Sidebilder
PDF
ePub

22

Vers, eller et udvalg af Oderne paa omtrent 900 Vers samt omtrent 500 Vers af hans andre Digte.

Heraf behøves dog for deres Vedkommende, som dimitteres fra de offentlige eller fra de i Lov af 12te October 1857 3 betegnede private Skoler, fun at opgives, hvad de have læst i de sidste 2 eller 3 Skoleaar, naar dette udgjør mindst, hvad der er anført under c, d, h, m, n, samt enten 50 Kapitler af Ciceros Taler, eller det under f eller g nævnte Pensum. B. Grammatik. Siffert og grundigt Kjendskab til den regelmæssige prosaiske Sprogbrug samt Bekjendtskab til de Afvigelser derfra, der forekomme i det gjennemgaaede Udvalg af Forfattere. Af Metriken bør kræves Kjendskab til de vigtigste af de hos de læste Forfattere forekommende Versarter. (Hexametret og de hyppigst forekommende horatianske Metra, det sapphiske, alcæiske og asklepiadiske.) C. Det Vigtigste af de romerske Antiqviteter. D. Af Literaturhistorien: Kjendskab til de læste Forfattere.

Foruden Gjennemgaaelse af de under A. anførte Pensa har man tænkt sig Extemporallæsning af passende Forfattere.

Stiiløvelser har man tænkt sig anstillede omtrent i samme udstrækning som hidtil i de 4 første Aar; i de to sidste Aar derimod antages Svelserne at burde indskrænkes til Extemporalstiil, dog saaledes, at Hjemmestile af og til kunne opgives. Med Hensyn til skriftlig Oversættelse fra Latin til Norsk har man tænkt sig, at Dvelserne deri i de 2 sidste Aar drives i større Udstrækning end hidtil. 4. Græsf. A. Følgende Udvalg af Forfattere bør være gjennemgaaet:

1. Af Prosaister:

a. 2 Bøger af Xenophons Anabasis eller Cyropædi, eller: et dertil svarende Qvantum af en Christomathi. (Hvis 6te Bog af Anabasis er en af de valgte Bøger, læses saameget foruden denne, at det Hele æqvivalerer med en af de øvrige Bøger.) b. 1 Bog af Herodot (eller af de længere

Bøger mindst 130 Kapitler.) c. 1 Bog af Xenophons Memorabilia, eller: Platons Apologia Socratis, eller: et dertil svarende Qvantum af Platons øvrige Værker. d. 1 af de større af Demosthenes's philippiske Taler (Philippica I, de rebus Chersonesi, Philippica III) samt en af de mindre (Olynth. I, II, III, de pace, Philippica II,) eller: 3 af de ovennævnte mindre Taler, eller: et tilsvarende Qvantum af andre attiske Talere eller af Thucydides, eller af Plutarchi vitæ parallelæ, eller af Herodian eller af Lucian.

2. Af Digtere:

e. 5 Bøger af Homers Iliade eller Odyssee, eller: 3 Bøger af Homer samt et til 2 Bøger svarende Qvantum af en lyrisk Anthologi. Istedetford og e kan læses: 3 Bøger af Homer samt en Tragoedie.

Heraf opgives af Skolernes Dimittender til examen artium det, der er anført under c, d og e famt 60 Kapitler af Herodot, B. Grammatif. 1. Af Formlæren: a) Lydlære, dog af Læren om Qvantitet og Betoning kun det Uundværligste; b) Bøiningslæren, dog fordres med Undta= gelse af Conjugationen af verba paa u fun noiagtigt Kjendskab til de almindeligst forekommende uregelmæssige Verber, samt af Dialektlæren kun hvad der har Hensyn til de læste Forfattere; c) Det Væsentligste af OrddannelsesLæren. 2. Af Syntaren: De vigtigste Regler om Brugen af a) Artiklen, b) Casus, c) Verbets genera, modi og tempora. 3. Metrik. Bekjendtskab til de hos de læste Forfattere forekommende vigtigste Versarter (navnlig det heroiske, og i Tragoedien det jambiske Trimeter og de anapæstiske Systemer.) C. Antiqviteter: Kjendskab til det Vigtigste a) af den heroiske Tidsalders, b) af de attiske Antiqviteter. D. Af Litteraturhistorien: Kjendskab til de læste Forfattere. E. Mytho logi: Et fort Omrids af den græske og romerske Mythologi.

5. I Tydsk bør fordres, at Disciplen ved fuldendt Skolecursus besidder sikker Kundskab i det Væsentlige

af Grammatiken og Færdighed i at oversætte af forhen ulæste Forfattere Stykker, som ingen særegne Vanskeligheder indeholde.

Man har forudsat Extemporallæsning ved Siden af den statariske, samt deels mundtlige, deels skriftlige Øvelser i at oversætte fra Norsk til Tydsk.

Under Forudsætning af, at Undervisningen i Tydsf i alle Skoler bliver drevet i omtrent samme udstrækning som nu ved de combinerede lærde- og Realskoler, har det inden Commissionen været foreslaaet at optage en let tydsk Stiil blandt de skriftlige Prøvegjenstande ved examen artium, men Commissionens Pluralitet har ikke kunnet tiltræde dette Forslag.

6. I Fransk bør fordres, at Disciplen besidder sikker Kundskab i det Væsentlige af Formlæren og de vigtigste syntaktiske Eiendommeligheder samt at han af lette prosaiske Forfattere kan oversætte forhen ulæste Stykker, der ingen særegne Vanskeligheder indeholde.

Man har ogsaa i dette Sprog tænkt sig Extemporallæsning ved Siden af den statariske, samt fornemmelig mundtlige Øvelser i at oversætte fra Norsk til Fransk til Befæstelse i Grammatiken.

