Sidebilder
PDF
ePub

I mine Yttringer om de Uleiligheder, som jeg har fundet ved Fællesundervisningen i de combinerede Skoler, er jeg, vel at mærke, gaaen ud fra Forudsætningen af, at man ikke driver Latineleverne stærkere i Fællesfagene, end om Latinskolen (eller Middelskolen) havde staaet isoleret, med andre Ord, at Undervisningen i Fællesfagene ikke indrettes efter et eenfidigt Hensyn til Realelevernes Tarv. Jeg kan ikke opfatte de navnlig med Middelskoler combinerede Realskoler saaledes, at de fra disse efter fuldendt 4aarigt Cursus udgaaende Elever skulde ikke blot besidde en encyclopædisk afrundet Kundskab i samtlige Realskolens Fag, men ogsaa have saa fuldstændigt gjennemgaaet hvert enkelt Fag, at de - altsaa ved 15 Aars Alderen uden at fortsætte videre fin Skoledannelse skulde være forberedte til at gaae over i hvilkensomhelst praktisk Livsstilling. Skal den med Middelskolen combinerede Nealskole kunne dimittere sine Elever som fix færdige i f. Ex. Historie, Geographie og Mathematik, saa maae jo ogsaa Latineleverne paa dette Stadium allerede være komne saa vidt, som det behøves til Artium, ja, hvad Mathematiken angaaer, endog videre. Men endnu har Latineleven mindst to Aar tilbage; skal han nu i begge disse Aar blot repetere? eller skal han tage fat paa en endnu udførligere Lærebog i Historie og Geographie, end den, han nu i 4 Aar har brugt sammen med Realeleven? Skal det ene eller det andet, hvilketsomhelst af disse to Spørgsmaal besvares bekræftende, eller skal Fællesundervisningen, med Hensyn til Maal, indrettes saaledes som her antydet, da kan jeg ikke Andet indsee, end at Combinationen af Middel- (eller Lærd-) og Realskole har voldt og vil volde saare væsentlige Uleiligheder for Latineleverne, hvis Undervisningsplan fuldkommen forkvakles. Naar Latineleven kommer op i 1ste Latinclasse, bør han efter min Mening begynde, ligesom paa de mathematiske Lærebøger, han skal benytte gjennem hele Skolen, saaledes ogsaa paa historiske og geographiste Lærebøger afpassede efter et 6aarigt Cursus. Da nu en ordentlig og frugtbringende Læsning af disse ikke kan fuldføres i de 4 Aar, hvori han læser sammen med Realele

ven, saa bør denne Sidste, naar Staten iffe vil udstrække hans Skolecurfus saa langt som Latinelevens, efter sin Udtrædelse af Skolen finde sig i under privat Undervisning eller ved Selvstudium at tilegne sig, hvad han i Fællesfagene endnu har ulæst tilbage fra Skolen. Vel bliver en saadan Fremgangsmaade igjen til Ulempe for Realeleven; men hvorledes man end under Skolernes nærværende Anordning tænker sig Fællesundervisningen indrettet, - enten Latineleven eller Realeleven maa lide derunder; men er dette en nødvendig Følge, og det forekommer mig klart, saa er det dog mere ubilligt, at Latinskolens Elever skulle lide for en dem paatvungen Biskoles Skyld, end at Realskolens Elever skulle nødsages til efter endt Skolegang at fortsætte en ufuldkommen Skoleunderviisning. Bedst tjente vilde upaatvivlelig begge Parter være, om ogsaa Realskolens Elever fik et fuldstændigere Cursus; thi da vilde Uleilighederne ved Fællesundervisningen indskrænke fig til nogle ganske ubetydelige.

