aarig Mand c. 84, 9 Spd. (3, 53 %), og en 50 aarig Mand c. 68, 4 Spd. (4, 38 °。).

Endelig maa det ogsaa tages i Betragtning, at det Offentliges Interesse i Pensionsvæsenet dog nærmest knytter sig til dets Tjeneres egen Person. Disses Efterladte staa i ethvert fald det Offentlige fjernere, og deres Forsør. gelse i Trangstilfælde kan ikke faaledes som hines siges at være en Æres. sag for vedkommende Institution.

Med Hensyn til Indskuddenes Størrelse og Forsikringens Indretning iøvrigt er det vistnok fremdeles Collegiets Mening, at det vilde været faa meget heldigere, om Pensionerne kunde været stillede i et bestemt Forhold til Betjentenes Lonning, hvilket vilde kunne ste ved at paalægge enhver af dem at forsikre sig en i Forhold til fin Lon bestemt Livrente fra Op. naaelsen af en vis Alder, f. Ex. det 65de Aar, der er den af Chriftiania Kommune lige over for dens Betjente (med Undtagelse af Almueskolelærerne og Lærerinderne) almindelig befulgte Regel. Men, foruden at man derved vilde være udelukket fra Pensionskassen for Statens Bestillingsmænd, der, som anført, efter Collegiets Overbevisning vil være den i og for fig fordelagtigste Forsikringsindretning, har man ved nærmere Overveielse ogsaa af andre praktiske Hensyn fundet at burde frafalde denne Lante. For det første vilde man paa denne Maade ikke give Betjentens Tjenestetid den tilbørlige Indflydelse; han vilde bringes i Forlegenhed, om han vilde blive nødt til at tage Afsted før det bestemte Aar, og udelukket fra Fordelen ved den rigeligere Forsørgelse i den høiere Alderdom, ifald Omstændighederne skulde tillade ham at forblive i Tjenesten nogle Aar længere. Dernæst maa Collegiet med Komiteen erkjende det overveiende onftelige i, at det Beløb, som Betjenten aarlig skal anvende til Pensionsforsikring, paa Forhaand er begrændset, da Lønningerne i sig selv ere saa lave, at de ikke taale at afgive noget større Beløb. Og da Pensionernes Størrelse ikke alene afhænge af Indskuddets Størrelse, men ogsaa af Antallet af Indskudsaar, vil det sees, at man, ved paa Forhaand at opstille et bestemt Pensionsbeløb. vilde kunne komme til at paalægge den Betjent, som erholder fin Ansættelse i en noget høiere Alder, en uforholdsmæssig Byrde. De Penfionsbeløb, hvorom her bliver Tale, ville derhos i Almindelighed være saa smaa, at der ikke bliver Plads for synderlig Variation, og hertil kommer endelig det væsentlige Hensyn, at det nye Lønningsre gulativ er udarbeidet netop med en saadan Ordning for Øie, idet der til enhver Lønning, uden Hensyn til dens Størrelse, er opført et ligeligt Tillæg, for at anvendes til Pensionsforsikring.

Collegiet vil derfor i Henhold til Lov af 31 Mai 1873 § 2 andrage om, at der udvirkes Bestemmelse for, at efternævnte Betjente ved Univer. sitetet forpligtes til at indtræde med et maanedligt Indskud af 1 Spd. for

hver i den ved denne Lov oprettede Pensionskasse for Statens Bestillingsmænd:

1, den botanisle Gartner, forsaavidt denne Post overgaar til Bestilling, 2, den botaniste Gartnersvend,

10,

do. ved det fysiologist-kemiste Laboratorium,

11, Opvarteren ved det fysiske Kabinet,

12, Anatomikarlen, og

13, Præparanterne ved det zoologiske og det zootomiste Musœum.

Fra denne Forpligtelse antager imidlertid Collegiet, at de bør være fritagne, der nu ere eller herefter ansættes i en Alder af over 45 Aar, forsaavidt de ikke allerede forud have gjort Indskud i Pensionskassen jfr. L. 31 Mai 1873 § 3. For dem vil der nemlig, for at Pensionen skal kunne ftige saa hoit, at den afgiver en virkelig Forsørgelse, udkræves en længere Tjenestetid, end nogen i Almindelighed kan paaregue. En 45 aarig Mand med et maanedligt Indskud af 1 Spd. vil nemlig først ved sit 70de Aar erholde en maanedlig Pension af 12 Spd. 24 ß, medens en 50 aarig Mand fra samme Alder alene vil opnaa 7 Spd. 96 ß maanedlig; i 65 Aars Alderen ville de derimod alene opnaa henholdsvis (efter 20 og 15 Indskudsaar) 5 Spd. 942 og 3 Spd. 62 F maanedlig. Billiges denne Begrændsning, vil af Universitetets nuværende Betjente, foruden den botaniste Gart. ner, Vagtmesteren ved Universitetet, Vagtmesteren ved det astronomiste Observatorium samt Laborantkarlen ved det metallurgiste Laboratorium, der alle er over 45 Aar gamle, blive at fritage for Indskudspligt. Forsaavidt disse ældre Betjente imidlertid selv maatte ønske at indtræde i Penfions. kassen, bør de selvfølgelig hertil have Adgang.

