over Norges Almueskolevæsen. *) (Meddelt af Kgl. Fldm. Nielsen.) De nugjældende Bestemmelser om Almueskolevæsenet i Norge indeholdes i Lov af 12te Juli 1848 om Almueskolevæsenet i Byerne, Lov af 16de Mai 1860 om Almueskolevæsenet paa Landet, Reglement af 31te Juli 1869 for Rigets Stiftsseminarier, Tillægslovene af 22de Mai 1869 og 31te Mai 1873 om Læreres og Lærerinders Ansættelse og Lønsvilkaar, samt Reglementet for Lærerindeprøver af 16de November 1871. 3 de siden Loven om Almueskolevæsenet i Byerne forløbne 26 Aar er der imidlertid foregaaet en saa betydelig Forandring af Forholdene indenfor mange af Rigets Byer saavel med Hensyn til Folkemængde som med Hensyn til Næringsveie og Befolkningens økonomiske Kaar, at man har følt Nødvendigheden af en ny Lov om Byernes Almueskolevæsen. Af en i dette Piemed nedsat Kongelig Kommission er der ogsaa bleven udarbeidet Udkast til en saadan ny Lov, hvilken antagelig vil blive forelagt næste Storthing. Efter de ovennævnte Bestemmelser og overensstemmende med senere udviklede Forhold ere Grundtrækkene af Rigets Almue= skolevæsen følgende: Almueskolen, der har to Afdelinger, den lavere og den høiere, og hvis Formaal er at understøtte den huslige Opdragelse i at bibringe Ungdommen kristelig Oplysning, forskaffe den de nødvendige Kundskaber og Færdigheder og føre den videre frem i Almendannelse, er i det Væsentlige en kommunal Judretning under Tilsyn af vedkommende Stiftsdirektion og Regje= ringsdepartement. I hver By skal der paa Kommunens Bekostning underholdes mindst een Almueskole, og til Undervisningens Fremme paa Landet ere Landdistrikterne inddelte i Skole= kommuner, der ere to Slags, den større, der falder sammen med *) I Tidsskrift udgivet af Pedagogiska Föreningen i Finland. 1874. 1ste Hefte, har Seminarie Rector Leinberg ved Vævæskylæ Seminar i Finland. givet en interessant Oversigt over Norges Folkskolevæsen som Jagttagelser fra hans Reise her i Landet i Sommeren 1873. N. Univ. og Skole-Ann. XIII. 7 Amtskommunen, og den mindre, som i Almindelighed svarer til Herredskommunen. Den mindre Skolekommune deles igjen i Kredse, hver af saa stort Omfang, som vedkommende Skolefom= mission bestemmer, hvorved iagttages, at hvert Bosted henhører til den Skole, hvor Adkomsten er bekvemmest. Forsaavidt Bostederne paa Landet ligge saa nær sammen, at et Antal af mindst 30 skolepligtige Børn fra Hjemmet hver Dag kunne søge samme Skole, holdes denne i eget dertil _op= ført eller leiet, hensigtsmæssigt Lokale. Bliver Antallet af skole= pligtige Børn i nogen Kreds saa stort, at de ikke hensigtsmæsfigen kunne undervises af een Lærer til samme Tid, skal enten Børnene deles i Afdelinger, der søge Stolen til forskjellige Tider, eller Hjælpelærere (Mænd eller Kvinder) ansættes. Hvor Kredsens Bosteder ligge mere spredte, eller Stiftsdirektionen efter Forestilling fra Skolekommissionen finder, at andre Hensyn gjøre Skolehold i eget Lokale utilraadeligt, kan Skolen holdes som Omgangsskole, dog at forsvarligt Lokale dertil afgives. De tvungne Fag i Almueskolen ere Læsning, Kristendomskundskab, Jordbeskrivelse, Naturkundskab, Historie, Skrivning, Regning og tildels Sang. Hvor Omstændighederne tillade det, gives Drengene Undervisning i Gymnastik og militære Øvelser, og Pigebørnene i Haandarbeide. I de høiere Almueskoler gives foruden en fuldstændigere Undervisning i ovennævnte Fag tildels Undervisning i Tegning, Udmaalingslære, Mathematik, Velstandslære og et fremmed Sprog. Som Religionslærebøger maa kun bruges de af Kongen autoriserede. I Byerne skal Almueskolen være i Virksomhed alle Søgnedage i Ugen undtagen Lørdag Eftermiddag, og hvert Barn skal have mindst 2 Dages Skolegang om ugen. Kredsskolen unI dervises i 12 Uger aarlig, undtagen hvor Skolen efter Børnenes Standpunkt er delt i Afdelinger, som hver for sig besøge Skolen, i hvilket Tilfælde der kun undervises 9 Uger aarlig i hver Afdeling. 