mindst her i Hovedstaden, at den fornødne Adgang til at aflægge Prøven ikke vil savnes.

Departementet anser § 7 i Artiumsloven for fyldestgjort ved, at Afgangs-Examen fra Middelskolen ikke opstilles som en ubetinget Fordring for at stedes Adgang til Examen artium, naar der paa anden Maade haves fuld Garanti for, at Vedkommende besidder de fornødne Kundskaber og Modenhed.

Dette vil saaledes være Tilfældet med Personer, der i en ældre Alder ønske at tage Examen artium, og hvis Fordannelse maa ansees for at være fyldestgjørende f. Ex. Officierer, der ere uddannede efter den nu bestaaende Ordning for Officiersdannelsen, Mænd, der have gjennemgaaet saadanne tekniske Skoler, der ikke kræve Middelskolens Afgangs-Examen som Betingelse for Optagelse samt andre med en til de nævntes svarende Fordannelse.

Departementet skal oplyse, at af de kommunale og private Borger- og høiere Almueskoler i Byerne, der endnu ikke have erhvervet Ret til at afholde Middelskolens Afgangs-Examen med samme Virkning som offentlige Skoler, have de allerfleste allerede indrettet sin Undervisningsplan i Overensstemmelse med de offentlige Middelskolers, og hvad de endnu maatte mangle i at føre sine Elever frem til disses Maal, vil kunne supleres ved en forholdsvis kort Tids Undervisning.

Der findes allerede nu neppe en eneste større kommunal eller privat Borgerskole, der er organiseret paa en fra Middelskolen væsentlig forskjellig Maade, som fører sine Disciple ligesaa langt eller længere frem end Middelskolen, og for hvis Skyld Billighed skulde tilsige at dispensere fra Middelskolens Afgangs-Examen.

Denne Omstændighed vil formentlig væsentlig bidrage til at lette Afgjørelsen af, i hvilke Tilfælde Dispensation bør meddeles, og i hvilke ikke, idet samme antagelig udelukkende vil blive at indskrænke til de først omhandlede ældre Kandidater, der kunne fremlægge tilfredsstillende Garantier for en til Middelskolens svarende Fordannelse.

Da Undervisningsplanerne baade for Middelskolen og Gymnasierne kun ere midlertidige, bør, som ogsaa „Udkastet" antyder, Artiumsreglementet være midlertidigt; skulde Erfaring senerehen vise Hensigtsmæssigheden eller Nødvendigheden af en Tillægsprøve i Lighed med, hvad „Udkastet" bringer i Forslag, hvad Departementet dog skulde

betvivle,

er det under alle Omstændigheder lettere at gaa over fra et strængere Alternativ til et mildere, end omvendt, hvis Tillægsprøven nu indførtes, og Erfaring skulde godtgjøre dens Uhensigtsmæssighed.

I Henhold til Ovenstaaende maa ogsaa følgende Bestemmelser i „Udkastet“ udgaa:

§ 11 Side 10 Linie 14-17 („De Candidater

fattere"),

For

af disse").

§ 16 Side 16 Linie 5-7 („De Candidater
§ 17 Side 17 Linie 1-3 (Candidater der erholde

akademiske Borgere").

§ 18 Side 17 Linie 24-27 (,,Charaktererne Prøver").

Til § 17.

disse

Departementet er ikke uden Betænkelighed med Hensyn til den Bestemmelse i denne §'s 2den Passus, at ved den klassiske Examen artium skal Charakteren, "Maadeligt" for den skriftlige Prøve i Mathematik kunne udelukke fra Adgang til den mundtlige Prøve naar Middeltallet af Charaktererne for de 2 andre skriftlige Prøver er ringere end "Godt".

Saaledes som Bedømmelsen hidtil har været ved Examen artium for skriftlig Modersmaal og latinsk Oversættelse, er Middeltallet for disse skriftlige Prøver selv for Candidater, der i de mundtlige Prøver vise sig laudable," hyppig under "Godt". Bestemmelsen kunde saaledes vise sig

i Praxis at være temmelig rigorøs.

