dog saaledes, at i Litr. d. Demosthenes eller andre attiske Talere antoges, mod 2 St., at burde udgaae. Pluraliteten fandt disse Skrifter mindre at egne sig for Skolebehandling navnlig paa Grund af den historiske Detail, deres Fortolkning medfører.

Angaaende Repetition af Forfattere henvises til, hvad under Latin er anført isaahenseende.

B. Grammatik. No. 1 og 2 bifaldtes, dog saaledes, at ikkun det Allervæsentligste af OrddannelsesLæren bør medtages. Ved No. 3, Metrik, vedtoges Bemærkning i Lighed med, hvad der ved latinsk Metrik er anført.

C. Antiqviteter. Commissionens Forslag blev, mod 1 St., ikke bifaldt. Det af græske Antiqviteter Fornødne antages at kunne og at ville blive meddeelt under Forfatterlæsningen og gjennem Historien."

D. Literaturhistorie. Som ved latinsk Litera turhistorie er bemærket.

E. Mythologie. Bifaldt mod 5 St., der vilde have en saadan Tillægs-Bemærkning som ved latinske Antiqviteter. 5. Tydsk. 1ste Punkt bifaldtes eenstemmig. 2det Punkt, forsaavidt angaaer Svelser i at oversætte fra Norsk til Tydsk, bifaldtes med Tillæg: navnlig i de lavere Classer og Mellemclasserne."

Indførelse af tydsk Stiil kunde ikke vinde nogen af Lærerpersonalets Bifald. „Man kan ikke deri see nogen Modenhedsprøve og er meget bange for de Conseqventser, som af en saadan Bestemmelse kunde resultere, ligesom man idethele ikke kan finde samme stemmende med Skoleforordningens § 5."

6. Fransk. 1ste Punkt eenstemmig bifaldt; 2det Punkt med Tillæg angaaende Øvelser i at oversætte fra Norsk til Fransk: navnlig i Mellemclasserne." De levende Sprog (Tydsk og Fransk) maae idethele i de combinerede Skolers øverste Classer træde noget tilbage eller udelukkende indskrænkes til Lecture, hvis tilstrækkelig Tid skal vindes for

andre Fag, som netop her maae fremtræde med overveiende Fordringer."

7. Engelsk. Eenstemmig bifaldt.

8. Hebraisk. Mod det foreslaaede Maal gjordes ingen Bemærkning, medens man dog formeente, at dette Fag, som ikke optaget i Normalplanen for de combinerede Skoler (og saaledes heller ikke i denne Skoles Grundplan) maatte være samme uvedkommende.

9. Historie og Geographie. Det af Commissionen Bemærkede bifaldtes, medens dog 5 St. erklærede sig derhen, at alene Fædrenelandets (eller de forenede Rigers, 1 St.) Historie og Geographie, og ikke Nordens idethele, burde behandles med en større Udførlighed, hvorhos samme Minoritet formeente, at Europas physiske Forhold vare udførlig nok behandlede i den paapegede Lærebog.

10. Mathematik. Bifaldtes eenstemmig.

11. Maal for Underviisningen i de combinerede Skolers Realafdeling. Religion. Eenstemmig bifaldt. Norsk. 1ste Passus, om skriftlig Norsk, eenstemmig bifaldt. 2det Passus, om mundtlig Norsk, i følgende Udtryk: „at han gjennem en god Læsebog har gjort noget Bekjendtskab med Skjøn-Literaturen." Tydsk og Fransk eenstemmig bifaldt. I Engelsk antoges, efter Forslag af Lærerne i Engelsk og i Tydsk (Cand. Neumann og Adjunct Larsen) Fordringerne at kunne og at burde stilles lige med, hvad der i Tydsk er opført. Historie bifaldtes mod 4 St., der vare for, at Ordene de tre nordiske Rigers, fornemmelig" burde udgaae. Geographie. Bifaldtes ligesaa, mod 2 St., der formeente, at Ordene de tre nordiske Landes fornemmelig" kunde udgaae. Mathematik. Eenstemmig bifaldt, forsaavidt angaaer Arithmetik. For G eometriens Vedkommende antog man, ligeledes eenstemmig, at det burde hedde: Det Væsentligste, af den plane Geometrie." Man ansaae det nemlig for temmelig givet, at der ikke vilde kunde udrettes Mere i dette Fag inden Real-Afdelingen. Regning. Eenstemmig bifaldt. Naturhistorie.

Maalet antoges, efter Forslag af Læreren i Naturhistorie (Adjunct Bahr) mod 2 St. at burde opstilles saaledes: „Oversigt over Dyreriget med fuldstændigere Kjendskab til de mærkeligste, fornemmelig indenlandske Slægter og Arter samt, saavidt gjørligt, noget Kjendskab til Botanik og de vigtigste Mineralier." Pluraliteten motiveredes ved den Betragtning, at en noiagtigere Gjennemgaaelse af en enkelt naturhistorisk Disciplin maatte ansees mere vækkende og aandsdannende end et løseligt Kjendskab til flere Discipliner. Naturlære. Man antog eenstemmigen, at her kun burde opføres: „Elementerne af Physik." Tegning. Ved det opstillede Maal, havde Skolens Tegnelærer, med hvem Rector derom havde confereret, Intet at bemærke.

