Den danske retshistorie indtil Chistian v.'s lov (E-bok fra Google)

Forside
Gyldendal, 1871 - 699 sider
0 Anmeldelser
  

Hva folk mener - Skriv en omtale

Vi har ikke funnet noen omtaler på noen av de vanlige stedene.

Innhold

Stadsretter 3645
36
Lovgivningen fra Midten af det 13de Aarhundrede indtil Kong Christian 1 4549
45
Såretter 4951
49
Lovgivningen under Kongerne af den Oldenborgske Stamme 5158
51
Ånden Afdeling Offentlig Ret 15 Kongerigets Territorium 5965
59
Inddeling 6567
65
Kongedømmet ArveretValgret 6772
67
Folkeforsamlinger 7275
72
Rigsdage 7578
75
Rigsraadet Rigsembedsmænd 7885
78
Stænderne I Geistligbeden 8593
85
2 Adelen 93103
93
3 Borgerstanden 103113
103
4 Bondestanden 113128
113
Arveregjeringen og Souverainitcten 129132
128
Tredie Afdeling Rettergang 26 Indledning 133135
133
Tvekamp 135137
135
Jernbyrd 137143
137
Eed i Almindelighed 143146
143
Eed af Parterne alene 146148
146
Medeedsmænd 148156
148
Kjønsnævn 156159
156
Fremgangsmaaden Senere Forandringer 159162
159
Nævninger 162168
162
Herredsnævninger Kirkenævn Wovthelsnævn Kjøb stæder 168176
168
Nævningers Eed 176183
176
Ransnævninger Biskopsnævninger Skibsnævninger 183186
183
bandemænd 186193
186
Vidner 193198
193
Thingsvidner 198202
198
Documenter 202204
202
Beviistheori 204210
204
Thingene Herredsthing og Sysselthing 211217
211
Landsthing 217222
217
Kongens Rctterthing Danehof Commissarier 222227
222
Bythlng 227233
227
Birkething 233238
235
Den geistlige Jurisdiktion 238242
238
Værnething 242246
242
Stævning Forelæggelse Forfald 247252
247
Udeblivelse Forhandling Dom 252256
252
Exekution efter Provindsiallovene og Stadsrellerne 256262
256
Rigens Ret og Dele 262266
262
Forandringer efter Praxis og Recesserne 266270
266

Vanlige uttrykk og setninger

Populære avsnitt

Side 417 - ÆJngin ut aruæ æruir nokæt barn inæn fathers flæt. Horæ fath(ær) æru(ær) sit barn, thæt ær utæn fælægh dør. Dør nokæt hans barn uthæn fælægh for utæn afkomd, tha æruær fathær oc mothær oc brothær ful lot oc systær half lot, æm væl the innæn sitiæ fathærs flæt, æszæ the ær uthæn æræ. Horæ far ær næst allæ genmæle.
Side 535 - Thaghar lanbo vil fara af fæstu sinni, tha skal han sua mykit sa af rughsæth sinni sum logh æræ til i the bygd, ær han bor innæn".
Side 654 - Nam vel alio quocunque modo ipsum ad hoc compellat. sed a cognatis ad hoc compellatur. nostro ipsis si defecerint. auxilio suffragante.
Side 108 - Postea uero consulto domino Rege, Si nolit eis pacem concedere, Redeant tamen in eadem pace, qua venerunt, et denuo nem veniant absque licentia et pace Regia.
Side 612 - Si hospes a domino vel ab hospite in domo propria dominus domus occidatur. Si quis voluntarie ignem inponat domo aliene, ut ad iniuriam et dampnum domini domus incendio consumatur. Si presente rege et in dioecesi commorante quis presumat homicidium perpetrare secundum novam a rege waldemaro editam constitutionem.
Side 322 - Non idcirco minus post mortem mariti bonorum omnium . . uxori sine liberis derelicte medietas attinebit, quod maritus tandem post cohabitationem habitam cum uxore legitima confessus fuerit, se habere filios naturales, qui tamen, si . . prof es s ion em patriam prohare voluerint contractas nupcias p reee, ss isse, audiendi sunt, ut inter novercam et ipsos hereditas pro virilibus portionibus dividatur«.
Side 675 - mansionis deprædatio", og efter Jydske Lov II. 45 saaledes: thæt ær bo raan, at man gær i annæns mansz garth oc takær thæræ burt af hans fæ æth klæthæ æth wapnæ æth nokær andræ costæ thær gialdær half marc pænning. Men ved Siden af disse Arter Ran forekommer en tredie, som det er min Hensigt her særligt at henlede Opmærksomheden paa. I Grågås, Rannsokna-påttr c.
Side 130 - ... da stande rigens raad friet fore effter lands loug och rett at statuere och forordne det, som rett och billigt er, huor med wi osz skulle lade nøye.
Side 136 - Begivenhed med Saxo henføres til Svend Tveskjægs eller med Sagaerne og tydske Historieskrivere til Harald Blaatands Tid, kan det i alt Fald ansees for utvivlsomt, at Tvekampen som et Middel til at afyjøre Retstrætter kom ') Saxo anf.
Side 571 - Huer mand maa affsindig folck heffte vden brøde. De skulle vere i deris frenders foruaring som andre børn:3 oc de maa heffte dem om de ville. Saarer gallind mand nogen mand, eller giør hannem skade: da bør hans frender at bøde skaden,4 oc lægeløn aff hans gods: men konningen faar der ingen bøder for. Sicter den skaden fick, gallind mands frende, at hand icke vil heffte den galne, verge sig derfor met sin eed. Icke skal andre som bryde sig aff fengsel, eller giøre skade, regnis for galne...

Bibliografisk informasjon