7. Engelsk. Ifølge Lov af 12te October 1857 § 1 skal der „i alle offentlige lærde Skoler fra Begyndelsen af Skoleaaret 18 gives Eleverne Anledning til at erholde Undervisning i det engelske Sprog."

Til Opfyldelse af dette Lovbud har man anseet det tilstrækkeligt, at der i Middelskolerne aabnes Adgang til i det sidste Skoleaar og i de fuldstændige lærde Skoler til i de to sidste Aar at erholde et Par Timers ugentlig Underviisning i det nævnte Sprog. Af dem, der i Medhold af samme Lovs § 7 forlange sig ved examen artium examinerede i Engelsk, bør fordres, at de have gjennemgaaet og funne gjøre Rede for omtrent 100 Octavblade af en Chrestomathi eller en prosaisk Forfatter, samt at de kjende Grammatifen omtrent i det med Hensyn til Fransk angivne Omfang.

8. I Hebraisk har man tænkt sig det samme Maal opstillet som hidtil.

9. I Historie og Geographi har man tænkt sig omtrent det samme Maal opstillet som hidtil, dog saaledes at mindre væsentlige Enkeltheder ikke bør medtages ved Undervisningen.

For nogenlunde at antyde, med hvilken Begrændsning man har tænkt sig, at det historiske Stof bør meddeles ved Undervisningen, skal man henvise til Thrieges Lærebog i den gamle og Bohrs Lærebøger i Middelalderens og den nyere Tids Historie, idet man antager, at Lærebøger omtrent af saadant Omfang som disse, dog med fuldstændigere Behandling af Nordens, fornemmelig Fædrenelandets Historie, bedre betegne det passende Maal for Undervisningen i Skolerne og Fordringerne ved examen artium end den nu almindelig brugte Lærebog af Lassen. Undervisningen i Geographi kan formeentlig uden Skade indskrænkes omtrent til det Omfang, hvori den behandles i Platous Lærebog for Mellemclasserne (3die Udgave, Christiania 1854), dog saaledes, at Europas physiske Forhold samt de nordiske Landes, især Fædrenelandets Geographi, maa behandles med større Udførlighed.

10. Mathematik. Foruden den plane Geometri og det hidtil Fordrede af Arithmetiken bør tillige kræves Færdighed i at opløse Ligninger af 1ste og 2den Grad samt Kjendskab til Logarithmernes Theori og Anvendelse.

11. Som Maal for Undervisningen i de combinerede Skolers Real-Afdeling bør, under Forudsætning af et fireaarigt Cursus Følgende fastsættes: Religion. At Disciplen besidder sikker Kundskab i den christelige Troes- og Sædelære efter en for Confirmations-Undervisningen autoriseret Lærebog og i den bibelske Historie, samt at han kjender de mærkeligste Begivenheder af Kirkens Historie. Norsk. At Disciplen fan i en sprogrigtig Form og uden orthographiske Feil skriftlig behandle en passende Opgave samt at han besidder et ved Læsning erhvervet Bekjendtskab til et Udvalg af Skjønlitteraturen. Tydsk. At Disciplen har Færdighed i at oversætte af før ulæste prosaiske Forfattere Stykker, som ingen særegne Vanskeligheder indeholde, samt at han kan skrive en let Stil uden grove grammatikalske Feil. Fransk. At Di

sciplen kan gjøre Rede for et gjennemgaaet Qvantum (mindst 100 Octavblade) af en Chrestomathi samt, at han kan oversætte lette Sætninger fra Norsk til Fransk uden grove grammatikalske Feil. Engelsk. Som Fransk, dog med den Forskjel, at Disciplen bør kunne ved hjælp af Ordbog skrive en let Stiil uden grove grammatikalske Feil. Historie. Oversigt over Verdenshistoriens mærkeligere Begivenheder med fuldstændigere Kundskab i de 3 nordiske Rigers, fornem melig Fædrenelandets Historie. Geographi. Oversigt over den almindelige Geographi med fuldstændigere Kundskab i de tre nordiske Landes, fornemmelig Fædrenelandets. Mathematif. Det Væsentlige af Arithmetiken indtil og med Læren om Potentser og Rødder samt Ligninger af 1ste og 2den Grad. Den plane Geometri. Regning. Færdighed i Anvendelsen af de almindelige Regningsarter med Indbegreb af sammensat Reguladetri, Delings-, Selskabs- og Rentes-Regning. Naturhistorie. Oversigt over Dyr og Planteriget med fuldstændigere Kjendskab til de mærkeligste, fornemmelig indenlandske Slægter og Arter samt Kjendskab til de vigtigste Mineralier. Naturlære. Elementerne af den mechaniske og chemiske Naturlære. Tegning. Ovelse saavel i Frihaandstegning efter Fortegninger og fritstaaende Gjenstande som i geometrisk Tegning. 12. Fra de combinerede lærde og Realskoler eller Middel- og Realskoler ønstes følgende Spørgsmaal besvarede: a Hvorvidt synes den hidtil vundne Erfaring at tale for Hensigtsmæssigheden af den senere Indtrædelse af Latin-Undervisningen? b. Antages den i enkelte Fag stedfundne Fælles-Undervisning af Real- og studerende Elever at medføre væsentlige Uleiligheder? c. Forsaavidtsom man i Real-Afdelingens Underviisnings-Cyclus har optaget enkelte Handelsfag, ønskes oplyst, i hvilken Udstrækning dette er skeet, samt Erklæring afgivet om, hvorvidt Bibeholdelsen deraf ansees hensigtsmæssig og ønskelig. d. Hvormange Real-Elever har vedkommende Skole i det hele havt siden dens Omorganisation? I hvilket Forhold har i hvert Skoleaar Real-Eievernes Antal staaet til

« ForrigeFortsett »