Sidebilder
PDF
ePub

ad 12, c. I denne Skoles Underviisningscyclus ere ingen Handels- eller andre Specialfag optagne.

Med Hensyn til de antydede Forandringer i Reglementet for examen artium vare samtlige Lærere enige i at betragte de under 1 og 2 anførte som væsentlige Forbedringer. Med de under 3 anførte bemærkedes:

ad 3, a. Læreren i Mathematik udtalte sig imod den tilsigtede Sammenslaaen af Charaktererne for de to mathematiske Discipliner, hvilken han frygter kan lede til at en af dem bliver aldeles forsømt, navnlig af Privatisterne. De øvrige Lærere, der bifalde Forandringen, meente, at man kan sikre sig mod den befrygtede Misbrug ved i Reglementet at indtage en Bestemmelse om at den, som kvalificerer sig til 6 i nogen af Disciplinerne, skal underkaste sig fornyet Prøve i Mathematik, inden det tillades ham at underkaste sig examen philosophicum.

ad 3, b. En Minoritet af Lærerne ansee den her forelaaede Forandring for utilraadelig.

Endelig udtalte samtlige Lærere sig paa det Bestemteste for Optagelsen i Reglementet af en Bestemmelse, hvorved det gjøres Examinator og Censorer til Pligt at tage nøie Hensyn til de i Skolen med Overbestyrelsens Samtykke benyttede Lærebøger og til den for Skolerne gjældende Undervisningsplan.

I Lillehammers lærde og Realskole ere fra 1ste Oktober 1849, da den traadte i Virksomhed som Middel- og Realskole, til 31te December 1857 optagne i Alt 156 Elever. Af disse ere 3 afgaaede ved Døden under deres Skolegang, og 96 ere udgaaede efter Udmeldelse. Den hele Afgang udgjør følgelig 99. Deraf henhørte til Latinclasserne 21

til Realclasserne 39

til Fællesclasserne 39
tilsam. 99.

Skolen tællede i December 1857 i Latinclasserne 26 Elever, i Realclasserne 8, i Fællesclasserne 23. Antallet af Elever i hver af Skolens 3 Hovedafdelinger for det hele Tids

rum, hvori den har været i Virksomhed, stiller sig følgelig saaledes:

Latinclasserne have i det Hele havt 47 Elever

[merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small]

Angivet for hvert Skoleaar og for hver Classe er Forholdet mellem Eleverne i de tre Hovedafdelinger følgende:

i December 3 Latkl. 2 Latkl. 1 Latkl. 2 Realti. 1 Realkl. 2 Fællkl. 1 Fællkl. J Ult

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

Af Realafdelingen er, som anført, udgaaede 39, deraf

efter et Ophold i Realclasserne af under 1 Mar 3

[blocks in formation]

Af de 39 fra Realafdelingen og af de 39 fra Fælles af

[merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]
[merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][ocr errors][ocr errors][ocr errors][merged small][merged small][ocr errors][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

Af de tilbageværende 8 Realelever have 5 været i Realclasserne under 1 Aar, 2 imellem 1 og 2 Aar, 1 imellem 2 og 3 Aar.

Antallet af Disciple i hver Classe er ovenfor anført saaledes som det var i hvert Aars December. Dette Tidspunkt, Skoleaarets Midte, er valgt som det, der angiver Middeltallet sandest. De fleste Udtrædelser af Real- og Fællesclasserne foregaa nemlig om Vaaren eller nogen Tid før Hovedeṛamen. Fællesclasserne ere medtagne i ovenstaaende Opgaver over Frekvents og Afgang, fordi Flere, fornemmelig Bondesønner, afsluttede fin Skolegang med øverste Fællesclasse og saaledes nærmest bleve at betragte som Realelever (Jkkestuderende). Saadanne Elever deeltage i Regelen ei i Undervisningen i Fransk i øverste Fællesclasse.

Særskilt Votum

af Adjunct S. B. Hals,

(dat. 16 Febr. 1858.)

