1 Batkl. 2 Latkl. I Alt. [1 Latkl. [2 Latkl. J Alt. |1 Latkl. 2 Latkl. J Alt. 1 Latkl.12 Latkl. J Alt.

14

3

17

Ifølge disse Tabeller har det samlede Antal af Disciple, der have været optagne i Skolens Realklasser, udgjort 32, hvoraf igjen 21 ere udtraadte. Af sidstnævnte have Klasserne været frekventeret i en Tid af under 1 Aar af 3 Disciple. fra 1 Aar til 2 Aar af 6

i

i

Af 1ste Realklasses Disciple er 4 udmeldte forinden 2den Realklasses Oprettelse, hvilken først fandt Sted ved Begyndelsen af Skoleaaret 1854-55.

Fremdeles er af de af Realklasserne udmeldte 21 Disciple 1 Discipel overflyttet fra 1ste Realklasse til 2den Latinklasse. do. udgaaede, for at forberedes til Krigsskolen, hvor de ogsaa senere ere optagne.

3

1

3

8

1

4

do. optaget i den tekniske Skole paa Horten.

do. ved deres Udtrædelse bestemte til Handelen.

do. Sømænd eller for det Første bestemte dertil.

do. bestemt til Landmand; maaskee han ogsaa begynder at læse til examen artium.

do. ere udmeldte paa Grund af Forældrenes Bortflyttelse. Af Realafdelingens nuværende Discipelantal hører

i 1ste Realklasse 2 Disciple til 2det Aars Kursus.

Af de 13 Disciple, der ere udgaaede af den egentlige Middelskole, ere

3 Disciple fra Skolens 2den Latinklasse optagne i Christiania

lærde Skole.

do. ligeledes i Drammens lærde Skole.

2

1

do. ligeledes i Nissens Institut.

4

1

do. udgaaede af 2den Latinklasse, for under privat Veiledning at forberedes til examen artium.

do. ligeledes udgaaet af 2den Latinklasse, for at forberedes til Optagelse i den polytekniske Skole i Karlsruhe, hvor han ogsaa senere er optaget.

1 Discipel optaget i 1ste Latinklasse under Forældrenes midlertidige Ophold hersteds og igjen udgaaet af samme, for at optages i Lillehammers lærde Skole.

1

do.

udgaaet af 1ste Latinklasse og overflyttet i 2den Latinklasse.

8 af disse Skolens Disciple have absolveret examen artium. Af de Reglements bestemmelser for examen artium, som Commissionen har foreslaaet, have vi allerede i det Foregaaende havt Anledning til at omtale dem, der angaae Udvidelsen af den skriftlige Prøve og Benyttelsen af Censorer ved den mundtlige Deel af Examen. Det staaer endnu tilbage fortelig at antyde vor Mening angaaende de af Commissionen foreslagede Regler for Characterernes Beregning. At forandre den nu gjældende Talværdi for de specielle Charakterer saaledes, at slettere Charakterer i ethvert hvilketsomhelst Fag erholde en forøget nedtrykkende Vægt ved Bestemmelsen af Hovedcharacteren og dermed tillige at gjøre den Forandring i det Bestaaende, at Udfaldet af de skriftlige Prøver ikke tillægges absolut rejicerende Virkning, kunne vi ikke finde tilraadeligt, saalænge examen artium sfal beholde sin Plads ved Universitetet. Med Commissionens Pluralitet kunne vi derimod billige, at der lægges forøget Vægt til Charactererne for mundtlig Latin og Græsk paa Grund af den Betydning, som disse Sprog have for den academiske Dannelse. Men med det samme at formindske den Indflydelse, som Characteren for begge de mathematiske Discipliner hidtil har havt paa Bestemmelsen af Hovedcharacteren, forekommer 08 at være lidet stemmende med den Betydning, ogsaa disse Discipliner have. Charactererne for disse staae for sig som Betegnere af en ganske særegen Retning af Dannelsen ligeoverfor Charactererne for Sprogfagene og de historisk-ethiske Fag. At give disse 10 af 11 Characterer, medens de mathematiske Discipliner kun faae den ene, vil være altfor meget at svække Garantien for, at Underviisningen i de mathematiske Discipliner har givet det Bidrag til Dannelsen i det hele, som de skulle give. Begge de mathematiske Discipliners Be

