Sidebilder
PDF
ePub

November 1809 § 65 paabudne Jndssrivningspenge maa blive ophcrvede for saadcmne Disciples Bedkommende. som ved det i samme Forordnings § 107 omhandlede Testimonium godtgjsre. at de forhen have vcrret Disciple af en offentlig lcrrd eller forenet lcrrd og Realssole. har Departe» mentet ved et Cirkuloere af 13de Oktober 18S5 indhentet Betcenkning fra de lcerde Skolers Eforater og Rektorer saa« vel om ovenncevnte Forestilling som om hvorvidt der maatte voere Grund ttt at bevirke Ophcrvelse af Gebyhret for det i den omhandlede Forordnings K i«7 paabudne Testimonium for Disciple. der gas over fra en offentlig Skole til en an« den. hvilken Betoenkning man bad ledfaget af en Opgave over hvor störe Skolekassens Jndtcegter af den ncevnte Slags Jndstrivningspenge samt Gebyhrer for Tcstimonier havde vce« ret i de sidste 5 Aar.

I denne Anledning have Bekommende i hoslagte Bercenkninger erkläret sig for Ophcevelsen af de omspurgte Jnd« ffrivningspenge og Testimoniegebyhr, hvis Belob efter det der« om Oplyste kan anflaaes til. for alleSkolekassertilsammentagne. at udgjsre en aartig Jndtoegt af omtrent 70 Spd. Knn Eforatet i Bergen antager, at Bestemmelserne angaaende Te« ftimoniegebyhr fremdeles bsr beholdes, hvorimod den dervoe« rende Rektors og enkeite andre Erklcrringer endogsaa tilraade Ophcevelsen af alle ved Skoleforordningen fastsatte Jndflrivningspenge og Testimoniegebyhr. uden at indstroenke sig til de i Cirkul«ret omhandlede. Forresten antydesder ienkelte Erklceringer, at man snsser Ophoevelse af den i Forordningen af 7de No» vember 1809 § t«8 indeholdte Bestemmelse om. at Privatdimitterede ssulle erloegge 8 Spd. til noermeste fuldstcendige loerde Skole i Anledning af deres Dimission til Examen artium.

Departements gaar ined vedkommende Autoriteter ud fra. at Jndstrivningspenge og Testimoniegebyhr kun bsr beta» les eengang af en og samme Discipel. Det mindre Billige i en gjentagende Betaling af det her omhandlede Slags. der som oftest er en Folge af Tilfcrldigheder. har ofte gjort det nsd» vendigt at erhverve naadigst Resolution for Eftergivelse af Summer, som i og for sig have vcrret Heist uberydelige, og da derhos det hele Belsb, som herved tilflyder de ossentlige lcerde Skoler, som ovenanssrt er meget ubetydeligt. antager Departementes at Erlcrggelse af Jndflrivningspenge for Fremtiden ganske bsr bortfalde for de Disciples Vedkommende, der allcrede eengang have betalt bisse Afgifter til en af de offentlige lcrrde Skoler, og at Testimonium bsr meddeles gratis til deDisciple. der gaa over fra en af de offentlige lcrrde Skoler til en anden., Til ganste at afskaffc Indskrivningspenge ogTestiinoviegebyhr, saaledcssom foreslaaet i cnkclteErklce» ringer, finder Departementet ikke. at der er tilstrcrkkclig Opfordring. DisfeJndtcrgter ere desudm ikke uberydelige. ) Femaaret 1851—1855 hi«e de i det Hele udgjort omtrent I1VU Spd. aarlig, hvoraf den stsrstc Deel er oppebaaret afde ubemidlede Skoler, som man paa en eller anden Maade maatte skaffe Erstatning for Tabet af dette Slags JndtcrHter, dersom de for Fremtiden stullc afflaffes.

