Studerende.

Realelever.

1855-56: 41-38, hvoraf 12-11 i øverste Classe 17-15.

Af Realeleverne have været i Skolen

under 1 Aar. 1 til 2 Mar. 2 til 3 Mar. 3 til 4 Aar. 4 til 42 Aar. 28. ... 19

14.

6.

4 71.

En saadan Opgave giver imidlertid et mindre rigtigt Begreb om Elevernes Stilling i Skolen og falder just ikke ganske sammen med Commissionens Opstilling efter Aar i Stolen. Det maa nemlig bemærkes, at Stavanger Skole allerede for Omorganisationen var en combineret lærd og Borgerskole" med 2 combinerede Classer. Fra disse gif da ved Omorganisationen flere Elever over i den nye Skoles saavel 2den som 1ste Realclasse, ligesom ved Reorganisationen eller strax efter samme Optagelse fandt Sted af flere Elever, der ansaaes for viderekomne, hvorhos enkelte studerende Elever, navnlig af 2den Latinclasse, ere blevne Realdisciple i deres tidligere Classe. Man troer derfor at burde forsøge en anden, om end noget vidtløftigere, Opstilling af Realeleverne fra Reorganisationen af, idet man, saavel med Hensyn til det Forhold mellem Realdisciple i de 3 første og i de 3 sidste Aar, der fremgaaer af det Foregaaende, som med Hensyn til den i det Efterfølgende forekommende længere Hensidden i samme Classe for enkelte Elever, maa gjøre opmærksom paa, at Overgangen fra den ældre til den nye Skole neppe var tilstrækkelig skarp, ligesom Opflytningen ved Udløbet af første Skoleaar ved Savnet af en 3die Fællesclasse blev temmelig forrykket. Først i de Par sidste Aar er efter tilbagelagt Overgangstid et mere normalt Forhold indtraadt.

De opførte 71 Elever have tilbragt følgende Tid i Classerne

i 1 Mealclasse (fra 1856 deelt i 1 og 2). 2 Mealclasse (fra 1856 benævnet 3).

2 Realclasse har altsaa havt 26 Elever, hvoraf 4 i 2 Aar og derover, 11 i 1 à 2 Aar og 11 under 1 Aar. I 1 Realclasse alene har da været 45 Elever, hvoraf 9 i 2 Aar og derover, 12 i 1 à 2 Aar og 24 under 1 Aar.

Ved denne Fremstilling er man formeentlig kommen den af Commissionen forlangte Opgave nærmere.

Med Hensyn til Elever under 1 Aar i Skolen bemærkes, at af Antallet 24 ere 13 for Aar siden opflyttede fra 4de Fællesclasse og 9 af disse fremdeles i Skolen. Ligesaa er derunder indbefattet 2 Elever, hvis Fædre forflyt tedes til Embedsstilling andetsteds, 2 Elever, der i Skolens første Tid bleve som mindre modne nedflyttede til Fællesclasse (hvor de senere forbleve), og endvidere 1 til Studering i Skolen overgaaen Elev.

Til yderligere Oplysning af Forholdet Realelever be

træffende tilføies endelig navnlig paa Grund af den for Stavanger Skole særegne Overgangstilstand - en Angivelse af, i hvilken Alder Eleverne ere udtraadte af Skolen. Idet man da fra de fornævnte 71 naturligviis fradrager den de 1ste Januar 1858 i Skolen tilbageværende 18 Elever, endvidere nedflyttede 2, ved Forflytning udgaaede 3 og til Studering inden Skolen overgaaede 2, ialt 25, befindes af de resterende 46 at være udtraadte:

i Alderen fra 12 til 13 Mar. 13–14. 14-15. 15-16. 16-17. 17–18. 19-20. 1..... 6. . 8 . . 15..9..6... 1-46.

Af disse 46 ere overgaaede til

Solivet (eller derfor bestemte) .

Handel (eller derfor bestemte)
hvoraf 2 i udlandet.

(Om 1 af disse haves ei fuld Vished.)
Som Navigationslærer er ansat .
Optagen som Søcadet 1, bestemt dertil 1
Til Haandværk overgaaen

Til Polytechnisk Institut eller derfor bestemte .
Rimeligviis bestemt til at indtræde paa mechanisk
Værksted.

Ansatte som Telegraphister

Rimeligvis bestemt dertil

Gaaen over til Studeringer efter Udtrædelse af
Skolen

20

11

De i Skolen tilbageværende 18 Realister ere formeentlig paa et Par Undtagelser nær bestemte for Handel eller Cofart.

Betænkning

fra Bergens lærde Skole, dat. 8de Febr. 1859.

(Underskrevet: H. Holmboe. S. D. Schenning. C. A. Bjerset. N. Loberg. Jordan. Henrichsen. W. Reehorst. J. K. Christie.)

