Sidebilder
PDF
ePub

I mine Wringer om de Uleiligheder, som jeg har fundet ved Foellesunderviisningen i de combinercde Skoler, er jeg, vel at mcerke, gaaen ud fr« Forudscetningen af, at man ikke driver Latineleverne stcerkere i Fcellesfagene, end om Latinssolen (eller Middelskolen) havde staaet isoleret, med andre Orb, at Undcrviisningen i Fcellesfagene ikke indrettes efter et eensidigt Hensyn til Realelevernes Tarv. Jeg kan ikke opfatte de navnlig med Middelstoler combinerede Nealffoler saaledes, at de fra bisse efter fuidendt 4aarigt Kursus udgaaende Elever fluide ikke blot besidde en encyclovcedisk «stundet Kundstab i samtlige Realstolens Fag, men ogsaa have saa fuldstcendigt gjeiiiiemgaaet hvert enkelt Fag, at de — altscia ved 15 Aars Alderen — uden at fortscette videre sin Skoledannelsc stulde v«re forberedte til at gaae ovcr i hvilkensomhelst praktiss Livsstilling. Skal den med Middelstolen combinerede Nealstole kmmc dimittere sine Clever som fir sierdige i f. Er. Historie, Geographie og Mathematik, saa maae jo ogsaa Latineleverne paa dette Stadium allercde vcere komne saa vidt, som det behsves til Artium, ja, hvad Mathematiken angaaer, endog videre. Men endnu har Latineicvm mindst to Aar tilbage; skal han nu i Hegge bisse Aar blot revetere? eller skal han tage fat paa en endnu udfsrligere Lcerebog i Historie og Geographie, end den, han nu i 4 Aar har brugt sammcn med Realeieven? Skal det ene eller det andet, hvilketsomhelst af bisse to Spsrgsmaal besvares bekroeftende, eller stal Foellesunderviisningen, med Hensyn til Maal, indrettes saaledcs som her antydet, da kan jeg ikke Andet indsee. end at Combinationen af Middel» leller Lcerd-) og Realskole har voldt og vil volde saare vcrsentlige Uleiligheder for Latineleverne. hvis Underviisningsplan fuldkommm sorkvakles. Naar Latincleven kommer op i Iste Latinclasse, bor han efter min Mcning begyndc, ligesom paa de mathematiste Lcerebsger. han skal benytte gjcnnem hele Skolen, saaledcs ogsaa paa historiffe og geographisse Lcerebsgcr afpasscde cftcr et 6cic>rigt Cursus. Da nu en ordcntlig og fruchtbringende Lcesning af dissc ikke kan fuidfsrcs i de 4 Aar, hvori han l^rser sammen med Realele« ven. saa bsr denne Sidste, naar Staten itte vil udstrcrkke Hans Skolecursus saa langt som Latinelevcns, efter sin Udtrcedeise af Stolen finde sig i under privat Underviisning eller ved Selvstudium at tilegne sig, hvad han i Foellesfagene endnu har ul«sr tilbage fta Skolen, Vel bliver en saadan Fremgangsmaade igjen til Ulempe for Realeleven; men hvorledes man end under Skolerncs ncervcerende Anordnung t«nker sig Fallesunderviisningen indrettet, — entcn Latineleven eller Realeleven maa lide derunder; men er dette en nsdvcndlg Fslge, og det forekommer inig klart, saa er det dog inere «billigt, at Latinskolens Clever skulle lide sor en dem paawungen Bistoles Skyld, end at Realffolens Clever skulle nodsages til efter endt Skolegang at fortsoette en ufuldkommm Skoleunderviisning. Bebst tjente vilde uvaatvivleiig begge Parter vcrre, om ogsaa Realstolens Clever fik et fuldstcrndigere Kursusthi da vilde Uleilighedeme ved Fcellesunderviisningen indstrcenke sig til nogle ganste ubetydelige.

