Sidebilder
PDF
ePub

mentets Cirkulære af 10de Juli 1852, har indrettet sig paa en formentlig mindre hensigtsmæssig Maade, forsaavidt som man lader Privatisterne fremdeles udholde Modenhedsproven ved Universitetet, medens det kun er de offentlige og enkelte private Skolers Disciple, som udholde den ved Skolerne, ere i flere Henseender saa forskjellige fra vore, at de her iffe funne komme i nogen afgjørende Betragtning. Hos 08 vil den Kontrol af omreisende Censorer, som maa findes uomgjængelig fornøden, dersom Modenhedsprøven skal afholdes ved de lærde Skoler, paa Grund af disses spredte Beliggenhed og Landets lokale Forholde forøvrigt, blive baade besværlig og bekostelig, medens det maa befrygtes, at den ikke i samme Grad som Proven ved Universitetet vil skaffe den Sikkerhed for Upartiskhed og Enhed i Bedømmelsen, der er af den største Vigtighed for alle Vedkommende.

Hvad der derimod, efter det i de afgivne Erklæringer Anførte og Oplyste, efter Departementets Formening ligger nærmest at foranstalte, er at afhjælpe de paapegede væsent= lige Mangler ved de angjældende Examensforholde, hvilket antages at ville opnaaes, naar man, i Overeensstemmelse med hvad der i forskjellige af de indkomne Betænkninger og Erklæringer er antydet som ønskeligt, ved den mundtlige Prove indfører Censorer, der hovedsagelig vælges blandt dertil skikkede Mænd udenfor Universitetet og indretter den skriftlige Prøve med to Opgaver i norsk Udarbeidelse, og man hertil føier Indførelsen af en skriftlig Prøve i et af de nyere Sprog, saasom enten en let tydsk Stil eller en Oversættelse af et Pensum fra et fransk eller engelsk Skrift (forudsat, at det engelske Sprog, saaledes som Departementet underdanigst vil tillade sig at foreslaa, optages som almindeligt Examensfag), saaledes at det for hver Gang vilde blive nærmere at bestemme af Universitetets Vedkommende, i hvilket af de nyere Sprog Prøven skulde aflægges.

Med Hensyn til Benyttelse af Censorer ved den mundtlige Prove, da skulde efter Forordningen af 22de Marts 1805 § 18 idetmindste, foruden Examinator, to Gensorer

være tilstede, og Valget af disse er efter Forordningens § 5 iffe indskrænket til Universitetslærere alene, men man er berettiget til ogsaa at indbyde andre dertil skikkede Lærde og isærdeleshed Lærere ved de offentlige Skoler. Grunden til at denne Bestemmelse ikke ved vort Universitet har været anvendt, seer Departementet sig ikke istand til nærmere at oplyse, men antager, at den maa søges dels deri, at der tidligere vare faa Mænd udenfor Universitetet, som dertil kunde indbydes, dels deri, at de omhandlede Censorer i Forordningen forudsættes at skulle fungere uden Godtgjørelse, medens det med Censuren forbundne Arbeide baade er trættende og i Regelen varer uafbrudt i flere Dage, hvorfor det antages nødvendigt, for at man hertil kan sikkre sig Mænd, som man især maatte ønske at benytte, at der tilstaaes dem et passende Salarium.

Forsaavidt det akademiske Kollegium har bragt i Forslag at forandre den hidtil gjældende Talværdi af de specielle Karakterer: Temmelig godt, Maadeligt og Slet, for derved at give disse Karakterer en mere nedtrykkende Vægt ved Bestemmelsen af Hovedkarakteren, da finder ogsaa Departementet, at det vilde være ønskeligt, at den virkelige Umodenhed i de enkelte Fag faar en mere nedsættende Indflydelse paa Hovedkarakteren end efter det bestaaende Forhold og at der saaledes er Opfordring til at antage Kollegiets Forslag om end med nogen Modifikation i de nærmere Bestemmelser, hvorom Departementet imidlertid ikke for Tiden yderligere skal udtale sig, da man finder at burde udsætte med at fremsætte underdanigst Forslag om ved naadigst Resolution at træffe Foranstaltning saavel med Hensyn til de nysnævnte Karakterbestemmelser som til de oven omhandlede Spørgsmaal om Forandringer ved Examen artiume skriftlige Del og Indførelse af Censorer ved den mundtlige Prøve, indtil de med disse Forsøininger i nær Forbindelse staaende Spørgsmaal om Optagelse af det engelske Sprog som almindeligt Examensfag ved Examen artium og Ophævelse af den latinske Stilprøve ved bemeldte Era

[ocr errors]

men, om hvilke Gjenstande Departementet vil tillade sig nedenfor at foreslaa et Lovforslag fremsat, endelig ere afgjorte.

At det engelske Sprog indføres som fast Undervisningsfag i de lærde Skoler og som Folge deraf som Examensfag ved Artiumsprøven, maa Departementet i det hele ansee hensigtsmæssig. Lærerstanden i det hele har udtalt sig med stor Anerkjendelse af dette Sprogs Betydning for den almindelige Dannelse, og de af det akademiske Kollegium anførte Grunde for at Sproget bør indlemmes i de lærde Skolers Underviisningscyklus, maa Departementet aldeles tiltræde. Forsaavidt der er yttret Frygt for, at man, ved at optage et nyt Sprog ved Siden af Skolens øvrige Fag, vil udsætte sig for at overlæsse Eleverne med Arbeide, og at man derfor bør foretrække at gjøre det nye Sprog valgfrit ved siden af det franske, da skal Departementet hertil bemærke, dels at det vilde være et Tilbageskridt, om man vilde udelukke det franske Sprog som et befalet Fag for alle Studerende, dels at det forøgede Arbeide i og for sig ikke vil blive betydeligt, da der neppe vil udfordres mere end 1 a 2 Timers ugentlig Undervisning i de to sidste Aar af Skolekurset, dels endelig, at der antages at være Adgang til i fornødent Fald at foretage Indskrænkning i andre Skolefag.

