altfor let eranstrænge sig øgede Udgifter, uden tilsvarende Nytte, ligesom det ved Hebraisken har vist sig, hvordan det gaaer med et valgfrit Fag. Hertil kommer, at Disciplenes Tid i den øverste Classe sikkerlig er saa optaget med Hjemmelæsning, at de Færreste vilde faae Tid til at læse noget ikke nødvendigt Fag, det skulde da være, at Haabet om et let, og, som mig synes, hvervet „Udmærket godt“ skulde lokke dem til at over Evne eller til at forsømme et andet Fag, hvori denne Charakteer er vanskeligere at erholde. Heller ikke seer jeg, hvorledes man, da vel de fleste Skoler nu have blot Formiddagslæsning, skal faae Tid paa Skolen til at læse dette Fag, uden at henlægge det til Eftermiddagen (hvilket for de Fjerntboende har sine Vanskeligheder) eller dertil benytte den til Forfriskning saa nødvendige Fritime, hvilket vist vilde være hoist skadelig. Ved denne Leilighed kan jeg ikke undlade at opfordre Commissionen til at gjøre Sit til, at den nu i flere Skoler sædvanlige Fordeling af Timerne for Realisterne forandres. Da nemlig Læsetiden egentlig kun er fra 8-11 og 12-2 eller fra 8-1 (i første Tilfælde med Gymnastik og Sang fra 11-12) altsaa med 30 Læse timer om ugen, medens Reallisterne skulle læse indtil 34 Timer om ugen, saa bliver man nødt til, for at slippe Eftermiddagslæsningen, at lægge de overskydende Timer paa Fritimen, saaat disse Disciple læse 6 Timer daglig, uden Mellemtime, idetmindste 4 Gange om Ugen. Skadeligheden heraf, som dog apriorisk kan deduceres, har hidtil hos os ikke været hverken saa stor eller ioinefaldende, deels fordi Realclasserne i Almindelighed have faaet modtage de ligegyldigste Disciple, der hver Time nok skaffe sig tilborlig Fritid, uden at den staaer opført paa Timetabellen (det er just de Flittigste, som baade lettest overlæsse sig og som Skolerne vistnok meest maae bebreide sig, at de have overlæsset), deels fordi 2den Realclasse hidtil kun har havt faae Disciple og disse sjelden i længere Tid end 1 Aar, ligesom jeg for min Part har anseet det for min Pligt at gjøre de skadelige Folger mindre ved, naar jeg læser før, i eller efter Fritiden (11 −12), at give en noget længere Femminutterslov, end ellers er sædvanligt. Men ved en ny Undervisningsplan bør der naturligviis tages Hensyn til, hvad der i Fremtiden forhaabentlig vil blive Tilfældet, og derfor bør neppe nogen Classe have mere end 5 daglige Skoletimer, Gymnastik og Sangtimerne iffe iberegnede. 8. Da det, idetmindste i vor Skole, er kommet derhen, at Hebraisk ikke læses, saa synes det at være paa Tid atter at optage dette Fag som tvunget, selv om man derved skulde være nødt til at indskrænke Læsningen af Latin og Græsk Noget. Er det nødvendigt for en videnskabelig dannet Embedsmand at kjende Latin og Græsk, saa er det visselig endnu mere nødvendigt for enhver christen Embedsmand, og ingenlunde alene for Præsterne, at fjende idetmindste Noget til det Sprog, hvori Herren i sin Naade har ladet sin Lov og sine Profeters Spaadomme om Frelsen forkyndes. 