Hjælpemidler (de vigtigste).

Til den bibelske Philologi: Gesenius's hebraiske Grammatif, bearbeidet af E. Rediger. Gesenius's hebraiske Lexicon eller Fürst's hebraiske Lexicon. Til det Nye Testam. Grammatik af Dr. Winer. (Ogsaa udkommen paa Norsk, i forkortet Skikkelse, af Pastor D. Aabel). Lericon: Wilke „Clavis" eller Dr. Schirlig: „Griechisch-deutsches Wörterbuch zum Neuen Testamente."

Theologist Encyklopædi: Lektor Johnsons Forelæs

ninger.

De hellige Skrifters Historie. a. Den gam= meltestamentlige Deel: Professor Casparis Forelæsninger. b. Den nytestamentlige Deel: „Guerife“ historiskcritisk Indledning til det Nye Testamente, oversat paa Dansk og bearbeidet af Cand. Becher. Lektor Nissen har ogsaa læst over denne Disciplin.

Kirkehistorie: Guerife, „Haandbog," oversat paa Norsk af U. Sverdrup, Præst. Ved Siden af denne er man begyndt at benytte Kurz „Lærebog i Kirkehistorien." Dogmehisto rie: Lektor Johnsons Forelæsninger.

Exegese. a. Det gamle Testamente. Genesis: Prof. Caspari's Forelæsninger. Propheterne: Prof. Caspari's Forelæsninger. Psalmerne: Hengstenberg. b. Det Nye Testamente: Commentar af Meyer eller De Wette. Romerbrevet: Philippi. Hebrææerbrevet: Prof. Caspari's Forelæsninger. Et Hjælpemiddel under Studiet af de paulinske Breve er ogsaa „det paulinske Lærebegreb," foredraget af Lektor Johnson. Desuden holder Prof. Dietrichson stadig exegetiske Forelæsninger over Skrifter af det Nye Testamente.

Den systematiske Theologi: Lektor Johnsons Forelæsninger. J Dogmatik bør desuden benyttes „Die Dogmatik der evangelisch-lutherische Kirche" af H. Schmid.

Comparativ Symbolik: Guerike. (Biskop Kaurin har i sin Tid foredraget denne Disciplin).

Om Revision af Bestemmelserne for Examen artium og de lærde Skoler.

(Fortsættelse.)

Betænkning

fra Skiens lærde Skole, dateret 19 Febr. 1858.

(Underskrevet: H. 3. Hammer.)

Det ærede Eforat har under 5te f. M. i henhold til Kirkedepartementets Skrivelse af 28de December f. A. tilstillet mig endeel Aftryk af de Forslag og Spørgsmaal, som den til Drøftelse af de for Undervisningen i de lærde Skoler og for examen artium gjældende reglementariske Bestemmelser nedsatte Commission har fremsat med Hensyn til de nævnte Gjenstande, med Opfordring til Rector og Skolens Lærere derom at fremsætte de Bemærkninger, hvortil de maatte finde fig foranledigede. Tilfølge heraf er denne Opfordring bleven. meddeelt Lærerne, af hvilke et Par, efter en foreløbig fælles Discussion af samtlige Lærere, hver for sig have tilstillet mig nogle Bemærkninger, hvilke de dog ikke ønskede i deres nuværende Form sendte videre. Jeg skal derfor, idet jeg herved afgiver min egen Betænkning over Sagen, indskrænke mig til af disse Bemærkninger at referere det, der maatte ansees forForøvrigt skal jeg til lettere Sammenholden med Commissionens Forslag og Spørgsmaal iagttage den Orden,

nodent.

som af denne er bleven befulgt, idet jeg først skal omhandle dens Forslag til Undervisningsplan, dernæst de fremsatte Spørgsmaal angaaende de combinerede Skoler, og endelig de foreslaaede reglementariske Bestemmelser for examen artium.

A. Med Hensyn til den opstillede Undervisningsplan eller rettere Maalet for Undervisningen i de lærde Skoler, maa jeg i Almindelighed erklære mig enig med Commissionen, der navnlig synes mig at fortjene Anerkjendelse for den Besindighed, hvormed den i sine Forslag har holdt Middelveien imellem Yderlighederne af den humanistiske og den realistiske Retning, der begge i den senere Tid have søgt at gjøre sig gjældende, hiin f. Ex. ved at fordre en skriftlig Oversættelsesprove ved examen artium fra Græsf, denne ved at for= dre en lignende Stilprøve i Tydsk, Engelsk som tvunget Undervisningsfag, og en betydelig Udvidelse af den mathematiske Undervisning. Denne Moderation, der væsentlig holder fast paa og consoliderer det Bestaaende, gjør det overflødigt enten i Almindelighed eller specielt med hensyn til Commissionens Forslag at drøfte det humanistiske og det realistiske Princips gjensidige Stilling, da der intet væsentligt Nyt i denne Henseende bebudes eller foreslaaes. Vistnok indeholdt det Foredrag af Kirkedepartementet, som begrundede den kongelige Proposition om Ophævelsen af den latinske Stilprøve til examen artium m. m., Adskilligt, som tydede hen paa en overveiende Tilbøielighed hos Undervisningsvæsenets Overbestyrelse til at begunstige Realismens Fordringer i den lærde Skole; men flere Ting, saasom den ved den kongelige Proposition fremkaldte offentlige Discussion, Loven om Forandringer i examen philosophicum, Forkastelsen af Forslaget om Engelsk som tvunget Undervisningsfag, og endelig Beskaffenheden af det Forslag, som er fremkommet fra den efter Foranledning af det samme Departement nedsatte Commission og uden Bemærkning oversendt til Skolernes Erklæringer, synes dog at berettige til den Antagelse, at der nu ikke længer tilsigtes yderligere at forrykke Forholdet imellem det humanistiske og det realistiske Element i Latinskolen. Efter foranførte almindelige

Bemærkninger, gaaer jeg i det Følgende over til at omtale de Forandringer, som man har fundet ønskelige i Commisfionens Forslag.