Departementet tillader sig saaledes underdanigst at anbefale, at ved den klassiske Examen artium skal Charakteren Maadeligt" for den skriftlige Prøve i Mathematik ikke udelukke fra Adgang til den mundtlige Prøve, dersom Middeltallet af Karaktererne for de 2 andre skriftlige Prøver ikke er ringere end 3.

I denne Forbindelse skal Departementet oplyse, at ved de svenske Skoler gjælder for de skriftlige Opgaver ved den klassiske Afgangsexamen følgende Bestemmelser: Der gives 4 Opgaver:

a. 1 Opgave i Modersmaal.

b. 1 Latinsk Stil.

d. 1 Mathematisk Arbeide (2 geometriske og 2 algebraiske Opgaver).

Som Charakterer anvendes: Berømlig, med Berøm

godkänd, godkänd, ikke godkänd. Betingelserne for at bestaa ved skriftlig Examen ere, at Opgaverne a og b ere godkjendte og desuden 1 af de øvrige; dog kan den, der kun for de 2 førstnævnte har bestaaet, alligevel tilstedes Adgang til den mundtlige Examen saafremt 2/3 Del af Lærerne, som undervise i øverste Klasse i de til den mundtlige Examen hørende Fag, finde, at saadant bør tilstaaes.

Ved den reale Afgangs-Prøve gives følgende skriftlige Opgaver:

a. 1 Opgave i Modersmaal.

b. en tysk og en fransk Stil.

c. et Mathematisk Arbeide (2 geometriske; 2 analytiske samt 1 Opgave af mekanisk eller fysisk Indhold).

For at have bestaaet til den skriftlige Prøve maa antagelig Charakter være erholdt for Opgaverne under a og c, desuden for 1 af Oversættelsesarbeiderne, dog kan den, der kun har bestaaet for a og c, tilstedes Adgang til den mundtlige Examen under samme Betingelse som ovenfor under klassisk Afgangsexamen anført.

Til $18.

-

at

Hertil skal Departementet kun bemærke, at man navnlig i Overgangstiden mellem den gamle og den nye Examen artium anser det for heldigst, for at ikke Vilkaarene for de forskjellige Candidater skulle blive altfor ulige, Bestemmelsen Side 17 Linie 16 lyder: Ingen kan o. s. v. som blandt sine Specialkarakterer har „Godt" for mere end eet Fag o. s. v.

แ

Idet man vedlægger et i Overensstemmelse med det ovenfor Anførte affattet fuldstændigt Udkast til midlertidigt Reglement for den ved Lov af 17de Juni 1869 anordnede Examen artium tillader man sig underdanigst at

indstille:

At det underdanigst vedlagte midlertidige Reglement for den ved Lov af 17de Juni 1869 anordnede Examen artium naadigst approberes.

Aarsberetning for Aaret 1874.

Overensstemmende med § 6 i Lov af 17de September 1845 giver det academiske Collegium fig herved den ære at fremsende underdanight Beretning om Universitetets videnskabelige og oeconomiste Forfatning i Aaret 1874.

Første Capitel.

Om Universitetets Lærere og Embedsmænd m. m.

Det academiste Collegium bestod i 1874 af følgende Medlemmer: Prof. Dr. Broch, Decanus for det mathemathist-naturvidenskabelige Facultet og Collegiets Formand; Prof. R. T. Nissen, Decanus for det theo. logiste Facultet; Prof. M..P. Ingstad, Decanus for det juridiske Facultet; Prof. F. Lochmann, Decanus for det medicinske Facultet og Prof. S. Bugge, Decanus for det historist-philosophiste Facultet.

Ved Kgl. Resolution of 28de Februar 1874 blev efter derom indgiven Ansøgning Afsted i Naade meddelt Professor i Zoologie Halvor Heyerdahl Rasch, hvorhos det ved Kgl. Resolution of samme Dato bestemtes, at de Embedet tilliggende Forretninger midlertidig skulde udføres ved Universitets-Stipendiat, Cand. philos. Georg Ossian Sars mod et Honorar svarende til 800 Spd. aarlig, at udrede af den besparede Profesforgage.

