Sidebilder
PDF
ePub
[ocr errors]

Hr. Rektor F. M. Bugges Svar paa foranstaaende Bemærkninger). S. 1–50. Skoleefterretninger (Historiske Efterretninger om Skolen fra dens Oprettelse. Fortegnelse over hvad der i Skolen er læst i Skoleaaret 1844-1845. Skolens Lærere), ved Skolens Bestyrere D. J. Broch og H. Nissen. Pag. 51-75. 8vo. 1846. Oplysninger om Latin- og Realskolen i Christiania. Meddeelte af Hartvig Nissen. (Om Skolen i Almindelighed. Maalet for Undervisningen i de forskjellige Classer. Vink og Bemærkninger om Underviisningens Methode. Om Disciplinen. Timefordelingen. Om Disciplenes og Classernes Antal, Læsetiden, Skolepenge og Fripladse. Afgang. Skolens Lærere. Om den i Forbindelse med Skolen staaende Pensions- eller Opdragelsesanstalt.) 51 S. 8vo.

1853. Skoleefterretninger for Aarene 1846-1853.

Ved R.

Tønder Nissen, Skolens Bestyrer*). 42 S. 8vo. 1855. Skoleefterretninger for Aarene 1853-1855. Ved W. Kleist Gedde og Hartvig Nissen, Skolens Bestyrere. 47 S. 8vo.

1856. Om Læseundervisningen i første Fællesclasse. Pag. 1-21. Skoleefterretninger for det forløbne Skoleaar, ved W. Kleist Gedde og Hartvig Nissen. Pag. 2165. 8vo.

1858. Schematisk Fremstilling af Sætningslæren i det latinske Sprog, af M. K. Holfeldt. Pag. 1-36. Om Underviisningen i Modersmaalet (og Tydsk) i Fællesafdelingen. Pag. 37-52. Skoleefterretninger for 18561858. Pag. 53-95. Ved W. Kleist Gedde og Hartvig Nissen.

11. Christiania Borger- og Realskole. 1853. Efterretninger om Christiania Borger- og Realskole ved F. A. Haslund, Skolens Inspektør. (Indeholder for

*) Bestyrer fra 1852-1854. Hartvig Nissen overtog derpaa igjen Bestyrelsen i Forening med W. Kleist Gedde.

uden en Oversigt over Skolens Organisation tillige en kort Udsigt over dens Historie). 47 S. 8vo.

1855. I. Et Par Afsnit af en Lærebog i Chemi til Skolebrug,

ved Distriktslæge Hansen. Pag. 3-15. Skoleefterretninger for 1853-1855, ved Inspektør Haslund. Pag. 16-45. 8vo.

1856. Om Sprogundervisningens Ordning og Underviisningsmaaden i Tydsk, ved Cand. theol. G. Hansen. Pag. 3-22. Skoleefterretninger. Pag. 23-50. 8vo. 1858. Dm Undervisningen i Regning, ved Cand. theol. E. Corneliussen. Pag. 3-16. Skoleefterretninger, ved Inspektør Haslund. Pag. 17-57.

Af ovenstaaende Fortegnelse vil sees, at af de Skoler, der gjennem hele det ovenangivne Tidsrum have virket som fuldstændig lærde Skoler, er der to, Frederikshalds og Drammens, som i disse 20 Aar ingen Programmer have meddeelt. Af de øvrige har Christiania Skole leveret de fleste, nemlig 20; dernæst har Skiens Skole leveret 13, Bergens og Throndhjems hver 9, Christianssands 5 og Stavangers 3; Lillehammers Skole har fra 1854, da den begyndte sin Virksomhed som fuldstændig lærd Skole, til 1858 udgivet 3 Programmer, og Nissens Latin- og Realskole fra 1843 til 1858 sex. Af Middelskolerne er der kun undtagelsesviis meddeelt Programmer, idet kun to af dem, Kongsbergs og Tromsos, have leveret hver eet. Idethele er der i disse 20 Aar udkommet 74 Programmer; deraf falder paa de første 10 Mar 20 og paa de Øvrige 10 52. Naar man alene tager Hensyn til de Skoler, som have virket gjennem hele den ovenangivne Tid, kommer der paa Aarene 1839-1848 20, og paa 1849-1858 45 Programmer, der have været fordeelte paa de forskjellige Skoler saaledes:

[merged small][ocr errors][ocr errors][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]
[ocr errors][merged small][ocr errors][ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][merged small]

i

3

1

1

4

45 Progr.

Af de 45 Programmer, som ere udgivne Aarene 1849 -1858, falder igjen 27 paa de sidste 5 Aar. Der sees saaledes, at Programudgivelsen i den senere Tid stadig har tiltaget.

Meddelelser om Skolernes Tilstand og Virksomhed gjen. nem de saakaldte Skoleefterretninger, have udgjort en ikke uvæsentlig Del af Skoleprogrammernes Indhold. I den senere Tid have de fleste Skoler ladet Skoleefterretninger medfølge hvert Aars Program, medens enkelte, som Christianias, have foretrukket at meddele dem for et længere Tidsrum paa engang. For enkelte Skolers Vedkommende haves sammenhængende Skoleefterretninger for hele det her behandlede Tidsrum, medens andre kun have meddeelt for enkelte Aar, ligesom det overhovedet er naturligt, at de forskjellige Skoler efter den større eller mindre Vægt, de have lagt paa Skoleefterretninger, have leveret dem mere eller mindre fuldstændige. Christiania Skole har blot meddeelt Efterretninger for Aarene 1848-1853, idet Programmet for 1858 indeholdt Meddelelser for alle disse Aar under Eet. Disse Meddelelser overgaae imidlertid i Udførlighed langt de af de andre Skoler udgivne; navnlig ere Skolens Forhandlinger med Ephoratet og Kirkedepartementet for en stor Del optagne in extenso. Deres væsentlige Indhold er følgende: A. Skolens Embeds- og Bestillingsmænd (Forandringer ved Lærerpersonalet, Lønningsforholde o. f. v.). Pag. 1-58. B. Classeinddeling og Discipeltal. Pag. 59-78. C. Den ugentlige Underviisningstid samt dens Fordeling paa Fag og Lærere i de 5 Skoleaar. Pag. 79-98. D. Nyindførte Lærebøger. Pag. 99-101. E. Eramina og hvad dermed staaer i Forbindelse (indeh. bl. A. Tabeller over de ved Skoleeraminerne faldne Hovedcharacterer