9. Med Hensyn til Historie og Geografi, maa jeg efter fleeraarigt Brug af Lassens Lærebøger erklære dem uhensigtsmæssige, baade fordi de ingenlunde have truffet noget hensigtsmæssigt udvalg af det historisk Vigtigste, ei heller synes dikterede af nogen christelig Aand, derimod troer jeg ingenlunde, at en altfor kortfattet Lærebog, af Omfang som Munchs, bør foretræffes. I 1ste og 2den Latinklasse bør Historien være nogenlunde vidtløftig; i tredie Latinklasse derimod kunde man passende læse en mere koncis og strengt videnskabelig Oversigt over den hele Historic. Ligeledes maa jeg ansee Platous Lœrebog for Mellemklasserne, selv med større Udførlighed i de særskilt af Commissionen udpegede Dele, for altfor kortfattet for de lærde Skoler, især saa længe et saa betydeligt Timetal er anvist dette Fag. Geelmuydens Geografi forekommer mig, naar Et og Andet mere læses end læres, snarere for tarvelig end for vidtløftig, idetmindste i den topografiske Deel. At den for Disciplene er interessant er ikke det mindste Gode ved den. At Eraminator ved examen artium fan fordre Kundskab i Historien ligetil det Tidspunkt, hvormed Lærebogen ender, burde vel ogsaa være bestemt, da Disciplene ellers gjerne ville læse den nyeste Historie mindre vel. 10. At Maalet for den mathematiske Undervisning udvides, som af Commissionen foreslaaet, er visselig hensigtsmæssigt, ogsaa af den Grund, at Undervisningen i Skolerne allerede gaaer undertiden endogsaa udenfor det nu Foreslaaede, saaat kanskee endogsaa Stereometrien kunde medtages eller en Deel af Trigonometrien. Da det visselig er hensigtsmæssigt, at lade skriftlige Opgaver gaae ved Siden af Læsningen, men dette saavidt vides, ikke skeer ved alle Skoler, turde det ikke være afveien at optage skriftlige Opgaver i dette Fag ved examen artium. 11. Med Hensyn til de for Realisterne opstillede Maal skulde jeg kun tillade mig at foreslaae tillagt: 1) i Religion: et ved Læsning af den hellige Skrift erhvervet Kjendskab til Jødernes private og offentlige Liv og de hellige Forfattere samt deres Skrifter. 2) til Mathematik: Kjendskab til Logarithmernes Theori og Anvendelse samt Stereometri vg Plantrigonometri, og 3) til Tegning: Karttegning. 12 b. Paa dette Spørgsmaal maa jeg svare, at Combinationen forekommer mig at medføre saa mange Ulemper, at jeg er i stor Tvivl, om jeg ikke skal troe, at baade Latinskolen og Borgerskolen har tabt ved Combinationen, og at jeg derfor maa ansee dem for at handle pædagogisk ret, som søge at forhindre denne Combination, hvor den ikke allerede er iværksat; for at bedømme om den var absolut nødvendig af ekonomiske Grunde, mangler jeg det nødvendige Kjendskab til de særskilte Forholde, men at Realisterne, som for det meste udgaae af 2den Realklasses 1ste Afdeling, eller endogsaa af 1ste Realklasses 2den Afdeling, paa den Tid ikke have faaet en saa hensigtsmæssig Dannelse, som den, de fik i velindrettede Borgerskoler, derom et jeg overbevist, og at de Stænder, til hvilke Realisterne gaae over, ikke vinde paa, at Realisterne nu besøge Skoler, hvor de ikke alene af Meddisciple, men vel endogsaa ikke sjelden af Lærerne betragtes som inferiores, og hvor derfor ethvert nogenlunde godt Hoved fristes til at læse Latin, for ikke at regnes til 28lerne, derom nærer jeg heller ingen Tvivl. For blot at nævne enkelte Fag, hvor forskjelligt er ikke Latinerens og Realistens Behov ved Underviisningen i Historie; for den Første er den ældre Historie af største Vigtighed, for den Sidste langt mere den nyere; nu maae begge læse samme Lærebog, og Realisten faaer sjelden læst denne ud, faaer altsaa Lidet eller Intet at vide af den nyeste Historie. Hvor forskjelligt er ikke Realistens og Latinerens Behov med Hensyn til Sprogundervisningen, og endnu mere med Hensyn til Regning og de