de studerende Elevers? Hvormange af Real-Eleverne have fuldstændig gjennemgaaet det hele Cursus, og hvormange fun en større eller mindre Deel deraf (under 1 Aar, 1-2, 2-3, 3-4 Aar)?

Tillige ønskes opgivet, saavidt Oplysning derom haves, i hvilke Livsstillinger eller i hvilket Slags Specialskoler de udgaaede Elever ere indtraadte.

Med Hensyn til Reglementsbestemmelser for examen artium har Commissionen lagt et af en Committee af Universitetslærere affattet Udkast, der er optaget i Norske Universitets- og Skole-Annaler 7de Bind pag. 295-302 (smlgn. pag. 273-295 og pag. 335-344) til Grund for sine Discussioner. Foruden enkelte mindre væsentlige Modificationer i de hidtil gjældende Bestemmelser, samt de Forandringer deri, som ligge indeholdte i det Foregaaende, har Commissionen troet at burde bringe Følgende i Forslag: 1. Saavel i Norsk som i latinsk Oversættelse gives to Opgaver. Karaktererne for Besvarelserne i disse Fag sammenregnes, saaledes at der for hvert af dem gives een Karakteer.

Det i Universitetscommitteens Udkast § 5 d. indeholdte Forslag om Indførelse af en skriftlig Prøve i Græsk har Commissionen ikke kunnet tiltræde. 2. J Bedømmelsen af hver af de mundtlige Prøver deeltage med Examinator to Censorer, helst Skolemænd. Hvis Omstændighederne ikke gjøre det muligt at tilkalde to, kan Examen afholdes med een Censor. 3. I de hidtil befulgte Regler for Karakterernes Beregning bør følgende Forandringer foretages: For begge de mathematiske Discipliner gives kun een Karafteer. b. Der tillægges Karaktererne for mundtlig Latin og for Græsk 11 Gang saa stor Vægt som hvert af de øvrige Fag.

a.

En Minoritet i Commissionen kan ikke stemme for, at enfelte Specialkarakterer erholde en forøget Vægt. Eet Medlem af denne Minoritet vil in subsidium have Specialkaraktererne for mundtlig Latin og for Mathematik tildeelt Vægten af 11. c. Da ifølge b 2 Fag gjælde hvert 11⁄2,

bliver ved Hovedkarakterens Udregning Summen af de 10 Specialkarakterer at dividere med 11. Hovedkarakteren beregnes saaledes, at en Sum fra 11 indtil 16 (= 1%) giver Laudabilis præ ceteris, 17 til 27 (= 23⁄4,,) Laudabilis, 28 til 38 (= 33⁄4,,) Haud illaudabilis og 39 til 41 (38) Non contemnendus. Med hoiere Sum har Examinanden ikke bestaaet Examen. Opgives eet af de frivillige Fag, Engelsk og Hebraisk, eller begge, divideres Specialfarakterernes Sum i første Tilfælde med 12, i andet med 13, hvorved en Qvotient:

der ikke overstiger respective 112 og 1/13 giver Laudabilis

d.

Med et høiere Middeltal er Examen ikke bestaaet. Ingen kan faa Hovedkarakteren Laudabilis præ ceteris, som har nogen ringere Specialkarakteer end godt.

De reglementariske Bestemmelser for Skoleundervisningen, som det er Kommissionen paalagt at bringe i Forslag, bør formeentlig være Skolerne meddeelte saa betimelig, at der kan tages det fornødne Hensyn dertil ved Affattelsen af det befalede Udkast til Lectionsplan for næste Skoleaar, hvilket ifølge Forordningen af 7de November 1809 § 32 stal være indsendt til Departementet inden 8 uger før Skoleaarets Begyndelse.

Man maa derfor tillade sig at henstille til det kongelige Departement at foranledige de attraaede Bemærkninger og Oplysninger indsendte saa betimelig, at der kan levnes Commissionen den fornødne Tid til at gjennemgaa dem, inden den afgiver sin endelige Indstilling.

Betænkning

fra Stavanger lærde Skole, dat. 24de Febr. 1858.

(Underskrevet: Knußen.)

I Anledning af det høie Ephorats Skrivelse af 6te f. M., indeholdende Opfordring til Skolens Lærere om at udtale sig betræffende forskjellige foreløbige Forslag og Qvæstioner, hvorom den under 16de October sidstleden nedsatte Commission til Drøftelse af de for Undervisningen i de lærde Skoler og for examen artium gjældende reglementariske Bestemmelser, har ønsket Lærerstandens Formening, har jeg herved den re at fremsende Udskrift af Stavanger lærde og Realskoles Forhandlings-Protocol tilligemed, min særskilte Besvarelse af enkelte af Commissionens Qvæstioner (12 Litr. d), hvorhos jeg skal tillade mig nogle Bemærkninger ved et Par Punkter af Sagen.

