Sidebilder
PDF
ePub

Skole, i hvis Betænkning (pag. 631) det hedder: „Der høres jævnlig Klager over, at Opgaven i Modersmaalet ved examen artium som oftest er altfor abstract og beregnet paa en Aandsmodenhed og dermed forbunden Produktionsevne, som ikke i Almindelighed kan forudsættes hos Ynglinger i en Alder af 17 til 18 Aar. De Fordringer, som saaledes ved Universitetet stilles til Udarbeidelsen i Norsk, troe vi tillige have en ugunstig Indflydelse paa Undervisningen i dette Sprog især gjennem Skolernes øverste Classer, idet de tvinge Lærerne til at plage Eleverne med lignende abstracte Opgaver, og herved vænnes disse lettelig til at snakke i det Brede om Gjenstande, de ikke rigtig have opfattet, og saaledes udvikler sig en skadelig Overfladiskhed og Indbildskhed, idet Disciplen ledes til at troe, at han maa være i Besiddelse af en ikke ringe Grad af Dannelse, siden han kan udbrede sig over fast ethvert Æmne."

Jeg mener da, som ogsaa før yttret, at de uheldige Forhold, der fremtræde gjennem de nu brugelige Opgaver i Modersmaalet, nødvendig maae rettes paa. Men jeg kan ikke finde, at dette vil skee ved, hvad der af Commissionen er bragt i Forslag. Vistnok er det saa, at ogsaa Commissionen har opstillet Opgaver, der referere sig til Skoleundervisningen, ligesom den vel ogsaa ved de Opgaver, til hvis Besvarelse Stoffet er at hente fra den Kreds af Kundskaber og Forestillinger, hvori Livet maa forudsættes at have indført Discipelen, kan have meent saadanne, der ligge Ungdommens Opfattelse og Erfaring nærmere end de til artium og i Skolerne nu almindelig brugelige. Alligevel tør jeg neppe tillægge den tilsigtede Forandring nogen væsentlig Betydning. Jeg formaaer nemlig ikke at skjønne, tør ialfald ikke gjøre Regning paa, at det sidstnævnte Slags Opgaver i Praris vil blive synderlig anderledes end de nu brugelige. Der kan vel nemlig neppe være Tvivl om, at disse (de nu brugelige) der, hvor de oprindelig og stadig have været anvendte, nemlig ved Universitetets Optagelsesprøve, have været anseede for saadanne, til hvis Behandling

Stoffet funde hentes fra den Kreds af Forestillinger, hvori Livet maatte forudsættes at have indført de unge Mennefter. Thi det kan man jo ikke tænke sig, at Universitetet skulde have opgivet Themata, som det selv erkjendte at ligge udenfor saavel hvad Undervisning som Livserfaring havde flarnet for Examinanden. Men er det saa, da kan man vel meget befrygte, at det ved den af Commissionen foreslaaede Bestemmelse om Opgaver, hentede fra Livet, vil til examen artium i alt væsentligt komme til fremdeles at blive, som det nu er. Og kan jeg end tænke mig, at et nyt Reglement ved sin Bestemmelse i saa Henseende kan navnlig for den første Tid bevirke en noget større Forsigtighed, nærer jeg ialfald Frygt for, at man efterhaanden og oftere kan komme tilbage til det Gamle. Og det anseer jeg derhos for givet, at saalænge disse mere almindelige, til Livserfaring knyttede Opgaver forekomme ved examen artium, saalænge vil det ogsaa blive deslige Themata, i hvis Behandling Skolerne af Lærerne i Modersmaalet idet mindste fortrinsviis ville blive exercerede, idet man i Regelen vil betragte Sagen saaledes, at, naar Eleven har nogen Færdighed i at behandle saadanne, vil det falde temmelig af sig selv med Opgaver, som staae i Forbindelse med Undervisningsfagene. Jeg mener derhos ogsaa, at det er en meget vanskelig Sag at opgjøre, hvað Livet virkelig har indført unge Mennesker i. Man er vist her med den bedste Villie saare udsat for at tage feil, og jeg tvivler ikke paa, at dette netop finder sin Anvendelse paa de omskrevne Forhold ved examen artium hidtil. Og at man i denne Retning saa let tager feil, turde maaske væsentligst skrive sig derfra, at en endog blot nogenlunde klar og moden Opfattelse af disse eller hine Livsforholde, uden hvilken de ikke heldigen kunne blive Gjenstand for Fremstilling, endnu mindre for Prove paa, hvorvidt et ungt Menneske formaaer at udtrykke sig „med Orden og Tydelighed i en sprogrigtig Form", i de allerfleste Tilfælde forudsætter et videregaaende Blik over Livet, end det specielle Punkt, vedkommende Opgave