Endeiig skal Departcmentct ined Hensyn til den Privat« dimittender i Anlcdning af deres Dimission til Eramen artium ved Forordningen af 7de November 1809 tz 1U8 paa» budne Afgift af 8 Spd. til ncrrmeste fuldstcendige lcrrde Skoles Kasse bemerke, at den Jndtcegt, som paa denne Maade tilflyder det offentlige lcerde Skolevcrsen, efter Regnssaberne for Aarene 1854,1855 og 1856 gjenncmsuitlig kan anflaaes til 500 » «00 Spd. aarlig, hvilket Belob saagodtsom udclukkende oppebcrres af Christiania lcrrde Skole. Da imidlertid Venne Skole ikke antages at tiltrcrnge et saadant tilfceldigt Tilskud udcnfvr dcns ordinäre JndKrgter, og da der hyppig indkommer Ansogninger om Eftergivelsc as denne Afgift, som ogsaa indvilges, naar Vcdkommcndes Trang og Modenhed for den akadcmissc Underviisning godtgjsres, samt da derhos de Privatdimittendcr, som tidligere have frekventerct en offcntliglcerd Skole, selv om den her bersrte Welse bortfalder, man betale 8 Spd. i Testimonicgebyhr til Skolen, inedcns de Privatdimittender, som ikke have nydt Underviisning i en offentlig lcrrd Skole, ikke synes at bürde svare nogen Afgift til en Jndretning, hvoraf de ikke have hostet nogen Nytte, sinder Departementet det rettest at foreflaa den omhandlede Bestemmelfe ophcrvet. —

[graphic]

Udkaft til Lov,

indeholdcnde Forandringer i de for Examen artium og le larde Skoler gjcrldende Bestcmmelser, overeensstemmendc med den tgl. Proposition af lste Juli 1857.

§ 1. Det engelfle Sprog optages som almindeligt Underviisningsfag i de offentlige lcerde Skoler ig som almindeligt Eramensfag ved Examen artium.

§ 2. Den latinfle Stil bortfaider som Eramensgjenstand ved Ezamen artium.

K 3. Det i Forordningen as 7de November I8U9 § t<)4 besteinte Strafansvar for mislig Dimission til Emmen artium ovhoeves for Bestyrerne af de offentlige loerde Skolers Vedkommende.

§ 4. Beb Optagelse i cn offentlig loerd eller loerd og Realstole betales ikke Jndflrivningspengc for dem. der forhen have vocret Elever af en saadan Skole.

§ 5. Testimonium meddeles gratis til Elever, der gaa over fta en til en anden af de i forrige § noevnte Skoler.

§ 6. Dt» Privatdimittender i Anledning af deres DiMission til Eramen artium paalagte Afgift til noermeste suldstoendige loerde Skoles Kasse ovhoeves.

K 7. Denne Lov troeder i Kraft fra lste Januar 1858; dog bliver den almindelige Prsve i det engelfle Sprog fsrst at aflcrgge ved Eramen artium 1860.

Kirse.Kommitteens Jndftilling angaaende den kongelige Proposition til Lov, indeholdcnde Forandringer i oe för exsmeu srtiuin og de loerde Skoler gfveldende Beftemmelser.

Til Odelsthinget! Merede siden Aaret I8'>2 har der. som af Kirkedepartementets til Grund for den oveimocvnte kongelige Proposition liggende Forcdrag sees, imellem vedkommende Autoriteter vceret forhandlet om forskjellige Forandringer i de gjcrldende Bestemmelser angaaende de lcrrde Skoler og examen srllum. Endeel af bisse Forandringer ere Gjenstand for noervcrrende Lovforflag.

De vcesentligste af de foreflaaede Forandringer indeholdes i Lovforsiagets 3 forste Paragrafer, af hvilke tz I og

2 angaa det engelsse Sprogs Optagelse og den latinffe Stiils Afskaffelse som Eramensfag ved examen artium, hvoraf Hunt Sprogs Optagelse som fast Underviisningsgjenstand i de loerde Skoler vilde voere en Folge. Paragraf >

3 tilsigter Ophoevelsen af den Bestemmelse i Forordningen af 7de November 1809 § 1»4, hvorefter Strafansvar for uheldig Dimission paahviler Bestyrerne af de offentlige lande Skoler. De svrige §er gaa ud paa at afssaffe Visse Afgifter, som til de loerde Skoler udredes deels af Visses egne Elever deels af Privatdimittender.

