Skolernes Regnskabsførere nyde enten faft Lon eller visse Procenter af de Indtægter, de oppebære, og have de samme Pligter og det samme Ansvar, som andre offentlige Oppebørsels- og Regnskabs. betjente, hvorhos det tillige paaligger dem at gaa Forstanderslabet tilhaande i Skolens økonomiste Anliggender. 4. at paase, at Regnskabsextrakter indsendes og Regnftab aflægges i rette Lid. 5. at føre Tilsyn med Skolens Bygninger, Inventarium og øvrige Eiendom. Dersom nogen Stole ved Forsømmelse fra Forstanderskabets Side lider Lab, staar dets Medlemmer, forsaavidt de deri ere delagtige, in solidum til Ansvar derfor. § 52. Med enhver Skoles Religionsundervisning har den geistlige og med dens Økonomi den civile Overøvrighed at føre det nærmeste Overtilsyn. Enhver af dem kan derhos inspicere Skolens Virksomhed i det hele. Hvorledes der med Overbestyrelsen af de høiere Almenstoler stal for. holdes, bestemmes af Kongen. Sjette Kapitel. Om Indflrivnings- og Stolepenge samt Examensgebyrer. § 53. Indskrivningspenge erlægges af Discipelen ved Optagelsen med det Beløb, som særstilt bestemmes for hver Stole. De Disciple, der fra en Middelstole efter bestaaet Afgangsexamen gaa umiddelbart over i et Gymnasium, ere fritagne for at erlægge Indskrivningspenge til dette. Lis geledes ere de Disciple, der gaa umiddelbart over fra en offentlig høiere Almenskole i en anden, fritagne for paany at erlægge Indskrivningspenge. Disciple, der i nogen Lid have været borte fra en Skole uden gyldige Grunde, betragtes som udgaaede af Skolen og maa, naar de atter ønfte at optages i samme eller i en anden Skole, paany erlægge Indskrivningspenge. § 54. Skolepengenes Størrelse og den Moderation i disse, som skal finde Sted for Brødre, bliver at bestemme særskilt for hver Skole. § 55. Skolepengene betales forskudsvis for hvert Kvartal uden nogen Afkortning, om Discipelen optages i eller udgaar af Skolen i Løbet af samme. Dog skulle de Disciple, der udgaa af Skolen efter den aarlige offentlige Examen, være fritagne for at erlægge Skolepenge for det nye Skoleaars første Kvartal, om end bemeldte Examen medtager nogen Del af samme. § 56. Privatifter, der ved en Middelskole underkaste fig dens Afgangsexamen, stulle erlægge et Gebyr af 5 Spd. hver, hvilket efter Overbestyrelsens Bestemmelse fordeles mellem de af Skolens Lærere, som have deltaget i denne Examens Afholdelse. Syvende Kapitel. Om Stolebeneficier. § 57. Skolebeneficierne kunne være tvende Slags: 1. Fripladse, hele og halve, 2. Bengeftipendier. Hvorvidt og i hvilken Udstrækning Skolebeneficier flulle finde Sted, bliver for enhver Skole særskilt at bestemme. § 58. Disciple tulle kun under følgende Betingelser komme i Be. tragtning ved Fordelingen af Skolebeneficier : 1. At de habe gode Anlæg. 2. At de ved sædelig Opførsel og Flid gjøre fig fortjente til saadan Understøttelse. 