Under 12 Januar d. A. har det ærede Ephorat efter Foranledning af det Kongelige Departement for Kirke- og Undervisningsvæsenet begjært sig meddeelt Kathedralskolens

Rectors og Læreres Betænkning over et foreløbigt Forslag til reglementariske Bestemmelser for Undervisningen i de lærde Skoler og for examen artium, udfærdiget af den desangaaende nedsatte Kongelige Commission. Til at efterkomme denne Opfordring have Skolens Lærere i flere Møder discuteret de herhen hørende Spørgsmaal og Resultatet deraf giver man sig den Ære herved tjenstligst at meddele.

Forinden man imidlertid paabegynder Bemærkningerne ved de specielle Maal for Undervisningen i de enkelte Fag, troer man det hensigtsmæssigt kortelig at udtale sig om det rigtignok blot til de combinerede Skolers Lærere stilede Spørgsmaal om, hvorvidt den hidtil vundne Erfaring synes at tale for Hensigtsmæssigheden af den senere Indtrædelse af Latinundervisningen; thi en saadan Erfaring formene flere blandt os Lærere ogsaa at have kunnet gjøre uden just at have været Lærer ved nogen af de nævnte Skoler. Det er her iffe Stedet paany at afhandle det saa ofte undersøgte Spørgsmaal om det latinske Sprogs Beqvemhed som Grundlag for al Sprogundervisning; thi hvad derom kan siges, er udentvivl tilstrækkelig bekjendt for alle dem, der maatte faae Indflydelse paa denne Sags Afgjørelse, hvortil kommer, at det foreliggende Udkast synes at afgjøre Sagen derhen, at det latinske Sprog bør beholde sin hidtil hafte Plads som Grundlag for i det mindste de unge Menneskers forberedende Dannelse, der ere bestemte til at afgaae til Universitetet, hvilket aldeles stemmer med, hvad den herværende Skoles Lærere antage. Men er man end enig heri, kan man dog være af meget ulige Mening om, paa hvilket Stadium Undervisningen i det latinske Sprog bør indtræde. I denne Henseende have Flere af os haft megen Anledning til at gjøre den Erfaring, at Kjendskab til det latinske Sprog i høi Grad letter al anden Sprogundervisning og giver den en Grad af Sikkerhed, som kun vanskelig og næsten aldrig tilfulde opnaaes paa anden Vei, og at selv en Undervisning i det latinske Sprog, der er standset paa et meget lavt Trin, i denne Henseende bærer rigelige Frugter, saa at selv saa

danne Elever, som fra Fælledsclasserne i de combinerede Skoler gaae over til Realclasserne, ikke vilde have Grund til at ansee den paa det latinske Sprog anvendte Tid forspilt. Af Mennesker, der allerede tidligt gik over fra en lærd Skole til enten offentlig eller privat Undervisning, have vi ofte hørt udtalt, at den Smule Latin, de have lært, gav dem en betydelig Lettelse i deres øvrige Undervisning, og seer man nu hen til, at de Par første Skoleaar allermindst ere skikkede til eller bør være beregnede paa Indsamlingen af et Kundskabsforraad, men derimod hovedsageligen ere bestemte til at gjøre Eleverne skikkede til senere at opfatte og tilegne sig, hvad der foredrages, saa synes det os klart, at man burde beholde Undervisningen i Latin, allerhelst for de første Skoleaar. Troer man derimod iffe at kunne paalægge alle Elever at gjøre Bekjendtskab med Latinen til Grundlag for Sprogundervisning, saa synes det, som om Undervisningen deri er opgiven for den almindelige Skole og er henlagt som en Del af den særlige Kundskab, der kræves af dem alene, som agte at fortsætte sine Studier ved Universitetet. Den blotte formative Dannelse maa da blive at søge igjennem et andet Undervisningsstof end det latinske Sprog; men dette skeer kun halvt, naar man lader Undervisningen deri begynde allerede ved det fyldte tolvte Aar. Erfaring har nemlig ogsaa lært os, at Mennesker, hvis Sjele ere modnede ved anden hensigtsmæssig Underviisning, i faae Aar have med Lethed tilegnet sig det Forraad af Kundskab i Latin, som har været frævet til examen artium. Vi troe derfor, at man i Planen for Undervisningen i alle høiere Skoler burde gaae ud fra, at der begyndes med Latin ved det fyldte 10de Aar; men, hvis man troer at kunne forlade dette, som vist maa antages at have været Meningen med Forordningen af 7de Mai 1809 (se §§ 4, 5 og 60) og som i en lang Tid blev fulgt, saa er Hensigten med Latinundervisningen aldeles forandret, og i saa Fald troe vi det rigtigt, at den udsættes endnu længere end af Commisfionen foreslaaet. En af Lærerne er dog af den Formening,