3 Byerne antages Ene- og Førstelærere ved Almueskolerne af Biskopen, Underlærere af Provsten. Paa Landet ansættes Lærerne af Stiftsdirektionen. Som Betingelse for Ansættelse som Almueskolelærer udfordres, at Vedkommende har Vidnesbyrd om bestaaet theoretisk og praktisk Afgangsprøve ved et Stifts= seminarium eller en Lærerskole eller paa anden Maade godtgjør at være i Besiddelse af saadanne Kundskaber og saadan praktisk Duelighed, som af den ansættende Myndighed findes tilfreds= stillende. Den fornødne Uddannelse til Almueskolelærer erholdes ved Rigets Stiftsseminarier eller Lærerskoler, til hvis Oprettelse og Vedligeholdelse det Offentlige bestrider de fornødne udgifter. Lærerne kunne afskediges med 3 Maaneders Opsigelse, i Byerne af Biskopen og paa Landet af Stiftsdirektionen, naar vedkommende Provst og Skolekommission deri ere enige. For grovere Forseelser kan Stiftsdirektionen øieblikkelig fjerne en Lærer fra hans Birksomhed, indtil vedkommende Myndigheds Samtykke til hans Afsked kan indhentes eller Dom erhverves. Med Hensyn til Lærernes Lønningsvilkaar bemærkes, at Lærerlønnen i Byerne for Første og Enelærere skal være mindst 150 Spd. og Familiebolig, og for Underlærere mindst 100 Spd. aarlig. Disse Lønninger ere fortiden for Lærere mellem 150 og 400 Spd. aarlig og for Lærerinder mellem 100 og 200 Spd. Paa Landet fastsætter vedkommende Amtsformandskab for hvert Amt Lavmaalet af Lærerlønnen for hver Skoleuge. Siden Loven af 31te Mai 1873 udkom, der gjør Størrelsen af det Offentliges Bidrag til Amtsskolekasserne afhængig af Lavmaalets Størrelse, have de fleste Amter vist megen Beredvillighed til at forhøie Lavmaalet. Saaledes er Lavmaalet i samtlige Amter i Christiania Stift og i Hedemarkens Amt forhøiet til 2 Spd. pre Stolenge, i Nedenæs Amt til 1 à 2 Spd., i Christians, Lister og Mandals, Søndre og Nordre Bergenhus og Romsdals Amter til 11, Spd. Et mindre Lavmaal end 11, Spd. finder nu kun Sted i Stavanger Amt, hvor det fra 1 Spd. er bleven forhøiet til 1 Spd. 24 ß pr. Skoleuge. Tidligere havde Nordre Throndhjems, Nordlands og Tromsø Amt et Lavmaal af 2 Spd. pr. Stolenge, Finmarken 2, Epd., Bratsberg 12 à 2 Spd. og Søndre Throndhjems Amt 1 Spd. 72 ß, hvilke Lavmaal de respektive Amter have bibeholdt. Den aarlige Lærerløn paa Landet udgjør gjennemsnitlig 112 Spd., iberegnet Emolumenters Værdi. Enhver Skolekommune paa Landet er derhos forpligtet til at anskaffe til mindst een af fine Lærere Familiebolig med Jordvei af saadan Størrelse, at derpaa kan fødes mindst 2 Kjør og en Have anlægges. Der er to Grader af Alderstillæg; hver Grads Størrelse og Antal af Tillæg i hver Grad bestemmes af Amtsformandskabet. Til Opnaaelse af første Grads Tillæg udfordres en Tjenestetid af mindst 5 Aar og til anden Grads mindst 10 Aars Tjeneste som Uafbrudt Tjeneste i 7 Aar som fast eller konstitueret Almueskolelærer fritager for Værnepligt, og Ansættelse som Lærer medfører Fritagelse for militær Tjeneste, saalænge denne Ansættelse varer. Ved sin Udtrædelse af Skolens Tjeneste paa Grund af Alder eller Svagelighed erholde Lærerne i Almindelighed Pension af det Offentlige. Ved Bestemmelse af Pensionens Stør: relse tages Hensyn til Vedkommendes Alder, Tjenestetid, og derunder udviste Flid, Duelighed og moralske Forhold. Derhos kommer Vedkommendes Helbred, økonomiske Stilling og den Løn, han har oppebaaret, i Betragtning. Ifølge Tillægsloven af 22de Mai 1869 kunne ogsaa Kvinder antages til Lærerinder ved Byernes Almueskolers lavere Klasser, eller hvor Skolen er delt i Afdelinger efter Børnenes Kjøn, i samtlige Pigeklasser. Fast Ansættelse som Lærerinder erholde de efter aflagt foreskreven Prøve, saafremt de ikke paa anden Maade godtgjøre sin Duelighed. Fast ansatte Lærerinder have i Almindelighed samme Rettigheder og Forpligtelser som Lærerne. En gift Lærerinde kan med 3 Maaneders Frist op= siges af Skolekommissionen med Samtykke af Provst og Biskop. Med Hensyn til Udgifterne til Skolevæsenet og hvorledes disse