Sidebilder
PDF
ePub

dog saaledes, at i Litr. cl. D«lno8tn«neg eller andre attiste Talere antoges, mod 2 St., at bürde udgaae. Pluraiiteten fandt bisse Skrifter mindrc at egne sig for Skolebchandling navnlig paa Grund af den historiste Detail, dcrcs Fortolkning medfsrer.

Angaaende Rcpetinon af Forfattere henvises til, hvad under Latin er anfsrt isaahenseende.

L. Grammatik. No. 1 og 2 bifaldtes, dog saa» ledes, at ikkun dct Allerv «senil ig sie af Orddannelses» Lcercn bsr mcdtages. Vcd No. 3, Metrik, vedtoges Bemwrkning i Lighed med, hvad der ved latinfl Metrik er anfsrt.

L. Antiqviteter. Commissionens Forflag blev, mod 1 St., itte bifaldt. „Det af groeste Antiqviteter Fornsdne antagcs at kunne og at villc blive meddeclt under Forfat» tcrl«sningen og gjcnnem Historien."

v. Literaturhistorie. Som vcd latins? Litera» turhistorie er bemcerkct.

Mythologie. Bifaldt mod 5St., der vildehave en saadan Till«gs-Bemcerkning som vcd latinsse Antiqviteter.

5. Tydsk. Iste Punkt bifaldtes censtemmig. 2det Punkt, forsaavidt angaacr Svelser i at overscette fr« Norfl til Tndss, bifaldtes med Tilloeg„navnlig i de lavcre Classer og Mellemclassernc."

Jndfsrelse af tydsk Stiil künde itte vinde nogen af Lnrcrvcrsonalets Bifald. „Man kan ikke deri see nogen Mo» denhcdsprsve og er megct bange for de Conseqventser, som af en saadan Bestcmmelse künde resultere, ligesom man idethele ikke kan sinde sainme stemmende med Skoleforordningens § 5."

6. Fran sk. I ste Punkt eenstemmig bifaldt, 2dck Punkt med Tilürg angaacndc Svelser i at oversoette fra Norst til Franst: „navnlig i Mellemclassernc." — „De levendc Sprog (Tydst og Franst) maae idethele i de combinerede Sko« lers sverste Classer trcrde noget tilbage eller udelukkende indstroenkes til Lecture, hvis tilstroekkelig Tid stal vindes for andre Fag, som netop her mane fremtroede med overveiende Fordringer."

7. Engelsk. Eenstemmig bifaldt.

8. Hebraisk. Mod det foreflaaede Maal gjordcs mgen Bemcerkning, medens man bog formeente, at dette Fag. som itte optaget i Normalplanen for de combinerede Skoln (og saaledes Heller itte i denne Skoles Grundplan) maatte voere samme uvedkommende.

9. Historie og Geographie. Det af Commissionen Bemoerkede bifaldtes. medens bog 5 St. rrklcrrede sig derhen. at alene Foedrenelnndcts (eller de forcnede Nigers, ! St.) Historie og Geographie, og itte Nordens idcthele, bürde behandles med en stsrre Udforlighed, hvorhos samme Minoritet formeente, at Europas physiske Forhold vare udfertig nok behandlede i den paapegede Lcerebog.

