Sidebilder
PDF
ePub

Vers, eller et Udvalg af Oderne paa omtrent 900 Vers samt omtrent 500 Vers af Hans andre Digte.

Heraf beHoves bog for deres Vedkommende, som dimitteres fra de offentlige eller fra de i Lov af 12te October 18S7 § 3 betegnede private Skoler, kun at opgives, hvad de have lcrst i de sidste 2 eller 3 Skoleaar, naar dette udgjsr mindst, hvad der er anfsrt under 6, n, m, n, samt enten 50 Kapitler af Oiceros Taler, eller det under 5 eller L noevnte Pensum. L. Grammatik. Sikkert og grundigt Kjendssab til den regelmoessige prosaifle Sprogbrug samt Bekjendtssab til de Afvigelser derfra, der forekomme i det gjennemgaaede Udvalg af Forfattere. Af Metriken bor krKves Kjend» ffab til de vigtigste af de hos de lcrste Forfattere fortkommende Versarter. (Hezametret og de hyvpigst forekommende horatianste Metra, det sappkiske, ulMisKe og ^slilepis^iske.) 0. Det Vigtigste af de romersse Antiqviteter. 0. Af Literawr» Historien: Kjendskab til de lcrste Forfattere.

Foruden Gjennemgaaelse af de under ^. anfsrte Pens« har man tcrnkt sig Eztemporalloesning af passende Forfattere.

Stiilsvelser har man tcrnkt sig cmstillede omtrent i samme Udstrcrkning som hidtil i de 4 forste Aar; i de to sidste Aar derimod antages L>velserne at bürde indskrcrnkes til Eztemporalstiil, dog saaledes, at Hjemmestile af og til kunne opgives. Med Hensyn til striftlig Overscrttelse fra Latin til Norfl har man tcrnkt sig. at Svelserne den i de 2 sidste Aar drives i stsrre Udstrcrkning end hidtil.

4. G r cr sk. Folgende Udvalg af Forfattere bor vcrre gjennemgaaet:

1. Af Prosaister:

a. 2 Boger af XenopKons ^,uaI)S8i8 eller O^ropsecli, eller: et dertil svarende Ovcmtum af en Christomathi. (Hvis 6te Bog af ^nudssis er en af de valgte Boger, lcrses saamcget foruden denne, at det Hele crqvivalerer med en af de ovrige Boger.) b. I Bog af Heroclot (eller af de lcrngere Bsger mindft 130 Kapitler.) c. 1 Bog af Xenopnons Nemorkbilis, eller: ?Iatans ^VpoloM», Sovratis, eller: et dertil svarende Qvantum af?lkt«ns svrige Vcerker. 6. 1 af de stsne af Demosthcnes's philippisse Taler (»Kilivpic», I, äe redus (ZKersonesi, kkilippie», III) samt en af de mindre ldl^ntk. ii^ <z« psee, ?Killvpic», II,) eller: Z af de ovennoevnte mindre Taler, eller: et tilsvarende Qvantum af andre attifle Talere eller af IKuoz'äiäes, eller af ?IutarcKi vit« psrallelse, eller af Ler«6ian eller af I.ucis.ii.

S. Af Digtere:

e. 5 Bsger af Homers Iliaäe eller Oö^ssee, eller: 3 Bsger af Homer samt et til 2 Bsger svarende Qvantum af m lyrisk Anthologi. Jstedetfor 6 og e kan loeses: 3 Bsger af Horner samt en Tragoedie.

