Sidebilder
PDF
ePub

de studerende Elevers? Hvormange af Real-Eleverne have fuldstcendig gjennemgaaet det hele Kursus, og hvormange tun en stsrre eller minore Deel deraf (under 1 Aar, 1—2, 2-3, 3-4 Aar)?

Tillige onstes opgivet, saavidt Oplysning derom haves, i hvilke Livsstillinger eller i hvilket Slags Specialfloler de udgaaede Elever ere indtraadte.

Med Hensyn til ReglementsbeKemmelser for exsmen srtium har Commissionen lagt et af en Committee afUniversitetslcerere affattet Udkast, der er optaget i Norske Uni« versitets- og Skole-Annaler 7de Bind pag. 295—3 V2 (smlgn. pag. 273-295 og pag. 335-344) til Grund for sineDiscussioner. Foruden enkelte mindre v«sentlige Modisicationer i de hidtil gjoeldende Bestemmelser, samt de Forandringcr deri, som ligge indeholdte i det Foregaaende, har Commissionen ttoet at bürde bringe Folgende i Forstag- 1. SaaveliNorsk som i larinsk Oversoettelse gives to Opgaver. Karaktererne for Besvarelserne i bisse Fag sammenregnes, saaledes at der for hvert af dem gives een Karakteer.

Det i Universitetscommitteens Udkast H 5 d. indeholdte Forflag om Jndfsrelse af en striftlig Prsve i Groesk har Commissionen ikke kunnct tiltroede. 2. I Bedsmmeisen af hver af de mundtlige Prover deeltage med Examinator to Censorer, helft Skolemocnd. Hvis Omstcrndighederne ikke gjsre det muligt at tilkalde to, kan Examen afholdes med een Censor. 3. I de hidtil befulgte Regler for Karakterernes Beregning bor folgende Forandringer foretages: u. For begge de mathematiske Discipliner gives kun een Karakteer. d. Der tillcegges Karaktererne for mundtlig Latin og for Groesk iz Gang saa stor Voegt som hvert af de svnge Fag.

En Minoritet i Commissionen kan ikke stemme for, at cnkeltc Svecialkarakterer erholde en forsget Voegt. Eet Mehlem af dennc Minoritet vil in subsiclium have Specialkaraktererne for mundtlig Latin og for Mathematik tildeelt Voegten af 1j. c. Da ifslge I> 2 Fag gjcelde hvert iz. bliver ved Hovedkarakterens Udregning Summen af de 1V Specialkarakterer at dividere med II. Hovedkarakteren beregnes saaledes, at en Sum fra II indtil 16 (— 1"/,,) giver I^sugabiUs prse csteris, 17 til 27 (— 2V,,) I^uZabilis, 28 til 38 (— 3^/.,) R«.uS illauäabilis og 39 til 41 (— Non conternvenäus. Med hsiere Sum

har Examinanden ikke bestaaet Examen. Opgives eet af de frivillige Fag, Engels? og Hebraisk, eller begge, divideres Spccialkarakterernes Sum i fsrste Tilfcelde med 12, i andet med 13, hvowed en Qvotient:

der ikke overstiger respective 1°'i2 og 1°/iz giver I,au6adilis

[table]

Med et hsiere Middeltal er Eramen ikke bestaaet. 6. Ingen kan faa Hovedkarakteren I^ariäahills prse eeteris, som har nogen ringere Svecialkarakteer end godt.

De reglementarisse Bestemmelser for Skoleunderviisningen, som det er Kommissionen paalagt at bringe i Forslag, bsr formeentlig voere Skolernc meddeelte saa betimelig, at der kan tages det fornsdne Hcnsyn dertil ved Affattelsen af det befalede Udkast til Lectionsplan for nceste Skoleaar, hvilket ifslge Forordningen af 7de ?tovember 1809 K 32 fkal voere indsendt til Departementet inden 8 Uger fsr Skoleaa» rets Begyndelse.

Man maa derfor tillade sig at henstille til det kongelige Departement at foranledige de attraaede Bemcerkningcr og Oplysninger indsendte saa betimelig, at der kan levnes ComMissionen den fornsdne Tid til at gjennemgaa dem, inden den afgiver sin endelige Jndstilling.

Betcrnkning

na Stavanger l«rde Skole, dat. 24de Febr. 1858.
lNnderssrevet: Knuden,!

I Anledning af det hsie Ephorats Skrivelse af 6te f. M.. mdeholdende Opfordring til Skolens Leerere om at udtale sig betrceffende forssjellige forelsbige Forflag og Qvcegioner. hvorom den under I6de October fidstleden nedsatte Commission til Drsftelse af de for Underviisningen i de lcerde Skoler og for exsmeri artiurn gjoeldende reglemen» tariske Bestemmelser, har snstet Loererstandens Forinening. har jeg herved den AZre at fremsende Udflrift af Stavanger lcerde og Realskoles Forhandlings-Protocol tilligemed, min scerffilte Besvarelse af enkelte af Commisfionens Qvcestioner (12 Litr. d), hvorhos jeg flal tillade mig nogle Bemoerkninger ved et Par Punkter af Sagen.