10. Mathematik. Bifaldtes eenstemmig.

tl. Maal for Underviisningen i de combinerede Skolers Realafdcling. Religion. Eenstemmig bifaldt. Norfs. Iste Passus, om ssriftlig Norfs, eenstemmig bifaldt. 2det Passus, om mundtlig Norst, i folgende Udtryk: „at han gjennem en god öcesebog har gjort noget Bekjendtskab med Skjsn-Literaturen." Tydsk og Fransk eenstemmig bifaldt. I Engelsk antogcs,efterForflag af Lcererne i Engelsk og i Tydsk (Cand. Neumann og Adjunct Larsen) Fordringerne at kunne og at bürde stilles lige med, hvad der i Tydsk er opssrt. Historie bifaldtes mod 4 St., der vare for, at Ordene „de tre nordiske Nigers, fornemmelig" bürde udgaae. Geographie. Bifaldtes ligesaa, mod 2 St., der formeente, at Ordene „de tre nordisse Landes fornemmelig" künde udgaae. Mathematik. Eenstemmig bifaldt, forsaavidt angaaer Arithmetik. For Geometrien? Vedkommende antog man, ligeledes eenstemmig, at det bürde hedde: „Det Vcesentligste, af den plane Geometrie." Man ansaae det nemlig for temmelig givet, at der itte vilde künde udrettes Mere i dette Fag inden Real-Afdelingen. Regning. Eenstemmig bifaldt. Naturhistorie. Maalet antoges, efter Forslag af Loereren i Naturhistorie (Adjunct Bahr) mod 2 St. at bürde opstilles saaledes: „Oversigt over Dyreriget med fuldstcendigere Kjendffab til de moerkeligste. fornemmelig indenlandsse Sloegtcr og Arter samt, saavidt gjsrligt, noget Kjendstab til Botanik og de vigtigste Mineralier." Pluraliteten motiveredes ved den Betragtning, at en nsiagtigere Gjenncmgaaelse af en enkelt naturhistorisk Disciplin maatte ansees mere vcekkende og aandsdannende end et lsseligt Kjendstab til flere Discipliner. Naturloere. Man antog eensteinmigen, at her kun bürde opfsres: „Ele« menterne af Physik." Tegning. Ved det opstillede Maal, havde Skolens Tegnelcrrer, med hvem Rector derom havde confereret. Intet at bemcerke.

12. I Anledning af de opstillede Spsrgsmaal vedto« ges Folgende: eul s. Den senere Jndtrcrden afLatinunderviisningen kan neppe i og for sig tillcegges noget Fortrin. Man ssulde snarere vcere tilboielig til at foretrcrkke den gamle Anordning. Dog maa bcm«rkes, at tilstrcekkelig vidt> gaaende Erfaringcr isaahcnfeende ikke for denne Skoles Ved« kommende tsr paaberaabes, allerhclst da man i ikke faa Latin-Elever har havt saadanne, der enten tidligcre i Skolen eller, for de indtraadte i samme, have havt Latinunderviis« ning, ligefom ingen Elev, der har gjennemgaaet den reor« ganiserede Skole nedenfta, er kommen lcengere end til Begyndelsen af ncestsverste Clasfe. Man troer overhovedet, at den nyere Ordning ogsaa kan gaae an, og loegger under vore sociale Forhold ikke liden B«gt paa den Fcelles-Un« derviisning og F^ttes-Opdragelse, som de combinerede Sko» ler give Anledning til. For Oieblikket troer man idetmindste, at ingen Forandring bsr forcgaae i det nu almindelig Be» staaende. men at en rigere Erfaring bsr ssges erhvervet. K<1 d. Ogsaa her kan Forholdet passere. k6 «. I denne Skoles sverste Realclasse undervises i Handelsfag, nemlig i Bogholderie og Handelsregning, hvortil koinmer Oplysning om fremmede Landes Mynt, Maal og Boegt samt det Aller» vcesentligste af Vezellceren. Handels-Correspondence har kun forsaavidt vcrret medtaget, som den har vcrret sat i nogen Forbindelfe med Underviisningcn i Engelfl og Tydfl. Da de fleste Real-Elever gaae over til Handel og Ssfart, anstts Bibeholdelsen af den her stedsindende Handelsunderviis» ning at vcere af scrr Betydning for Stedet og dets Skole. Jmidlertid troer nmn not, at nogen Jndstrcrnkning i de for Bogholderie med Tilhsrende scrrflilt opferte Timer vil Kinne foregaae, hvorved Real-Eleverne, hvad ikke hidtil har vcrret Tilfceldet, ville kunne nyde suld Mathematik-Undei' viisning sainmen med de studerende Elever. cZ. vil scrrflilt blive besvaret af Rector.