Heraf opgives afSkolernes Dimittender til exkinen artium det, der er anfsrt under o, 6 og e samt 60 Kapitler af Seroäot. ».Grammatik. 1. Af Formloeren: a)Lydlcrre, dog af Leeren om Qvantitet og Betoning kun det Uundvoerligste, b) Bsiningslceren, dog fordres med Undtagelse af Conjugationen af verd», paa kun nsiagtigt Kjendssab til de almindeligst forekommende uregelmoessige Berber, samt af Dialektloeren kun hvad der har Hensyn til de loeste Forfattere; e) Det Boesentligste af Orddannelses« Laren. 2. As Syntaren: De vigtigste Regler om Brugen af s,) Artiklen, b) Casus, e) Vcrbets Fener», mom o^ tempora. 3. Metrik. Bekjendtssab til de hos de loeste Forfattere forekommende vigtigste Vcrsarter (navnlig det heroisse,og i Tragoedien det jambisse Trimeter og de anapoestifle Systemer.) 0. Antiqviteter: Kjendssab til det Vigtigste s) af den heroiffe Tidsalders, d) af de attisse Antiqviteter. 0. AfLitteraturhistorien: Kjendssab til de loeste Forfattere. L. Mythologi: Et kort Omrids af den grasse og romcrsse Mythologi.

5. I Tydsk bsr fordres, at Disciplen ved fuldendt Skolecursus besidder sikker Kundflab i det Vcrsentlige af Grammatiken og Fcerdighed i at overscette afforhen ulceste Forsattere Stykker, som ingen sceregne Vansseligheder indeholde.

Man har forudsat Ertemporallcesning ved Tiden af den statariste, samt deels mundtlige, deels striftlige Svelser i at oversoette fta Norsk til Tydfl.

Under Fomdscetning af, at Underviisningen i Tydss i alle Skoler bliver drevet i omtrent samme Udstrcekning som nu ved de combinerede lande- og Realfloler, har det inden Kommissionen vceret foreslaaet at optage en let tydfl Stiil blandt de striftlige Prsvegjenstandc ved exsmen artium, men Com« misfionens Pluralitet har ikke kunnet tiltroede dette Forflag.

6. I Fransk bor fordrcs, at Disciplen besidder sikker Kundflab i det Voesentlige af Formieren og de vigtigste syntaktiste Eiendommeligheder samt at han af lette prosaifle Forfattere kan overfoette forhen ulceste Stykker, der ingen sceregne Vansteligheder indeholde.

Man har ogsaa i dette Sprog tcenkt sig Ertemporallcesning ved Tiden af den statarifle, samt fornemmelig mundtlige Svelser i at oversoette fr« Norsk til Frcmfl til Befcestelse i Grammatiken.

7. Engelsk. Jfslge Lov af 12te Oktober 1857 § 1 ssal der «i alle offentlige lcerde Skoler fr« Begyndelfen af Skoleaaret 18ZF gives Eleverne Anledning til at erholde Underviisning i det engelske Sprog."

Til Opfyldelse af dette Lovbud har man anseet det tilstrcekkeligt, at der i Middelskolerne aabnes Abgang til i det sidste Skoleaar og i de suldstcrndige lcerde Skoler til i de to sidste Aar at crholde et Par Timers ugentlig Underviisning i det noevnte Sprog. Af dem, der i Medhold af samme Lovs § 7 forlange sig ved exgmen artium examinerede i Engclst, bor fordres, at de have gjennemgaaet og kunne gjsre Rede for omtrent 100 Octavblade af en Chrestomathi eller en Prosaist Forfatter, samt at de kjende Grammatiken omtrent i det med Hensyn til Franst angivne Omfang.

8. I Hebruisk har man tcenkt sig det samme Maal opstillet som hidtil.

9. I Historie og Geographi har man toenkt sig omtrent det samme Maal opstillet som hidtil.dog saaledes atmindre vasentlige Enkeltheder ikke bsr medtages ved Underviisningen.

For nogenlunde at antyde, med hvilken Begroendsning man har toenkt sig. at det historifle Stof bor meddeles ved Underviisningen, skal.mcm henvise til Inrie^es Loerebog i den gamle og LoKrs Lcerebsger i Middelalderens og den nyere Tids Historie, idet man antager, at Lcerebsger omtrent af saadant Omfang som bisse, bog med fuldstcendigere Bebcmdling af Nordens, forncmmclig Focdrenelandets Historie, bedre betegne det passende Maal for Underviisningen iSkoleme og Fordringerne ved examen srtium end den nu almindelig bmgte Lcerebog af Lassen. Undewiisningen i Ge' ographi kan formeentlig uden Stade indstroenkes omtrent til det Omfang. hvori den behandles i ?Ist«us Lcerebog for Mellemclasserne (3die Udgave. Christiania 1854). bog saaledes, at Europas physiske Forhold samt de nordisse Landes, isoer Joedrenelandets Geographi, maa behandles med stsrre Udfsrlighed.

