Sidebilder
PDF

dog saaledes, at i Litr. 6. 0«m«stK««es eller andre attiske Talere antoges, mod 2 St., at bürde udgaac. Pluraliteten fandt bisse Skrifter mindre at egne sig for Skolebehandling navnlig paa Grund af den Historisse Detail, deres Fortolkning medfsrer.

Angaaende Rcvetition af Forfattere hcnvises til, hvad undcr Latin er anfsrt isaahenseende.

L. Grammatik. No. 1 og 2 bifaldtes, dog saa« ledcs, at ikkun dct Allervcrsentligste af Orddannelses^«rcn bsr mcdtages. Bcd No. Metrik, vedtoges Be> mcerkning i Lighed med, hvad der ved latinsk Metrik er anfsrt.

L. Antiqviteter. Commissionens Forsiag blev, mod l St., ikke bifaldt. „Det af grceste Antiqviteter Fornsdne antages at kunne og at ville blive meddeelt under Forfat» tcrl«sningen og gjennem Historien."

0. öiteraturhistorie. Som ved latinsk Litera« turhistorie er bemerket.

L. Mythologie. Bifaldt mod 5 St., der vildehave m saadan Till«gs-Bemcerkning som ved latinskc Antiqviteter.

5. Tydsk. Iste Punkt bifaldtes ccnstcmmig. 2det Plinkt, forsaavidt angaaer Svelser i at overscette fr« Norss til Tydss, bifaldtes med Tillcrg: „navnlig i de lavere Classer og Mellemclasserne."

Jndfsrelse af tydsk Stiil künde ikke vinde nogen af Lcererpersonalets Bifald. „Man kan ikke dm see iwgcn Mo» denhcdsprsve og er meget bange for de Conseqventser, som af en saadan Bestemmelse künde resultere, ligesom man idethcle ikke kan finde samme stemmende med Skoleforord» ningens K 5."

6. Fransk. Istc Punkt eenstemmig bifaldt . 2det Punkt med Tillceg angaaende Svelser i at overscette fra Norsk til Franst: „navnlig i Mellemclasserne." — „De levendeSvrog sTydst og Fransk) maae idethele i de combinerede Sko» lers sverste Classer trcede noget tillurge eller udelukkende indstrcrnkes til Lecturc, hvis tilstrcekkelig Tid flal vindes for andre Fag, som netop her maae fremtrcede med overveiende Fordringer."

7. Engel sk. Eenstemmig bifaldt.

8. Hebraisk. Mod det foreflaaede Maal gjordes ingen Bemcrrkning, medens man dog formeente, at dette Fag, som ikke optaget i Normalplanen for de combinerede Skoler (og saaledes Heller ikke i denne Skoles Grundplan) maatte vcrre samme nvedkommende.

9. Historie og Geographie. Det af Commissionen Bemcrrkede bifaldtes, medens dog 5 St. crklcerede sig derhen, at alene Fcedrenelandets (eller de forcnede Nigers, l St.) Historie og Geographie, og ikke Nordens idethele, bürde behandles med en stsrre Udfsrlighed, hvorhos samme Minontet formeente, at Europas physisse Forhold vare udwrlig nok behandlede i den paapegede Lcrrebog.

1V. Mathematik. Bifaldtes eenstemmig.

