Sidebilder
PDF
ePub

mrde det formeentlig ikke sjelden have voeret Tilfceldet, at man „ikke saae Skoven for lutter Trceer."

Med Hensyn til Censorer ved «xamer, srtänrn skal jeg derhos tillade mig et Par Ord. Absolut fornsden an» seer jeg ikke en Besteminelse i denne Retning. Men flal der vcere Censorer, troer jeg da ikke der bsr vcere mere end een. Lxsrns» artiurn, afholdt ved Universitetet, er jo bog virke» lig Universitetets Optagelscsprsve. At altsaa Universitetets Lcerere der spille en Hovedrolle, forekommer mig at vcere en Selvfslge. Saadant vilde jo imidlertid ikke blive Tilfceldet, «aar 2 Skolemcend som Assessorer ved Emmen for en ikke ringe Deel künde raade for Udfaldct. Den ezaminerende Universitetslcerers Stilling vilde formeentlig i saa Tilfcelde idethele ikke vcere synderlig heldig. Andcrledcs vil det derimod gestalte sig, naar en enkelt Skolemcmd som deeltager i Censuren gives Anledning til at sve en vis corrigerende Jndflydelse vaa denne. Jeg troer saaledes med Pluraliteten af denne Skoles Lcererc ubctinget at bürde stemme for, at Commissionens Undtagelse bsr vcere Regel og dens Regel Undtagelse. Overhovedct ville vel Examinator og Censor komme nok saa godt ud af det med Hinanden. Skulde en enkelt Universitetslcerer gjentagende erfares at gaae altfor meget sin egen Bei, uden at tage noget Hensyn til Censor, var det tidsnok at tilforordne Hain nok en saadan.

Jdet jeg derhos — vaa den Maade, som netop er antobet — er enig med mine Colleger i, at Censorerne ved ^rtium bor vcere Skolemcend (Universitetets Lcerere ville nu desuden ved Eramen vcere tilstrcekkelig optagne). antager jeg med dem ogsaa, at „bisse (Censorer) bsr tilkaldcs fta de forskjellige suldstcendige Skolcr." At den Revrcesentation af Tkolen ved Universitctsprsven, som gjennem Censorinstitutionen vil finde Sted, ligelig tilfaldcr Landets Latinstoler idethele, forekommer mig for det Ferste gcmste naturligt. Jeg antager derfor, at en saadan Anordning ikke kan Andet end indvirke heldigt eller belivende paa Skolcn eller Lcererstanden idechele. Og endelig kan jeg ikke tcenke mig, at Jnstitutio» NM kau inedfsre saadanne Udgifter, at bisse kunne komme i nogen voesentlig Betragwing liscer naar Tromsse Skole som mindre bctydelig i Regclen undtages). Reiseomkostninger og Dicet vilde der rimeligviis tun blive Spsrgsmaal om, medens Gratialer formeentlig vilde fornsdiges, naar Lcererne ved Christiania Skole, som der i ander Tilscelde vel i Regele« maatte blive Tale om, stadig skulde overrage et saadcmt Hverv. ,

Den med Ephoratcts Skrivelse af 6te Januar folgende Ertract-Gjenvart af Kirke-Dcpartementcts underdanigste Foredrag af I6de Oktober 1857 rcmitteres.

Ndflrift af Stavanger loerde og RealstoleS Forhandlings-Protocol.

>N„dkrskrkvct: Knubm, E, ?>, Broch, S«r,„sen, Bahr, S, E, Lsrsen. O, L, Boye, H, A, Mrycr, U, Ncumonn, K, Spenning, B, Zacobsen, H, Zhaulow, «, Beddej,