10. Mathematik. Foruden den plane Gcometri og det hidtil Fordrede af Arithmetiken bs^r tillige krcevcs Foerdighed i at oplsse Ligninger af Iste og 2den Grad samt Kjendssab til Logarithmernes Theori og Anvendelse.

11. Tom Maal for Underviisningen i de combinerede Skolers Real-Afveling bor, under Forudscetning af et fireaarigt Curfus Folgende fastscettes: Religion. At Disciplen besidder sikker Kundffab i den christelige Troes- og Soedelcere efter en for Consirmations-Underviisningen autoriseret Lcerebog og i den bibelske Historie, samt at han kjender de mcerkeligste Begwenheder af Kirkens Historie. Norsk. At Disciplen kan i en sprogrigtig Form og uden orthogmphiffe Feil skriftlig behandle en passende Ovgave samt at han besidder et ved Lcesning erhvervet Bekjendtskab til et Udvalg afSkjonlitteraturen. Tydsk. At Disciplen har Foerdighed i at oversoette af fsr ulceste prosaiske Forfattere Stykker, som ingen scrrcgne Vanstcligheder indeholde, samt at han kan skrive en let Stiil uden grove grammatikalfle Feil. Fransk. At Di» sciplen kan gjsre Rede for et gjennemgaaet Quantum (mindst 100 Octavblade) af en Chrestomathi samt, at han kan over» satte lette Scetninger fta Norst til Franst uden grove grammatikalste Feil. Engelsk. Som Franst, bog med den Forstjel, at Disciplen bor kunne ved Hjcelp af Ordbog strive en let Stiil uden grove grammatiialfle Feil. Historie. Oversigt over Berdenshistoriens moerkeligere Begivenheder med fuldstcrndigere Kundssab i dc 3 nordifle Nigers, fornemmelig Foedrenelandets Historie. Geographi. Oversigt over den almindelige Geographi med fuldftoendigere Kundflab i de tre nordiste Landes, fornemmelig Foedrenelandets. Mathema> ti k. Det Vcesentlige af Arithmetiken indttl og med Lceren om Potentser og Rodder samt Ligninger af Iste og 2den Grad. Den plane Geometri. Regning. Foerdighed i Anvendelsen af de almindelige Regningsarter med Jndbegreb af sammensat Reguladetri, Delings-, Selstabs- og Ren» tes-Rcgning. Naturhistorie. Oversigt over Dyr« og Planteriget med fuldstcrndigere Kjendstcib til de mcerkeligste, fornemmelig indenlandffe Slcegter og Arter samt Kjendstab til de vigtigste ?Nineralier. Naturlcere. Elementerne af den mechanifle og chemifle Naturlcere. Tegning. Ovelse saavel i Frihaandstegning ester Fortegninger og fritstaaende Gjenstande som i geometrist Tegning. 12. Fra de com» binerede lcerde og Realfloler eller Middel- og Realstoler sn-> stes folgende Sporgsmaal besvarcde: », Hvorvidt synes den hidtil vundne Erfaring at tale for Hensigtsmcrssigheden af den senere Jndtrcedelse af Latin-Underviisningen? d. An« tages den i enkelte Fag stedfundne Fcelles-Underviisning af Real« og studercnde Elever at medfore vcefentlige Uleiligheder? e. Forsaavidtsom man i Real'Afdelingens Underviis« nings-Cyclus bar optaget enkelte Handelsfag, onstes oplyst, i hvilken Udst>«kning dette er steet, samt Erkl«ring afgivet om, hvorvidt Bibeholdelsen deraf ansces hensigtsmcessig og onsselig. <Z. Hvormange Real-Elever har vedkommende Skole i det Hcle havt siden dens Omorganisation? I hvilket Forhold har i hvert Skoleaar Real-Elevernes Antal stauet til

« ForrigeFortsett »