November 1809 § 65 paabudne Indskrivningspenge maa blive ophævede for saadanne Disciples Vedkommende, som ved det i samme Forordnings § 107 omhandlede Testimonium godtgjøre, at de forhen have været Disciple af en offentlig lærd eller forenet lærd og Realskole, har Departementet ved et Cirkulære af 13de Oktober 1855 indhentet Betænkning fra de lærde Skolers Eforater og Rektorer saavel om ovennævnte Forestilling som om hvorvidt der maatte være Grund til at bevirke Ophævelse af Gebyhret for det i den omhandlede Forordnings § 107 paabudne Testimonium for Disciple, der gaa over fra en offentlig Skole til en anden, hvilken Betænkning man bad ledsaget af en Opgave over hvor store Skolekassens Indtægter af den nævnte Slags Indskrivningspenge samt Gebyhrer for Testimonier havde været i de sidste 5 Aar.

I denne Anledning have Vedkommende i hoslagte Betænkninger erklæret sig for Ophævelsen af de omspurgte Indskrivningspenge og Testimoniegebyhr, hvis Beløb efter det derom Oplyste kan anslaaes til, for alle Skolekasser tilsammentagne, at udgjøre en aarlig Indtægt af omtrent 70 Spd. Kun Eforatet i Bergen antager, at Bestemmelserne angaaende Testimoniegebyhr fremdeles bør beholdes, hvorimod den dervæ rende Rektors og enkelte andre Erklæringer endogsaa tilraade Ophævelsen af alle ved Skoleforordningen fastsatte Indskrivningspenge og Testimoniegebyhr, uden at indskrænke sig til de i Cirkulæret omhandlede. Forresten antydes der i enkelte Erklærin ger, at man ønsker Ophævelse af den i Forordningen af 7de November 1809 § 108 indeholdte Bestemmelse om, at Privatdimitterede skulle erlægge 8 Spd. til nærmeste fuldstændige lærde Skole i Anledning af deres Dimission til Examen artium.

Departementet gaar med vedkommende Autoriteter ud fra, at Indskrivningspenge og Testimoniegebyhr kun bør betales eengang af en og samme Discipel. Det mindre Billige i en gjentagende Betaling af det her omhandlede Slags, der som oftest er en Følge af Tilfældigheder, har ofte gjort det nødvendigt at erhverve naadigst Resolution for Eftergivelse af

Summer, som i og for sig have været høist ubetydelige, og da derhos det hele Beløb, som herved tilflyder de offentlige lærde Skoler, som ovenanført er meget ubetydeligt, antager Departementet, at Erlæggelse af Indskrivningspenge for Fremtiden ganske bør bortfalde for de Disciples Vedkommende, der allerede eengang have betalt disse Afgifter til en af de offentlige lærde Skoler, og at Testimonium bør meddeles gratis til de Disciple, der gaa over fra en af de offentlige lærde Skoler til en anden. Til ganske at afskaffe Indskrivningspenge og Testimoniegebyhr, saaledes som foreslaaet i enkelte Erklæ ringer, finder Departementet ikke, at der er tilstrækkelig Opfordring. Disse Indtægter ere desuden ikke ubetydelige. I Femaaret 1851-1855 have de i det Hele udgjort omtrent 1100 Spd. aarlig, hvoraf den største Deel er oppebaaret af de ubemidlede Skoler, som man paa en eller anden Maade maatte skaffe Erstatning for Tabet af dette Slags Indtægter, dersom de for Fremtiden skulle afskaffes.

Endelig skal Departementet med Hensyn til den Privatdimittender i Anledning af deres Dimission til Examen artium ved Forordningen af 7de November 1809 §.108 paabudne Afgift af 8 Spd. til nærmeste fuldstændige lærde Skoles Kasse bemærke, at den Indtægt, som paa denne Maade tilflyder det offentlige lærde Skolevæsen, efter Regnskaberne for Aarene 1854, 1855 og 1856 gjennemsnitlig kan anflaaes til 500 á 600 Spd. aarlig, hvilket Beløb saagodtsom udeluffende oppebæres af Christiania lærde Skole. Da imidlertid denne Skole ikke antages at tiltrænge et saadant tilfældigt Tilskud udenfor dens ordinære Indtægter, og da der hyppig indkommer Ansøgninger om Eftergivelse af denne Afgift, som ogsaa indvilges, naar Vedkommendes Trang og Modenhed for den akademiske Undervisning godtgjøres, samt da derhos de Privatdimittender, som tidligere have frekventeret en offentlig lærd Skole, selv om den her berørte Ydelse bortfalder, maa betale 8 Spd. i Testimoniegebyhr til Skolen, medens de Privatdimittender, som ikke have nydt Undervisning i en offentlig lærd Skole, ikke synes at burde svare nogen Afgift til en Indretning, hvoraf

de ikke have høstet nogen Nytte, finder Departementet det rettest at foreslaa den omhandlede Bestemmelse ophævet.

Udkast til Lov,

indeholdende Forandringer i de før Examen artium og de lærde Skoler gjældende Bestemmelser, overeensstemmende med den fgl. Proposition af 1ste Juli 1857.

§ 1. Det engelske Sprog optages som almindeligt Undervisningsfag i de offentlige lærde Skoler og som almindeligt Examensfag ved Examen artium.

§ 2. Den latinske Stil bortfalder som Examensgjenstand ved Examen artium.

§ 3. Det i Forordningen af 7de November 1809 § 104 bestemte Strafansvar for mislig Dimission til Examen artium ophæves for Bestyrerne af de offentlige lærde Skolers Bedkommende.

