Sidebilder
PDF
ePub

Bers, eller et utvalg ai Dderne paa omtrent 900 Pers samt omtrent 500 Pers af hans andre Tigte.

meraf bebeves dog for deres Pedfommende, som dimitteres fra de offentlige eller fra de i cov af 12re October 1857 $ 3 betegnede private Sfoier, fun at opgives, hvad de bave ivit i de licite 2 eller 3 Sfoleaar, naar dette udgjør mindit, hvad der er anført under c, d, h, m, n, samt enten 50 Kapitler af Ciceros Taler, eller det under f eller g nævnte Penium. B. (viram matii. Siffert og grundigt Rjendilab til den regelmæsnge prolaute Sprogbrug samt Bes fjendritab til de N igelier derfra, der forefomme i det gjennemgaaede liivalg af Forfattere. Ni Metrifen bor frerves Rjends itab til de vigtigite af de hos de luxite forfattere forefommende Persatter. (verametret og de hyppigit forefommende horatianife Metra, det sapphiske, alcæiske og asklepiadiske.) C. Det vigtigte af de romerike Antiqviteter. D. Af Literatur. historien: Kjendikab til de lærte Forfattere.

Foruden Gjennemgaaelie af de under A. anforte Penja har man tænft sig Estemporallrsning af passende Forfattere.

Stilovelier har man tænft rig anstillede omtrent i samme udtræfning som bidtil i de 4 forite Aar; i de to jidite Aar derimod antages Evelierne at burde indstrænfes til Ertemporalitiil, dog iaaledes, at øjemmeītile af og til funne opgiver. Med venin til ifriftlig Oversættelse fra Patin til Norit bar man tænft sig, at Ovelserne deri i de 2 sidste Nar drives i sterre litrxfning end hidtil.

4. (fræif. A. Folgende lidvalg af ivoriatrere bør være gjennemgaaet:

1. Af Prosaister: a. 2 Bager af Xenophons Anabasis eller Cyropædi, eller: et certil svarende avantum af en Christomathi. (Hvis 6:e Bog af Anabasis er en af de valgte Boger, læses saameget foruden denne, at det vele aqvivalerer med en af de sprige Beger.) b. 1 Bog af Herodot (eller af de længere Bøger mindst 130 Kapitler.) c. 1 Bog af Xenophons Memorabilia, eller: Platons Apologia Socratis, eller: et dertil svarende Quantum af Platons ovrige Værker. d. 1 af de storre af Demosthenes's philippiske Taler (Philippica I, de rebus Chersonesi, Philippica III) samt en af de mindre (Olynth. I, II, III, de pace, Philippica II,) eller : 3 af de ovennævnte mindre Taler, eller : et tilsvarende Qvantum af andre attiske Talere eller af Thucydides, eller af Plutarchi vitæ parallelæ, eller af Herodian eller af Lucian,

2. Af Digtere: e. 5 Boger af Homers Iliade eller Odyssee, eller: 3 Boger af Homer samt et til 2 Boger svarende Quantum af en lyrist Anthologi. Istedetfor d og e fan læses: 3 Boger af Homer samt en Tragoedie.

Heraf opgives af Skolernes Dimittender til examen artium det, der er anfort under c, d og e samt 60 Kapitler af Herodot. B. Grammatif. 1. Af Formlæren: a) Lydlære, dog af læren om Qvantitet og Betoning fun det Uundværligste; b) Boiningslæren, dog fordres med Undtagelse af Conjugationen af verba paa pc fun noiagtigt Rjendskab til de almindeligst forefommende uregelmæssige Verber, samt af Dialektlæren fun hvad der har Hensyn til de læste Forfattere; c) Det væsentligste af Drddannelsess læren. 2. Af Syntaren: De vigtigste Regler om Brugen af a) Artiklen, b) Casus, c) Verbets genera, modi og tempora. 3. Metrik. Befjendtskab til de hos de læste Forfattere forekommende vigtigste Versarter (navnlig det heroiske, og i Tragoedien det jambiske Trimeter og de anapæstiske Systemer.) C. Antiqviteter: Kjendskab til det vigtigste a) af den heros isfe tidsalders, b) af de attiske Antiqviteter. D. Aflitteras turhistorien: Kjendifab til de læste Forfattere. E. Mythos logi: Et fort Omrids af den græske og romerske Mythologi.

5. I Lydff bør fordres, at Disciplen ved fulds endt Skolecursus besidder siffer Kundskab i det Væsentlige

af Grammatiken og Færdighed i at oversætte af forhen ulæste Forfattere Stykfer, som ingen særegne Vanskeligheder indeholde.

Man har forudsat Ertemporallæðning ved Siden af den statariske, samt deels mundtlige, deels skriftlige Øvelser i at oversætte fra Norsk til Tydsk.

Under Forudsætning af, at Underviisningen i Tydst i alle Skoler bliver drevet i omtrent samme udstrækning som nu ved de combinerede lærde- og Realskoler, har det inden Commissionen været foreslaaet at optage en let tydsk Stiil blandt de skriftlige Provegjenstande ved examen artium, men Commissionens Pluralitet har ikke funnet tiltræde dette Forslag.

6. I Fransk bør fordres, at Disciplen besidder fikPer Kundskab i det Væsentlige af Formlæren og de vigtigste syntaktiske Eiendommeligheder samt at han af lette prosaiske Forfattere kan oversætte forhen ulæste Stykker, der ingen særegne Vanskeligheder indeholde.

Man har ogsaa i dette Sprog tænkt sig Ertemporallægs ning ved siden af den statariske, samt fornemmelig mundtlige øvelser i at oversætte fra Norsk til Fransk til Befæstelse i Grammatiken.

