Kirke-departementets rundskrivelse af 4de mai 1893 angaaende anmeldelse af privatister til middelskolens afgangsexamen.

Blandt de betingelser, som departementet har opstillet for, at en privat skole kan erholde examensret, er ogsaa den, at som regel et efter den approberede plan undervist kuld bør have underkastet sig afgangsexamen ved en til at afholde samme berettiget skole (Univ.- og skoleannaler for 1886. side 170).

Da enhver examensberettiget skole er forpligtet til i rimelig udstrækning at modtage privatister til prøve, har hidtil private skoler, der søger examensret, anmeldt sine elever ved hvilkensomhelst examensberettiget skole, hvor de ogsaa er bleven prøvet, hvis ikke deres antal eller andre omstændigheder har været til hinder. Departementet har imidlertid nu truffet den bestemmelse, at private skoler i det nævnte tilfælde vil have at anmelde sine disciple ved en statsskole, hvorefter det af departementet vil blive afgjort, om de bliver at prøve ved denne eller at henvise til en anden skole.

Ved at bringe dette til Deres kundskab, skulde man anmode Dem om at give private skoler, som i heromhandlede øiemed maatte henvende sig til Dem, fornøden underretning.

Paa vort Forlag er i disse Dage udkommen:

Tysk Læsebog

f. Mellemklasserne,
af P. L. Ipsen og E. Bovien.

Pris solid indb. 2 Kr. 75 Øre.

Lehmann & Stage,

Klareboderne 3, Kjøbenhavn K.

Kontingenten for 1893 bedes velvilligst indsendt

pr. omgaaende.

Indhold (nr. 5-10): Examen artium 1892. Uddrag af universitetets aarsberetning for tidsrummet fra 1ste juli 1891 til 30te juni 1892. Kirke-departementets rundskrivelse af 4de mai 1893 angaaende anmeldelse af privatister til middelskolens afgangsexamen.

A. W. Breggers bogtrykkeri.

Universitets- og skole-annaler.

Ny række.

Udgivet efter foranstaltning af

kirke- og undervisnings-departementet.

Nr. 11-14.

8de aargang.

1893.

Indberetning fra cand. mag. S. L. Juell Tønnesen om en stipendiereise til England foretagen i maanederne juni, juli og august.

Plan for min reise.

I mit underdanigste andragende om et reisestipendium af de dertil bevilgede midler udtalte jeg, at det var min hensigt at studere det engelske sprog praktisk og først og fremst at søge at opnaa den størst mulige færdighed i at tale sproget flydende. Forat naa dette maal antog jeg, at det vilde være mig til nytte bl. a. at besøge engelske skoler, høre paa undervisningen og samtale med lærerne om skolespørgsmaal og andre emner. Herunder haabede jeg at hente et eller andet vink, der kanske kunde komme undervisningen hos os tilgode, især for modersmaalets vedkommende.

Jeg valgte London til opholdssted, idet jeg tænkte mig, at der vilde være den rigeste anledning til at vænne øret til talesproget i dets forskjellige afskygninger og til at tale med folk af de forskjelligste interesser. Ligeledes mente jeg der bedst at komme ind i engelske samfundsforhold, idet man aaret rundt har rig adgang til theatre, forelæsninger, retsforhandlinger, parliamentsmøder o. lign. Det viste sig i det hele, at jeg havde valgt ret. Den eneste

fordel ved at bo i provinsen er vistnok den, at man har lettere adgang til det hyggelige engelske familieliv end i London, hvor man lever mere for sig selv; men et godt londonsk boardings-house erstatter til en vis grad denne mangel, da enhver boarder føler sig som hørende til husstanden og anser sig pligtig til at bidrage til den fælles hygge. Desuden er jo adgangen til at komme ind i familier adskillig lettere end f. eks. i Kristiania.

For dem, der har mere videnskabelige formaal med sin reise, eller har været i England før og tilegnet sig den fornødne praktiske færdighed, vil vistnok Oxford være at foretrække. Selv i ferierne har man der de saakaldte University Extension Lectures, hvor yngre videnskabsmænd i ferietiden sætter de akademikere, der virker omkring i landet i praktiske stillinger, istand til at holde sine studier vedlige og paa samme tid tilbringe et behageligt otium sammen med tidligere universitets- eller embedskammerater. Jeg maa beklage, at jeg forsent fik vide om disse kurser til at kunne omlægge planen for mit ophold. Imidlertid havde jeg tænkt ialfald at faa tilbragt en uges tid der, og i den anledning havde jeg korresponderet med institutionens sekretær, der velvillig havde indrømmet mig som stipendiat fri adgang til kurserne, naar jeg indsendte mine legitimationer; men da var det alt saa sent, at jeg maatte tænke paa hjemreisen. Jeg tror dog, efter alt hvad jeg hørte, at ingen stipendiereisende, der benytter ferietiden, bør undlade at overvære et saadant kursus. 1ste forelæsningsserie varede fra 31te juli-11te aug., 2den fra 12te-31te aug. Naar man sender et brev med returfrimerker (6 penny st.) To the Secretary of University Extension Office, Oxford, saa faar man sig tilsendt >>The Oxford Extension Gazette«, timeplan og liste over logier i Oxford under mødet.

