Sidebilder
PDF
ePub

studerende Elever, som gaa over fra en offentlig lærd eller lærd og Realskole til en anden saadan Skole.

§ 6. Den Privatdimittender i Anledning af deres Dimission til examen artium paalagte Afgift til nærmeste fuldstændige lærde Skoles Kasse ophæves.

Christiania i Kommitteen for Kirke- og Undervisningsvæsenet den 8de September 1857.

Lange, Kommitteens Formand.

Skjølberg,

Kommitteens Secretair.

Ved Behandlingen i Odelsthinget den 22 Septbr. næstefter *) blev den Kgl. Propositions § 2 bifaldt med 24 Stemmer, hvorimod ovenstaaende Kommittee-Indstilling forøvrigt bibeholdtes, dog med Tillæg af § 7. Overensstemmende hermed redigeredes den senere sanctionnerede

Lov,

indeholdende Forandringer i de for Examen artium og de lærde Skoler gjældende Bestemmelser, dateret 12te October 1857.

§ 1. I alle offentlige lærde Skoler skal der fra Begyndelsen af Skoleaaret 1838 gives Eleverne Anledning til at erholde Undervisning i det engelske Sprog.

§ 2. Den latinske Stiil bortfalder som Examensgjenstand ved Examen artium.

§ 3. Det i Forordning af 7de November 1809 § 104 bestemte Strafansvar for Dimission til Examen artium ophæ ves for Bestyrerne af de offentlige lærde Skoler og af saadanne private Skoler, i hvilke Undervisningen udstrækker sig over de samme Lærefag og ligesaa vidt som i de fuldstændige offentlige lærde Skoler, forsaavidt og saalænge som deslige Skoler af Kongen eller den, han dertil bemyndiger, erfjendes at bringe sine Dimittender til fornøden Modenhed.

§ 4. Ved Optagelse i en offentlig lærd eller lærd og Realstole betales ikke Indskrivningspenge for dem, som forhen have været Elever af en saadan Skole.

§ 5. Deti Forordningen af 7de November 1809 § 106 paa*) vide Storthingstidenden 1857 3die Bind pag. 285.

budne Dimissionstestimonium skal affattes i det norske Sprog. Det i samme Forordnings § 107 omhandlede Testimonium skal meddeles uden Betaling til ikkestuderende Elever og til studerende Eleyer, som gaa over fra en offentlig lærd eller lærd og Realskole til en anden saadan Skole.

§ 6. Den Privatdimittender i Anledning af deres Dimission til Examen artium paalagte Afgift til nærmeste fuldstændige lærde Skoles Kasse ophæves.

§ 7. Bestemmelsen i § 2 træder ikke i Kraft førend Aaret 1859. Fra samme Tid kunne Dimittender forlange sig ved Examen artium examinerede i Engelsk, og bliver da Charakteren derfor at medregne til Bestemmelsen af Hovedcharakter.

Allerede under 16 October næstefter blev en Commission naad. befalet nedsat, for at tage under Overveielse og afgive Forslag til de paa Grund af foranstaaende Lov hensigtsmæssige Forandringer i de for Undervisningen i de lærde Skoler og for Examen artium gjældende reglementariske Bestemmelser. Vi meddele her Departementets Indstilling og Commissionens Skrivelse af 21 Decbr. førend vi gaae over til at aftrykke endeel af de derved foranledigede Betænkninger fra Skolerne og fra Universitetet.

Extract-Gjenpart

[ocr errors]

af Kirkedepartementets underdanigste Foredrag af 16 Octo

ber 1857.

I det i Aftryk underdanigst vedlagte Foredrag af 27 Juni sidstleden, der ligger til Grund for den Kongelige Proposition angaaende den under 12te d. M. sanctionnerede Lov, indeholdende Forandringer i de for examen artium og de lærde Skoler gjældende Bestemmelser, har Departementet havt Anledning til at berøre flere Spørgsmaal med Hensyn til Underviisningen i de lærde Skoler og den nævnte Examen, hovedsagelig vedrørende Bestemmelsen af Underviisningsstoffets Omfang i det hele i disse Skoler og Tilveiebringelsen af en større Garanti for Dimittendernes Modenhed ved examen artium.

Da imidlertid de Foranstaltninger, som i de paapegede Henseender maatte blive at træffe, som reglementariske Bestemmelser vilde være at fastsætte ved naadigst Resolution, tillod Departementet sig at bemærke, at deres Afgjørelse rettest henstod indtil de med dem i Forbindelse staaende Forføininger, der antoges at burde ordnes ved Lov, vare endelig vedtagne.

Efterat dette nu er skeet, skal Departementet, som, paa Grund af de berørte Spørgsmaals Vigtighed saavel for Universitetet som for Skolerne, anseer det ønskeligt, at deres forberedende Behandling maatte blive overdraget en fælles Commission af Universitetslærere og Lærere ved de lærde Skoler, tillade sig at foreslaae Nedsættelsen af en saadan, der vil have at afgive Betænkning om og Forslag til de Forandringer i de for Undervisningen i de lærde Skoler og for examen artium gjældende reglementariske Bestemmelser, som efter anstillet Overveielse findes hensigtsmæssige.

Undervisnings-Commissionens Betænkning af 21 Decbr. 1857.