Af Protocol-Udskriften vil sees, at jeg med hensyn til et væsentligt Punkt i Commissionens Forslag ikke deler sammes eller mine Medlæreres dermed samstemmige Anskuelse, nemlig hvad angaaer skriftlige Øvelser i Modersmaalet eller de Opgaver, som i denne Retning inden Skolen og ved examen artium skal behandles og forelægges. Medens nemlig Commissionen og med denne samtlige mine Medlærere have formeent, at Opgaverne i skriftlig Norsk bør være saadanne, til hvis Besvarelse han (Eleven) kan hente Stoffet fra den Kreds af Kundskaber og Forestillinger, hvori deels den for Skolerne foreskrevne Undervisning, deels Livet maa forudsættes at have indført ham," har jeg derimod været af den Anskuelse, „at de skriftlige Opgaver i Modersmaalet saavidt muligt eller i Regelen burde være af den Beskaffenhed, at Stoffet til Besvarelse af samme kunde hentes fra den Forestillingskreds, hvori Disciplen ved Skoleunderviisningen er bleven indført." Ved disse Udtryf, der i det Væsentlige stemme med hvad der i sin Tid er udtalt af Drammens Skoles Bestyrer i Anledning af det bekjendte Departements-Circulære af 10de Juli 1852 og ligeledes (efter Aftenbladet for 9de Juli 1857) gjenfindes i Kirke-De

partementets underdanigste Foredrag angaaende den Proposition, der foranledigede Loven af 12te October f. A., har jeg altsaa udtalt mig for, at man overhovedet ikke i Skolerne,--og endnu mindre til examen artium-bør forelægge saadanne Opgaver, hvis Besvarelse beroer paa erhvervet Livserfaring.

Med Hensyn til denne Anskuelse og dens Begrundelse gaaer jeg ud fra den Betragtningsmaade, som jeg formener baade har været og er den almindelig gjældende angaaende de i en lang Række af Aar og fremdeles brugelige ArtiumsOpgaver. Man kan vel temmelig trygt sige, at disse have de allerfleste Stemmer baade i og udenfor Skolen imod sig. At udhæve Exempler paa disse abstracte, for Ungdommen idethele taget lidet fattelige, over dens Sphere liggende Opgaver, er da formeentlig mindre fornødent, især da det vel har været en sjeldnere Undtagelse, at Opgaverne ikke for Examinanden har været dunkel og uhaandteerlig. Og som det har været med Opgaverne til Examen, saaledes har det naturligvis ogsaa været med de i Skolerne brugelige Themata for Udarbeidelser i Modersmaalet. Det samme abstracte Væsen, de samme dunkle Sententser o. s. v., om hvilke Ungdommen egentlig kun havde nogle faa Ord at sige, men hvorom dog altid et Par Sider eller noget Mere skulde istandbringes. Torhed hos Nogle, Svulst og Ordgyderi hos Mange var da i Regelen deslige Afhandlingers Karakteer. Vist er det, at saadanne Øvelser ikke bleve Sprogøvelser, ikke Øvelser i at bruge sit Modersmaal til derigjennem med Orden og Tydelighed at fremsætte sine Tanker, ikke Øvelser i at skrive for sig; thi det kunde Ingen lære ved at behandle Materier, han ikke kunde beherske eller sætte sig ind i. Efter den Erfaring, jeg har havt Leilighed at gjøre, og ifølge den Overbevisning, jeg nu i en ikke saa ganske kort Aarrække i Lærer- og Bestyrervirksomhed ved 3 offentlige Skoler har havt Anledning til at erhverve, har der neppe været Noget henhørende til Undervisningen i de høiere Skoler og examen artium, som i den Grad tiltrængte at rettes paa,

som det her omhandlede Forhold med Opgaver i Modersmaalet. J Anledning af det ovenfor nævnte Circulære af 10de Juli 1852 have ogsaa diverse Skoler udtalt sig i lignende Retning deels mere indirecte gjennem Forslag om Opgaver af en anden Beskaffenhed, deels paa en mere directe Maade. Saaledes foreslaaes der fra Lillehammers Skole (1. Universitets- og Skoleannaler, 7de Bind, pag. 267) om skriftlig Udarbeidelse i Modersmaalet, at „Themaet bør vælges saaledes, at Examinanden kan hente Stoffet fra den Kreds af Forestillinger og Kjendsgjerninger, som han maa forudsættes at have tilegnet sig gjennem Skolestudiet," ligesom der (strax foran, pag. 266, 7, a) antydes en skriftlig Opgave i Historie, som bør indrettes saaledes, at Stoffet maa hentes fra forskjellige Partier af det historiske Feldt og sammenarbeides af Examinanden." Fra Drammens Skole hedder det (pag. 544), at der til artium bør gives 2 Opgaver til norske Udarbeidelser, hvilke saavidt muligt bør være hentede fra den Forestillingskreds, hvori Disciplen ved Skoleundervisningen er bleven indført," ligesom der gjøres opmærksom paa Bestemmelsen i Forordning af 22de Marts 1805, § 14 om Opgivelse af enkelte Momenter til Veiledning ved Besvarelsen af den norske Opgave, „forsaavidt man fremdeles vil vælge saadanne Opgaver som de nu brugelige, hvis Besvarelse synes at udkræve en større Modenhed og Livserfaring, end man i Almindelighed kan vente af ganske unge Mennesker." Ogsaa Kongsberg Skole udtaler sig i lignende Retning (pag. 583), idet den erklærede sig for artiums Henlæggelse til Skolerne og i Tilfælde af at en Examenscommission anordnedes, ikke finder, at denne burde bestemme Opgaven til Udarbeidelse i Modersmaalet, eftersom der ved denne Opgaves Bestemmelse maatte tages det strængeste Hensyn til den Kreds af Forestillinger og Kundskaber, som kan forudsættes hos Examinanden efter hans foregaa ende Undervisning. Ligesaa nævner Tromsøe Skole (p. 637)" skriftlige Opgaver af almindelig Art i nogle Fag, f. Ex. Historie, Religion-." Alvorligst udtaler sig Laurvigs