Ved min ankomst til London henvendte jeg mig paa University College School for muligens at faa en dygtig lærer, hos hvem jeg samtidig kunde faa logi. Samtlige

lærere var imidlertid sterkt optagne, da det var imod slutningen af skoleaaret, saa at de ikke personlig kunde tage sig af mig. Derimod var de mig behjælpelige med at skaffe mig en mand, som jeg kunde være tjent med. En saadan fik jeg i Mr. Gregory Foster, B. A. (London University), der nylig var kommen hjem fra et ophold ved Strassburgs universitet, hvor han havde taget den filosofiske doktorgrad. Mr. Fosters indgaaende kjendskab til tysk var til stor hjælp ved gjennemgaaelsen af mine skriftlige arbeider, idet han ved tyskens hjælp saa nogenlunde formaaede at sætte sig ind i den norske tekst og de norske ords betydning.

Da Mr. Foster arbeidede paa British Museum; nær hvilket jeg boede, saa kunde jeg faa mine timer fra 9-10, før han gik did. Efter vor time tog vi en tur i byen eller i musæet en times tid, og saa skiltes vi, idet jeg tog afsted til en skole, en jurydomstol eller en politiret, hvor der var anledning til at høre sproget talt af de forskjellige tunger. Aftenerne tilbragtes enten i theater eller i familiens skjød, hvor der var folk af de forskjelligste livsstillinger og interesser, juridiske og medicinske studerende, theaterfolk, forretningsfolk af forskjellige nationaliteter, amerikanere, irlændere, indere, men især englændere, opimod et snes personer ialt.

Mr. H. Weston Eve, M. A., Headmaster of the University College School gav mig adgang til at være tilstede i undervisningstimerne, forsaavidt lærerne intet havde imod det. Ved henvendelse paa The School Board Office fik jeg gjennem sekretæren for Londons folkeskolevæsen, Mr. Croad, en anbefalingsskrivelse, der aabnede mig adgang til alle de skoler, der stod under The School Board for London. Det var imidlertid ikke let at gjøre et godt udvalg mellem dette utal af skoler, der rummede ca. 370 000 disciple; men Mr. J. S. Mastermann, M. A., Late Fellow of Brasenose College, Oxford, lærer ved U. C. S. var utrættelig til at veilede mig, og han anbefalede mig til en af sine personlige bekjendte,

der havde ry for at være en af Londons første skolebestyrere, Mr. Norman, bestyrer af Prospect Terrace School, Gray's Inn Road. Da denne skole ikke laa langt fra mit logi, kunde jeg oftere gaa derhen og høre paa undervisningen, ligesom Mr. Norman og andenlæreren, Mr. Henry Thomas, gav mig mange oplysninger om engelsk skolevæsen og londonske skoler.

Da ferierne indtraadte ca. 1ste august, og alle mine skolebekjendtskaber, min lærer iberegnet, forlod London, maatte jeg indrette mig anderledes. Jeg henlagde nu mine besøg til de londonske vaisenhuse og hjem for homeless and destitute children. Da de skoler, som var knyttede til flere af disse anstalter, var indrettede paa samme maade som de almindelige board-schools, og havde lærere, der var » Westminster-trained eller havde gjennemgaaet lignende colleges, saa havde jeg megen nytte af disse besøg. Ifølge opdrag fra bestyrelsen for Erik Børresens legat i Drammen havde jeg ogsaa paataget mig at sætte mig ind i selve anstalternes bygning og indredning for om muligt at finde et eller andet praktisk arrangement, der kunde komme legatets eventuelle vaisenhus tilgode. Af saadanne indretninger besøgte jeg da Foundling Hospital, Rev. C. H. Spurgeon's Stockwell Orphanage, Dr. Stevenson's og Dr. Barnardo's Homes for Homeless and Destitute Children, Earl of Shaftesburg's Children's Homes, Forest Hill, Industrious Homes for Boys and Girls o. fl., foruden en belgisk anstalt paa hjemreisen: »Les hospices civils d'Anvers«. De kr. 150, som jeg fik for efter min hjemkomst at skrive en indberetning om, hvad jeg saa, satte mig istand til at tilbringe en uges tid blandt fransktalende folk, idet jeg lagde hjemturen over Dieppe-Paris-Antwerpen. Af denne tur havde jeg sandelig ikke mindst nytte, saa kort den end var. Jeg fik anledning til at se min franske udtale kontrolleret og fik prøve min færdighed i at udtrykke mig paa fransk, hvilket har givet