1 indsat i et polyteknisk Institut i Udlandet. 1 ansat i Telegrafvæsenets Tjeneste.

3 nyde formeentlig Undervisning paa andre Steder.

Af samtlige Realelever havde 8 forinden været Elever af den lærde Skole i en Tid af 1 til 3 Aar. Deres Overgang fra denne foranledigedes deels af Mangel paa Evner og Fremgang, deels af forandret Lyst og Bestemmelse, for en Enkelt ogsaa af Sygelighed. 3 af disse høre til dem, som kun tilbragte 1 Aar eller derunder i Realklasserne.

Af de udgaaede 26 Disciple udtraadte de 15 ved Confirmationen. Kun 2 vedbleve 1 Aar eller lidt mere efter denne i Skolen. Blandt de øvrige 9 høre 3 af dem, der gik over til de Studerende; 6 udmeldtes for Confirmationen.

Særskilt Votum

fra Adjunct A. H. Arctander, dat. 15 Febr. 1858.

I en Skrivelse af 21 Decbr. f. A. yttrer den i Anledning af Lov af 12te October 1857 nedsatte Commission, at der bør gives.... Skolerne Anledning til at udtale sig om de af Commissionen opstillede Maal for Underviisningen i de forskjellige Fag og nogle i Forbindelse dermed staaende Punkter samt om enkelte Forandringer i Examensreglementet, . . . . hvorhos man ønsker Oplysninger indhentede fra de combinerede lærde og Realskoler med Hensyn til enkelte for disse særegne Forhold. Commissionen har derfor henstillet til Departementet at opfordre . . . . Skolernes Rektorer og Lærere til at fremsætte de Bemærkninger, hvortil de maatte finde sig foranledigede ved visse antydede Punkter. For at adlyde den i denne Anledning fra Departe= mentet til Skiens Skoles Lærere stilede Opfordring, skal jeg tillade mig at yttre mig angaaende de forskjellige Punkter, — hvorved jeg paa Forhaand maa erklære mig i det Væsentlige enig med Commissionen i de Punkter, hvorom jeg ikke specielt udtaler mig.

At Commissionen har tænkt sig den Orden, hvori de forskjellige Fag indtræde, overeensstemmende ved samtlige Skoler, kan vist ikke andet end bifaldes, da baade Lærere og Forældre have gjentagne Gange havt Anledning til at klage over den saavel forhen som nu herskende Mangel paa Overeensstemmelse. Naar derimod Tydsk anføres som det Sprog, hvormed Undervisningen i fremmede Sprog bør begynde, saa skulde jeg tillade mig at formene, at alle pædagogiske Grunde tale for at begynde med Engelsk, baade fordi det er langt lettere i en tidligere Alder at tilegne sig dette Sprogs særegne Lyd, og fordi det i grammatikalsk Henseende ligger vort Sprog nærmest; men da Loven af 12te October f. A. kun opstiller Engelsk som et tilladt ikke et paabudt Fag, saa er der maaskee ikke Adgang til i denne Henseende at gjøre nogen Forandring. Jeg skal derfor tillade mig at gaae over til de forskjellige Punkter i den første Afdeling af Commissionens Skrivelse.

1. Da Religion maa ansees som enhver christelig Skoles Hovedfag, maatte man vel vente, at det havde idetmindste ligesaa mange Timer, som de fleste andre vigtigere Fag, men istedet derfor er der paa Timetabellen, idetmindste i vor Skole, for dette Fag kun, ligesom for Tydsk, anslaaet 24 Timer ugentlig igjennem det 10aarige Skolekursus, medens Geographi og Græsk have 22 Timer ugentlig hver, Historie 30 Timer, Regning og Mathematik 44, Modersmaalet 46 og Latin 48 Timer. Det synes derfor billigt, at dette Fag faaer sig tildeelt flere Timer, især da Læreren i Religion formener det umuligt uden forøget Timetal at kunne naae det forøgede Maal, som Commissionen har opstillet for dette Fag, hvilket Maal jeg skulde være tilboielig til endnu at sætte høiere ved at tillægge: et ved Læsning i den Hellige Skrift erhvervet Kjendskab til Haavel Jodernes private og offentlige Liv (hebraiske Antikvite= ter) som til de hellige Forfattere og deres Skrifter (Litteraturhistorie). Noiagtig Kundskab om det af Gud fremfor alle Folk særskilt udkaarede Israel maa dog ansees mere vigtig for enhver Christen, og især for dem, der skulle være Viden