Til Skolekommissionens Spørgsmaal Litr. a tillader jeg mig som 8aarig Lærer ved denne Skoles saavel hoiere som nederste Latinclasse at afgive følgende Erklæring: Det er under

denne min Virksomhed blevet min inderlige Overbeviisning, at den senere Indtrædelse af Latinundervisningen i enhver Henseende maa ansees for hensigtsmæssig. Navnlig har for hvert Aar med forøget Styrke den Betragtning gjort sig gjældende hos mig, at for ikke blot passivt at modtage, men ogsaa med Liv og Interesse at kunne deeltage i og forstaa Undervisningen i et Sprog, der som Latin ved sin stærkt udprægede Formrigdom frembyder saa mange Vanskeligheder, maa Discipelen have naaet en vis Udvikling i sproglig og grammatikalsk Henseende, vunden gjennem Undervisning i Modersmaalet og navnlig Tydsken, der saa passende og naturlig danne Overgangen til det latinske Sprog. Medens jeg saaledes tør forsikre, at jeg stedse med Glæde har seet den Lyst og Interesse, hvormed det langt overveiende Antal af nederste Latinclasses Disciple det første Aar virkelig har forstaaet og tilegnet sig. hvad der er blevet dem meddeelt og fordret af dem i Latin, næærer jeg paa den anden Side Frygt for, at Latinunderviisningen, skudt 2 Aar tilbage, altsaa til nederste Classe, ialfald ved denne Skole, hvor sproglige Forkundskaber næsten uden Undtagelse savnes hos dem, som optages i den Classe, let vilde forvirre den Unge og lade Mangt og Meget staa der uforstaaet, hvilket atter let kunde fremkalde Lede for Arbeidet og et tankeløst Pugeri, der vel meest af alt staaer i Strid med en sund og levende Undervisning.

Motiveret Forestilling angaaende Forandring i den franske Sprogundervisnings nuværende Plads i de kombinerede lærde (Middel-) og Realskoler.

Dateret 31 Marts 1858.

(Af Adjunct J. Lekke.)

Den Commission, som ved kgl. naadigst Resolution af 16 Octbr. f. A. blev nedsat forat tage under Overveielse og afgive Forslag til de Forandringer, som maatte findes hensigtsmæssige i de for Undervisningen i de lærde Skoler og for examen artium gjeldende reglementariske Bestemmelser,

har under Post 12 i sit Forslag opstillet endeel Spørgsmaal, som den fra de kombinerede Lærde- og Realskoler eller Middelog Realskoler ønsker besvarede. Blandt disse ere de fornemste de, hvorvidt den hidtil vundne Erfaring synes at tale for Hensigtsmæssigheden af den senere Indtrædelse af Latinundervisningen, samt om den i enkelte Fag stedfundne Fællesundervisning af Real- og studerende Elever antages at medføre væsentlige Uleiligheder. Begge disse Spørgsmaal synes mig bekvemt at kunne indordnes under et almindeligere formuleret Spørgsmaal, det nemlig, om den indførte Kombination af lærd og Realundervisning med den deraf flydte Ordning af Lærefagene i Skolen antages i Et og Alt at være hensigtsmæssig. Paa denne Maade bliver der nemlig Anledning til at drøfte ogsaa andre Punkter end netop de, som af Commissionen ere opførte, Noget, hvortil Adgangen efter Aanden i Commissionens Foredrag neppe kan ansees forat være afskaaren. Men inden jeg gaaer over til det, som udgjør den egentlige Gjenstand for denne Forestilling, være det mig tilladt i al Korthed at ytre mig om nogle andre Punkter, der i denne Eag ligge nær.

Hvad angaaer den senere Indtrædelse af Latinunderviisningen samt Combinationen i og for sig, da kan jeg derom henvise til den almindelige Indstilling her fra Skolen. Kun skal jeg med Hensyn til det første Spørgsmaal tilføie, at jeg helder til deres Side, som fremdeles ønske Sprogunderviisningen i den lærde Skole fundamenteret med det latinske Sprog, da jeg anseer dette for bekvemmere til Vækkelse og Befæstelse af den grammatiske Bevidsthed. Nogen Begrundelse skal jeg ikke forsøge at levere herfor; det vilde kun blive en Gjentagelse af, hvad der før og ofte er ytret af dygtigere Mænd end jeg. Kun skal jeg sige saa Meget, at Latinen deri synes mig at have et ubestrideligt Fortrin, fremfor de andre Sprog, hvorom her kan være Tale, at de forskjellige grammatiske Kategorier i dette have en bestemtere og klarere ydre Betegnelse (Form). Herved mener jeg, at Eleven er betydelig lettet i sit Arbeide. Ved al Sprogundervisning maa der i mere eller

« ForrigeFortsett »