3. At deres Trang er bekræftet ved paalidelige Vidnesbyrd. § 59. Skolebeneficier kunne i Regelen ikke tilstaaes Disciple, forinden de have været et Aar i Stolen. Undtagelser herfra kunne dog gjøres, naar der haves Vished for, at en Discipel er fortrinlig værdig og træn gende til tidligere Hjælp. § 60. Pengeftipendiet anvendes efter Rektors Bestemmelse og under hans Tilsyn til Stipendiatens Fornødenheder, hvortil fortrinsvis henregnes de nødvendige Stolebøger. Det mulige Overskud bliver indtil Videre oplagt for ham og udbetales efter Regler, der gives af Overbestyrelsen. § 61. Stolebeneficier tilstaaes kun for et Aar ad Gangen og maa hver Gang søges paany. Ansøgningerne indsendes med Rektors Indstilling til Overbestyrelsens Afgjørelse. § 62 Naar en Stipendiat gaar over fra en Skole til en anden, ftal den for ham oplagte Sum tomme ham tilgode. Forlader han ellers Sto. len, forinden han har fuldendt dens Kursus, eller afgaar han ved Døden, da falder den for ham oplagte Sum tilbage til Stipendiefondet. § 63. Disciple af de praktiske Realklasser og Forberedelsesklasser, som efter denne Lovs §§ 2 og 7 kunne forbindes med Middelskoler, skulle ikke have Adgang til disse Beneficier. § 64. Med hensyn til Beneficier, der udredes af Midler, som dertil, ere fjænkede af Privatmænd eller Kommuner, komme de i dette Kapitel opstillede Forskrifter kun til Anvendelse, for saavidt de ikke stride mod Gi vernes Bestemmelser. Ottende Kapitel. Forskjellige Bestemmelser. § 65. I Regelen stal enhver Skole i Anledning af fin Aarsexamen udgive et Indbydelsesflrift, indeholdende Skoleefteretninger. Ønsker Rektor i Indbydelsesskriftet at optage Andet end Skoleefterretninger, maa han indhente Overbestyrelsens Samtykke til de dermed for. bundne udgifters Udredelse af Skolekassen. § 66. vor en praktist Realklasse er forenet med en Middelskole, har Rektor aarlig gjennem Forstanderslabet at tilstille Kommunebestyrelsen Beretning om Realklassens Virksomhed. § 67. Denne Lov træder, efter Kongens nærmere Bestemmelse, i Kraft for hver Skole, saasnart som Omstændighederne tillade det. Med denne midlertidige Indskrænkning ophæves alle om de lærde Skoler hidtil gjældende Lovbestemmelser. Undervisningsplan for Middelskolerne vedtaget d. 29de Juni 1870 af Departementet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, til hvilket i Henhold til Skolelovens § 52 Overbestyrelsen af de høiere Almenskoler cr henlagt ved kongelig Resolution af 6te November 1869. *9 à 11 ugentlige Timer i første Halvaar i Norst: i andet Halvaar 6 Limer til Norst og 5 til Lydst. ** Den ene af disse tre Timer anvendt til Undervisning i den Del af Naturkundskaben, der ifølge Undervisningsplanen er valgfri. Anm. Bogstav L, sat over et Timetal, betegner Timerne som bestemte før de Disciple, der læse Latin (Latinlinien.) E be. tegner Limerne som bestemte for dem, der læse Engelst (Engelftlinien.) Religion. 1ste Klasse: Bibelhistorie efter en kortfattet Lærebog (Jesu Liv ud. førligere gjennem Lærerens mundtlige Fortælling.) Katekismus 5 Parter (uden Luthers Forklaring.) Et udvalg af Salmer. 2den Klasse: En større Bibelhistorie; Katekismen med Luthers For. flaring. Et udvalg af Salmer. 3die Klasse: Bibelhistorie. Katekismen læses ud og repeteres. Et Udvalg af Salmer. 4de Klasse: Bibelhistorie. Pontoppidans Forklaring. 5te Klasse: Bibelhistorie. Forklaringen læses ud. 6te Klasse: Repetition af Bibelhistorien og Forklaringen. I 5te og 6te Klasse gjennemgaaes Søndagstexterne. Fra 2den Klasse af forbindes med Religionsundervisningen Læsning af Bibelen, fornemmelig af de historiste Bøger. Under den bibelhistoriske Undervisning medtages det nødvendige af den bibelste Geografi. Modersmaal. 