og Bestemmelser, vedtagne af Lærerne med Hensyn til Examinerne). Pag. 102-117. F. Dimissionen og hvad dermed staaer i Forbindelse (Actstykker i Anledning af, at en af Skolens Dimittender i 1852 rejiceredes ved Censuren over de skriftlige Besvarelser, optage alene 74 Sider. Som Bilag hører hid to Tabeller over de specielle Characterer, som ere meddeelte Skolens Dimittender saavel ved Afgangsexamen ved Skolen som ved examen artium, ligesom ogsaa over Artiumscharactererne for deres Vedkommende, som Skolen ikke vovede at dimittere, men som, privat dimitterede, underkastede fig Examen). Pag. 118-203. G. Skolebeneficier. Pag. 204 -225. H. Vidensk. Samlinger. Pag. 226-235. I. Bygninger og Inventarium. Pag. 236-239. K. Indtægter og Udgifter samt økonomisk Forfatning. Pag. 240 tilligemed en Tabel, der meddeler en Oversigt over Skolens Regnskab. L. Blandede Meddelelser. Pag. 211-279. Throndhjems Skole har to Gange meddeelt Skoleefterretninger for et længere Tidsrum, nemlig i Programmet for 1848 for Aarene 1836-1848, og i 1853 for de mellemliggende 5 Aar, men ingenlunde med den Udførlighed, som Christiania Skole i de nys omtalte Med. delelser. De i 1848 udgivne Skoleefterretninger, der tildeels ere meddeelte efter en noget anden Plan end almindeligt, indeholde: I. Skonomisk Forfatning (a. Skolen i Almindelighed. b. Stipendiefondet. c. Bibliotheket). Pag. 1-8. II. Indre Organisation: a. Embedsmænd og andre Funktionærer. Pag. 8-12. b. Classeinddeling og Discipeltal. Pag. 12–14. Skoleopdragelsen (deraf 1. Grundsætninger og deraf udspringende almindelige praktiske Bestemmelser. 2. Speciellere Bestemmelser, vedkommende den egentlige Undervisning. Methode ved samme). Pag. 14-49, tilligemed en Tabel over Skolens Dimittender og deres ved examen artium erholdte Hovedcharacterer. I de sidste Aar har Throndhjems Skole ligesom de fleste andre Skoler hyppigere leveret Skoleefterretninger. Forøvrigt høre denne Skoles Efterretninger blandt de mere fuldstændige. I Almindelighed have Skoleefterretningerne bestaaet i temmelig kortfattede Meddelelser om Læ

C.

rerpersonalet, Fagenes Fordeling, Discipelantallet og en, som oftest temmelig nøiagtig Fortegnelse over de i Skoleaaret gjennemgaaede Pensa, samt tildeels en Oversigt over Skolens Regnskab; for de Skolers Vedkommende, som før have meddelt Katalog over sit Bibliothek, har tillige gjerne medfulgt en Fortegnelse over sammes Tilvæṛt. Bergens Skole har af alle leveret de mindst fuldstændige Skoleefterretninger; de fuldstændigste (de, som meddeles i Programmet for 1854), indeholde blot en Fortegnelse over hvad der er læst i det sidste Skoleaar, og en Tabel over Timefordelingen. Stavangers Skole har ingen egentlige Skoleefterretninger meddeelt i sine Programmer. Dog maa om denne saavelsom om enkelte andre Skoler bemærkes, at de deels ved Beretning om Skolefester, deels ved særskilt Behandling af Spørgsmaal, der have vedrørt Skolerne, have leveret Meddelelser om disse, som ikke ere optagne under Benævnelsen Skoleefterretninger.

Discussioner angaaende pædagogiske Spørgsmaal have fjeldnere fundet Plads i Programmerne. Det er naturligt, at man nødigt vil vente i hele Aar med fine Svar, og at man derfor foretrække den hurtigere og bekvemmere Vei, som Dagbladene frembyde til en saadan Meningsudveṛling, hvorved man desuden vil erholde et større Publikum end det, Skoleprogrammerne kunne gjøre Regning paa, og tillige den Fordeel opnaaes, at Discussionerne kunne blive mere almindelige. Det er saaledes kun et Par Gange, at Meningsudtalelser i Programmerne have fremkaldt Svar eller Gjendrivelser ad samme Bei fra andre Skoler. Imidlertid har dog, som ovenstaaende Fortegnelse viser, Behandlingen af Gjenstande, der høre hjemme paa det pædagogiske Feldt, optaget en temmelig betydelig Deel af Programmerne. Hvad den Deel af Skoleprogrammernes Indhold angaaer, som i Modsætning til det foregaaende nærmest maa siges at være af videnskabelig Natur, forsaavidt Puncter af de specielle Skolevidenskaber ere gjørte til Gjenstand for Behandling, da have saadanne Afhandlinger fordetmeste været af den Beskaffenhed, at de deels sees at være beregnede paa Læsning af Disciplene, deels ere bestemte til

« ForrigeFortsett »