Cap. e. Et udvalg af Ciceros Taler, tilsammen omtrent 50 f. som foreslaaet. g. ligesaa. h. udgaaer. Af Digtere som foreslaaet. Herved ville Fordringerne i Latin, foruden ved fursorisk Læsning, - være forøgede med 1 Bog af Tacitus, et Udvalg af Ciceros Breve samt omtr. 400 Vers af Horats, hvorimod fragaaer Cornel og 1 Bog af Cæsar eller 4 Bøger af Cæfar, og omtrent 500 Vers af Ovid og Prologer og Epiloger i Phædrus. Paa Grund af den foreslaaede Forandring antages det under Litr. g nævnte Pensum at burde opgives til examen artium istedetfor det under Litr. h; hvorhos Litr. g bør udgaae i det senere opstillede Alternativ. Hvad latinsk Grammatik angaaer, da ønsker man, at Fordringen maa udtales ligesaa bestemt som ved den græske Grammatik, saaledes at der udtrykkelig nævnes Formlære, og at Lydlæren og Orddannelseslæren specielt udhæves. Græst. Man kan ikke være enig med Commissionen i at sætte et Værk af Platon som alternativt, saaledes at Candidaten kan afgaae til Universitetet uden at have stiftet noget Bekjendtskab med denne Forfatter. Man foreslaaer derfor en Forandring i den opstillede Fordring derhen, at det kommer til at hede under a. 2 Bøger af Xenophons Anabasis eller Cyropædie eller 1 Bog af hans Memorabilia, og under c. Platons Apologia Socratis eller et dertil svarende Qvantum af Platons øvrige Værker. Man finder det utilraadeligt at opstille Kjendskab til de anapastiske Systemer som Fordring. I græske Antiqviteter troer man Fordringen bør indskrænke sig til Kjendskab til dem, forsaavidt denne er fornøden til Forstaaelse af de læste Forfattere. Tydsk og Fransk. Fordringen til Øvelse i deels skriftlig deels mundtlig Oversættelse fra Norsk til disse Sprog ønske vi borte. Opstillet som Fordring kan det drive Skolen for vidt i denne Retning; som henhørende til Methoden antages det at kunne overlades Skolens egen Bestemmelse. Engelsk. Vi troe, at Maalet, istedetfor at angives i et vist Antal læste Blade, bedre angives som Færdighed til at oversætte af en let Forfatter. Angaaende den foreslaaede Indskrænkning i Fordringen i Historie og Geographi vides Intet at bemærke. Mathematik. Af Hensyn til at det nu tillagte Afsnit af Arithmetiken bedre kan læses og indøves i Skolen end ved Universitetet, erkjende vi Hensigtsmæssigheden af den udvidede Fordring; kun skulle vi bemærke, at Fordringen ikke bør udstrækkes til Løsning af de ubestemte Ligninger af 1ste og 2den Grad. Saalænge man maa ansee den af Adjunct Odén udgivne Lærebog i Planometrien som autoriseret, synes det derimod hensigtsmæssigt, at ogsaa Læren om de arithmetiske og geometriske Rækker gjennemgaaes i Skolen, da Kundskab dertil forudsættes i den nævnte Lærebog. Vi troe derfor at burde foreslaae, at denne Deel af Arithmetiken medtages, mod at den nævnte Deel af Læren om Ligninger udgaaer. Hvad de i Commissionens Udkast Pag. 7 opstillede Træk til Forandringer i Reglementet for examen artium angaaer, da antage vi med Hensyn paa 1, at det vil være rigtigt, om der, i Lighed med hvað der er antydet för den mundtlige Examinations Vedkommende, ogsaa for den skriftlige Prøve tilforordnes Skolemænd som Censorer. Man har tænkt sig Examensdeputationen bestaaende af 6 Medlemmer, -4 Universitetslærere og 2 af Departementet tilforordnede Skolemænd, som i Fællesskab skulle bestemme de skriftlige Opgaver og censurere de givne Besvarelser. Ad 2 fremhæver undertegnede Adjunct Stub det Onskelige i, at de 2 Censorer, der deeltage med Examinator i Bedømmelsen af hver af de mundtlige Prøver, dersom de maatte have noget Væsentligt at udsætte paa Examinationen, og de dertil maatte føle sig opfordrede, have Adgang til at tilstille fine motiverede Bemærkninger desangaaende til Collegiet, som da har at meddele Vedkommende dem, Alt under Forudsætning af, at en saadan Adgang ikke ligger i Sagens Natur. Ad 3 a bemærker undertegnede Adjunct Dons, at han ei kan være enig i, at der for begge de mathematiske Discipliner kun gives 1 Charakteer, da han antager, at dette baade vil bidrage til at svække Fagets Anseelse i Skolen og give det for liden Vægt i Hovedcharakterens Bestemmelse. Forresten bemærke vi, at vi troe, der for det Tilfælde, at der for begge Fag kun skal gives 1 Charakteer, maa fattes en Bestemmelse om, hvorvidt Charakteren 6 i det ene Fag skal rejicere uden Hensyn til Charakteren i det andet, eller om den skal opveies ved Sammensmeltningen med denne. Pluraliteten, hvem Adj. Dons in subsidium tiltræder, antager, at det Første bør finde Sted, da ellers Enkelte kunde fristes til blot at lægge Vind paa den ene Disciplin og aldeles forsømme den anden. Til Bestemmelsen 3 a ønske vi altsaa tilføiet: „dog erholder Candidaten ikke Charakteer for Mathematik, hvis han for den ene af de to Discipliner har erholdt Charakteren 6; i dette Tilfælde maa han tage dette Fag om igjen. Ad 3 b. Undertegnede Dons og Stub stemme med Commissionens Minoritet; in