12. I Anledning af de opstillede Spørgsmaal vedtoges Folgende: ad a. Den senere Indtræden af Latinunderviisningen fan neppe i og for fig tillægges noget Fortrin. Man skulde snarere være tilbøielig til at foretrække den gamle Anordning. Dog maa bemærkes, at tilstrækkelig vidtgaaende Erfaringer isaahenseende ikke for denne Skoles Vedkommende tør paaberaabes, allerhelst da man i ikke faa Latin Elever har havt saadanne, der enten tidligere i Skolen eller, før de indtraadte i samme, have havt Latinundervisning, ligesom ingen Elev, der har gjennemgaaet den reorganiserede Skole nedenfra, er kommen længere end til Begyndelsen af næstøverste Classe. Man troer overhovedet, at den nyere Ordning ogsaa kan gaae an, og lægger under vore sociale Forhold ikke liden Vægt paa den Fælles-Undervisning og Fælles-Opdragelse, som de combinerede Skoler give Anledning til. For Dieblikket troer man idetmindste, at ingen Forandring bør foregaae i det nu almindelig Bestaaende, men at en rigere Erfaring bør søges erhvervet. ad b. Ogsaa her kan Forholdet passere. ad c. I denne Skoles øverste Realclasse undervises i Handelsfag, nemlig i Bogholderie og Handelsregning, hvortil kommer Oplysning om fremmede Landes Mynt, Maal og Vægt samt det Allervæsentligste af Vexellæren. Handels-Correspondence har kun

forsaavidt været medtaget, som den har været sat i nogen Forbindelse med Undervisningen i Engelsk og Tydsk. Da de fleste Real-Elever gaae over til Handel og Søfart, ansees Bibeholdelsen af den her stedfindende Handelsunderviisning at være af sær Betydning for Stedet og dets Skole. Imidlertid troer man nok, at nogen Indskrænkning i de for Bogholderie med Tilhørende særskilt opførte Timer vil kunne foregaae, hvorved Real-Eleverne, hvad ikke hidtil har været Tilfældet, ville kunne nyde fuld Mathematik-Undervisning sammen med de studerende Elever. d. vil særskilt blive besvaret af Rector.

Reglementsbestemmelser for Examen artium.

1. Bifaldtes eenstemmig. Den tidligere ved Maalet for skriftlig Norsk antydede Tillægs-Bemærkning, som her formenes at have sin rette Plads, vedtoges med 6 mod 6 St., saalydende: Den ene af de skriftlige Opgaver i Modersmaalet ved examen artium bør altid være af den Beskaffenhed, at den falder indenfor den Kreds af Kundskaber og Forestillinger, hvori den for Skolerne foreskrevne Undervisning maa forudsættes at have indført Examinanden.“

Universitetscommitteens Forslag om Indførelse af en skriftlig Prøve i Græsk bifaldtes ikke.

2. Med Hensyn til Antallet af Censorer ved examen artium var Pluraliteten (7 mod 5 St.) af den Formening, at een Censor i Regelen kan være tilstrækkelig.“ Samtlige Lærere vare derhos enige i, at „Censorerne bør være Skolemænd,“ samt, at „disse bør tilkaldes fra de forskjellige fuldstændige Skoler."

3. a. Bifaldtes eenstemmig. b. Vifaldtes mod 2 St. Derhos vedtoges, deels mod 1 deels mod 5 St., at Vægt af 11 ogsaa burde tillægges Norsk og Mathematik. — Ved en saadan Ordning antoges netop Vægten i det tilbørlige Forhold at tilfalde samtlige Skolens væsentligere Fag. Hovedfagene Latin og Norsk ville nemlig da ogsaa faae Hovedbetydningen, idet de, hvert med Værdien 14, endvidere

begge ere ligelig repræsenterede i Oversættelsen fra Latin til Modersmaalet. At dernæst den største Vægt bør tillægges det andet af de antike Sprog saavelsom Mathematik, forekommer Pluraliteten at fremgaae saavel af en Sammenstilling med de øvrige Fag og Fordringer i disse som, hvad angaaer Græsk, af Skoleforordningens § 5.

Ved c. skal kun bemærkes, at der inden Forsamlingen fremkom Yttringer angaaende det Ønskelige i, at Hovedcharacteren Non contemnendus kunde søges ophævet navnlig for det Tilfælde, at enten Commissionens eller en endnu facilere Charactersætning maatte blive vedtaget. Muligens turde ogsaa i Tilfælde særegne Hensyn blive at tage til Characterer under temmelig godt. d. Commissionens Forslag blev mod 2 St. ikke bifaldt. En Pluralitet af 8 St. formeente derhos, at det med Hensyn til Hovedcharacteren Laudabilis præ ceteris burde have fit Forblivende med det nu Bestaaende, medens Minoriteten (4 St.) antog, at Specialcharacteren Godt i mundtligt Fag ikke burde være til Hinder for at obtinere Præceteris. - Det forekom Pluraliteten, at Hovedcharacteren Udmærket" bør søges hævdet og værnet om, saaledes, at den alene kan blive den ualmindelig modne og ved Kundskaber anbefalede Yngling tildeel.

Sluttelig troede man at burde bemærke, at de forøgede Fordringer i enkelte Fag formeentlig først ville kunne ventes realiserede efter en passende Tidsfrist.

Stavanger Skole har siden dens Omorganisation ved Begyndelsen af Skoleaaret 1833 havt 71 Realelever. Realelevernes Antal har staaet i følgende Forhold til Antallet af de studerende Elever:

Studerende.

Realelever.

1852-53: 28, hvoraf 9 i øverste Latinclasse 22-19.

1853-54:

36-34, hvoraf 11 i øverste Classe 1854-55: 32-33,

32-26.

15 i do. do.

24-13.