1fte Klasse: Læsning; Gjengivelse af det Læfte. Vers og prosaiste Smaaftykker læres og fremfiges. Grammatik (mundtlig): Hovedtaledelene. Den enkelte Sætning. I andet Halvaar Formlære, svarende til, hvad der gjennemgaaes i Tydst. Skriftlige Øvelser: Afftrivning efter Bog eller af noget Udenadlærte Diktat. Gjengivelse. 2den Klasse: Læsning; Vers og prosaiste Smaastykker udenad. Mundtlig Gjenfortælling. Grammatik (Lærebog kan benyttes): Taledelene. De vigtigste Sætningsforbindelser. Formlære i Forbindelse med den tydste. Skriftlige Øvelser: Afftrivning af noget udenadlært, Diktat. Gjenfor. tælling. Regler for Orthografi og Interpunktion. 3die Klasse: Læsning. Mere fri og sammenhængende Gjengivelse. Udenadlærte Digte og profaifle Stykker. Gjengivelse af selvvalgte Stykker Grammatik: Sætningslæren. Formlæren (efter en Lærebog.) Skriftlige Øvelser: Diktat (Interpunktion): Gjengivelse af selvvalgte Stykker. Omsætning af Digte til Profa. Frie Fortællinger efter Mønstre. 4de Klasse: Læsning. Foredrag af Digte og selvvalgte Fortællinger eller Beskrivelser. Grammatik: Repetition. Skriftlige Arbeider: Fortællinger. Omftrivning af Digte. Biografier og Beskrivelser. Brebe. 5te og 6te Klasse: Læsning af Forfattere eller længere Stykker af disse (derunder dramatiste Arbeider.) Oplysninger om Forfatterne. Eroper og Figurer. Det jambiste og trochæiste Versemaal. Friere mundtligt Foredrag. I sidste Skoleaar samles de efterhaanden meddelte mythologiste Oplysninger. Skriftlige Arbeider: Beskrivelser. Karakteristiker. Skildringer. Ud. drag og Sammendrag. Fremstilling af Lankegangen i Forfatteres Arbeider. Oversættelser. Øvelser i at læse Svenst. Tydsk. 1ste Klasse: Læseøvelser; Exempler af en Læsebog. Retrovertering. Grammatik (mundtlig): Artikelens, Substantivernes og Adjektivernes Deklination. Afftrivning. 2den Klasse: Læsebog. Retrovertering. Grammatik (efter en Lærebog): Deklinationerne med de vigtigste Kjonsregler. Den svage Konjugation. Enkelte stærke Verber. Pronomener og Præpofitioner. Oversættelse af lette Sætninger paa Lydft. 3die Klasse: Læsebog; Lettere sammenhængende Stykker. Grammatik: Formlæren i Sammenhæng. (Verbernes Sammensætning.) 4de Klasse: Læsebog: Prosaiste Stykker og Smaadigte. Grammatik: Repetition af Formlæren. Kasuslæren. Vigtigere Regler af Tids- og Moduslæren. Skriftlige og mundtlige Øvelser i at oversætte til Tydft. 5te og 6te Klasse: En større Læsebog eller udvalgte Forfattere: Længere sammenhængende prosaiste og poetiste Stykker. Grammatik: Syntag. Repetition. Fortsatte Øvelser i at oversætte til Lydst. Latin. Af latinste Forfattere stal mindst læses: a. · b 3 Bøger af Cæsars bellum Gallicum eller civile 2 Bøger af Cæsar og 8 à 10 Feltherrer af Cornelius Nepos. eller 25 Kapitler af Ciceros Taler. C. 3 Bøger af Phædrus med Forbigaaelse af Prologer og Epiloger. Istedetfor det under a, b og c nævnte kan læses et tilsvarende Kvantum af en approberet Chrestomati og Cæsar, af sidstnævnte mindst to Be ger i Sammenhæng. *) *) Efter Bestemmelse af Overbestyrelsen, fattet 22de April 1872. |