(Underskrevet: C. A. Holmboe. F. L. Vibe. Fr. M. Olsen. F. Lange. R. Tønder Nissen.)

Ved kongelig naadigst Resolution af 16de October d. A.*) blev det Undertegnede paalagt at sammentræde i en Commission, „for at tage under Overveielse og afgive Forslag til de Forandringer, som findes hensigtsmæssige i de for Undervisningen i de lærde Skoler og for examen artium gjældende reglementariske Bestemmelser."

I henhold til dette naadigste Commissorium har man taget under Overveielse, hvilke Maal, der bør fastsættes for Undervisningen i de forskjellige Fag og hvorledes Ünderviisningsstoffet bør fordeles paa Skolens forskjellige Stadier, samt hvilke Forandringer, der bør foretages i de for examen artium gjældende Reglementsbestemmelser. Resultatet af sine Overveielser agter Commissionen at forelægge det *) Denne Resol. er trykt i Deptm.-Tidenden, 1857 Side 713.

kongelige Departement gjennem tvende Udkast, et til Reglement for examen artium, hvilket formeentlig bliver at fastsætte ved kongelig Resolution, og et til Undervisningsplan eller reglementariske Bestemmelser for de lærde Skoler, hvilke Forordningen af 7de November 1809 § 6 bemyndiger Departementet til at afgive. Forinden imidlertid Commissionen skrider til endelig at gjennemgaa de af den foreløbig_vedtagne Forslag med Hensyn til de ovenangivne Gjenstande for dens Overveielser, har den troet, at der bør gives saavel Universitetet som Skolerne Anledning til at udtale sig om de af Commissionen opstillede Maal for Underviisningen i de forskjellige Fag og nogle i Forbindelse dermed staaende Punkter, samt om enkelte Forandringer i Examensreglementet, hvilke Commissionen agter at bringe i Forslag, hvorhos man ønsker Oplysninger indhentede fra de combinerede lærde og Realskoler med Hensyn til enkelte for disse Skoler særegne Forhold. Commissionen skal derfor tillade fig at henstille til det kongelige Departement at opfordre Universitetet samt Skolernes Rectorer og Lærere til at fremsætte de Bemærkninger, hvortil de maatte finde sig foranledigede ved de nedenfor antydede Punkter.

Det bemærkes foreløbig, at man ved Fastsættelsen af Maalet for Undervisningen i de forskjellige Fag, navnlig i Sprogene, er gaaet ud fra den ved de fleste af Landets Skoler, nemlig de combinerede, i de senere Aar indførte Undervisningsplan, og saaledes har tænkt sig Tydsk som Underviisningsgjenstand gjennem det hele Skolecursus (8 Aar fra 10 Aars Alderen af), Fransk i de 7 sidste, Latin og Mathematik i de 6 sidste og Græsk i de 4 sidste Skoleaar. De Modificationer i det af Commissionen Opstillede, som enkelte Skolers særegne Forhold muligens kunne gjøre nødvendige, ere her ikke tagne i Betragtning.

1. Som Maal for Undervisningen i Religion fastsættes, at Disciplen besidder sikker Kundskab i den bibelske Historie og i den christelige Troes- og Sædelære efter den evangelisk-lutherske Bekjendelse, at han kjender de mærkeligste

Begivenheder af Kirkens Historie samt, at han har gjennemgaaet eet af Evangelierne i Grundsproget.

2. For Undervisningen i Norsk har man opstillet følgende Maal: at Disciplen kan med Orden og Tydelighed i en sprogrigtig Form og uden orthographiske Feil skriftlig behandle en Opgave, til hvis Besvarelse han kan hente Stoffet fra den Kreds af Kundskaber og Forestillinger, hvori deels den for Skolerne foreskrevne Undervisning, deels Livet maa forudsættes at have indført ham, samt at han har erhvervet et Overblik over den norske og danske Litteraturs Historie og Bekjendtskab til de vigtigste af Skjønlitteraturens Forfattere ved Læsning af et passende Udvalg af deres Værker.

3. Latin. A. Følgende Udvalg af Forfattere antages at burde være gjennemgaaet ved fuldendt Skolecursus:

1. Af Prosaister:

a. 3 Bøger af Cæsars bellum gallicum eller 16 Feltherrer af Cornelius Nepos. b. Sallusts bellum Catilinarium & Iugurthinum. c. 2 Bøger af Livius. d. 1 (fuldstændig) Bog af Tacitus. e. Et udvalg af Ciceros Taler, tilsammen omtrent 80 Kapitler. f. Ciceros Cato major og Lælius eller et tilsvarende Qvantum af hans Bøger de of ficiis eller af hans qvæstiones Tusculanæ. g. Et Udvalg af Ciceros Breve, i Omfang svarende til 12te Bog af hans epistolæ ad diversos. h. Et Udvalg af Sølvalderens Forfattere (Svetonius, Curtius, Vellejus Paterculus, Plinius den yngre, Qvinctilian, Seneca) svarende i Omfang til en fuldstændig Bog af Tacitus.

2. Af Digtere :

i. Phædri fabulæ med Forbigaaelse af Prologer og Epiloger. k. En Komoedie af Terents. 1. Ovids Forvand. linger, et Udvalg paa 1000 Vers. m. 2 Bøger af Virgils Eneide. n. Et Udvalg af Horats's Oder, omtrent 1500

« ForrigeFortsett »