5. Den Pag. 8 Litr. e foreslaaede Afvigelse fta det nu Bestaaende kan jeg ikke bifalde; thi medens det vistnok synes vaafaldende, hvad nu stundom indtrcrffer, at Laudabilisten har samme eller endog mindre Ordenstal (Tum af Specialcharaklerer) end Prcrceteristen, sinder jeg dog, at det netop er den udmcrrkede Dygtighed i samtlige Fag, der giverCharakteren „I^uäkbUis prse eeteris^ dens rette Betydning og Glands.

Molde den 31 Januar 1858.

Adjunct Dorums Votum.

Ved et af Hr. Rcctoren mig tilstillet, af en dertil ncdsat Kommission udarbeidet Udkast til Forslag angaacnde Forandringer i de for Underviisningen i de lande Skoler og for exäruen »rtlum gjoeldende reglementarifle Bestemmelser — stal jeg tillade mig at fremscette folgende Bemcerkninger:

X. , Vedkommende det 10de Punkt. Den her svin snstelig vaapegede Forsgelse i, hvad der af Arithmetik flai fordres lcest til examen artimn,*) er efter min Mening saadan, at den uden Uleinpe for Skolerne og uden Fare for overfladifl Loesning tan finde Sted, Noget, som Erfaring synes at stadf«ste, idet scerdeles mange fra Skolerne Dimitterede underkaste sig Examen i et over det Forordnede udvidet Pensum. Som en af de Grunde, hvorfor jeg troer, at denne Foran dring under saadanne Forholde ogsaa bsr finde Sted, tan anfsres, at der for de unge Studerende, naar de allerede fra Stolen ere blevne udstyrede med mere udstrakte Kundstaber i de matheinatisse Discipliner, under deres fortfatte Underviisning ved Universitetct vil vcerc vunden Tid til at opnaae stsrre Grundighed i de Dele af den elementare Mathematik, som der i et kort Kursus skulle loeres, nemlig Roekker, plan og sphoerist Trigonometrie samt Stereometrie. Forneinmelig maa jeg gjsre opmcerksom paa det Vanskelige ellcr cndog Umulige af med Grundighed at forstaae og med Foerdighed at anvende Trigonometriens Lceres«tninger, naar man ikke ved lalrige dertil hörende Ovgavers Lssning har gjort sig ret fortrolig med dem, Noget, hvortil man vel hidindtil for en stör Deel har manglet Tid. Saaledes maa jeg udtale mig for at den foreslaaedc Udvidclse finder Sted, og jcg maa desuden endnu foreslaae, at de Dele af Arithmetiken medtages, der handle om Potentsers og Rodders Fortegn, samt om complere Stsrrelsers Ordning i Potentsrcettcr og Division (Arithm. af Holmboe, 3die Oplag 64 og 65 indtil 4de Tilloeg), da de heri indeholdte Scetninger jo ere uundvoerlige til at forstaae og anvende Loeren om Ligningers Oplssning.

L. Bedkommende Ute Punkt. Uden Museum kan Oversigt over Dyrerigets Naturhistorie meddeles Eleverne paa en vistnok mindrc fuldkommen Maade, nemlig, naar man har gode Billedvoerker; til Hjoelp ved Underviisningcn i Piantelcrre har inan jo om Sommeren den nawriige Planteverden paa ethvert Sted; men Kjendstab til de vigtigste Mineralier kan i en i denne Henseende fattig udstyret Egn ikke meddeles Di»

') Nemlig omfattende L«ren om simple og qvadratifle Ligninger samt Logarithmcr.

sciplene. naar ikke Haandstykker dcraf kunne blive dem forevifte, Skulde derfor den naturhistorifle Underviisning ogsaa indbefatte Mineralogie, saa var det nsdvendigt, at der meddeeltes Skolerne en liden Sämling af de vigtigste Mineralien ligesom ogsaa med Hensyn tit Zoologie og (i mindre Grad) Botanik et passende Udvalg as Gjenstande til Foreviisning vilde vcere idetmindste til stört Gavn for Underviisningen.

L. Vedkommende 12te Punkt Litt. b. Foellesunderviisningen i Svrogene og Historie antager jeg at medfsre Vanffeligheder og Mislighedcr, hvorom jeg dog, da jeg i den Henseende savner Erfaring, ikke vidcre vil udtale mig.