Aar 1858 den 2den Februar vare undcrtegnede Lcerere sainlede til cndclig Bedtagelse af Betcenkning og Erkloering i Anlcdning af en Skrivelse fr« Ephoratet af 6te Januar, indeholdcnde Ovfordring til at udtale sig angaaende for» skjellige forelsbige Forslag og Ovcestioner, hvorom «den under I ttde Oktober sidstl. nedsatte Commission til Drsftelsc af de for Nnderviisningen i de lcerde Skoler og for examen Ki tii,m gjceldende regleinentarissc Bestemmelser" snssede Lcc> rerstandcns Fonncning. De med Ephoratets Opfordring folgende Aftrnk af bemeldtc Commissions Skrivelse til Kirkcog llndcrviisniiigs-Devartemcntet af 2l December 1857, indeholdcnde foranncrvntc Forflag og Qvcestioner, havde fra 8 Januar cirkuleret Skolens Lcerere imcllem. hvorefter Bieder til Drsftelse af Sagen havde vceret afholdte d. 22, 25, 27 og 28 Januar. I dissc Discussioncr havde efter Opfor» dring af Rcctor samtlige de Lcerere ved Stolen deeltaget, der. «den Hensyn til Scrrerstilling i Skalen, ifslge sin academiste Dannelse antoges at interesscre sig for Sagen.

Resultatet af de stedfundne Forhandlinger angaaende de forffjellige Punkter i Commissionens Skrivelse var da fslgende:

1. Religion. Dct her ansatte Maal bifaldtes een» ftemmig.

1. Rorsk. lste Passus angaaende flriftlige Svelser bifaldtes mod 1 St., Rector, der var af den Formenmg. at de skriftlige Opgaver i Modersmaalet, saavidt muligt eller i Stegelen, bürde voere af den Bestaffcnhed, at Stoffet til Bcsvarelse af samme künde hentes fta den Forestillingskreds, bvori Discipelen ved Skoleundcrviisningen er bleven mdfsrt. — En Till«gs-Bem«rtning vedkommende Opgaverne i striftlig Norst vil forsvrigt i det Fslgende blive fremsat ved Reglementsbestemmelser for ex»men «rtiurn.

2det Passus bifaldtes, forsaavidt angaaer Overblik over den danske og norffe Literaturs Historie, mod 2 St., den« mod det L>vrige af samme Passus i fslgende Form: „Befjendtskab til de vigtigste af Ekjsn-Literaturens Forfattere gjennem en passende Lcrsebog eller Chrestomathie."

3. Latin. ^. Jdet man var cnig om, at det op» fsrte Qvantum af latinste Forfattere var vel betydeligt, og derhos, hvad angaaer „I. Prosaistcr," at der neppe var iagttaget det hensigtsmcessigstc ForKold mellem lettere og van» steligere Forfattere, blev man med Hensyn til det Specielle vedkommcnde latinste Auctores enig om Fslgende:

I. Af Prosaister:

». <Z«rueliu8 I^ep«« (24 Feidtherrer cller til ^ttieus) og 4 Bsger af L«s«rs l>ellum (ZkIIieuni bor opfsres iste» detfor det af Commissionen Foreflaacde. d. Af 8»1Iu8t alene dellurn <Ü»ti1in»riurn. 2 Bsger af I^ivius. cl. I Bog af l'scitug antoges (mod 2 St.) at bürde udgaae, medens l'scitus formeentes at kunne optages under d. e. Et Udvalg af Liceros Taler, tilsammen omtrent 80 Ca» spitler. r. Liberos <ü»to irw^or og I^Wlius eller et tilsvarendc Ovantum af 6e «tnoiis eller af (jveestianes lusculause, ß. Et Udvalg af Oiceros Brede antoges mod 4 St. at bürde udgaae. Pluraliteten fandt Lieeros Breve mindre hensigtsmcessige for Skolebehandling, navnlig af Hensyn til sammes historisse Detail. K. Et Udvalg af Solvaldcrens Forfattere ll'aeitus, 8v«t«rüus etc.) mindst svarende i Omfang til cen suldstcendig Bog af lacitus.

