Sidebilder
PDF
ePub

at det vil være gavnligt i ethvert Tilfælde at udsætte med den latinske Undervisning saa kort Tid som muligt. Hvad vi Alle ansee for en Hovedsag er, at Undervisningen i de første Skoleaar kunde concentreres paa saa faae Fag som muligt. Vi gaae nu over til at betragte disse:

Ad. 1. Flerheden af os og deriblandt Læreren i Religion er af den Formening, at, hvis der kan vindes mere Tid end hidtil for Undervisningen i dette Fag, da bør denne hellere anvendes til en dybere Indtrængen i den Lutherske Kirkes Lære især gjennem et nærmere Kjendskab til Skriften selv og, saavidt muligt, i Grundsproget, end til at optage nogen Del af Kirkehistorien som særskilt Sag.

2. Med Hensyn til det her fastsatte Maal for Underviisningen i Norsk ere vi af den Mening, at de Ord: „samt, at han har erhvervet et Overblik over den norske og danske Literaturs Historie og Bekjendtskab til de vigtigste af Skjønliteraturens Forfattere ved Læsning af et passende Udvalg af deres Værker" bør udgaae. Der er vel nemlig ikke tænkt paa nogen mundtlig Prøve i dette Fag ved examen artium og i saa Fald sættes ved denne Fordring til Skolerne disses Elever i et andet Forhold end Privatisterne, som ganske kunne lade hiin Fordring upaaagtet. Som pædagogisk Vink ville disse Ord være overflødige for den Lærer, som maatte dele Anskuelse med Commissionen, og som en trykkende Byrde for den Lærer, der ikke maatte være i dette Tilfælde. Og hvad Tingen selv angaaer, da nære vi megen Tvivl om, at det literaire Bekjendtskab, der af Eleven vilde erhverves som Følge af ham foreskrevne Pensa i Skolen, vilde isandhed blive frugtbringende og ikke snarere kun tjene til at sætte ham istand til at tale med om, hvad han dog i Grunden ikke veed. Den mere aandeligt begavede Elev derimod vil vist ikke undlade at erhverve sig paa egen Haand denne Kundskab. Naar der tales om at læse et udvalg af flere Forfatteres Værker, da tvivle vi om, at dertil kan blive Tid i Skolen; men, saavidt det uden Tilsidesættelse af andre mere paatrængende Hensyn lader sig gjøre, vil vist ingen

Lærer endog uden Paalæg derom undlade det. Det forekommer os derfor, at her kun kan være Tale om at lede Elevernes Privatlæsning.

3. Vi mene, at det Pensum i Latin, som er foreslaaet, uden Vanskelighed vil kunne naaes, hvis der herefter tildeles Latinen omtrent ligesaa mange Undervisningstimer som hidindtil, uanseet, om Undervisningen begynder først med det fyldte tolvte, eller, som vi da hellere vilde troe rigtigt, med det fyldte fjortende Aar. Men hvis Undervisningen begynder med det tolvte Aar, turde Overgangen fra den ene til den anden af de her nævnte Forfattere befindes mindre passende, og begynder den med det 10de Aar endog uudførlig, hvorfor vi helst holde os til den gamle Læreplan. Optagelsen i Lectionscatalogen af flere Brudstykker af Sølvalderens Skribenter vil medføre nogen Vanskelighed, hvis ikke en passende Chrestomathi deraf maatte blive udgiven; men at afslutte Undervisningen med en Chrestomathi forekommer os ikke hensigtsmæssig. Et frit Valg imellem de Nævnte finde vi derimod mere passende. Vi finde derhos den Lettelse, som man rimeligvis har tiltænkt Dimittenderne ved at fastsætte, at de blot skulle blive examinerede i, hvad der af dem er bleven læst i de to sidste Aar, at være af ringe Betydenhed, hvorimod vi troe, at der vil tabes meget ved, at det, de tidligere have læst, ikke bliver repeteret. Om Repetitionens Vigtighed formode vi enhver Skolemand er enig, og den Forøgelse, som denne vilde kræve, vilde ikke blive trykkende for Eleverne, naar Repetitionstiden forlængedes. Uagtet det, som er foreslaaet at læres af Metrifen, vel ikke hver ken er af noget synderligt Omfang ei heller hidtil ganske har været forsømt i nogen Skole, saa forekommer det os dog ikke at burde udtrykkelig opføres som Fordring; thi Metriken forekommer os fun at øve ringe Indflydelse paa Elevernes Dannelse i det hele, og, naar den ikke drives videre end her er omhandlet, hører den blandt de Ting, som læres for at glemmes.

4. Det Qvantum Græst, som er foreslaaet, er iffe

større, men heller mindre, end hvad hidtil har været naaet, og den større Valgfrihed, som er given, forekommer os onskelig; men vi kunne ikke være enige i, at Memorabilia Socratis sættes som Alternativ mod Platons Apologi, eller at Demosthenes's Taler kunne ombyttes med Homer eller en Tragedie. Forøvrigt gjælder her ogsaa vor tidligere til No. 3 gjorte Bemærkning, ligesom vi overhovedet finde, at der er gaaet noget smaaligt tilværks ved Fastsættelsen af, hvad der bør blive læst. Forskrifterne om, hvad der bør være læst af Grammatiken, forekommer os dels ubestemte, dels ufornødne og dels ikke heldige. Dette Sidste gjælder fornemmelig, hvad der er krævet af Syntaxen; formentlig bør Eleven kunne gjøre Rede for enhver i hans Pensum forekommende Construction eller, hvad man kalder, nøjagtigen analysere. Om Metriken gjælder, hvad der er sagt under No. 3, og græske Antiqviteter troe vi ikke bør fordres som et særskilt Fag. Det samme gjælder om Mythologien.