5. Den Pag. 8 Litr. c foreslaaede Afvigelse fra det nu Bestaaende kan jeg ikke bifalde; thi medens det vistnok synes paafaldende, hvad nu stundom indtræffer, at Laudabilisten har samme eller endog mindre Ordenstal (Sum af Specialcharakterer) end Præceteristen, finder jeg dog, at det netop er den udmærkede Dygtighed i samtlige Fag, der giver Charakteren „Laudabilis præ ceteris" dens rette Betydning og Glands. Molde den 31 Januar 1858.

Adjunct Dørums Votum.

Ved et af Hr. Rectoren mig tilstillet, af en dertil nedsat Commission udarbeidet Udkast til Forslag angaaende Forandringer i de for Undervisningen i de lærde Skoler og for examen artium gjældende reglementariske Bestemmelser skal jeg tillade mig at fremsætte følgende Bemærkninger:

A. Vedkommende det 10de Punkt. Den her som onskelig paapegede Forøgelse i, hvad der af Arithmetik skal for

dres læst til examen artium, *) er efter min Mening saadan, at den uden Ulempe for Skolerne og uden Fare for overfladisk Læsning kan finde Sted, Noget, som Erfaring synes at stadfæste, idet særdeles mange fra Skolerne Dimitterede underkaste sig Eramen i et over det Forordnede udvidet Pensum. Som en af de Grunde, hvorfor jeg troer, at denne Forandring under saadanne Forholde ogsaa bør finde Sted, kan anføres, at der for de unge Studerende, naar de allerede fra Skolen ere blevne udstyrede med mere udstrakte Kundskaber i de mathematiske Discipliner, under deres fortsatte Undervisning ved Universitetet vil være vunden Tid til at opnaae større Grundighed i de Dele af den elementære Mathematik, som der i et kort Cursus skulle læres, nemlig Rækker, plan og sphærisk Trigonometrie samt Stereometrie. Fornemmelig maa jeg gjøre opmærksom paa det Vanskelige eller endog Umulige af med Grundighed at forstaae og med Færdighed at anvende Trigonometriens Læresætninger, naar man iffe ved talrige dertil hørende Opgavers Løsning har gjort sig ret fortrolig med dem, Noget, hvortil man vel hidindtil for en stor Deel har manglet Tid. Saaledes maa jeg udtale mig for at den foreslaaede Udvidelse finder Sted, og jeg maa desuden endnu foreslaae, at de Dele af Arithmetiken medtages, der handle om Potentsers og Rødders Fortegn, samt om complexe Størrelsers Ordning i Potentsrækker og Division (Arithm. af Holmboe, 3die Oplag §§ 64 og 65 indtil 4de Tillæg), da de heri indeholdte Sætninger jo ere uundværlige til at forstaae og anvende Læren om Ligningers Opløsning.

B. Vedkommende 11te Punkt. Uden Museum kan Oversigt over Dyrerigets Naturhistorie meddeles Eleverne paa en vistnok mindre fuldkommen Maade, nemlig, naar man har gode Billedværker; til Hjælp ved Undervisningen i Plantelære har man jo om Sommeren. den naturlige Planteverden paa ethvert Sted; men Kjendskab til de vigtigste Mineralier kan i en i denne Henseende fattig udstyret Egn iffe meddeles Di

*) Nemlig omfattende Læren om simple og qvadratiske Ligninger samt Logarithmer.

sciplene, naar ikke Haandstykker deraf kunne blive dem foreviste. Skulde derfor den naturhistoriske Undervisning ogsaa indbefatte Mineralogie, saa var det nødvendigt, at der meddeeltes Skolerne en liden Samling af de vigtigste Mineralier, ligesom ogsaa med Hensyn til Zoologie og (i mindre Grad) Botanik et passende Udvalg af Gjenstande til Forevisning vilde være idetmindste til stort Gavn for Undervisningen.

C. Vedkommende 12te Punkt Litr. b. Fællesunderviisningen i Sprogene og Historie antager jeg at medføre Vanskeligheder og Misligheder, hvorom jeg dog, da jeg i den Henseende savner Erfaring, ikke videre vil udtale mig.

