Sidebilder
PDF

Sluderende. Realelever.

18S5-S6: 41—38, hvoraf 12-11 isverste'Classe 17-15.

1856 - 57: 37-38, - 7 i do. do. 22-11.

1857 - 58: 38, 1« i do. do. 23-18.

(1 Januar 1858).

Af Realeleverne have vceret i Skalen

u»dn I »ar. I tll L «ar. s t!l S Aar. 3 tll 4 Aar. 4 til 4", Aar,

28 ... . 19 14 ... . 6 4 -71.

En saadcm Opgave giver imidlertid et mindre rigtigt Begreb om Elevernes Stilling i Skalen og falber just ikke ganste sammen med Cominissionens Opstilling efter Aar i Stolen. Det maa nemlig bemcerkes, at Stavanger Skole allerede for Omorganisationen var en combineret .,l«rd og Borgerffole" med 2 combinerede Classcr, Fra bisse gik da »ed Omorganisationen flere Elever over i den nye Skoles sciavel 2den som Iste Realclasse, ligesom vcd Reorganisationen eller strar efter samme Optagelse fandt Sted af flere Elever, der ansaaes for viderckomne, hvorhos enkelte studerende Elever, navnlig af 2den Latinclasse, ere blevne Nealdisciple i deres tidligere Classe. Man troer derfor at bürde forssge m anden, om end noget vidtlsftigere, Opstilling af Realeleverne fra Reorganisationen af, idet man, saavel med Hensyn til det Forhold mellem Realdisciple i de 3 forste og i de Z sidste Aar, der fremgaaer af det Foregaaende, som med Hensyn til den i det Eftersslgende forekommende lcengere bensidden i samme Classe for enkelte Elever, maa gjsre opmoerksom paa, at Overgangen fra den celdre til den nye Skole neppe var tilstrcettelig ssarp, ligesom Opflytningen ved Udlobet af forste Skoleaar ved Savnet af en 3die Fcellesclasse blev temmelig forrykket. Forst i de Par sidste Aar er efter tilbagelagt Overgangstid et mere normalt Forhold indtraadt.

De opfsrte 71 Elever have tilbragt folgende Tid iClasseme

[ocr errors][table][merged small]

2 Realclasse har altsaa havt 26 Elever, hvoraf 4 i 2 Aar og derover, 11 i 1 5 2 Aar og 11 under 1 Aar.

I 1 Realclasse alene har da voeret 45 Elever, hvoraf 9 i 2 Aar og derover, 12 i I 5 2 Aar og 24 under 1 Aar.

Ved denne Fremstilling er man formeentlig kommen den af Kommissionen forlangte Opgave noermcre.

Med Hensyn til Elever under 1 Aar i Stolen bemcer» kes, at af Antallet 24 ere 13 for z Aar siden opftyttede fta 4de Foellesclasse og 9 af disfe ftemdeles i Skolen. Li» gesaa er derunder indbefattet 2 Elever, hvis Fcrdre forflyttedes til Embedsstilling andetsteds, 2 Clever, der i Skolens forste Tid bleve som mindre modne nedflyttede til Foellesclasse (hvor de senere forbleve), og endvidere 1 til Studering i Skolen overgaaen Elev.

Til yderligere Oplysning af Forholdet Realelever be» trceffende tilfsies endelig — navnlig paa Grund af den for Zravanger Skole soeregne Overgangstilstand — en Angivelse af, i hvilken Alder Eleverne ere udtraadte af Skolen. Jdet man da fr« de forncevnte 71 naturligviis fradrager den de Iste Januar 1858 i Skolen tilbagevcerende 18 Elever, endvidere nedsiyttede 2, ved Forflytning udgaaede 3 og til Swdering inden Skolen overgaaede 2, ialt 25, befindes af de resterende 46 at vcere udtraadte:

>m«nn fta IStil lS»«. lS-14. I4-IS, 1S-1«. 1S-I7, N-18. I9-SU

1 6 . . 8 . . 15 . . 9 . . 6 . . . 1-46.

Af disse 46 ere overgaaede til

Sslivet (eller derfor besternte) 20

Handel (eller derfor besternte) 11

hvoraf 2 i Udlandet.

(Om 1 af disse haves ei fuld Vished.)

Som Navigationsloerer er ansät 1

Optagen som Sscadet 1, bestemt dertil 1 . . . 2

Til Haandvcerk ovcrgaaen 2

Til Polytechnifl Institut eller derfor bestemte . . 5
Rimcligviis bestemt til at indtrcrde paa mechanisk

Vcerksted 1

Ansatte som Telegraphister 2

Rimeligviis bestemt dertil 1

Gaaen over til Studeringer efter Udtroedelse af

Skolen ^ 1^

46

De i Skolen tilbagevcerende 18 Realister ere formeentlig paa et Par Undtagelser ncrr bestemte for Handel eller Ssfart.

Betcrnkning

fta Bergcns lcerde Skole, dat. 8dc Febr. I8S8.

(Uriderstrevet: H, Holmboe, S, O, Schsnning, S, A, Bjorskt, N, Lobecg, Jordan. Henrichsen. W. Reehorst. Z. K. Ehrisiik.)