subsidium stemmer Adjunct Dons med det Medlem, som ønsker Charaktererne for Latin og Mathematik tildeelt Vægten 14. Ad 3 c bemærkes, at det forekommer ubilligt, at Charakteren 2 i Engelsk eller Hebraisk for de Candidater, som oplægge disse Fag, skal kunne støde dem fra præ ceteris, om de ellers i de andre Fag netop have Specialcharakterer til at opnaae denne Hovedcharakteer. Man formener derfor, at Universitetscommissionens Forslag med Hensyn til Hebraisk (SkoleAnnalerne 7de Bind Pag. 302) bør tages til Følge og udvides ogsaa til Engelsk, saaledes at der bestemmes, at Charaktererne for Hebraisk og Engelsk ei skulle medregnes, naar de ville bidrage til at nedsætte Hovedcharakteren. Ad 3 d. Man formener, at Hovedcharakteren præ ceteris ei bør funne tilstaaes dem, som i noget af de skriftlige Fag have erholdt Charakteren 3, da man antager, at den nævnte Hovedcharakteer forudsætter en større Aandsmodenhed, end den, der betegnes ved Charakteren 3 i et skriftligt Fag. Undertegnede Adj. Stub giver sig den 2re at vedlægge nogle Bemærkninger om Commissionens Udkast i det Hele samt i Anledning af dens til Norsken stillede Fordringer, hvilke Bemærkninger bleve forelæste i det første af de i Anledning af nærværende Sag afholdte Lærermøder. Bemærkninger ved det foreløbig vedtagne Forslag af den under 16de Octbr. f. A. nedsatte Commission til Drøftelse af de før Undervisningen i de lærde Skoler og for examen art. gjældende reglementariske Bestemmelser, dat. 9 Febr. 1858. (Af Adjunct P. J. Stub.) Med Hensyn til de Maal for Undervisningen i de forskjellige Fag, der ere opstillede i Commissionens foreløbig vedtagne Forslag tillader jeg mig overhovedet at bemærke, at jeg vilde finde det hoist beklageligt, om Fordringerne til Kundskabsqvantumet i de fleste af de forskjellige Undervisningsfag ved de endelig fattede reglementariske Bestemmelser skulde stilles høiere, end de nu, det være efter Lov eller Vedtægt, i Almindelighed stilles i Skolerne - saaledes som det sees at være Tilfældet i Commissionens Forslag. Klagerne over en overfladisk Megetviden ere i vore Dage saa mange og, som det synes, saa vel begrundede, og Exemplerne paa de sørgelige Følger af overdreven Aandsanstrengelse, fornemmelig i en tidlig, uudviklet Alder, saa talrige, at ny affattede reglementariske Bestemmelser for Undervisningen i de lærde Skoler snarere, hvad Kundskabsqvantumet angaaer, synes at burde gaae ud paa at indskrænke end at forøge dette. Man seer i vore Dage saa mange Exempler paa miserable Studenter, dygtige nok, hvað Kundskaber angaaer, men miserable, fordi de mangle Ungdommens Nervestyrke og Livsmod, og det just blandt dem, der have bestaaet examen art. hæderligt, paa forlæste Candidater og svækkede Mænd, uden at nogen anden rimelig Aar sag til saadan Svækkelse kan anføres end aandelig Overanstrengelse, at man synes at have al Opfordring til at anvende den største Forsigtighed ved de boglige Anstrengelser, man agter at paalægge Barndomsaarene, som just ere de, i hvilke Sjæl og Legeme skulle udvikles til i modnere Aar at bære god og gavnlig Frugt. Ikke blot Menneskefjærlighed, men ogsaa videnskabelige og Statshensyn synes at paabyde en saadan Forsigtighed. I Mænd, hvis Kræfter i de saakaldte bedste Aar ere betydelig medtagne, om ei udbrugte, ville Videnskaberne have slette Dyrkere og Staten mislige Tjenere. Endnu mere utilraadeligt bliver det at forøge Fordringerne til de fleste af Skolens nærværende Fag, naar man. tager i Betragtning, at der ved det nye Reglement vil gives Eleverne Anledning til at lære det engelske Sprog, og denne Anledning, maa man vel antage, at Adskillige ville benytte. Eleverne ville da med en saadan Kundskabsmasse blive saare lærde. Onskeligt, at Lærdommen maa blive til deres sande Gavn. " Med Hensyn til de Fordringer, der i Commissionens Forslag ere opstillede for Undervisningen i Norsk, skulde jeg tillade mig at bemærke, at de i Formen indeholde noget Ulogisk, naar det heder: Discipelen skal kunne skriftlig behandle en Opgave, til hvis Besvarelse han kan hente Stoffet fra den Kreds af Kundskaber og Forestillinger, hvori deels den for Skolerne foreskrevne Underviisning, deels Livet maa forudsættes at have indført ham, samt at han har erhvervet et Overblik over den norske og danske Litteraturs Historie o. s. v." Hvad der nemlig ved samt at" er fremstillet som en ny og fra det Foregaaende forskjellig Fordring, er i Virkeligheden subsumeret den Fordring, der i det Foregaaende indeholdes i Ordene: „hvori deels den for Skolerne foreskrevne Undervisning maa. forudsættes at have indført ham;“ thi den Undervisning, ved hvilken Discipelen erhverver et Overblik over den norske og danske Litteraturs Historie, er en Deel af „den for Skolerne foreskrevne Undervisning." Det Ulogiske i Fremstillingen vil fremtræde klarere, naar Fordringerne affattes i følgende Form, hvortil Ordene give Berettigelse: Discipe |