ll. Maal for Underviisningen i de combinerede Skolers Realafdeling. Religion. Eenstemmig bifaldt. Norsk. Iste Passus, om ffriftlig Norss, eenjkmmig bifaldt. 2det Passus, om mundtlig Norst, i fslgende Udtryk: „at han gjennem en god Lcesebog har gjort nogct Bekjendtskab med Skjsn-Literaturen." Tydsk og Fransk eenstemmig bifaldt. I Engelsk antogcs, efter For» stag af Larerne i Engelsk og i Tydff (Cand. Neumann og Adjunct Larsen) Fordringcrnc at kunne og at bürde stilles lige med, hvad der i Tydfl er opfsrt. Historie bifaldtes mod 4 St., der vare for, at Ordene „de tre nordiffe Nigers, forneinmelig" bürde udgaae. Geographie. Bifaldtes lige» saa, mod 2 St., der formeente, at Ordene „de tre nordiffe Landes forneinmelig" künde udgaae. Mathematik. Eenstemmig bifaldt, forfaavidt angaaer Arithmetik. For Geometrien? Vedkommende cmtog man, ligcledes eenstemmig, at det bürde hedde: „Det V«sentligste, af den plane Geometrie." Man cmsaae det nemiig for temmelig givet, at der ikke vilde künde udrettes Mere i dette Fag inden Real-Afdelingen. Regning. Eenstemmig bifaldt. Naturhistorie. Maalet antoges, efter Forslag af Loereren i Naturhistorie (Adjunct Bahr) mod 2 St. at bürde opstilles saaledes: „Oversigt over Dyreriget med fuldstcendigere Kjendffab til de moerkeligste. fornemmelig indenlandsse Sloegtcr og Arter samt, saavidt gjsrligt, noget Kjendstab til Botanik og de vigtigste Mineralier." Pluraliteten motiveredes ved den Betragtning, at en nsiagtigere Gjenncmgaaelse af en enkelt naturhistorisk Disciplin maatte ansees mere vcekkende og aandsdannende end et lsseligt Kjendstab til flere Discipliner. Naturloere. Man antog eensteinmigen, at her kun bürde opfsres: „Ele« menterne af Physik." Tegning. Ved det opstillede Maal, havde Skolens Tegnelcrrer, med hvem Rector derom havde confereret. Intet at bemcerke.

12. I Anledning af de opstillede Spsrgsmaal vedto« ges Folgende: eul s. Den senere Jndtrcrden afLatinunderviisningen kan neppe i og for sig tillcegges noget Fortrin. Man ssulde snarere vcere tilboielig til at foretrcrkke den gamle Anordning. Dog maa bcm«rkes, at tilstrcekkelig vidt> gaaende Erfaringcr isaahcnfeende ikke for denne Skoles Ved« kommende tsr paaberaabes, allerhclst da man i ikke faa Latin-Elever har havt saadanne, der enten tidligcre i Skolen eller, for de indtraadte i samme, have havt Latinunderviis« ning, ligefom ingen Elev, der har gjennemgaaet den reor« ganiserede Skole nedenfta, er kommen lcengere end til Begyndelsen af ncestsverste Clasfe. Man troer overhovedet, at den nyere Ordning ogsaa kan gaae an, og loegger under vore sociale Forhold ikke liden B«gt paa den Fcelles-Un« derviisning og F^ttes-Opdragelse, som de combinerede Sko» ler give Anledning til. For Oieblikket troer man idetmindste, at ingen Forandring bsr forcgaae i det nu almindelig Be» staaende. men at en rigere Erfaring bsr ssges erhvervet. K<1 d. Ogsaa her kan Forholdet passere. k6 «. I denne Skoles sverste Realclasse undervises i Handelsfag, nemlig i Bogholderie og Handelsregning, hvortil koinmer Oplysning om fremmede Landes Mynt, Maal og Boegt samt det Aller» vcesentligste af Vezellceren. Handels-Correspondence har kun forsaavidt vceret medtaget, som den har vcrret sat i nogen Forbindelfe med Underviisningen i Engelfl og Tydsk. Da de fleste Real-Elever gaae over til Handel og Ssfart, ansees Bibeholdelsen af den her stedsindende Handclsunderviis» ning at voere af scer Bechdning for Stedet og dets Skole. Jmidlertid troer man not, at nogen Jndflroenkning i de for Bogholderie med Tilhsrende scrrstilt opferte Timer vil kunne foregaae, hvorved Real-Eleverne, hvad ikke hidtil har v»ret Tilfceldet, ville kunne nyde fuld Mathematik-Undcr> viisning sammen med de studerende Elcver. 6. vil swrflilt blive besvaret af Rector.

