rer.

Censorerne udnævnes af Overbestyrelsen for det høiere Undervisningsvæsen efter Universitetets Forslag.

Examinatorer og Censorer kunne, forsaavidt de derom blive enige, vexelviis overtage hverandres Functioner.

I denne § ere Fransk og Engelsk regnede tilsammen for eet Fag. Ligeledes udføres Examinationen i Geographie ved Realartium helt af den samme Examinator, som examinerer Candidaterne i Historie, forsaavidt ikke Collegiet bestemmer, at der skal tilforordnes en egen Examinator for Examinationen i mathematisk og physisk Geographie. Endvidere kan Collegiet opnævne to Examinatorer istedetfor een i Naturvidenskaber ved Realartium.

§ 14.

Det gjøres Examinatorer og Censorer til Pligt under Examinationen og Bedømmelsen nøie at tage Hensyn til det Omfang og den Grad af Kundskaber og Modenhed, som efter de gjældende Bestemmelser for Undervisningen i de offentlige Skoler for den høiere Almendannelse der skal naaes, samt til de i ethvert Examensfag benyttede, af Overbestyrelsen for det høiere Undervisningsvæsen approberede Lærebøger. Ved alt, som skal bevares i Hukommelsen, sees mere paa en fuldstændig, sikker og klar Oversigt over det Hele samt grundigt Kjendskab til det Vigtigere end paa nøiagtig Detailkundskab. Usikkerhed i mindre vigtige Enkeltheder bør ikke komme i væsentlig Betragtning, naar Examinanden iøvrigt viser Modenhed samt sikker Kundskab i Faget.

Eftersom Examinationen for hver enkelt Examinands Vedkommende er sluttet, nedtegner saavel Examinator som Censor sin Character. Ved Fællescensuren bliver, i Tilfælde af Meningsforskjel, Characteren at bestemme efter Middeltallet af begge Characterer.

IV. Examenscharacterer.

§ 15.

For de foranførte skriftlige og mundtlige Prøver gives følgende særskilte Characterer:

A. Ved den classiske Examen artium for

Desuden gives ved den classiske Examen artium særskilte Characterer baade for Fransk og Engelsk, forsaavidt Candidaten har opgivet begge Fag, og ved begge Examener særskilte Characterer for de Fag eller Dele af Fag, hvori Candidaten bliver examineret efter særlig Tilladelse af Overbestyrelsen for det høiere Undervisningsvæsen. Charactererne udtrykkes ved Udmærket godt, Meget godt, Godt, Temmelig godt, Maadeligt, Slet og have en Talværdie af respective 1, 2, 3, 4, 5, 6.

De to Characterer, som ved den classiske Examen artium skulle gives for hvert af Fagene Latin (mundtlig) og Græsk beregnes begge efter Candidatens Totalkundskab i vedkommende Fag. Hvis denne efter Middeltallet af de af Examinator og Censor givne Characterer findes at svare nærmest til en hel Character, bliver denne saaledes at regne dobbelt. Hvis Middeltallet falder nærmere ved Mediet mellem to Characterer, bliver den ene af de to Characterer den næst høiere og den anden den næst lavere.

$ 16.

Den, som ved nogen af de skriftlige Prøver erholder Characteren Maadeligt eller Slet, ansees umoden til at optages som academisk Borger og underrettes privat om, at han for denne Gang ikke kan stedes til mundtlig Prøve.

Ved den classiske Examen artium udelukker dog Characteren Maadeligt for den skriftlige Prøve i Mathematik ikke fra Adgang til den mundtlige Prøve, dersom Middeltallet af Charactererne for de to andre skriftlige Prøver ikke er over 32. Det samme gjælder om Characteren Maadeligt for den skriftlige Prøve i Physik ved Realartium, dersom Candidaten for den skriftlige Prøve i Mathematik har faaet Godt eller bedre Character.

Den, som for noget af de obligatoriske Fag ved den. mundtlige Prøve erholder Characteren Slet, kan ikke opnaae academisk Borgerret, før han ved en fornyet Prøve i dette Fag har erhvervet sig en bedre Character.

§ 17.

Af de enhver Candidat tildeelte Specialcharacterer uddrages Hovedcharacteren saaledes, at, naar Middeltallet af Charactererne er 1,50 eller mindre, bliver Hovedcharacteren Laudabilis præ ceteris (ved den classiske Examen artium) eller Udmærket godt (ved Realartium). Er det over 1,50, men ikke over 2,50, bliver den Laudabilis eller Meget godt. Er det over 2.50, men ikke over 3,25, bliver den Haud illaudabilis eller Godt. Er det over 3,251 men ikke over 3,75, bliver den Non contemnendus eller Temmelig godt. Er det over 3,75 eller har Candidaten for 3 af de obligatoriske mundtlige Fag erholdt Characteren Slet, ansees han umoden til academisk Borgerret. Ingen kan erholde Hovedcharacteren Laudabilis præ ceteris eller Udmærket godt, som blandt sine Specialcharacterer har Godt for mere end eet Fag eller som har nogen Specialcharacter under Godt.