0. Forsavidt det skulde voere mig tilladt eller det fluide ssmme stg for mig at yttre nogen Formening om de as ComMissionen antydede Forslag til Forandringer i Reglementsbestemmelserne for exainea artiuru^ kan jeg ikke undlade at nare Frygt for, at den i 3die Punkt Litt, a fremsatte Regel künde lede ttl en ffadelig Puffen af den. ene eller den anden af Mathematikens wende Dele. Den Examinand, soin nogenlunde vel har loert f. Er. sin Arithmetik, maatte vistnok vfte, selv om han var aldeles eller ncrsten aldeles uvidende i Geometrie, tildeles en antagelig Charakteer; men hvorlcdes vilde han voere stedt, naar han paa et saadant Grundlag skulde bygge videre, for til exarnea ptiilosoplii^um at tilegne sig den fornsdne Kundssab i de svrige Dele af den rene Elementarmathematik samt Astronomie og Physik? Moide d. 22de Januar 1858.

Adjunct Sommerschild's Votum.

I Aniedning as det fra den under 16de Octbr. f. Aar naadigst nedsatte Commission fremkomne Forslag til Bestemmelser vedkommende exsrnen srtium og de lcerde Skolers Underviisning, stal jeg tillade mig folgende Bemcerkninger.

Saalcenge der ikke gives autoriserede og for alle Skoler falles Lcerebsger, har det maaflee ikke voeret Commissionen muligt ncermere at betegne eller bestemme Maalet for Underviisningen, end som fleet er, og saaledes ialmindelighed fremstillcde tsr jeg antage Fordringerne, der stilles, at vcere rimelige og passende; men jeg tan ikke tilbageholde den Bemcerkning, at man ikke faaer noget aldeles bestemt eller sikkert Jndtryk al, hvad det egentlig er som sordres, eller i hvilket Om> fang og med hvilken Begrcrndsning Underviisningen stal vcere meddeelt den, der har fuldfsrt sit Skolecursus, og de Fordringer, der til examen artium kunne gjsres til Ezaminanderne. Udtrykkc som: „sikker Kundflab i, Kjendffab til, etOmrids af« o. s. v. indeholde bog noget Ubcstemt, og opfattes temmelig forfljelligt. Ganske cmderledes vilde Sagen stille sig, naar man havde bestcmte Lcercbsger at henvise ül; thi da vidste man bog hvad det var, soin ikke fordredes, hvorhos ogsaa den Ulempe vilde undgaaes for de Disciples Vedkommendc, der gaae over fra en Middclflole til cn fuldstcrndig lcerd Skole, at de maa kassere de af dem hidtil orugte Lcercbsgcr, og idet Sted anskaffe ny, og maastee ikke saalidet forskjellige fra dem, som de hidtil have vceret vante til. Naar de Eide 4 under No. 5 opstillede Fordringer i Tydfl forsvrigt opfyldes, da indsees der neppe at vcere tilstrcekkelig Grund til med Commissionens Minoritet at opstille tydfl Stiil blandt Prsvegjenstandene til exumen »rtium.

Med Hensyn til de for de combinerede Skolers Realafdeling opstillede Fordringer, saa troer jeg efter den Erfaring, jeg derom kan have gjort, at disse ialmindelighed vil kunne tilfredsstilles, hvorhos jeg dog, som Lcerer i Engclfl, ikke kan tilbageholde en Anke, jeg har at gjsre over, at l ste Realclasse, hvori Underviisningen i Engels? fsrst tager sin Begyndelse, mcdens den i Franst allcrede er paabegyndt i Fcellesclassen, er toaarig, hvorved man altsaa i een og samme Time har et celdre og et Begnnder-Parti at dele Tiden mellem.

Hvad det Eide 6 No. 12 a opkastcde Spsrgsmaal angaaer, saa har jeg derom ingen paa personlig Erfaring gründet Mening, da jeg ikke har havt synderlig med Latinunderviisning at gjsre; men jeg tsr dog ansee mig berettiget til at

« ForrigeFortsett »