Med Hensyn til de Omkostninger, der ville være forbundne med at indføre det engelske Sprog som tvunget Fag i de lærde Skoler, skal Departementet bemærke, at der allerede undervises i dette Sprog ved samtlige kombinerede Skoler. Kun ved de tre udelukkende lærde Skoler, i Christiania, Throndhjem og Bergen, læses dette Sprog for Tiden ikke. Kun for disse tre Skolers Vedkommende, af hvilke idetmindste de to ville kunne udrede det Fornødne af egne Midler, vilde der saaledes blive Spørgsmaal om Antagelse af en Lærer i Engelsk, men paa disse Steder vil det ikke være vanskeligt, forsaavidt der blandt det allerede ansatte Lærerpersonale iffe maatte være Nogen, der var dygtig og villig til at overtage Undervisningen i Engelsk, at faa den besørget ved Timelærer. Udgifterne ville i ethvert Fald ikke blive betydelige.

være tilstede, og Valget af disse er efter Forordningens § 5 iffe indskrænket til Universitetslærere alene, men man er berettiget til ogsaa at indbyde andre dertil skikkede Lærde og isærdeleshed Lærere ved de offentlige Skoler. Grunden til at denne Bestemmelse ikke ved vort Universitet har været anvendt, seer Departementet sig ikke istand til nærmere at oplyse, men antager, at den maa søges dels deri, at der tidligere vare faa Mænd udenfor Universitetet, som dertil kunde indbydes, dels deri, at de omhandlede Censorer i Forordningen forudsættes at skulle fungere uden Godtgjørelse, medens det med Censuren forbundne Arbeide baade er træettende og i Regelen varer uafbrudt i flere Dage, hvorfor det antages nødvendigt, for at man hertil kan sikkre sig Mænd, som man især maatte ønske at benytte, at der tilstaaes dem et passende Salarium.

Forsaavidt det akademiske Kollegium har bragt i Forslag at forandre den hidtil gjældende Talværdi af de specielle Karakterer: Temmelig godt, Maadeligt og Slet, for derved at give disse Karakterer en mere nedtrykkende Vægt ved Bestemmelsen af Hovedkarakteren, da finder ogsaa Departementet, at det vilde være ønskeligt, at den virkelige Umodenhed i de enkelte Fag faar en mere nedsættende Indflydelse paa Hovedkarakteren end efter det bestaaende Forhold og at der saaledes er Opfordring til at antage Kollegiets Forslag om end med nogen Modifikation i de nærmere Bestemmelser, hvorom Departementet imidlertid ikke for Tiden yderligere skal udtale sig, da man finder at burde udsætte med at fremsætte underdanigst Forslag om ved naadigst Resolution at træffe Foranstaltning saavel med Hensyn til de nysnævnte Karakterbestemmelser som til de oven handlede Spørgsmaal om Forandringer ved Examen artiums skriftlige Del og Indførelse af Censorer ved den mundtlige Prøve, indtil de med disse Forføininger i nær Forbindelse staaende Spørgsmaal om Optagelse af det engelske Sprog som almindeligt Examensfag ved Examen artium og Ophævelse af den latinske Stilprøve ved bemeldte Exa

lementariske Bestemmelser, der saaledes fornødiges angaaende Omfanget af Undervisningsstoffet i de forskjellige lovbestemte Examensfag, maa blive at fastsætte ved naadigst Resolution. Forsaavidt det akademiske Kollegium, som ovenanført, har foreslaaet, at Plantrigonometrien skal indføres som et befalet Undervisningsfag i de lærde Skoler, finder Departementet saaledes ikke at burde derom nu nærmere yttre sig, men skal indskrænke sig til at bemærke, at det, som og af det før Udviklede fremgaar, antager, at en saadan Udvidelse af Underviisningsstoffet i ethvert Fald ikke bør foregaa, medmindre der i andre Henseender foretages Indskrænkning.

Hvad angaar Bestemmelserne i Forordningen angaaende de lærde Skoler af 7de November 1809 § 104, da maa Departementet være enigt med de Autoriteter, der desangaaende have udtalt sig, om, at disse Bestemmelser, forsaavidt de paalægge Strafansvar af Mulkt, ja endog Embedsfortabelse for Bestyrerne af de offentlige lærde Skoler, ere uhensigtsmæssige og skadelige. En Rektor maa i sin Stilling som saadan ansees at være i særdeles Grad opfordret til at iagttage sin Skoles Tarv, og der skjønnes ikke at være Grund til at sætte ham med Hensyn til Ansvar for sin Embedsførelse i saa særegen Stilling fremfor andre Embedsmænd. Forøvrigt maa Departementet med hensyn til dette Spørgsmaal aldeles henholde sig til hvad der er yttret i Rektor Vibes Forestilling. Forsaavidt imidlertid denne gaar ud paa at indføre en Afgangsprøve ved de offentlige lærde Skoler, saaledes at Dimission til Universitetet fra disse bortfalder, stal Departementet bemærke, at denne Gjenstand ikke har været undergivet Betænkning af Universitetets og andre Vedtommende i Forbindelse med nærværende Sag, hvis endelige Behandling Departementet ikke har troet at burde udsætte til Indhentelse af en saadan Betænkning, hvorimod man forbeholder sig senere at lade den berørte Deel af Rektorens Forslag undergive nærmere Overveielse og Behandling.

Foranlediget ved en modtagen Forestilling fra Rektor ved Kristiania lærde Skole om at de i Forordningen af 7de

« ForrigeFortsett »