5. Forudsat, at Forslaget om at lade Tydsk træde istedetfor Latin ved Grundlæggelsen af Sprogkundskaben, finde vi, at de opstillede Fordringer her staae i Modsigelse med hiint Forslag. Og skulde man alligevel mene, at Fordringerne i dette Sprog efter 8 Aars Skolegang ikke engang skulde tilstede, at man paalægger Eleverne ved endt Skolecursus at skrive en tydsk Stil, saa synes dermed at være erkjendt, at det ikke forholder sig saa rigtigt hverken med Paastanden om dette Sprogs Lethed for Eleverne eller dets Beqvemhed til at danne Grundlaget. Alligevel ere vi iffe tilbøjelige til at fordre mere, da vort Onske er at komme bort fra enhver Overlæsselse og opnaae en baade for Aand og Hjerte frugtbringende Lærdom.

7. Hvad der her fordres i Engelsk, kan vel ikke være mindre, men vi ville heller ingenlunde paastaae, at det bør være mere. At det med Lethed i den fastsatte Tid maa funne naaes, tvivle vi ikke om, naar vi see hen til, hvormeget Hebraisk der omtrent i samme Tid oftere har været præsteret; men, hvad der forekommer os urimeligt, er, at

dette Fag skal til examen artium øve nogen Indflydelse paa Dommen over en Discipels Modenhedstrin. Ved sidste examen artium gik, som den udfærdigede Examensliste viser, en Dimittend reject med 49 Points med 12 Fag. Han havde ogsaa opgivet Engelsk, for hvilket Fag han erholdt 1, hvilket ved denne Leilighed dog ikke hjalp ham; men efter Aaret 1859 vilde selv Characteren 3 i dette Fag efter de nu bestaaende Regler for examen artium have gjort ham til Student. Det Urimelige falder her af sig selv i Dinene.

9. Om Forslaget antages, vilde Fordringerne i Geographi dog nok være mindre end tilforn, og neppe er der noget Fag, hvori der paa flere Steder har været lært mere for blot at glemmes end i dette, og vi skulle derfor ønske, at man for Tiden blev staaende alene ved Platous Lærebog for Mellemclasserne uden udtrykkeligt Paalæg om at gaae videre enten i Europas physiske Geographi eller i Fædrenelandets i det hele, men overlade til enhver Lærer under Gjennemgaaelsen mundtlig at tilføie, hvad han maatte finde tjenligt.

Antagelsen af en eller to Censorer ved den mundtlige Examen forekommer os at, være forbunden med en leilighed, som ikke svarer til den tilsigtede Fordel, og, hvis der skulde være nogen Grund til at frygte Partiskhed af den enkelte Examinator, kunde der maaske være ligesaa megen Anledning til Frygt for lignende Mislighed ved tilkaldte Sfolemænd.

At der ved examen artium tillægges Charactererne for mundtlig Latin og Græsk 11⁄2 Gang saa stor Vægt som hver af de øvrige Characterer, kunne vi finde rimeligt; men det er os ikke ret klart, hvorledes Commissionen har tænkt sig dette, da de derom brugte Yttringer forekommer os utydelige, og om vi have forstaaet dem rigtigt, vilde Resultatet næsten blive uforandret. Denne Sag forekommer os forøvrigt af ringe Betydning. Mere Betydning turde det derimod have, hvorledes de forskjellige Hovedcharacterer kunne opnaaes, og troe vi i saa Henseende, at nogen større

Strænghed, end forcslaaet, bør indføres med Hensyn til Anvendelsen af laudabilis præ cæteris, af haud illaudabilis og non contemnendus, nemlig saaledes, at den førstnævnte Character bør som hidtil ikke tildeles Nogen, der i noget Fag har ringere end 2; thi ellers vil denne udmærkelse blive altfor almindelig, hvorom man vil kunne overbevise sig ved at gjennemgaae Examenslisterne for nogle Aar. Haud illaudabilis troe vi iffe bør have saavidt et Spillerum som hidtil, men allerede standse ved rent 3; thi det er vel temmelig vist, at en ringere Hovedcharacter tyder hen paa en ringe Modenhedsgrad. Den, som er saa slet forberedet i det hele, at han ikke kan opnaae høiere Character end non contemnendus, troe vi bør være rejiceret, saasnart Characteren Slet tildeles ham i et enkelt Fag, hvorimod en saadan Character kan taales af dem, som forøvrigt viser sig vel forberedede. Skulde det ved Examen vise sig, at en Dimittend har fremstillet sig uden engang at have paabegyndt Læsningen af et eller andet Fag, da burde han uden videre rejiceres, og hans Dimissor drages til Ansvar for at have meddeelt en usandfærdig Attest.

Ved de af os forbigaaede Forslag om Fransk, Hebraisk, Historie og Mathematik have vi Intet havt at bemærke, og saaledes have vi efterkommet den til os gjorte Opfordring; men vi ville ikke undlade at henlede Opmærksomheden paa Noget, som forekommer os af langt høiere Vigtighed for Disciplenes Velvære end de her afhandlede Spørgsmaal, og vi ville ansee det for meget ønskeligt, om den nedsatte Commission maatte finde det foreneligt med det den overdragne Hverv ogsaa at tage dette under Overveielse. Vi mene hermed Lærestoffets Fordeling mellem Classerne, som kun løseligt er antydet, og Stoffets Behandling, som næsten ikke er bleven berørt. Hvad der har trykket Eleverne og fremkaldt den almindelige Klage over Overlæsselse, har kun for endel fin Grund i det Omfang af Kundskab, som ved examen artium fordres i de forskjellige Fag, og var ikke det Tilfældet, da vilde ved det her Foreslaaede Grunden til Klage

« ForrigeFortsett »