Rcglementsbeftemmelser for Lxg,rne» srtium.

1. Bifaldtes eenstemmig. Den tidligere ved Maalet for striftlig Norsk anchdede Tillcrgs-Bemcerkning. som her formenes at have sin rette Plads, vedtoges med 6 mod 6 St., saalydende: „Den ene af de flriftlige Opgaver i Modersmaalet ved exsinen »rürirn vor altid vcere af den Bestaffenhed, at den falber indenfor den Kreds af Kundffaber og Forestillinger, hvori den for Skolerne forestrevne Under» viisning maa forudsoettcs at have indfsrt Examinanden."

Universitetscommitteens Forflag om Jndfsrelse af en ssriftlig Prsve i Grcefl bifaldtes itte.

2. Med Hensyn til Antallet afCensorerved sx». ruev »rtiuin var Pluraliteten (7 mod 5 St.) af den Formening, at „een Censor i Regele« kan voere tilstroekkelig." Samtlige Lcrrere vare derhos enige i, at „Censorerne bsr vcere Skolemcend," samt, at „bisse bsr tilkaldes fra de forftjellige fuldstcrndige Skoler."

3. ». Bifaldtes eenstemmig. d. Bifaldtes mod 2 St. Derhos vedtoges, deels mod i deels mod 5 St., at Bcegt

af lj ogsaa bürde tillcrggcs Norsk og Mathematik. — Bed en saadan Ordning antoges netop Vcegten i det tilbsrlige Forhold at tilfalde samtlige Skolens vcesentligcrc Fag. Hovedfagene Latin og Norsk ville nemlig da ogsaa faae Ho« vedbetydningen, idet de, hvert med Bcerdien 1^, endvidere begge ere ligelig repr«senterede i Oversocttelsen fr« Latin til Modersmaalet. At derncest den stsrste Vcrgt bor tilloegges det andet af de antike Sprog saavelsom Mathematik, forekommer Pluraliteten at fremgaae saavel af en Sammenstilling med de svrige Fag og Fordringer i bisse som, hvad angaaer Groeff, af Skoleforordningens tz 5.

Ved «. flal tun bemoerkes, at der inden Forsamlingen fremkom Attringer angaaende det Fusselige i, at Hovedcharacteren Aov cootemnenäus künde soges ophoevet navnlig for det Tilfcrlde, at enten Commissionens eller en endnu facilere Characterscrtning maatte blive vedtaaet. Muli> gcns turde ogsaa i Tilfcelde soeregne Hensyn blive at tage til Characterer under temmelig godt. 6. Commissionens Forflag blcv mod 2 St. itte bifaldt. En Pluralitet af 8 St. formecnte derhos, at det med Hensyn til Hovedcharacteren I^kucladilis prse «eteris bürde have sit Forblivende med det nu Bestaaende, medens Minorjteten (4 St.) antog. at Specialcharacteren Godt i mundtligt Fag ikke bürde vcere til Hinder for at obtinere Prcrceteris. — Det forekom Pluraliteten. at Hovedcharacteren „Udmcerket" bor ssges hcevdet vg vcernet oin, saaledcs, at den alene tan blive den ualmindelig modne og ved Kundssaber anbefalede Jng' ling tildeel.

Sluttelig troede man at bürde bcmcerke, at de forsgede Fordringcr i enkelte Fag formeentlig forst ville kunne ventes realiserede efter en passende Tidsftist.

Stavanger Skole har siden dens Omorganisatio» ved Begyndelsen af Skoleaaret 18ZZ havt 71 Real eleu er.

Realcleverncs Antal har staact i folgende Forhold til Antallet af de studerende Elever:

Studerende. Realelever.

1852— 53: 28, hvoraf 9 i overste Latinclasse 22—19.

1853— 54: 36-34, hvoraf 11 i overste Classe 32-26.

1854— 55: 32—33, — 15 i do. do. 24—13.

« ForrigeFortsett »