turde det formeentlig ikke sjelden have været Tilfældet, at man ikke faae Skoven for lutter Træer."

Med Hensyn til Censorer ved examen artium stal jeg derhos tillade mig et Par Ord. Absolut fornøden anseer jeg ikke en Bestemmelse i denne Retning. Men skal der være Censorer, troer jeg da ikke der bør være mere end een. Examen artium, afholdt ved Universitetet, er jo dog virkelig Universitetets Optagelsesprøve. At altsaa Universitetets. Lærere der spille en Hovedrolle, forekommer mig at være en Selvfølge. Saadant vilde jo imidlertid ikke blive Tilfældet, naar 2 Skolemænd som Assessorer ved Examen for en iffe ringe Deel kunde raade for Udfaldet. Den examinerende Universitetslærers Stilling vilde formeentlig i saa Tilfælde idethele ikke være synderlig heldig. Anderledes vil det derimod gestalte sig, naar en enkelt Skolemand som deeltager i Censuren gives Anledning til at ove en vis corrigerende Indflydelse paa denne. Jeg troer saaledes med Pluraliteten af denne Skoles Lærere ubetinget at burde stemme for, at Commissionens Undtagelse bør være Regel og dens Regel Undtagelse. Overhovedet ville nel Examinator og Censor komme nok saa godt ud af det med hinanden. Skulde en enfelt Universitetslærer gjentagende erfares at gaae altfor meget sin egen Vei, uden at tage noget Hensyn til Censor, var det tidsnok at tilforordne ham nok en saadan.

Jdet jeg derhos -- paa den Maade, som netop er anmydet er enig med mine Colleger i, at Censorerne ved artium bør være Skolemænd (Universitetets Lærere ville nu desuden ved Examen være tilstrækkelig optagne), antager jeg. med dem ogsaa, at „disse (Censorer) bør tilkaldes fra de forskjellige fuldstændige Skoler." At den Repræsentation af Skolen ved Universitetsprøven, som gjennem Censorinstituti onen vil finde Sted, ligelig tilfalder Landets Latinskoler idethele, forekommer mig for det Første ganske naturligt. Jeg antager derfor, at en saadan Anordning ikke kan Andet end indvirke heldigt eller belivende paa Skolen eller Lærerstanden idethele. Og endelig kan jeg ikke tænke mig, at Institutio

nen kan medføre saadanne Udgifter, at disse kunne komme i nogen væsentlig Betragtning (især naar Tromsøe Skole som mindre betydelig i Regelen undtages). Reiseomkostninger og Diæt vilde der rimeligviis kun blive Spørgsmaal om, medens Gratialer formeentlig vilde fornødiges, naar Lærerne ved Christiania Skole, som der i andet Tilfælde vel i Regelen maatte blive Tale om, stadig skulde overtage et saadant Hverv.

Den med Ephoratets Skrivelse af 6te Januar følgende Extract-Gjenpart af Kirke-Departementets underdanigste Foredrag af 16de October 1857 remitteres.

Udskrift af Stavanger lærde og Nealskoles Forhandlings-Protocol.

(Underskrevet: Knußen. C. A. Broch. Sorensen. Bahr. L. C. Larsen. D. L. Boye. H. A. Meyer. U. Neumann. K. Spenning. B. Jacobsen. H. Thaulow. F. Gedde).

Aar 1858 den 2den Februar vare undertegnede Lærere samlede til endelig Vedtagelse af Betænkning og Erklæring i Anledning af en Skrivelse fra Ephoratet af 6te Januar, indeholdende Opfordring til at udtale sig angaaende forskjellige foreløbige Forslag og Qvæstioner, hvorom „den under 16de October sidstl. nedsatte Commission til Drøftelse af de for Undervisningen i de lærde Skoler og for examen artium gjældende reglementariske Bestemmelser" ønskede Lærerstandens Formening. De med Ephoratets Opfordring følgende Aftryk af bemeldte Commissions Skrivelse til Kirkeog Undervisnings-Departementet af 21 December 1857, indeholdende forannævnte Forslag og Qvæstioner, havde fra 8 Januar cirkuleret Skolens Lærere imellem, hvorefter Møder til Drøftelse af Sagen havde været afholdte d. 22, 25, 27 og 28 Januar. I disse Discussioner havde efter Opfordring af Rector samtlige de Lærere ved Skolen deeltaget, der,

uden Hensyn til Lærerstilling i Skolen, ifølge sin academiske Dannelse antoges at interessere sig for Sagen.

Resultatet af de stedfundne Forhandlinger angaaende de forskjellige Punkter i Commissionens Skrivelse var da følgende:

1. Religion. Det her ansatte Maal bifaldtes eenstemmig.

1. Norsk. 1ste Passus angaaende skriftlige Øvelser bifaldtes mod 1 St., Rector, der var af den Formening, at de skriftlige Opgaver i Modersmaalet, saavidt muligt eller i Regelen, burde være af den Beskaffenhed, at Stoffet til Besvarelse af samme kunde hentes fra den Forestillingskreds, hvori Discipelen ved Skoleunderviisningen er bleven indført. En Tillægs-Bemærkning vedkommende Opgaverne i skriftlig Norsk vil forøvrigt i det Folgende blive fremsat ved Reglementsbestemmelser for examen artium.

2det Passus bifaldtes, forsaavidt angaaer Overblik over den danske og norske Literaturs Historie, mod 2 St., derimod det Øvrige af samme Passus i følgende Form: „Bekjendtskab til de vigtigste af Skjøn-Literaturens Forfattere gjennem en passende Læsebog eller Chrestomathie."