D. Forsavidt det skulde være mig tilladt eller det skulde somme sig for mig at yttre nogen Formening om de af Commissonen antydede Forslag til Forandringer i Reglementsbestemmelserne for examen artium, fan jeg iffe undlade at nære Frygt for, at den i 3die Punkt Litr. a fremsatte Regel funde lede til en skadelig Puffen af den ene eller den anden af Mathematikens tvende Dele. Den Examinand, som nogenlunde vel har lært f. Er. fin Arithmetik, maatte vistnok ofte, selv om han var aldeles eller næsten aldeles uvidende i Geometrie, tildeles en antagelig Charakteer; men hvorledes vilde han være stedt, naar han paa et saadant Grundlag skulde bygge videre, for til examen philosophicum at tilegne sig den fornødne Kundskab i de øvrige Dele af den rene Elementærmathematik samt Astronomie og Physik?

Molde d. 22de Januar 1858.

Adjunct Sommerschild's Votum.

I Anledning af det fra den under 16de Octbr. f. Aar naadigst nedsatte Commission fremkomne Forslag til Bestemmelser vedkommende examen artium og de lærde Skolers Undervisning, skal jeg tillade mig følgende Bemærkninger.

Saalænge der ikke gives autoriserede og for alle Skoler fælles Lærebøger, har det maaskee ikke været Commissionen

[ocr errors]

muligt nærmere at betegne eller bestemme Maalet for Underviisningen, end som skeet er, og saaledes ialmindelighed fremstillede tør jeg antage Fordringerne, der stilles, at være rimelige og passende; men jeg kan ikke tilbageholde den Bemærkning, at man ikke faaer noget aldeles bestemt eller sikkert Indtryk af, hvad det egentlig er som fordres, eller i hvilket Omfang og med hvilken Begrændsning Undervisningen skal være meddeelt den, der har fuldført sit Skolecursus, og de Fordringer, der til examen artium funne gjøres til Examinanderne. Udtrykke som: „sikker Kundskab i, Kjendskab til, et Omrids af o. s. v. indeholde dog noget Ubestemt, og opfattes temmelig forskjelligt. Ganske anderledes vilde Sagen stille sig, naar man havde bestemte Lærebøger at henvise til; thi da vidste man dog hvad det var, som ikke fordredes, hvorhos ogsaa den Ulempe vilde undgaaes for de Disciples Vedkommende, der gaae over fra en Middelskole til en fuldstændig lærd Skole, at de maa kassere de af dem hidtil brugte Lærebøger, og idet Sted anskaffe ny, og maaskee ikke saalidet forskjellige fra dem, som de hidtil have været vante til. Naar de Side 4 under No. 5 opstillede Fordringer i Tydsk forøvrigt opfyldes, da indsees der neppe at være tilstrækkelig Grund til med Commissionens Minoritet at opstille tydsk Stiil blandt Prøvegjen= standene til examen artium.

[ocr errors]

Med Hensyn til de for de combinerede Skolers Realafdeling opstillede Fordringer, saa troer jeg efter den Erfaring, jeg derom kan have gjort, at disse ialmindelighed vil kunne tilfredsstilles, hvorhos jeg dog, som Lærer i Engelsk, ikke kan tilbageholde en Anke, jeg har at gjøre over, at 1ste Realclasse, hvori Undervisningen i Engelsk først tager sin Begyndelse, medens den i Fransk allerede er paabegyndt i Fællesclassen, er toaarig, hvorved man altsaa i een og samme Time har et ældre og et Begynder-Parti at dele Tiden mellem.

Hvad det Side 6 No. 12 a opkastede Spørgsmaal angaaer, saa har jeg derom ingen paa personlig Erfaring grundet Mening, da jeg ikke har havt synderlig med Latinundervisning at gjøre; men jeg tør dog ansee mig berettiget til at

« ForrigeFortsett »