§ 4. Bed Optagelse i en offentlig lærd eller lærd og Realskole betales ikke Indskrivningspenge for dem, der forhen have været Elever af en saadan Skole.

§ 5. Testimonium meddeles gratis til Elever, der gaa over fra en til en anden af de i forrige § nævnte Skoler.

§ 6. Den Privatdimittender i Anledning af deres Dimission til Examen artium paalagte Afgift til nærmeste fuldstændige lærde Skoles Kasse ophæves.

§ 7. Denne Lov træder i Kraft fra 1ste Januar 1858; dog bliver den almindelige Prøve i det engelske Sprog først at aflægge ved Examen artium 1860.

Kirke-Kommitteens Indstilling angaaende den kongelige Proposition til Lov, indeholdende Forandringer i de för examen artium og de lærde Skoler gjældende

Bestemmelser.

Til Odelsthinget!

Allerede siden Aaret 1852 har der, som af Kirkedepartementets til Grund for den ovennævnte kongelige Proposition liggende Foredrag sees, imellem vedkommende Autoriteter været forhandlet om forskjellige Forandringer i de

gjældende Bestemmelser angaaende de lærde Skoler og examen artium. Endeel af disse Forandringer ere Gjenstand for nærværende Lovforslag.

De væsentligste af de foreslaaede Forandringer indeholdes i Lovforslagets 3 første Paragrafer, af hvilke § 1 og 2 angaa det engelske Sprogs Optagelse og den latinske Stiils Afskaffelse som Examensfag ved examen artium, hvoraf hint Sprogs Optagelse som fast Undervisningsgjenstand i de lærde Skoler vilde være en Følge. Paragraf 3 tilsigter Ophævelsen af den Bestemmelse i Forordningen af 7de November 1809 § 104, hvorefter Strafansvar for uheldig Dimission paahviler Bestyrerne af de offentlige lærde Skoler. De øvrige §er gaa ud paa at afskaffe visse Afgifter, som til de lærde Skoler udredes deels af disses egne Elever deels af Privatdimittender.

Kommitteen skal efter denne Oversigt over Lovforslagets Indhold gaa over til at omhandle dets enkelte Paragrafer.

§ 1. For Onskeligheden af det engelske Sprogs Optagelse blandt de lærde Skolers Undervisningsfag have disse paa et Par nær udtalt sig mere eller mindre afgjort. Om den Stilling, dette Fag skulde indtage i Skolen og ved examen artium ere derimod Meningerne forskjellige.

Lignende Meningsforskjel har gjort sig gjældende blandt Universitetets Vedkommende. En af det akademiske Kollegium til at behandle de vakte Spørgsmaal nedsat Kommittee kom til det Resultat, at det engelske Sprog ikke bør optages som fast Undervisningsfag. Kollegiets Pluralitet kom derimod til det modsatte Resultat, medens dog en Minoritet af 2 Medlemmer indskrænkede sig til at tilraade, at der aabnes Eleverne i de lærde Skoler Adgang til at lære Sproget, uden at det gjøres til tvunget Undervisningsfag.

Departementet for Kirke- og Undervisningsvæsenet slutter sig til Kollegiets Pluralitet, og i Overeensstemmelse med denne Anskuelse er den kongelige Propositions § 1 affattet.

Det sees saaledes, at Autoriteterne her staa mod hverandre. De som have erklæret sig for Indførelsen af Engelst

som fast Undervisningsfag have begrundet denne deres Mening i dette Sprogs store praktiske Betydning og Vigtighed ogsaa for den almindelige Dannelse. Med al Anerkjendelse af denne Grunds Vægt har Kommitteen dog iffe vovet at tiltræde den kongelige Proposition. Skolernes Elever synes allerede mere bebyrdede end ønskeligt, deres Opmærksomhed spredt over saa mange Gjenstande, at den ønskelige Grundighed allerede nu af Mange befrygtes staa i Fare. Navnlig optager Sprogundervisningen allerede før en saa stor Deel af Elevernes Tid, at det synes aldeles utilraadeligt at gaa længere i den Retning. Da imidlertid Elevernes Evner ere forskjellige, og følgelig den Ene kan have ret god Tid, medens den Anden har nok at bestille, og desuden særegne Grunde eller særegen Lyst kan gjøre det ønskeligt for Nogle at lære Engelsk, saa vil Kommitteen i Overeensstemmelse med enkelte af de Autoriteter, som have erklæret sig over Sagen, foreslaa Odelsthinget at fatte Beslutning om, at der ved alle offentlige lærde Skoler skal gives Anledning til Underviisning i dette Sprog. At sætte Engelsk valgfrit ved Siden af Fransk, som af Nogle tilraadet, har man ikke vovet, da Kundskab i dette Sprog fremdeles maa ansees som en fornøden Bestanddeel af den høiere almindelige Dannelse og derhos er vanskeligere at tilegne sig paa egen Haand, hvorimod Kundskab i Engelsk er let at erhverve for den, der har lært Latin og Fransk.

§ 2. For Afskaffelsen af den latinske Stiilprøve ved examen artium have 5 Skoler erklæret sig, medens een yttrer sig ubestemt. Otte af Skolerne, det akademiske Kollegiums Kommittee' saavelsom Kollegiet selv have erklæret sig imod Afskaffelsen. Af denne Fleerhed, som holder paa den latinske Stiilprøve, have dog enkelte udtalt sig for nogen Indskrænkning i den Vægt, som for Tiden tillægges den ved Examen.

Kirkedepartementet finder imidlertid ikke at kunne tillægge de Betænkeligheder, som ere anførte mod Ophævelsen, overveiende Vægt.