S. Af Digtere:

i. ?KiL<tri fäbulse (Prolog« og Epiloger kunne for» bigaaes). K. „En Komoedie aflerents" antoges at bürde udgaae, normest af saadanne Hensyn, som formeentlig have motiveret Commissionen til at foreslaae Udvalg af OviS og Horats's Oder. ,1. Ovicls Forvandlinger, et Udvalg paa 1000 Vers, medens 4 St., overeensstemmende med Rectors Forflag. udtalte sig for et Udvalg, svarende til 2 Bsger. Minoriteten (Rector, Adjunct Ssrenscn og Latinlce« rerne Adjunct Boye og Cand. Meyer) troede saameget mere at bürde bibeholde det med Hensyn til Ovicl nu Bestaaende, som ?erents var foreflaaet at udgaae. m. 2 Bsger af Virgils ^NnLiSe. n. Et Udvalg af Horats's Oder etc., efter Commissionens Forslag. lnfaldtes af Pluraliteten, hvorimod en Minoritet (Rector, Overlcerer Borch, Boye og Meyer) voterede for et af Rector frcmsat Forflag, at der til et Ud> valg af Oder, 1500 Bers, bürde definitivt foies Iste Bog af Epistlerne, af Hensyn til disse Digtes forttinlige Jndhold.

Commissionens Forflag om, at alene et Udvalg af de gjennemgaaedc Forfattere bchsver at opgives til exarnen srtium af Skolernes Dimittender, künde Pluraliteten (8 mod 4 St.) ikke bifalde. Man ansaae det netop for scerdeles hensigtsmcessigt, at Eleverne paa det ttdviklingsstandpunkt, de indtage 2det Aar i overste Classe, gjennemgaae og i en sammcnhcengcnde Loesning oversee den hele Rockte af Oldti» dens Skrifter, som de tidligere stykkeviis have arbeidet sig igjennem, ligesom man maatte anläge det for en langt hel« digere Ordning, at der overeensstemmende med, hvad der i det Foranstaaende er foreflaaet, loeses noget fcrrre Forfattere, naar disse tilbsrligen blive gjennemgaaede og repeterede.

ö. Grammatik, l sie Passus eenstemmig bifaldt.

Til 2det Passus, om Metrik, vedtoges fslgende Bemcerkning: „At der i Skolerne gives en Anviisning i den antydede Retning, har man ikke noget Vcrsentligt at indvende mod; mm man er ikke uden Frygt for, at en saadan Bestemmelse ligeoverfor ex»men artium og i Tidens Lob vii kunne drage Mere efter sig." 3 St. (Boye, Meyer og Cond. Jacobsen) henholdt sig Principal iler til Commis« fionen.

<?. Det Vigtigste af de romerffe Antiqvitcter — bifaldtes, med Tilloeg: „meddeelt under Forfatterloesningen og ved Anvendelse af en passende Haandbog under samme."

v. Literaturhistorie. 1« mod 2 St.. udtalte sig for en lignende Till«gs-Bem«rkning, som ved Metrik er anfsrt.

I Forbindelse med Bestemmelsen om Eztemporallas n in g troede man (eenstemmig) at bürde gjsre den Bemoerkning, overeensstemmende med, hvad der i lesende Sprog, navnlig Tyds?, er opfort, at Eleven bsr besidde den Foer« dighed i Latin, at han kan ved suldendt Skolecursus (og saaledes ogsaa ved den mundtlige Prsve i Latin ved exkineo srtium) overscette ex tempore afforhen uloeste Forfattere Stytter, som, navnlig med Hensyn til Jndhold, ingen soeregne Banskeligheder medssre.

Med Hensyn til Stiilsvelser antages disse i de 2 sidste Aar „i Regelen at bürde indssrcrnkes til mundtlige Svelser (1 Gang ugentlig) og Ertemporalstiil (1 Gang maanedlig)."

Forflaget om den stsrre Udstrcrkning af skriftlig Overscettelse bifaldtes eenstemmig.

4. Groesk. Forfattere. Bifaldes i sin Helhed,

« ForrigeFortsett »