Derhos anser Collegiet det ønskeligt, at der maatte gives Adgang til under særegne Omstændigheder, hvor Indtrædelsen i Pensionskassen for vedkommende Betjent maatte befindes mindre hensigtsmæssig eller fornøden for at sikre ham en passende Alderdomsforsørgelse, at fritage ham for Indskudspligten eller tillade ham at vælge en anden Forsørgelsesmaade. Vel vil der kun sjelden blive Spørgsmaal om at meddele en saadan Dis. pensation, men der kan dog træffe Tilfælde, hvor den bør kunne gives, saasom hvor vedkommende Betjent allerede forud havde sikret sig en tilstrækkelig Forsørgelse i fin Alderdom, eller hvor Ansættelsen i Universitetets Tjeneste kunde forudsees kun at ville blive kortvarig.

Collegiet tillader sig i henhold til det her Anførte tjenstligst at anholde

om det kongelige Departements Medvirkning til, at der maa blive afgivet en almindelig Bestemmelse for, at de oven nævnte Betjente ved Universitetet ftulle være forpligtede til at gjøre Indskud af 1 Spd. maanedlig i den ved Lov af 31 Mai 1873 oprettede Pensionskasse for Statens Bestillingsmænd, dog med Undtagelse af de, der nu ere, eller herefter ansættes i en Alder af over 45 Aar, forsaavidt de ikke allerede tidligere have gjort Indsud i Pensionskassen eller selv maatte enfte at gjøre Indskud i denne, samt at det academiske Collegium bemyndiges til i særegne Tilfælde, hvor Indtræ. delse i Pensionskassen for vedkommende Betjent maatte befindes mindre fornøden eller hensigtsmæssig, at fritage ham for Indskudspligten eller tillade ham at vælge en anden Forsørgelsesmaade.

Christiania, i det acad. Coll. d. 27de Juli 1875.

6. Johnson. Fr. Brandt. 3. Nicolaysen.

D. Rygh.

Fearnley.

C. Holst.

Confirmation

paa et ved Professor Dr. J. Voss's Gavebrev af 27de Juni 1875 stiftet Legat, samt paa Fundats for samme.

Professor Dr. Voss's Gavebrev af 27de Juni 1875.

Herved fremsendes 2000 Spd., som jeg ønsker maa inkorporeres i Universitetets Legater. Det specielle Øiemed med denne Sums Anvendelse skal jeg tillade mig i Korthed at antyde, om det kunde finde det ærede Kollegiums Bifald. a. Renten af den ene Halvdel ønsker jeg maa tildeles Forfatteren (norsk medicinsk Studerende, Kandidat, Læge) af den i det foregaaende Aar udgivne bedste Afhandling enten særskilt udgiven eller indført i

et medicinsk Tidsskrivt over et Emne, henhørende under descriptiv Anatomi, normal Histologi, topografisk Anatomi. Bedømmelsen maatte det medicinske Facultet velvillig paatage sig. Dersom ingen Afhandling er udgiven i det foregaaende Aar, maa Renten lægges til Kapitalen, som saaledes maaske kan komme til at voxe. Saaledes for hvert Aars Vedkommende.

b. Renten af den anden Halvdel ønsker jeg tildelt den bedste Afhandling i Medicina forensis. Det Øvrige som i foregaaende Passus.

Da Hensigten med det Foreslaae de er at yde en om end ringe Kompensation for saadanne Afhandlinger og derigjennem maaske fremkalde nogle i de angivne Discipliner

som hos os kultiveres saa sparsomt tør det maaske henstilles til det ærede Kollegium at lade et Slags Bekjendtgjørelse ske om, at et Legat existerer, hvis Renter ville blive anvendte i det antydede Øiemed.

Fundats

for

Prof. Dr. Voss's Legat til Prisbelönninger af medicinske Afhandlinger.

(Kgl. Confirmation af 13de Juli 1875).

§ 1.

Legatet, der bærer Navn af „Prof. Dr. Voss's Legat til Prisbelønning af medicinske Afhandlinger" forvaltes af det akademiske Kollegium paa den for offentlige Stiftelsers Midler foreskrevne Maade.

§ 2.

Af Legatets Renter uddeles hvert Aar paa Universitetets Stiftelsesdag, den 2den Septbr. tvende lige store Prisbelønninger saaledes.

a. Den ene for den i det foregaaende Aar udkomne bedste Afhandling af norsk Forfatter over et Emne, henhørende under descriptiv Anatomi, normal Histologi eller topografisk Anatomi, enten særskilt udgiven eller indført i et medicinsk Tidsskrift; og

b. den anden paa samme Maade til Forfatteren af den bedste Afhandling over Medicina forensis.

§ 3.

Det medicinske Facultet har inden Udgangen af hvert Aars August Maaned til det akademiske Kollegium at indkomme med Indstilling om, hvilke Afhandlinger af fornævnte Indhold skal belønnes. Belønningen bliver derefter Forfatteren tilkjendt af det akademiske Kollegium.