bestrides, bemærkes, at den kommunale Styrelse har den bevilgende Myndighed i Skolevæsenets Anliggender, og ingen Udgift, der ikke ifølge Skoleloven paaligger Kommunen som Pligt, kan paabyrdes den uden Kommunebestyrelsens Samtykke. Angaar Kommunebestyrelsens Beslutning Udgifter, der skulle udredes af Kommunen i et længere Tidsrum end de næstpaafølgende 5 Aar, udkræves Kongens Approbation, inden Beslutningen erholder Gyldighed. Som allerede nævnt ere Landdistrikterne delt i Skolekommuner, de større (svarende til Amtskommunerne) og de mindre (i Almindelighed svarende til Herredskommunerne), og hver af de mindre Skolekommuner er igjen delt i Kredse. Disse Kredse have i Almindelighed sine særskilte Udgifter, navnlig Udgifterne ved Skolelokalers Opvarmning, Oplysning og Renholdelse, ved Skoleinventariets Flytning fra Sted til andet og Lærernes Befordring tilvands samt ved disses Kosthold og Herberge under Skoletiden, forsaavidt ikke Kommunebestyrelsen bestemmer, at disse Udgifter eller en Del af dem skulle udredes af den fælles Skolekasse. Enkelte Kredse ere i den Grad udfondrede fra den almindelige Skolekommune, at de nærmest kunne betragtes som særskilte Skolekommuner. Den tekniske Benævnelse paa disse Kredse er Skoledistrikt. Ethvert Værk, Brug, Fabrik eller lignende Anlæg, som i Almindelighed stadig beskjæftiger mindst 30 Arbeidere, skal have sit særskilte Skolevæsen. Af de mindre Skolekommuner, Skoledistrikterne og de Værfer (Brug, Fabrik osv.), der have sit særskilte Skolevæsen, udredes samtlige udgifter ved Almueskolevæsenet, forsaavidt disse ikke bestrides paa den ene Side af Kredsene eller paa den anden Side af de større Skolekommuner eller af det Offentlige. Af Amtskommunernes Skolekasser udredes Alderstillæg til Lærernes Løn, Bidrag til høiere Almueskoler og Arbeidsskoler, Bidrag til Opførelse af Skolehuse og Anskaffelse af Jordvei til Lærerne, Bidrag til at ophjælpe Skolevæsenet i uformuende Bræstegjelde samt Godtgjørelse til Lærere for Lærerlærlingers Uddannelse. Til andre Udgifter udkræves Stiftsdirektionens Approbation. Udgifterne ved Seminarierne og Lærerskolerne samt Lønninger til de i Almueskolevæsenets Tjeneste ansatte Embedsmænd (hvortil Almueskolelærerne, der beskikkes af Stiftsdirektionen, ikke henregnes), udredes udelukkende af offentlige Midler, hvoraf tillige ydes Bidrag til Amtsskolekasserne i Forhold til de Beløb, som af Amtsformandskaberne udlignes paa Amtskommunerne til Skolevæsenet (L. 16de Mai 1860 § 40 og 2. 31te Mai 1873 § 2). Forøvrigt ydes der ikke af offentlige Midler direkte Bidrag til Almueskolevæsenet paa Landet; dog undtages herfra det Nordlandske Kirke og Skolefond, hvoraf Bidrag tilstaaes til Skolevæsenet i Tromsø Stift (L. 16de Mai 1860 § 40), og det saakaldte Finnefond, der har den særskilte Bestemmelse at virke for Udbredelsen af Kjendskab til det norske Sprog blandt de lappiske og kvænske Befolkninger i Rigets nordlige Egne. Derhos ydes fremdeles af offentlige Midler dels til enkelte Skolekommuner, dels til høiere Almueskoler endel Bidrag, der ere tilstaaede, forinden L. 16de Mai 1860 traadte i Kraft, og som paa Grund af Omstændighederne endnu ikke ere inddragne. Den samlede Udgift til Almueskolevæsenet udgjorde : a. for Landdistrikterne i Aaret 1872. . . 551,594 Spd., hvoraf 35,294 Spd. var Bidrag af offentlige Fond og omkring 14,158 Spd. Bidrag af Amtskommunerne. b. Byerne i 1870 (Opgave for senere = Aar haves ikke) hvoraf 2,637 Spd. var Bidrag af 120,250 Tilsammen 671,844 Spd. Hertil bliver som vedrørende Landdistrikternes Almueskolevæsen at føie Gager samt Skyds- og Diætgodtgjørelse til 6 Skoledirektører. hvilket Beløb udredes af Statskassen. 11,110 Tilsammen 682,954 Spd. Af det for Landdistrikterne opførte Udgiftsbeløb har 160,785 Spd. været anvendt til Lærerlønninger, 75,384 Spd. til Penge= godtgjørelse for Kosthold og Herberge til Lærerne, 7,097 Spd. til Lærerjord, 37,837 Spd. til Opførelse eller Vedligeholdelse |