skabelighedens og Oplysningens Bærere, end Kjendskab til romerske og græske Antikviteter og Litteraturfrembringelser, ligesom Meget i det Nye Testamente vil være os uforstaaeligt uden specielt Kjendskab til det Gamle Testamente.

I den nærværende religiøst bevægede Tid, da vi sikkerlig snart kunne vente at see vort Land mere end hidtil gjort til Arbeidsmark for mangfoldige Sekter og Kirkepartier, er det vist temmelig nødvendigt, at ogsaa de ikke geistlige Embedsmænd og andre Dannede have et noiagtigt Kjendskab baade til den lutherske Kirkes Bekjendelsesskrifter og til de afvigende Punkter i de vigtigste andre christelige Bekjendelser, paa det at de maatte kunne optræde veiledende og oplysende, hvor det kunde behøves. For Realisterne kunde Læsningen heraf indskrænke sig til den Augsburgske Bekjendelse paa Tydsk og de ældre paa Norsk, samt til Differentspunkterne i de andre vigtigere Kirkepartier, af Latinerne derimod maatte ogsaa de ældre Bekjendelser læses i sin oprindelige Form, hvortil da i øverste Klasse passende kunde slutte sig Læsningen af et af Evangelierne og et af Brevene i Grundsproget, samt et passende Udvalg af Septuaginta eller, hvis Hebraisk atter optages (hvorom senere), af det Gamle Testamente i Grundsproget.

Dette Maal kunde sandsynligviis naaes ved at man daglig anvendte den første halvtime med den hele samlede Skole til Bon og Bibellæsning, saaledes som Tilfældet er i de svenske Ekoler, og ved desuden ugentlig til dette Fag, som egentlig omfatter mindst 3 forskjellige Fag (Bibelhistorie, Troeslære og Kirkehistorie), at anvende 3 Timer, altsaa i hele Skoletiden 60 Timer ugentlig, hvilket er et noget større Timetal, end det, som nu anvendes til Geografi og Historie (52 Timer), men kun noget over af det Timetal, som er anslaaet til den samlede Sprogundervisning (158 Timer).

2. Ved Opstillingen af Maal for Undervisningen i Norsk savner jeg Kjendskab til vort Oldsprog og til et af Søstersprogene (Svensk). Da det, saavidt jeg veed, er almindeligt ved vore lærde Skoler at læse Svensk, og det idetmindste engang var Tilfælde, at man ved enkelte Skoler, f. Ex. Tromsø

Skole, læste Oldnorsk, saa burde vel den nye Undervisningsplan godkjende denne Brug af nogle af de norske Timer, og foreskrive den som normal.

3. 4. Uagtet jeg for mit personlige Vedkommende nærer stor Tvivl om Hensigtsmæssigheden af hedenske Forfatteres Læsning i en christen Skole, især i den ubefæstede og let paavirkelige Ungdomsalder, saa nærer jeg dog intet Haab om, at den Tid allerede skulde være kommen, da de, der have at raade over Skolen, ville gaae ind paa en saadan Anskuelse, og jeg maa derfor her indskrænke mig til at paaminde om den dog saare billige Fordring, at, hvad der læses i Skolerne, idetmindste ikke maa krænke almindelig Sædelighedsfølelse og at der derfor ikke, som hidtil, bør læses liderlige Stykker af Ovids Metomorphoser eller Sandseligheden pirrende Oder af Horats eller uanstændige Kapitler af Herodot. Dette kunde opnaaes ved, at man i de til Skolebrug anvendte Udgaver af de latinske og græske Forfattere udelod saadanne Stykker, som saare Anstændighedsfølelsen, thi om man end i Skolen springer over saadanne Stykker, ville de dog blive læste hjemme, kanskee med mere Flid og sikkerlig til større Skade, hvis de findes optagne i de benyttede Udgaver.