3. Latin. A. Jdet man var enig om, at det opførte Qvantum af latinske Forfattere var vel betydeligt, og derhos, hvad angaaer „I. Prosaister," at der neppe var iagttaget det hensigtsmæssigste Forhold mellem lettere og vanskeligere Forfattere, blev man med hensyn til det Specielle vedkommende latinske Auctores enig om Folgende:

1. Af Prosaister:

a. Cornelius Nepos (24 Feldtherrer eller til Atticus) vg 4 Bøger af Cæsars bellum Gallicum bør opføres istedetfor det af Commissionen Foreslaaede. b. Af Sallust alene bellum Catilinarium. c. 2 Bøger af Livius. d. 1 Bog af Tacitus antoges (mod 2 St.) at burde udgaae, medens Tacitus formeentes at kunne optages under h. e. Et udvalg af Ciceros Taler, tilsammen omtrent 80 Ca

spitler. f. Ciceros Cato major og Lælius eller et tilsvarende Qvantum af de officiis eller af Qvæstiones Tusculanæ. g. Et udvalg af Ciceros Breve antoges mod 4 St. at burde udgaae. Pluraliteten fandt Ciceros Breve mindre hensigtsmæssige for Skolebehandling, navnlig af Hensyn til sammes historiske Detail. h. Et Udvalg af Sølvalderens Forfattere (Tacitus, Svetonius etc.) mindst svarende i Omfang til een fuldstændig Bog af Tacitus.

2. Af Digtere:

i. Phædri fabulæ (Prologer og Epiloger kunne forbigaaes). k. „En Komoedie af Terents" antoges at burde udgaae, nærmest af saadanne Hensyn, som formeentlig have motiveret Commissionen til at foreslaae Udvalg af Ovid og Horats's Oder. 1. Ovids Forvandlinger, et Udvalg paa 1000 Vers, medens 4 St., overeensstemmende med Rectors Forslag, udtalte sig for et Udvalg, svarende til 2 Bøger. Minoriteten (Rector, Adjunct Sørensen og Latinlæ rerne Adjunct Boye og Cand. Meyer) troede saameget mere at burde bibeholde det med Hensyn til Ovid nu Bestaaende, som Terents var foreslaaet at udgaae. m. 2 Bøger af Virgils Æneide. n. Et Udvalg af Horats's Oder etc., efter Commissionens Forslag, bifaldtes af Pluraliteten, hvorimod en Minoritet (Rector, Overlærer Borch, Boye og Meyer) voterede for et af Rector fremsat Forslag, at der til et Udvalg af Oder, 1500 Vers, burde definitivt foies 1ste Bog af Epistlerne, af Hensyn til disse Digtes fortrinlige Indhold.

Commissionens Forslag om, at alene et Udvalg af de gjennemgaaede Forfattere behøver at opgives til examen artium af Skolernes Dimittender, kunde Pluraliteten (8 mod 4 St.) ikke bifalde. Man ansaae det netop for særdeles hensigtsmæssigt, at Eleverne paa det Udviklingsstandpunkt, de indtage 2det Aar i øverste Classe, gjennemgaae og i en sammenhængende Læsning oversee den hele Række af Oldtidens Skrifter, som de tidligere stykkeviis have arbeidet sig

igjennem, ligesom man maatte antage det for en langt heldigere Ordning, at der overeensstemmende med, hvad der i det Foranstaaende er foreslaaet, læses noget færre Forfattere, naar disse tilbørligen blive gjennemgaaede og repeterede.

B. Grammatik. 1ste Passus eenstemmig bifaldt.

Til 2det Pássus, om Metrik, vedtoges følgende Bemærkning: „At der i Skolerne gives en Anviisning i den antydede Retning, har man ikke noget Væsentligt at indvende mod; men man er ikke uden Frygt for, at en saadan Bestemmelse ligeoverfor examen artium og i Tidens Løb vil kunne drage Mere efter sig." 3 St. (Boye, Meyer og Cand. Jacobsen) henholdt sig principaliter til Commisfionen.

C. Det Vigtigste af de romerske Antiqviteter bifaldtes, med Tillæg: meddeelt under Forfatterlæsningen og ved Anvendelse af en passende Haandbog under samme.“ D. Literaturhistorie. 10 mod 10 mod 2 St.. udtalte fig for en lignende Tillægs-Bemærkning, som ved Metrik er anført.

I Forbindelse med Bestemmelsen om Extemporallæsning troede man (eenstemmig) at burde gjøre den Bemærkning, overeensstemmende med, hvad der i levende Sprog, navnlig Tydsk, er opført, at Eleven bør besidde den Færdighed i Latin, at han kan ved fuldendt Skolecursus (og saaledes ogsaa ved den mundtlige Prøve i Latin ved examen artium) oversætte ex tempore af forhen ulæste Forfattere Stykker, som, navnlig med Hensyn til Indhold, ingen særegne Vanskeligheder medføre.

Med Hensyn til Stiiløvelser antages disse i de 2 sidste Aar i Regelen at burde indskrænkes til mundtlige Øvelser (1 Gang ugentlig) og Extemporalstiil (1 Gang maanedlig).”

Forslaget om den større Udstrækning af skriftlig Oversættelse bifaldtes eenstemmig.

4. Græsf. A. Forfattere. Bifaldes i sin helhed,