Om Charactererne for de Fag eller Dele af Fag, hvori Candidaten bliver examineret efter særlig dertil meddelt Tilladelse, skulle medregnes ved Bestemmelsen af Hovedcharacteren, afhænger af den for hvert enkelt Tilfælde ved Tilladelsen givne Bestemmelse.

§ 18.

De samtlige Candidater tildelte Specialcharacterer blive tilligemed deres Hovedcharacterer at indføre i et Schema, der underskrives af Deputationens Formand og Universitetets Secretair og tilstilles det academiske Collegium, hvorefter det trykkes.

Tillige besørges ved Universitetets Secretair for hver enkelt Candidat en særskilt Afskrift af hans Specialcharacterer og Hovedcharacter, hvilken da, undertegnet af Depu

tationens Formand og Universitetssecretairen, ligeledes sendes til Collegiet.

§ 19.

For Candidater, der efterat have taget den ene Examen artium underkaste sig og bestaae den i Lov om Examen artium § 9 anordnede Tillægsprøve for den anden, bliver særskilt Vidnesbyrd derom at udfærdige, underskrevet af Deputationens Formand og Universitetssecretairen, med Tilføielse af de ved Tillægsprøven erholdte Specialcharacterer, men uden at der efter disse tildeles Candidaten ny Hovedcharacter.

For at bestaae denne Prøve kræves, at de erholdte Specialcharacterer give et Middeltal af høist 3,75.

V. Extraordinair Examen og Continuations-Examen.

§ 20.

Den, som udebliver fra den skriftlige eller mundtlige Prøve i noget Fag, maa for at kunne erholde academisk Borgerret underkaste sig den hele Examen paany, saafremt han ikke kan bevise, at han ved Sygdom eller andet ligesaa gyldigt Forfald har været ude af Stand til at møde ved Prøven, i hvilket Tilfælde det paaligger Vedkommende ufortøvet at underrette Examens deputationens Formand om det indtrufne Forfald, ligesom uden Ophold at melde ham, naar Forfaldet er ophørt.

§ 21.

Denne Anmeldelse maa være ledsaget af Lægeattest for, at Sygdomsforfaldet eller behørigt Bevis for, at andet ligesaa gyldigt Forfald har vedvaret uafbrudt fra den Dag, da Candidaten udeblev fra Prøven, og indtil den Dag, da Anmeldelsen udfærdigedes.

Forfaldets og de med Anmeldelsen følgende Legitimationers Gyldighed bedømmes af Censurcommitteen, hvis Anmeldelsen indkommer, inden Censuren for den skriftlige Prøve er falden, og af Examens deputationen, hvis Anmeldelsen indkommer senere.

Findes Forfaldet gyldigt, foranstalter Committeen eller Deputationen Prøven snarest muligt afholdt ved de Censorer og Examinatorer, som Formanden dertil bestemmer.

Saadan Prøve maa være afholdt inden Semestrets Slut

ning, og de Candidater, som ikke forinden anmelde sig til den og bestaae den, maa altsaa underkaste sig den hele Examen paany.

§ 22.

Den, som efter at være anmeldt til Examen artium, ganske udebliver fra Examen, tilstedes ikke senere at underkaste sig denne udenfor den reglementsmæssige Tid. § 23.

Dispensation fra Bestemmelserne i § 21 sidste Passus og 22 kan gives af Overbestyrelsen for det høiere Undervisningsvæsen, efterat Examensdeputationen eller, hvis denne har afsluttet sin Virksomhed, Collegiet har erklæret sig over Sagen.

Bliver nogen Examination som Følge af saadan Dispensation at afholde, efterat Examens deputationen har afsluttet sin Virksomhed, foranstalter Collegiet det Fornødne og vælger de Examinatorer og Censorer, som skulle fungere derved.

§ 24.

For dem, der paa Grund af, at de i et Fag ved den mundtlige Prøve have erholdt Characteren Slet, skulle fremstille sig til fornyet Prøve i dette Fag, foranstalter Examensdeputationen en Continuations-Examen afholdt umiddelbart foran næste Examen philosophicum. Denne Continuations-Examen afholdes af de Examinatorer og Censorer, som Deputationens Formand dertil bestemmer.

Candidater, som ved Continuations-Examen atter erholde Characteren Slet, maa underkaste sig den hele Examen paany.

§ 25.

Naar Examen er tilendebragt, har Censurcommitteen og Examensdeputationen gjennem det academiske Collegium at indsende en samlet Beretning om Examens Udfald til Overbestyrelsen for det høiere Undervisningsvæsen.