Da Commissionen ikke har taget i Betænkning at foreslaae Læsning af Solvalderens Forfattere, havde jeg haabet, at den ogsaa vilde have fundet Plads for et udvalg af vore Kirkefædres Skrifter, der dog bør være os vigtigere end noget hedensk Værk.

Da den saavel under dette som det første Punkt foreslaaede Læsning af den Hellige Skrift og vor Kirkes Forfattere i Grundsproget vilde tjene til at befordre Disciplenes Kjendskab til de ældre Sprog, skulde jeg troe, at man kunde betydelig indskrænke Læsningen af latinske og græske saakaldte Klassikere og da nu paa Grund af Lovens Bud Stilskrivning ophører som Examensfag, altsaa reduceres til et Hjælpemiddel ved Latinlæsningen, burde vel de latinske og græske Timer kunne noget indskrænkes, hvilket da vilde kunne komme Religionsfagene tilgode, og, efter det Ovenanførte, egentlig ikke

være noget Tab for Sprogundervisningen, som snarere faaer en Tilvært, især hvis man tillige optager igjen Hebraisk som tvunget Fag.

5. Optagelsen af en tydsk Stiil ved examen artium forekommer mig meget anbefalelsesværdig, ligesom jeg i det Hele skulde ønske flere skriftlige Prøver ved denne Examen, end de, der nu findes, da disse efter min Mening give bedre Anledning til en velbegrundet Dom over Vedkommendes Modenhed, og naar saadan Stiilskrivning foregik hveranden Uge, fra 1ste Latinklasse af, er jeg overbevist om Muligheden af at kunne ved examen artium fordre en tydsk Stiil. Naar man driver Undervisningen i de nyere Sprog overeensstemmende med en pædagogisk rigtig Methode, ved f. Ex. for kun at nævne Et, at lade Disciplene allerede fra det første Aar af lære lettere sammenhængende tydske Stykker (Fabler eller Anekdoter eller deslige) udenad paa Tydsk, skulde man, det veed jeg af egen Erfaring, ikke have vanskeligt for allerede i det andet Aar at finde Oret og Diet for det tydske Sprogs Særegenheder saaledes skjærpet, at man ikke vilde støde paa synderlig mange utydske Vendinger og Udtryk i Stiiløvelserne.

6. Da de i den senere Tid udkomne franske Grammatiker synes at sætte Maalet i dette Fag altfor høit, var det vist ikke afveien at tydeligere begrændse det Maal, man i dette Sprog tænker opnaaet.

7. Da vore fleste Skoler have toaarige Klasser, saa vil man vist ikke kunne opnaae hverken den ved Loven eller ved Commissionens Forslag tilsigtede Hensigt, ved ugentlig i de sidste 2 Aar at læse 2 Timer Engelsk. I det mindste burde Engelsk begynde i det sidste Aar i 2den Latinklasse og saaledes læses i 3 Aar, hvorved man tillige vilde vinde den Fordeel, første Aar kun at have een Afdeling. Hensigtsmæssigere og mindre bekosteligt var det dog kanskee, at lade Latinerne og Realisterne læse dette Sprog fælleds i 1ste Classe og lade det siden læses 1 Time ugentlig i 2den og 3die Latinklasse. I samme Skole at lade Disciplene begynde et og samme Sprog paa to forskjellige Stadier, synes blot at maatte medføre for