fuldhed paa opgavernes regning, kan dog dette ikke ske med de hyppige og alvorlige forsyndelser mod sproget, som mødte os i en flerhed af opgaverne. Sprogbehandlingen var i de fleste tilfælde stiv og klodset, undertiden ligefrem slet. En naturlig, grei og i det væsentlige feilfri stil hørte til undtagelserne. Endvidere kan nævnes en merkbar ordfattigdom, usikkerhed i ordenes virkelige betydning, feil i ordstilling, sætningsbygning og orddannelse, urigtig brug af præpositioner, ustøhed i pronomernes brug o. a. Forvirringen med hensyn til adjektiver og adverbier paa -ig samt i participiernes bøining var stor, men lader sig forklare af den almindelige usikkerhed saavel i tale- som skriftsproget paa dette omraade. Heller ikke grovere ortografiske feil savnedes. Navnlig maa vi gjentage de tidligere klager over usikkerhed i skrivemaaden af selv almindelige fremmedord Saaledes skreves: tallent, tollerance, discution, pesimisme, theseus og tesser (theses), renecansen, possetivt. Luther skreves oftere Lutter, Luter, ja lutter. Som et kuriosum kan anføres, at i én stil fandtes alle tre skrivemaader. At disse sproglige og formelle mangler delvis er at forklare af mange kandidaters ufuldkomne og forhastede forberedelse, anser vi for utvivlsomt, men da de, som nævnt, gjenfandtes i en flerhed af besvarelserne, er denne forklaring ikke tilstrækkelig. Den sproglige ubehjælpelighed maa hænge sammen med mangel paa fortrolighed med sproget. At denne heller ikke kan tilstækkelig erhverves ved den læsning, som for tiden finder sted i vore gymnasier, er sikkert. Noget kunde udrettes ved, at disciplene læste værdifuldere litteraturverker hjemme i større udstrækning, end vistnok almindelig er tilfældet. En saadan læsning vil imidlertid altid have en mere tilfældig karakter og derhos bero paa, om disciplene har den nødvendige tid. Langt vigtigere vilde det være, om man kunde læse mere paa skolen, og derfor maa en forøgelse af norsktimerne i gymnasiet ubetinget blive en vinding. Det er ogsaa et spørgsmaal, om ikke fordringerne til middelskoleexamen kunde skjærpes. I gymnasiet burde man være fri for at rette rent elementære feil, men disse optræder ikke sjelden i gymnasiasternes stile. Vi finder at burde udtale dette, da neppe norskundervisningen i middelskolen overalt giver det udbytte, som den kunde og burde. Skolebestyrer Gundersen udtaler om karaktergivningen: Jeg har et bestemt indtryk af, at man er for bange dels for at give gode karakterer, dels for at give slette. Viser en stil en skjønsom opfatning af opgaven, og er den fra fremstillingens og retskrivningens side upaaklagelig, forstaar jeg ikke, hvorfor man skal holde sig til 3'erne og ikke gaa op i en 2'er; dette blev forøvrigt noksaa ofte gjort i aar i den gruppe, hvori jeg deltog. Paa den anden side benaades utvilsomt mange arbeider, der fortjente at stryge, med 4. Studenternes mangel paa evne til at skrive norsk, som der føres klage over fra nær sagt alle fakulteter, kommer maaske delvis af den lempelige behandling, slette arbeider faar til artium. b. Engelsk. Wesenberg, Sommerfelt og Søraas bemerker, at sammenligning med karaktererne for de foregaaende aar viser, at besvarelserne stadig har forbedret sig, hvad der mest beror paa, at de gode karakterer tiltager i antal. Opgaverne har i en længere aarrække været af omtrent samme vanskelighed og længde. Rektor Gjessing udtaler, at opgaven ikke stiller fordringer, som kan siges at gaa ud over skolens naturlige maal, og frembyder ikke særskilte vanskeligheder i det enkelte Han bemerker videre, at karakteren 1, som han finder ikke bør være udelukket, ikke er opnaaet ved den endelige fællescensur inden afdelingen. Han mener, at grunden hertil kan være, at flerheden af censorer i regelen vil være maaske vel skrupuløse, hvor der spørges, om et arbeide ved karakteren 1 skal betegnes som feilfrit. Den betragtning, at opgavens lethed skulde gjøre det vanskeligere at tildele bedste karakter, synes ikke at være berettiget, da udfaldet af prøven omtrent halvdelen af de inden afdelingen foreliggende besvarelser har erholdt mellemkarakteren 3, der forudsætter bestemte, ikke disputable, feil maa lade formode, at opgaven har været passende efter det maal, som skolen overhovedet tør vente naaet af sine elever. Endelig udtaler rektoren: Svaghederne ved de