nærmest vedrører, mangengang kunde synes at udfordre, eller endog gjør Fordring paa en mere bestemt og bevidst Livsanskuelse, end det unge Menneske, der mere ahner og føler end overskuer og erkjender, kan have erhvervet. At Skolen gjør Sit til at oplade og saavidt muligt at opklare Elevens Blik paa og hans Betragtning af Livet, er en Selvfølge; men neppe ere de Øvelser, hvorved den søger at uddanne hans Sprogfærdighed og at tilvænne ham til med Orden og Tydelighed at fremstille sine Tanker, i synderlig Grad skikkede til at befordre eller til at tjene et saadant Diemed.

Skulle derimod disse Ovelser blive, hvad de bør være, maa de mere frit kunne udfolde sig, maa de nødvendig frigjøres saameget som muligt. Og skal dette skee, skal altsaa Opmærksomheden iffe utilbørlig være deelt mellem Stof og Form - eller endog fortrinsviis henvendt paa det første —, men Stoffet virkelig være i det Væsentlige bekjendt og haandteerligt, henvises man efter min Formening saagodtsom udeluffende til Undervisningsfagene. Her er eller bør Eleven være hjemme; her veed man ganske anderledes, hvad man kan fordre af ham. Her vil han ogsaa arbeide med et ganske andet Liv og Mod og Lyst end hist, hvor han dog som oftest mere eller mindre skal famle sig frem. Og at der da som en nødvendig Følge heraf vil blive præsteret noget ulige Bedre, end nu almindelig er Tilfældet, at navnlig Sprogfærdigheden og Evnen til at fremstille med Orden og Tydelighed ganske anderledes vil udvikles og styrkes, det betvivler jeg saameget mindre, som jeg ikke er uden al Erfaring i denne Retning. Det er imidlertid naturligvis ikke Meningen, at Opgaverne i Skolen og ved examen artium skulle være af den Beskaffenhed, at de saagodtsom ligetil kunne besvares efter Lærebøgerne i de respective Fag. Stoffet til Besvarelsen af samme skal, som Commmissionen ogsaa udtrykfer sig, kunne hentes fra den Kreds af Kundskaber og Forestillinger, hvori den for Skolerne foreskrevne Underviisning maa forudsættes at have indført Eleven. Vælger man f. Er. historiske Opgaver, som vel temmelig ofte vil skee,