Under 12 Januar d. A. har det «rede Ephorat efter iManledning af det Kongelige Departement for Kirke- og Undewiisningsvcesenet begjcert sig meddeelt Kathedralflolens Rectors og Leereres Bcteenkning over et forelsbigt Forslag til reglementarifle Bcstemmelser for Underviisningen i de lcerde Skolcr og for «xninen »itiuin, udfeerdiget af den deseingaaende nedsatte Kongelige Commission. Til at efterkomme denne Opfordring haue Skolens Leerere i flere Msder discuteret de hcrhen hsrende Spsrgsmaal og Resultatet deraf givcr man sig den ?Erc hervcd tjenstligst at meddele.

Forinden man imidlertid paabegynder Bemcrrkningerne ved de spccielle Maal for Underviisningen i de enkelte Fag, troer man det hensigtsmcessigt kortelig at udtale sig om det rigtignok blot til de combinerede Skolers Leerere stilede' Spsrgsmaal om, hvorvidt den hidtil vnndne Erfaring synes at tale for Hensigtsincessigheden af den feuere Jndtrcedelse af Latinunderviisningcn; thi en saadan Erfaring formcnc flere blandt os Leerere ogsaa at have kunnet gjsre uden just at have vceret Leerer ved nogen af de ncevnte Skoler. Det er her itte Stedet paany at afhandle det saa ofte undcrssgte Spsrgsmaal om det latinfle Sprogs Beqvenchcd som Grundlag for al Sprogunderviisning; thi hvad derom kan sigcs, er udentvivl tilstrcekkelig bekjendt for alle dem, der inaatte faae Jndflydelse paa denne Sags Afgjsrelfe, hvortil kommer, at det foreliggende Udkast synes at afgjore Sagen derhen, at det latinfle Sprog bsr beholde sin hidtil hafte Plads som Grundlag for i det mindste de unge Menneskers forbercdende Dannelfe, der ere bestemte til at afgaae til Universitetet, hvilket aldeles stemmer med, hvad den hervcerende Skoles Leerere antage. Men er man end enig heri, kan man bog vcere af meget ulige Mening om, paa hvilket Stadium Underviisningen i det latinfle Sprog bsr indtroede. I denne Henseende have Flere af os Haft megen Anledning til at gjsre den Erfaring, at Kjendflab til det latinfle Sprog i hsi Grad letter al anden Sprogunderviisning og giver den en Grad af Sikkerhed, som kun vanfleiig og ncesten aldrig tilfulde opnaacs paa anden Vei, og at selv en Underviisning i det latinfle Sprog, der er standsct paa et meget lavt Trin, i denne Henseende beerer rigeligc Frugter, saa at selv saa

danne Elever, som fta Fcelledsclasserne i de combinerede Skoler gaae over til Realclasserne, ikke vilde have Grund til at ansee den paa det latinske Sprog anvendte Tid for» spilt. Af Mennesker, der allerede tidligt gik over fra en lcerd Skole til enten offentlig eller privat Underviisning, have vi ofte hsrt udtalt, at den Smule Latin, de have loert, gav dem en betydelig Lettelse i deres svrige Underviisning, og seer man nu hen til, at de Par forste Skoleaar allermindst ere skikkede til eller bor vcere beregnede paa Jndsamlingen af et Kundssabsforraad, men derimod hovedsageligen ere bestemte til at gjsre Eleverne ssikkede til senere at opfatte og rilegne fig, hvad der foredrages, saa synes det os klart, at man bürde beholde Underviisningen i Latin, allerhelst for de ferste Skoleaar. Troer man derimod ikke at kunne paa» loegge alle Elever at gjsre Bekjendtskab med Latinen til Grundlag for Sprogunderviisning, saa synes det, som om Underviisningen den er opgiven for den almindelige Skole og er henlagt som en Del af den soerlige Kundskab, der kroeves af dem alene, som agte at fortsoette sine Studier ved Universitetet. Den blatte formative Dannelse maa da blive at ssge igjennem et andet Underviisningsstof end det latinsse Sprog; men dette ffeer kun halvt, naar man lader Underviisningen den begynde allerede ved det fyldte tolvte Aar. Erfaring har nemlig ogsaa loert os, at Mennesker, hvis Sjele ere modnede ved cmden hensigtsmcessig Underviisning, i faae Aar have med Lethed tilegnet sig det Forraad af Kundstab i Latin, som har vceret kroevet til examön artinm. Vi troe derfor, at man i Planen for Underviisningen i alle hsiere Skoler bürde gaae ud fra, at der begyndes med Latin ved det fyldte 10de Aar; men, hvis man troer at kunne forlade dette, som vist maa antages at have vceret Menin» gen med Forordningen af 7de Mai 1809 (se §H 4, 5 og 6«) og som i en lang Tid blev fulgt, saa er Hensigten med La° tinunderviisningen aldeles forandrct, og i saa Fald troe vi det rigtigst, at den udscettes endnu lcengere end af Commisfionen foreslaaet. En af Lcererne er dog af den Formening,

« ForrigeFortsett »