Reglementsbeftemmelser for Lxamen srtium.

1. Bifaldtes eenstemmig. Den tidligere ved Maalet for striftlig Norfs antydede Tillcrgs-Bemoerkning, som her formelles at have sin rette Plads, vedtoges med 6 mod 6 St., saalydende: „Den ene af de ftnftlige Opgaver i Modersmaalet ved ex»meri srtwrn bsr altid vare af den Beskaffenhed, at den falder indenfor den Kreds af Kundskaber og Forestillinger, hvon dm for Skolerne foressrevne Under» viisning maa forudsoettes at have indfsrt Examinanden."

Universitetscommitteens Fvrslag om Jndfsrelse af en skriftlig Prsve i Groefl bifaldtes ikke.

2. Med Henfyn til Antallet afCensorerved ex», men srtium var Pluraliteten (7 mod 5 St.) af denFormening, at „een Censor i Regel en kan vcrre tilstroekkelig." Samtlige Leerere vare derhos enige i, at „Censorerne bsr vare Skolemcrnd," samt, at „disse bsr ttlkaldes fta de forssjellige fuldstcendige Skoler."

3. s. Bifaldtes eenstemmig. d. Bifaldtes mod 2 St. Derhos vedtoges, deels mod i deels mod 5 St., at Voegt

af iz ogsaa bürde tillcrgges Norf! og Mathematik. — Beb en saadan Ordning cmtoges netop Vcrgten i det tilbsrlige Forhold at tilfalde samtlige Skolens voesentligerc Fag. Hovedfagene Latin og Norss ville nemiig da ogsaa faae Ho» vedbetydningen. idet de, hvert med Vcerdien l^, endvidere begge ere ligelig repr«senterede i Oversocttelsen fr« Latin til Modersmaalet. At derncest den stsrste Vcrgt bor tilloegges det andet af de antike Sprog saavelsom Mathematik, forekommer Pluraliteten at fremgaae saavel af en Sammenstilling med de svrige Fag og Fordringer i bisse som, hvad angaaer Groeff, af Skoleforordningens tz 5.

Ved «. flal tun bemoerkes, at der inden Forsamlingen fremkom Attringer angaaende det Fusselige i, at Hovedcharacteren Aov cootemnenäus künde soges ophoevet navnlig for det Tilfcrlde, at enten Commissionens eller en endnu facilere Characterscrtning maatte blive vedtaaet. Muli> gcns turde ogsaa i Tilfcelde soeregne Hensyn blive at tage til Characterer under temmelig godt. 6. Commissionens Forflag blcv mod 2 St. itte bifaldt. En Pluralitet af 8 St. formecnte derhos, at det med Hensyn til Hovedcharacteren I^kucladilis prse «eteris bürde have sit Forblivende med det nu Bestaaende, medens Minorjteten (4 St.) antog. at Specialcharacteren Godt i mundtligt Fag ikke bürde vcere til Hinder for at obtinere Prcrceteris. — Det forekom Pluraliteten. at Hovedcharacteren „Udmcerket" bor ssges hcevdet vg vcernet oin, saaledcs, at den alene tan blive den ualmindelig modne og ved Kundssaber anbefalede Jng' ling tildeel.

Sluttelig troede man at bürde bcmcerke, at de forsgede Fordringcr i enkelte Fag formeentlig forst ville kunne ventes realiserede efter en passende Tidsftist.

Stavanger Skole har siden dens Omorganisatio» ved Begyndelsen af Skoleaaret 18ZZ havt 71 Real eleu er.

Realcleverncs Antal har staact i folgende Forhold til Antallet af de studerende Elever:

Studerende. Realelever.

1852— 53: 28, hvoraf 9 i overste Latinclasse 22—19.

1853— 54: 36-34, hvoraf 11 i overste Classe 32-26.

1854— 55: 32—33, — 15 i do. do. 24—13.

« ForrigeFortsett »