Af Protocol-Udfkriften vil sees, at jeg med Hensyn til et vcefentligt Punkt i Commisfionens Forflag ikke deler sammes eller mine Medlcereres dermed samstemmige Anskuelse, nemlig hvad angaaer striftlige Svelser i Modersmaalet eller de Opgaver, som i denne Retning inden Skalen og ved exsmen srtium ssal behandlcs og forclcegges. Medens nemlig Commissionen og med denne samtlige mine Medicerere have formeent, at Opgaverne i striftlig Norfl bsr vcere saadanne, ,til hvis Besvarelse han (Eleven) kan hente Stoffet na den Kreds af Kundssaber og ForestiUinger, hvori dcels den for Skolerne foreskrevne Underviisning, deels Livet maa fomdscettcs at have indfsrt ham/ har jeg derimod vceret af den Anstuelse. «at de striftlige Opgaver i Modersmaalet saavidt muligt eller i Regelen bürde vcere af den Bestaffenhed, at Stoffet til Besvarelse af samme künde hentes fra den Foreftillingskreds, hvori Disciplen ved Skoleunderviisningen er bleven indfsrt." Ved bisse Udtryk, der i det Veesentlige stemme med hvad der i sin Tld er udtalt af Drammens Skoles Bestyrer i Anledning af det bekjendte Tepartements-Circulcere af 10de Juli 1852 og ligeledes letter Aftenbladet for 9de Juli 1857) gjenfindes i Kirke-Departementets underdanigste Foredrag angaaende den Proposition, der foranledigede Soven af l2te October f. A., har jeg altsaa udtalt mig for, at man overhovedet ikke i Skolerne,—og endnu mindre til examen artmin—bsr forelcegge saadanne Opgaver, hvis Besvarelse beroer paa erhvervet Livserfaring.

Med Hensyn til denne Anfluelse og dens Begrundelse gaaer jeg ud fr« den Betragtningsmaade, som jeg formener baade har vceret og er den almindelig gjceldende angaaende de i en lang Rcrkke af Aar og fremdeles brugelige ArtiumsOpgaver. Man kan vel temmelig trygt sige, at disfe have de allerfleste Stemmer baade i og udenfor Stolen imod sig. At udhceve Erempler paa disfe abstracto for Ungdommen idethele taget lidet fattelige, over dens Sphcere liggende Opgaver, er da formeentlig mindre fornsdent, isoer da det vel har vceret en sjeldnere Undtagelse, at Opgaverne ikke for Examinanden har vceret dunkel og uhaandteerlig. Og som det har vceret med Opgaverne til Eramen, saaledes har det naturligviis ogsaa vceret med de i Skolerne brugelige Themata for Udarbeidelser i Modersmaalet. Det samme abstracte Vcesen, de samme dunkle Sententser o. s. v., om hvilke Ungdommen egentlig kun havde nogle faa Ord at sige, men hvorom dog altid et Par Sider eller noget Mere fluide istandbringes. Tsrhed hos Nogle, Svulst og Ordgyderi hos Mange var da i Regelen deslige Ashandlingers Karakteer. Bist er det, at saadanne Ovelser ikke bleve Sprogsvelser, ikke Ovelser i at bruge sit Modersmaal til derigjennem med Orden og Tydelighed at fremscette sine Tanker, ikke Ovelser i at skrive for sig; thi det künde Ingen loere ved at behandle Materier, han ikke künde beherske eller scette sig ind i. Ef» ter den Erfaring, jeg har havt Leilighed at gjore, og ifslge den Overbeviisning, jeg nu i en ikke faa ganfle kort Aarrcekke i Lcerer- og Bestyrervirksomhed ved 3 offentlige Skoler har havt Anledning til at erhverve, har der neppe vceret Noget henhsrende til Underviisningen i de hsiere Skoler og exarnen srUum, som i den Grad tiltrcengte at rettes paa. som det her omhandlede Forhold med Opgaver i Modersmaalet. I Anledning af det ovenfor ncevnte Circulcere af l«de Juli 1852 have ogsaa diverse Skoler udtalt sig i lignende Retning deels mere indirekte gjennem Forstag om Opgaver af en anden Beflaffenhed, deels paa en mere direkte Maade. Saaledes foreflaaes der fr« Lillehammers Zkole (s. Universitets- og Skoleannaler. 7de Bind, pag. 267) om siriftlig Udarbeidclse i Modersmaalet, at „Themaet bsr vcelges saaledes, at Examinanden tan hente Stoffet fra den Kreds af Forestillinger og Kjendsgjerninger, som han maa forudscettes at have tilegnet sig gjennem Skolestudiet," ligesom der (strax foran, pag. 266, 7, s,) antydes en striftlig Opgave i Historie, „som bsr indrettes saaledes, at Stoffet maa hentes fra forskjellige Partier af det historiske Feldt og sammenarbeides af Eraminanden." Fra Drammens Skole hedder det (pag. 544), at der til »rtium bsr gives 2 Opgaver til norfle Udarbeidelser, „hvilke saavidt muligt bsr vcere hentede fra den Forestillingskreds, hvori Diftiplen ved Skoleunderviisningen er bleven indfsrt," ligesom der gjsres opincerksom paa Bestemmelsen i Forordning af 22de Marts 1805, § 14 om Opgivelse af enkelte Momenter til Veiledning ved Besvarelsen af den norfle Opgave, „forsaavidt man fremdeles vil vcelge saadanne Opgaver som de nu brugelige, hvis Besvarelse synes at udkrceve en stsrre Modenhed og Livserfaring, end man i Almindelighed kan vente af ganste unge Mennesser." Ogsaa Kongsberg Skole udtaler sig i lignende Retning (pag. 583), idet den erklcrrede sig for sr. Lurns Henlceggelse til Skolerne og i Tilfoelde af at en Ezamenscommission anordnedes, ikke finder, at denne bürde bestimme Opgaven til Udarbeidelse i Modersmaalet, eftersom der ved denne Opgavcs Bestemmelse maatte tages det strcengeste Hensyn til den Kreds af Forestillinger og Kundssaber, som kan forudscettes hos Examinanden efter Hans foregaaende Underviisning. Ligesaa ncevner Tromsse Skole (p. 637)" striftlige Opgaver af almindelig Art i nogle Fag, f. Ez. Historie, Religion—." Alvorligst udtaler sig Laurvigs

« ForrigeFortsett »