Kommitteen skal efter denne Oversigt over LovforslagetS Jndhold gaa over til at omhandle dets enkelte Paragrafer.

§ l. For Onstelighedcn af det engelfle Sprogs Optagelse blandt de lcrrde Skolers Underviisningsfag have bisse paa et Par noer udtalt sig mere cller mindre afgjort. Om den Stilling, dette Fag ffulde indtage i Skolen og ved exkmen artium ere derimod Mcningerne forffjellige.

Lignende Meningsforskjel har gjort sig gjcrldende blandt Universitetets Vedkommende. En af det akademiske Kollegium til at behandle de vcikte Spsrgsmaal nedsat Kommittee kom til det Resultat, at det engelske Sprog ikke bor optages som fast Underviisningsfag. Kollegiets Pluralitet kom derimod til det modfatte Resultat, medens bog en Minoritet af 2 Medlemmer indskroenkede sig til at tilraade, at der aabnes Eleverne i de lcrrde Skoler Abgang til at loere Sproget, üben at det gjsres til tvunget Underviisningsfag

Dcpartementet for Kirke- og Underviisningsvcrsenet flut» ter sig til Kollegiets Pluralitet, og i Overeensstemmelse med denne Anskuelse er den kongelige Propositions K 1 affattet.

Det sees saaledes, at Autoriteterne her staa mod hverandre. De som have erkläret sig for Jndfsrelsen af Engelsk som fast Underviisningsfag Hove begründet denne deresMenmg i dette Sprogs störe praktiffe Betydning og Vigtighed ogsaa for den almindelige Dannelse. Med al Ancvkjendelse af denne Grunds Vcrgt har Kommitteen bog ikke vovet at tiltroede den kongeligc Proposition. Skolernes Elever synes allerede mere bebyrdcde end snfleligt, deres Opmcrrksomhed spredt ovcr saa mange Gjenstande, at den snffclige Grundighed allerede nu af Mange beftygtes staa i Fare. Navnlig optager Svrogunderviisningen allerede fsr en saa stor Deel af Elevernes Tid, at det synes aldeles utilraadeligt at . gas. lcengere i den Retning. Da imidlertid Elevernes Evner ere forssjellige, og fslgelig den Ene kan have ret god Tid, medens den Anden har nok at bestille, og desuden sceregne Grunde eller sceregen Lyst kan gjsre det snfleligt for Nogle at lcrre Engelss, saa vil Kommitteen i Overeensstemmelse med enkelte af de Autoriteter, som have erkloeret sig over Sagen, foreslaa Odelsthinget at fatte Beslutning om, at der ved alle offentlige loerde Skoler ssal gives Anledning til Underviisning i dette Sprog. At scrtte Engels? valgfrit ved Tiden af Franst, som af Nogle tilraadet, har man ikke vovct, da Kund« ssab i dette Sprog fremdeles maa ansees som en sornsden Bestanddeel af den hsiere almindelige Dannelse og derhos er vansseligerc at tilegne sig paa egen Haand, hvorimod Kundstab i Engels? er let at erhverve for den, der har lcrrt Satin og Fransk.

§ 2. For Afskaffelsen af den latinfle Stiilprsve ved examen srtiurn have 5 Skoler erkloeret sig, medens een yttrer sig ubestemt. Otte af Skolerne, det akademifle Kollegiums Kommittee' saavelsom Kollegiet selv have erkloeret sig imod Afskaffelsen. Af denne Fleerhed, som holder paa den latinfle Stiilprsve, have dog enkelte udtalt sig for nogen Jndflrcrnkning i den Vcrgt, som for Tiden tillcrgges den vcd Eramen.

Kirkedcpartementet sinder imidlertid ikke at kunne tillcrgge de Betoenkelighcder, som ere anfsrte mod Ophcrvelsen, overseiende Vcegt.

« ForrigeFortsett »