Sidebilder
PDF
ePub

ges og Bestyrelsen skal derfor hcrved tillade sig at forelcegge den for det hsie Departement. Da Planen imidlertid ikke vil kunne soettes ivoerk uden efter ncermere Overcenskomst med den Kirkes Vedkommende, for hvilken man inaattc bestemine sig, og sandsynligviis Heller ikke uden Udgift for Seminariet, saa flal Bestyrelsen for det Förste indflroenke sig til at foreflaae: at det maa tillades det praktifl-theologiste Seminarium til Afholdelfe af Ovelses- og Dimisproedikencr at benytte en afHovedstadens mindre Sognckirker, navnlig enten Garnisons- eller Oslo Kirke, paa en bestemt Dag i Ugen efter Overcenskomst med vedkommende Kirkebetjente og med Forbehold af Kirkedepartementets Approbation paa de ncermere Betingelfer.

e. Det akademiffe Collegiums Skrivelse til det Kgl. Kirle. Departement, dateret 2vde November 18S7

(Nndenlrevkt af: >Z, ZI, Holmboe, <5, P, «aSpari, E, Plcitou, Holst, I. WelHäven, Blytt,!

Det «rede Departement har i Skrivelse af 17de October d. A. af«ffet Collegium academicum en Erkloering angaaende Spsrgsmaalet om Ansoettelse af en egen Proest, hovedsagelig for Universitetets Personale og Studerende, ved en egen for dem bestemt Kirke, og derhos specielt henstillet til Collegiet at yttre sig om, hvorvidt det antager, at der bsr dannes en til en saadcm Universitetskirke hsrende soerstilt Menighed, der ganfle udlsses fra sin Forbindelse med de Menigheder, hvorunder Vedkommende ellers vilde komme til at hsre, eller om Sogneforholdet formenes at bürde lades ubersrt af en saadan Foranstaltning.

I Anledning heraf tillader Collegiet sig at afgive fsl« gcnde Erkl«ring:

Collegiet maa allerede holde Dannelsen af en Menig» hed, der blot eller dog hovedsagelig blot bestaaer af eet Element, af een Klasse af Mennefler med vcesentlig samme Dannelse og eensartede Livsvilkaar, i og for sig selv for et til en christelig Menigheds Idee inindre svarende Foretagende; thi efter Collegiets Formening hsrer det til en ret og fuldkommen christelig Mcnighed, ^it den er sammensat af en Mangfoldighed af borgerlig og intellectuel ueensartede og tun ved fcelles Tro og Kjoerlighed til en Eenhed forbundne Elementer. Men endnu mindre turdc Dannelsen af en Menighed, hvis cneste eller dog hovedsaaeligste Element Universitetets Personale og Studerendc ere, v«re tttraadclig og gjsrlig. Uinversitetsloerere og Stüderende hsre til den Klasse af Menuchedslemmcr, hos hvem Prcrffen for Tiden i Aimindelighed har saare lidcn Anledning til fpeciel Sjoelesorg, saaat en Hovedliestanddeel af den proeftelige Virksomhed hos den ved Univttsitetsmenigheden anfatte Proest noesten ganfle vilde bortsalde. Loegger man nu til. at de to noevnte Bestanddele af.Universitetsmenigheden, ogsaa hvad Bessget af Gudstjenesten angaacr, ere mindst tilbsieligc til at binde sig til en vis besternt Proest, saa künde det let hoende, at Universitetsprcesten baade med Hensyn til -joelesorg og Forkyndelse af Ordet kom til at vcrre noesten aldeles uden Universitetsmenighed. Endvidere er det neppe at vente og aldeles itte at fordre, at Universitetslcrrere og den Deel af de Studerende, der har Foroeldre og Familie her i Byen, fkulde rive sig ud af den Menighedsforbindelse, hvori de nu staae, for at flutte sig sammen til en Universitetsmenighed. Men Universitetsloererne og denne Deel af de Studerende ere dog nu de Eneste, der ere flikkede til at danne den Basis og faste Kjoerne, hvortil Universitetsmenigheden vilde troenge, idet de svrige Studerendes Ophold ved Universitetet er for temporairt og afbrudt til at de paa nogen Maade'fluide kunne udgjsre den. De Ezempler paa Universitetsinenigheder, som Udlandet frembyder, ere for stsrftedelen Levninger fra oeldre Tider, hvori Universiteterne vare mere selvstoendigc Korporationer end de nu ere og Korporanoner, der omfattede en betydelig stsrre Mangfoldighed af ßlementer end vore nuvoerende. Derhos ere de udenlandske Universitetsmenigheder ingen rette og fuldkomne Menigheder, idet de noesten aldeles mangle Sjoelesorg og alle ministerielle Forretninger, undtagen en teminelig sjelden Altergang. Hvorledes.en virkelig Universitetsmenighed, der fortjcner dette Navn, stulde kunne dannes uden at Universitetslcererne og den ovenbewrte Deel af de Studerende udlsses fr« sin Forbindelfe med de Menigheder, hvonmder de for Tiden hsre, formaaer Collegiet ikke at indsee.

(i. Skrivelse fr« Bestyrelsen for det vraktigtheologistc Semi. narium til det Kongl. Kirke-Devartement, dateret 9 Novbr. 1837.

sUnderskreoct afi I, Z, Arup, C, P, EaSpari, Dietrichs,?», GiSIk Johnson. R, Tonder NiSscn,!

For at opfylde det Kongelige Departements Forlangende i Skrivelse af I7de f. M. fluide man herved tillade sig «rbodigst at ineddele saavel hvad der fr« Seminariets Tide er foretaget for at afhjoelpe Savnet af egen Kirke, som hvad yderligere Bemocrkninger denne Sag foranlediger Bestyrelsen til at ftemscette.