ville disse formeentlig let kunne indrettes saaledes, at Stoffet maa hentes fra forskjellige Partier af det historiske Feldt og sammenarbeides af Examinanden“ (Lillehammers Skoles Erflæring). Lignende Opgaver kunne naturligviis ogsaa tages fra forskjellige andre Discipliner, som fra Geographie saaledes som dette Fag i vor Tid behandles --, fra den positive Religionslære o. s. v. Og altfor stor Detailkundskab behøver man derfor ikke nødvendig at fordre eller forudsætte. Opgaverne kunne naturligviis ogsaa med Lethed stilles saaledes, at de ikke alene give Anledning til at lægge for Dagen Tænksomhed i Kundskabens Tilegnelse, men ogsaa nødvendig gjøre Fordring paa denne, gjennem Sammenstillinger, Sammenligninger o. f. v. Men hermed forener sig da ogsaa en Betragtning, som forekommer mig ikke lidet at tale for, at de skriftlige Opgaver knyttes til Undervisningsfagene. Jeg tør antage, at Saadant vil bidrage til at bringe noget mere Liv, mere Aand ind i Lærernes Undervisning idethele paa Skolens høiere Standpunkt, uden at den fornødne Detail af positiv Kundskab derfor tilsidesæt tes. Og det maa vel heller ikke oversees, at Kundskaben netop da for Eleven vil faae en saameget større Betydning, naar han allerede i Skolen faaer baade større og friere Anvendelse derfor. Modersmaalet" vil da endelig ogsaa herved langt anderledes end nu blive Undervisningens Kjærne, hente sin Næring fra Skolens øvrige Fag og atter paa Undervisningen i disse udøve en heldig Tilbagevirkning.

Jeg har i det Foregaaende anført Andres Autoritet for min her udtalte Anskuelse. Endnu vægtigere Autoriteter, som ikke blot antydningsviis eller i Korthed have udtalt sig i lignende Retning, frembyder den danske Skoleliteratur, navnlig det bekjendte Skrift „Skolen og Livet" af Dr. Fr. Lange (pag. 373 flgg., især fra 385), saavelsom flere af Professor Hammerichs Programmer og Afhandlinger (f. Ex. Om de lærde Skolers Reform," 1844, „Om den provisoriske Underviisningsplan," 1846 o. fl.), til hvilke jeg kun i Almindelighed kan henvise.

Med Hensyn endelig til de i mit Forslag brugte Udtryf „saavidt muligt eller i Regelen" skulde jeg ikke undlade at bemærke, at jeg herved har villet betegne, at der inden Skolen kunde ved enkelt Leilighed falde en eller anden Opgave, som, idet den mere indirecte end directe vedrørte Undervisningsfagene, gik ind paa let overskuelige Livsforholde. Men til examen artium burde man vistnok holde sig til, hvad der staaer i nærmere Forbindelse med Undervisningsfagene.

Hvad Commissionens Forslag forøvrigt angaaer, maa jeg henholde mig til Protocol-Udskriften. Kun skal jeg tillade mig at bemærke, at jeg ikke er uden et vist Indtryk af, at Commissionen vil have vel Meget ind under den mere positive Undervisning. Herhen høre især græske Antiqviteter" og ligesaa Literaturhistorie, navnlig det opførte Overblik over den norske og danske Literaturs Historie." At gjøre Ungdommen bekjendt med Monsterstykker af vor Literatur ́anseer jeg for Hovedsagen. At Læreren da ogsaa gjør Eleven noget bekjendt med sammes Forfattere, finder jeg ligesaa i fin Orden. Men at Disciplene paa denne simplere Maade forberedes til under deres academiske Studier at erhverve et noiere Bekjendtskab med Literatur og Literaturhistorie, troede jeg kunde være nok. Nogen Oversigt eller noget Overblik over det hele Feldt turde derimod være Mere, end Ungdommen kan tilstrækkelig døie eller vil have godt af.

At udtale sig angaaende Punkter, hvorom man med Commissionen er enig, er vistnok idethele temmelig overflødigt. Ikke destomindre har jeg ikke villet undlade udtrykkelig at udhæve, at denne Skole fuldkommen deler. Commissionens Forslag og Antydninger til Indskrænkning af den historisk-geographiste Detail, om hvilken jeg for mit Vedkommende længe har næret den Anskuelse, at samme, næst en Forandring med Opgaverne i Norsk, var det Allervæsentligste, der med Hensyn til examen artium eller Forberedelse for samme gjorde Krav paa Opmærksomhed. Her

« ForrigeFortsett »