7. Engelsk. Ifølge Lov af 12te Dctober 1857 § 1 skal der vi alle offentlige lærde Skoler fra Begyndelsen af Skoleaaret 1839 gives Eleverne Anledning til at erholde Underviisning i det engelske Sprog.“

Til Opfyldelse af dette Lovbud har man anseet det tilstræffeligt, at der i Middelskolerne aabnes Adgang til i det sidste Skolegar og i de fuldstændige lærde Skoler til i de to sidste Aar at erholde et Par Timers ugentlig Underviisning i det nævnte Sprog. Af dem, der i Medhold af samme Lovs $ 7 forlange sig ved examen artium eraminerede i Engelst, bor fordres, at de have gjennemgaaet og funne gjøre Rede for omtrent 100 Octavblade af en Chrestomathi eller en prosaisk Forfatter, samt at de fjende Grammatifen omtrent i det med Hensyn til Fransk angivne Omfang.

8. I Hebraise har man tænkt sig det samme Maal opstillet som hidtil.

9. I Historie og Geographi har man tænkt sig om: trent det samme Maal opstillet som hidtil, dog saaledes at mindre væsentlige Enkeltheder ikke bor medtages ved Underviisningen.

For nogenlunde at antyde, med hvilken Begrændôning man har tænkt sig, at det historiske Stof bør meddeles ved Underviiðningen, skal man henvise til Thrieges Lærebog i den gamle og Bohrs Læreboger i Middelalderens og den nyere Tids Historie, idet man antager, at Lærebøger omtrent af saadant Omfang som disse, dog med fuldstændigere Behandling af Nordens, fornemmelig Fædrenelandets Historie, bedre betegne det passende Maal for Underviisningen i Skolerne og Fordringerne ved examen artium end den nu almindelig brugte Lærebog af Lassen. Underviisningen i Geographi fan formeentlig uden Skade indskrænkes omtrent til det Omfang, hvori den behandles i Platous Lærebog for Mellemclasserne (3die Udgave, Christiania 1854), dog saaledes, at Europas physiske forhold samt de nordiske Landes, især Fædrenelandets Geographi, maa behandles med større udførlighed.

10. Mathematik. Foruden den plane Geometri og det hidtil Fordrede af Arithmetiken bør tillige kræves Færdighed i at oplose Ligninger af iste og 2den Grad samt Atjendskab til Logarithmernes Theori og Anvendelse.

11. Som Maal for Underviisningen i de combinerede Sfolers Real-Afdeling bor, under Forudsætning af et fireaarigt Cursus Folgende fastsættes: Religion. At Disciplen besidder siffer Kundskab i den christelige Troeg- og Sædelære efter en for Confirmations-Underviisningen autoriseret Lærebog og i den bibelske Historie, samt at han fjender de mærkeligste Begivenheder af Kirkens Historie. Norsk. At Disciplen fan i en sprogrigtig Form og uden orthographiske Feil skriftlig behandle en passende Opgave samt at han besidder et ved Lægning erhvervet Befjendtskab til et udvalg af Skjonlitteraturen. Tydít. At Disciplen har Færdighed i at oversætte af før ulæste prosaiske Forfattere Stykker, som ingen særegne Vanskeligheder indeholde, samt at han kan skrive en let Stiil uden grove grammatikalske feil. Franst. At Disciplen kan gjøre rede for et gjennemgaaet Qvantum (mindst 100 Octavblade) af en Chrestomathi samt, at han kan oversætte lette Sætninger fra Norsk til Fransk uden grove grammatikalske Feil. Engelsf. Som Fransk, dog med den Forskjel, at Disciplen bør kunne ved Hjælp af Ordbog skrive en let Stiil uden grove grammatikalske Feil. Historie. Oversigt over Verdenshistoriens mærkeligere Begivenheder med fuldstændigere Kundskab i de 3 nordiske Rigerø, fornem. melig Fædrenelandets Historie. Geographi. Oversigt over den almindelige Geographi med fuldstændigere Kundskab i de tre nordiske Landes, fornemmelig Fædrenelandets. Mathematil. Det væsentlige af Arithmetiken indtil og med Læren om Potentser og Rodder samt Ligninger af iste og 2den Grad. Den plane Geometri. Regning. Færdighed i Anvendelsen af de almindelige Regningsarter med Indbegreb af sammensat Reguladetri, Delings-, Selskabs- og Rentes-Regning. Naturhistorie. Oversigt over Dyr- og Planteriget med fuldstændigere Kjendskab til de mærfeligste, fornemmelig indenlandske Slægter og Arter samt Kjendskab til de vigtigste Mineralier. Naturlære. Elementerne af den mechaniske og chemiske Naturlære. Tegning. Øvelse saavel i Frihaandstegning efter Fortegninger og fritstaaende Gjenstande som i geometrisk Tegning. 12. Fra de combinerede lærde og Realskoler eller Middel- og Realskoler ons skes folgende Sporgốmaal besvarede: a Hvorvidt synes den hidtil vundne Erfaring at tale for Hensigtømæssigheden af den senere Indtrædelse af Latin-Underviisningen? b. Antages den i enkelte Fag stedfundne Fælles-Underviisning af Real- og studerende Elever at medføre væsentlige Uleiligheder? c. Forsaavidtsom man i Real-Afdelingens Underviisnings-Cyclus har optaget enkelte Handelsfag, onskes oplyst, i hvilken udstrækning dette er skeet, samt Erklæring afgivet om, hvorvidt Bibeholdelsen deraf ansees hensigtømæssig og onskelig. d. Hvormange Real-Elever har vedkommende Skole i det Hele havt siden dens Omorganisation? I hvilket Fors hold har i hvert Skoleaar Real-Clevernes Antal staaet til

« ForrigeFortsett »