indleverede besvarelser gaar neppe fremtrædende i nogen bestemt retning; ialfald vil man, naar arbeidet kommer ned til 3, finde saa temmelig jevnt repræsenterede de fleste af de skrøbeligheder, som skolen har at modarbeide under øvelserne i latinsk oversættelse. Mindst fremtrædende paa grund af opgavens art er denne gang den ellers saa hyppig forekommende skjødesynd, at oversættelsen ikke forberedes ved gjentagen gjennemlæsning af den hele opgave i grundsproget for uhildet af mulig skjæv opfatning af enkeltheder at gjøre sig saavidt mulig fuldt fortrolig med stykkets sammentrængende tankegang i dets helhed ja, at man overhovedet ikke engang forudsætter en saadan tankesammenhæng skrider til den endelige oversættelse i detail. forinden man De fleste og værste feil skriver sig fra forsømmelse af en nøiagtig analyse af den enkelte sætnings og periodens bygning i forbindelse med ubekjendtskab med noksaa almindelige latinske gloser og udtryk og, for en ret forstaaelse, vigtige grammatiske regler. Fra skolens side savnes maaske ogsaa en til regler støttet indøvelse i at opløse latinsk periodebygning klart og ordnet til skriftlig gjengivelse i modersmaalet. Oftere merkes det, at mangel paa historisk kundskab og fortrolighed med oldtidslivet gjør det vanskeligt for kandidaten at sætte sig sikkert ind i situationen og derefter vælge den rette oversættelse. Sterkt iøinefaldende er ogsaa mangelen paa takt og sprogfølelse for modersmaalets vedkommende, hvorved ofte de kuriøseste ord og vendinger fremkommer. Og endnu værre bliver gjerne sprogformen i det hele ved den mangel paa modenhed og herredømme over sprog og emne, som viser sig i den ængstelige fasthængen i det latinske udtryk, saa at gjengivelsen overhovedet bliver ufri, stiv, klodset og ofte i sin norske form ligefrem urigtig. At grovere feil mod norsk retskrivning ligesaalidt kan taales i et oversættelsesarbeide som i den norske stil, kan ikke ofte nok fremholdes. Endelig maa ogsaa nævnes den kun altfor hyppige skjødesløse og ukorrekte opfatning af textens ordlyd, hvorved nogenlunde ligelydende ord forveksles og ofte skjebnesvangre misforstaaelser foranlediges. Paa grund af lignende skjødesløshed men vel ogsaa tidt som et lidet værdigt examensfif forekom ofte umarkerede udeladelser af enkelte ord og længere stykker, hvad vel i de allerfleste tilfælder bør bedømmes som graverende feil. d. Matematik. Dr. Elling Holst, inspektør Nærup, adjunkt Horne mann: Besvarelserne var som helhed neppe fuldt tilfredsstillende, særlig hvad opgaven i funktionslære angaar, uagtet denne var hentet fra det mest kurante afsnit. Over 40 af 123 kand. leverede i denne opgave arbeider til 5,5 à 6, og det var kun overmaade faa, som havde besvaret opgaven fuldt korrekt. Hvad besvarelse af den trigonometriske opgave angaar, maa man nu som tidligere gjøre den anke gjældende, at kandidaterne for en stor del savner den nødvendige færdighed i at bestemme de korresponderende værdier af de trigonometriske linjer, idet de undlader at gjøre brug af selve den forelagte førstegradsligning. Selv den analytiske opgave blev dennegang ikke besvaret med den sedvanlige sikkerhed. Saaledes blev jevnlig afstanden fra ellipsens brændpunkt til tangenten forvexlet med afstanden til dens berøringspunkt. Imidlertid maa vi dog tilføie, at vi ogsaa af og til fik anledning til at se denne opgave endog særdeles elegant besvaret. Overlærer L. Sylow: Den første af de tre opgaver finder jeg i det hele taget vel besvaret. Den anden opgave er ogsaa ret vel besvaret, men ikke fuldt saa godt som den første. Med den tredie opgave er det derimod ikke gaaet godt; ved min gjennemgaaelse af 94 besvarelser har jeg noteret karakteren 5 eller daarligere for 39, for 8 karaktererne 4 eller 4,5. Grunden hertil kan ikke søges deri, at opgaven er for vanskelig, men synes simpelthen at være den, at mange kandidater har manglet den fornødne dygtighed. I de nævnte 39 besvarelser er der nemlig enten slet intet skridt gjort mod opgavens løsning, eller kun et ubetydeligt; kandidaterne er saaledes ikke stansede ved nogen vidtløftighed eller ved nogen anden særegen omstændighed. Alligevel synes jeg, at opgaven giver tilfældet vel stort spillerum. Den kan hovedsagelig ventes løst paa en af følgende 4 Maader: 1. Man finder ganske kort tang --- X y 1 A tang man 2 |