tydning for Skoledannelsen falder desuden ikke ganske sammen. En Undervisning, som har til Gjenstand Læren om Talstørrelser og deres Forbindelser, lægger ikke Beslag paa netop de samme Aandsevner, som en Undervisning, hvis Gjenstand er Rumstørrelser. Vi ere derfor meest tilbøielige til at ansee det for det rigtigste, at begge Discipliner, som hidtil, beholde sine 2 Characterer. Tillægges da Charactererne for mundtlig Latin og Græsk den af Commissionen foreslaaede forøgede Vægt, vil Fagenes indbyrdes Forhold og hvert enkelts Indflydelse paa Bestemmelsen af Hovedcharacteren omtrent blive, som det hidtil har været. De klassiske Sprog ville faae 4 og de ma thematiske Discipliner 2 af 12 Characterer. De yderste Grændser for hver enkelt Hovedcharacteer maatte da tillige sættes noget anderledes, f. Ex. saaledes at med en kvotient af over 311⁄2 Examinanden ikke har bestaaet Examen; de øvrige Grændser i Forhold hertil. Skulde Commissionen, der eenstemmigen synes at have vedtaget, at der for begge de mathematiske Discipliner fun gives een Characteer, iffe finde Grund til at fravige denne sin Anskuelse, da maatte vi erklære os for Minoritetens Mæglingsforslag og enten stemme som et Medlem af Minoriteten for at Latin og Mathematik hver erholdt Vægten 14, eller in subsidio - som den øvrige Minoritet erklære os for, at ingen af de enkelte Specialcharacterer erholde en forøget Vægt. De gamle Sprog vilde i dette Tilfælde faae 31 og de mathematiske Discipliner 1 af 11 Characterer eller respective 3 og 1 af 10. Det var dog altid et for de sidstnævnte Fag gunstigere Forhold.

Særskilt Votum

af Adjunct W. J. G. Saxild, dat. 15 Januar 1858.

Janledning af de fra den under 16de October 1857 til Drøftelse af de for Undervisningen i de lærde Skoler og for examen artium gjældende Bestemmelser nedsatte Commission fil Universitetets samt Skolernes Rektorers og Læreres Over

veielse fremsatte Punkter, skal Undertegnede for tvende af sine Fags Vedkommende tillade sig at fremsætte følgende Bemærkninger:

Arithmetik. Der er nogle Partier af den nu brugelige Holmboes Lærebog, som i den senere Tid synes at have tiltrukket sig større Opmærksomhed end tilforn; jeg sigter til den forkortede Regning med Decimalbrok samt til Kjædebrøk og Regningen med irrationale Størrelser (se Holmboes Lærebog i Mathematiken, første Deel, 3die Oplag, Tillæg til §§ 41, 42, 43 og 44, fremdeles § 45 til 48 samt § 66 til 71). Det vilde være ønskeligt, at man fik det bestemt udtalt, hvorvidt disse Ting skulle fordres til examen artium, saasom deres grundige Gjennemgaaelse kræver adskillig Tid, og det kan formodes at der, ifald man iffe faar en saadan Udtalelse, kan ligesom hidtil gjøre sig forskjellige Meninger gjældende om, hvorvidt de ere at betragte som integrerende Led af det foreskrevne Undervisningsstof. Undertegnede holder for, at de bør medtages, og tvivler heller ikke paa, at de kunne medtages, uden at man derfor behøver at indskrænke det af Commissionen foreslaaede arithmetiske Pensum.

Geometri. Commissionen har foreslaaet „Den plane Geometri." Da de hos os udgivne Lærebøger i Geometrien behandle den med meget forskjellig Udførlighed, antages det ønskeligt, om der kunde trækkes en skarpere Grændse for de Fordringer, som man i dette Fag vil opstille, hvilket formenes sikkrest at kunne ske ved exempelvis at anføre en Lærebog, som behandler det i rimelig Udstrækning. Det burde vistnok helst overlades til Skolernes eget Valg, om de vilde benytte den saaledes anførte Lærebog eller nogen anden; Hovedsagen blev, at de fif fit Stof noiagtig givet, noget, som jeg især maa antage nyttigt for et saadant Fags Vedkommende som den elementære Geometri, hvor der for hvert Skridt aabner sig saa rigelig Anledning til at gjøre Afstikkere. Efter nøieste Overveielse tror jeg at maatte erklære mig for, at der af Geometri til examen artium iffe bør fordres mere end det, som er behandlet i Holmboes af Odén udgivne Lærebog (fjerde Oplag,