mathematiske Discipliner, især naar Realisten skal begynde paa Physik. Meget vilde, efter min Formening, vindes med Hensyn til Combinationen, naar Skolerne organiseredes efter den Form, som anvendes i flere svenske Skoler, hvorom jeg har meddeelt Oplysning i det for 1856 udgivne Program fra Skiens lærde Skole; men selv saaledes, som vore Skoler nu ere organiserede, vilde vistnok ikke Lidet vindes ved at bestemme det Kundskabsmaal, som opnaaes i en fuldstændig Realskole, som normalt, for at kunne gaae over til visse Specialskoler eller enkelte særstilte Livsstillinger, f. Er. Krigsskolen, Søkadetinstitutet, et theknologisk Institut, Telegraftjenesten og lignende, saa at Beviis for at have absolveret Afgangsexamen ved en Realskole kunde fritage for Indtagelsesexamen ved saadanne Indretninger. Særskilt maa jeg med Hensyn paa det engelske Sprog, hvormed Realisterne begynde i 1ste Realklasse, gjøre opmærksom paa Nødvendigheden af, at der i dette Sprog, ligesom i Græsk, kunde læses særskilt for hver Afdeling; da det, med 3 Timer ugentlig og 2 Partier i Klassen er umuligt at naae det nødvendige Maal, især da Engelsk, som det Sprog, Realisterne læse alene, vel burde behandles saa rationelt og videnskabeligt som muligt, for i nogen Grad at erstatte Savnet af de gamle Sprogs Studium. Det vilde være hensigts mæssigere, at dette Sprog først indtraadte i 1ste Realklasses 2det Aar og da fik 4 Timer i 3 Aar, end som nu at læses 3 Timer ugentlig i 4 Aar. Med Hensyn paa de foreslagne Forandringer i Examensreglementet, maa jeg ansee det betænkeligt, at give noget Fag forøget eller formindsket Værdi, allermindst troer jeg, at dette Sidste bør finde Sted ved et saa vigtigt Undervisningsfag, som Mathematik; skulde nogen Forandring være nødvendig, burde vel heller særskilte Charakterer gives for Bibelhistorie, Troeslære og maaskee Kirkehistorie. Ligeledes skulde jeg ansee det billigt, at det valgfrie Fag, Engelsk, blev sammenregnet med Fransk, samt at de lavere Charakterer fik mere nedtrykkende, de høiere mere opløftende Virkning, end de nu have, at f. Ex. Maadelig" gjaldt 6 og Slet" 8, men „Udmærket godt" eller "Meget godt" 14 eller 1 eller saa omtrent. Laudabilis præ ceteris, mener jeg, bør neppe gjøres lettere, end det er; det er vel, som alle gode Examenscharakterer, faalænge Examen foregaaer udenfor Skolen, ofte udsat for at blive uretfærdig forskjærtset, men det viser sig dog, at ikke faa faae kunne erholde det. " " Da den korte Tid, som Embeds- og andre Forretninger levne mig, ved tilfældige Omstændigheder er bleven endnu mere indskrænket, saa har jeg kun seet mig istand til heelt ufuldkomment at fremsætte mine Tanker, og har navnlig ofte maattet undlade at udvikle Motiverne til min Mening, især, hvor jeg troede, at disse vilde alligevel af det hele være indlysende for enhver velvillig Læser. Og i den Overbevisning, at især dette Udkast tiltrænger velvillige Læsere, maa jeg bede Ham, som bøier Alles Hjerter, at han vilde forhindre, at det Mangelfulde i mine Ord skulde skade Hans Sag, og at han selv mere og mere vilde lede det derhen, at vort hele Land, baade de, som skulle styre og anordne, og de, der skulle adlyde og udføre, maatte gjennemtrænges af den Aand, som søger Guds Rige og hans Retfærdighed fremfor alt Andet, thi da er jeg overbevist om, at denne Aand ogsaa i vore Skoler vil afpræge sig i den Form, som er overeensstemmende med den. |