Ad. 1. Læreren i Religion, Adjunct Holfeldt, fraraader, under Forudsætning af, at der i de øverste Klasser fremdeles som hidtil skal gjennemgaaes en udførligere Lærebog end den i de lavere Klasser benyttede Pontoppidans Forklaring, at forøge Fordringerne i Religion med Kjendskab til de mærkeligste Begivenheder i Kirkens Historie," fordi man dertil vil favne den fornødne Tid. Men selv om der ved en Forandring i denne Henseende skulde kunne indvindes nogen Tid, troer han, at denne hensigtsmæssigere kunde anvendes til en mere udvidet Læsning af Bibelen, navnlig det gamle Testamente, hvoraf i Regelen Intet pleier at læses i Skolerne. Han anfører i saa Henseende, at Kirkehistorien ikke altid virker opbyggende, og at Resultatet ialfald kunde befrygtes at blive et andet, især naar den læses i en ubefæstet Alder og med den sammentrængte Korthed, som her selvfølgelig vilde være nødvendig, naar alle dens mærkelige Begivenheder skulle medtages. Han anseer under alle Omstændigheder en nærmere Bestemmelse af Fordringerne for nødvendig og ønsker helst en bestemt Lærebog autoriseret dertil. De øvrige Lærere have dog herom været af den Formening, at der ved en lidt forandret Dekonomi med Timerne i flere af Klasserne maatte kunne indvindes den fornødne Tid til at gjennemgaae et Compendium, der kunde give en kortfattet Oversigt over Kirkens ydre Historie, en Oversigt, som de have anscet for at være af Bigtighed for den almindelige Dannelse, medens naturligviis en dybere og udførligere Behandling af dette Stof maatte være fjernet fra Skolen.

Ad. 2. Adjunct Holfeldt bemærker med hensyn til de Fordringer, Commissionen har opstillet i norsk Stil, at den givne Begrændsning for Opgaverne forekommer ham altfor elastist, saa at det vilde være ønskeligt, om man kunde faa noget Bestemtere, for at forebygge, at der til examen artium skal gives Opgaver, til hvis Besvarelse Examinanderne aldeles

ikke kunne hente Stoffet fra den „Kreds af Kundskaber og Forestillinger, hvori dels den for Ekolerne foreskrevne Underviisning, deels Livet maa forudsættes at have indført dem," hvilket han formener oftere at have været Tilfældet. Han paapeger, at det nærmere burde bestemmes, af hvilken Kreds af Kundskaber og Forestillinger Opgaverne skulle tages, og tillige, at praktiske Skolemænd, der i Regelen bedre end de fleste Universitetslærere vide, hvilke Fordringer man kan gjøre med Rette, bør være med baade i at give Opgaverne og bedømme Besvarelserne." Jeg skal dog med Hensyn til den første Deel af det her Anførte bemærke, at det vil være vanskeligt, om iffe umuligt, nærmere at bestemme Begrændsningen, naar den skal have et almindeligt Udtryk, og at man her, som ved enhver anden skriftlig Opgave, faaer overlade Noget til den pœdagogiske Takt og Skjønsomhed hos dem, der give Opgaverne.

Ad. 3. Blandt de latinske Prosaister, der skulle opgives til examen artium, er det under Litr. h opførte Udvalg af Solvalderens Skribenter. Jeg troer, at dette Forslag ikke er hensigtsmæssigt, da et Udvalg blandt saamange som de der nævnte Forfattere og i Omfang, tilsammen ikke større end 1 Bog af Tacitus, vil afgive en altfor fragmentarisk og spredt Lecture. Derimod egner sig dette Udvalg særdeles vel til Extemporallæsning. Overlærer Stoltenberg har i de mig tilstillede Bemærkninger udtalt det Samme. Istedetfor dette Litr. h bør blandt det, der skal opgives til examen artium, optages et af Sallusts Værker. Ligeledes troer jeg, at begge de under Litr. e og f opførte Pensa (Litr. e med et Qvantum af omtrent 50 Kapitler) bør optages blandt de Forfattere, der skulle oplægges, og ikke blot, som i Forslaget, stilles alternativt ved siden af hinanden. Bestemmes ikke dette saaledes, kan det blive Tilfældet, at Disciplen kommer til at savne noiere Kjendskab gjennem statarisk Læsning enten til Ciceros Taler eller til hans populær-filosofiske Værker.

Blandt de latinske Digtere, en Discipel bør have gjen= nemgaaet og opgive til examen artium, troer jeg, at Noget af Horats's Breve bør opføres. Der er rigtignok nu opført