Bed Kgl. Resolution af 11te April 1874 blev Professor Lochmann entlediget fra 21de April at regne fra det ham overdragne Hverv at være Medlem af Rigshospitalets Direction.

Ved Kgl. Resolution af 10de Juli 1874 blev extraordinair Professor Jens Andreas Friis naadigst udnævnt til ordinair Professor ved Universitetet i Lappist og kvænst med Anciennitet fra 6te Juni 1863.

Ved Kgl. Resolution af 10de Juli 1874 blev Universitetsstipendiat Georg Ossian Sars naadigst udnævnt til Professor i Zoologie uden at afholde Proveforelæsninger.

Bed Kgl. Resolution af 5te September 1874 blev Universitetsstipendiat, Cand. philos. Johan Ernst Welhaven Sars overensstemmende med Storthingets Beslutning af 30te Mai 1874 naadigst udnævnt til extraor dinair Professor i Historie med Forpligtelse til i Tilfælde at deeltage i Examina og holde dertil hørende forelæsninger.

N. Univ. og Stole-Ann. XIII.

12

Ved Kgl. Resolution af 5te September 1874 blev Professor i Meteorologie H. Mohn beskikket til Medlem af Directionen for Norges geographiste Opmaaling.

Under 28de November 1874 behagede det Hs. Maj. Kongen at udnævne Professor i Theologie Rasmus Londer Nissen til Statsraad, fra 1ste Januar 1875 at regne.

Ved Collegiets Bestemmelse af 5te September 1874 blev som Amanuensis ved det metallurgiste Laboratorium ansat Stud. min. Th. Münfter, fra 15de August at regne, efterat Cand. min. Helland paa Grund af fin Udnævnelse til Universitetøstipendiat under 13de Juni havde frasagt fig Posten.

Ved Collegiets Bestemmelse af 12te December 1874 besattes den ved Storthingets Bevilgning af 17de April 1874 oprettede Conservatorpoft ved det zoologiste Museum med Cand. philof. Robert Collett at regne fra 15de December.

Overensstemmende med Kgl. Resolution af 13de September 1873 har Cand. med. A. Arndtsen ogsaa i 1873 fungeret som Docent i Physik mod en Løn af 800 Spd. aarlig.

Overensstemmende med Kgl. Resolution af 22de Marts 1873 udførtes under Prof. Schjøtts Fravær i 1fte Semester 1874 de ham paahvilende Forelæsninger i Græst til Examen philosophicum og Examinationen deri ved samme Examen uden særskilt Godtgjørelse af Professor Monrad, og Examinationen i Græst ved philologist Embedsexamen af Universitetsstipendiat Johanssen mod et Honorar, der ved Kgl. Resolution af 24de October 1874 bestemtes til 30 Spd.

Reisetilladelse til udlandet har i Aarets Løb paa kortere eller læn gere Tid været tilstaaet Følgende: Prof. Dr. Schübeler, Prof. I. P. Broch, Prof. Dr. Fahe, Prof. Hjort, Prof. Dr. Broch, Prof. Dr. Lie, Prof. H, Heiberg, Prof. Dr. Daa, Prof. Waage, Prof. Dr. Kjerulf, Prof. Guldberg. Univ. Stipendiaterne Blytt, Lieblein og Helland.

Andet Capitel.

Om de Studerendes Antal.

Antallet af de ved Universitetet Studerende er i Aarets Lob bleven forøget med 146. Embedsexamina ere absolverede af 128 Studerende, nem- lig 36 Theologer, 42 Jurister, 31 Medicinere, 11 Philologer, 7 Realstuderende og 1 Mineralog.

Med Hensyn til de forskjellige Klasser af Studerende bemærkes Folgende:

a. Studerende til Embedsexamina.

De theologiste Studerendes Antal antages i 1874 at have udgjort omtrent 180.