Efter at det ved Kongl. Resol. af 13 Mai 1855 var tilladt. at cn af de mmdre Sognekirker under Christiania Stiftsprovstie maatte afbcnyttes af Seminarier, paabegyndtes i Deceinber sammc Aar Ottesang i Oslo Kirke, hvormed der fortsattes i det forste Semester af 185K. Ved den homile« tifle Lcerers Forflyttelse standsedes dermed, hvorimod Lcerercn i Katechetik enten lod Kandidaterne optroede istedetfor sig ved den almindeligc Gudstjeneste eller fik Tugthuuskirken overladt paa en enkelt Virkedag til der at lade dem holde en Ovelses-Prcrdiken. Fra indevcrrende Semesters Begyndclse har den nuvirvende L«rer i Homiletik holdt en regelmässig Gudstjeneste Ssndag Eftermiddag i Oslo Kirke, hvorved han forretter Altertjenesten og enten en af Kandi» daterne eUer han selv Proedikenen. Savnet af Svelsessted for Kandidaterne er saaledes afhjulpet paa, som det synes Bestyrelsen, den under noervcerende Forholde bebst mulige Maade.

Naar Bestyrelsen ikke destomindre og uagtet denne Maade vel altid tsr paaregnes at kunne staa Semenariet aaben, freindeles maa holde fast ved sin i Skrivelse af 24de Decbr. 1854 freinfsrte Mening, at Seminaricts Birksomhed vilde ftemmcs, naar det traadte i en engere Forbindelse med en egen Kirke og Menighed, ssal den tillade sig her iu?rmere at yttre sig derover.

Seer nian hen til Seminaricts Swdercnde, da vil det ogsaa for dem voere af Betydning, at de optroede i en Kirke, som Seminanet kalder sin egen, hvor de altsaa vide sig be» rettigede til at fremtrcede, og hvor der bog er eet, o>n end lidet, Baand mellcm dem og Tilhorerne, eller rettere mellem dem og Kirken, det vil npaatvivlclig voere heldigere for dem al prcrdike der end i andre Knker, hvor de staae som ganfle ,;remmede og hvor Talen derfor bliver mere en Gjastevr«» diken end nogen egentlig Menighcdstale.

Med Hcnsyn til L«rerne i Homiletik og Pastoraltheolo» gie eller til den Maade, hvorpaa bisse Videnstaber ene kunne ventes fyldestgjsrcnde at foredrages, synes dog Bestyrelsen und« Betragtningm af denne Sag at voere et cndnu vig« tigere Moment. For at Leereren under Veiledningen i bisse Lldenskaber, der dog efter sit Vcrsen er og altid hovedsagelig bsr vare praktiss, kan häve det rette fornsdne Holdpunkt, forat han kan tale som den, der selv er med og vraktisk eller i Gjerninger kan ftemstilie hvad han i sine Foredrag theoretist gjsr gjceldende, bsr han ikke som nu. blot til enkelte Iider, naar Anlcdningen srembyder sig, men joevnlig og i Ziegelen selv pr«dike. Det maa endog voere en Nodvendigheb for Harn selv. for at Hans Veiledning ikke flal savne den fuide Tandhed ocz Jnderlighed. Da han under ncervcrrende Forhoide ikkun sjelden prcediker, bliver han ligcsom staaende udenfor, og ^bliver meer og meer fremmcd for de Regler, han dog ikke blot skal anvise, men ogsaa meddele med et saadcmt Lw og saadan Fulde, som ene Selvbcnyttelse giver. Dette kan ikke blive muligt med mindre Seminariet faaer sin egen Kirke, hvor det efter Bestyrelsens Formening bürde gjores öoererne til Pligt i Regelen selv at vnedike, medcns Kandi» datemes Prsve og Ovelses'Prcrdikener sorl«gges til en anden Tjeneste paa Dagen. .,

Men ikke alene Kirke, ogsaa Menighed maa Bestyrelsen af samme Hensyn tilraade sattes i Forbindelse med Semi> nariet. Hiin Loerer har nemlig den saare vanskelige Opgave, at give Veiledning i Pastoraltheologie, det vil da hovedsagelig sige i den specielle Zjcelesorg. Nu er Bestyrelsen vistnok ikke ubekjendt med, at der ogsaa for samme gives Theorier, ligesom at derovcr ogsaa kan holdes dertil svarende Foredrag, men at det her saa ret egentlig koinmer an paa Praris, og at det er Fremstillingcn as denne, som alene kan stifte sand Nytte for Alumnerne, ligger i Tingenes Natur. Har nu Leereren selv ingen Praris og ingen Anledning til joevnlig. ja daglig selv at ove denne Sjoelesorg. men i sin Veiledning altsaa blot er henviist til den ünder tidligere Embedsforhold samlede Skat as Erfaring samt til hvad Bsger kunne yde ham, da er det formeentlig indlysende, at Hans Veiledning snart vil kon'lme til at mangle det Liv, som isoer denne kr«« ver. Det gaaer vistnok kun sjelden an for ham at medtage en af Kandidaterne for at lade denne voere Vidne til den in cnsu ydedc Sj«lesorg.; men, naar han lever i en Me» nighed, vil i>et daglige Liv fsre saamange swregne Tilfcelde med sig, at han i dem vil finde passende Stof til at kunne give Alumnerne praktifle Vink om denne saa vigtige og i vor Tid saa stoerkt paakrcevede Birksomhed.

Ogsaa for den katcchetifle Veiledning vil den her omhandlede Forandring vcere gavnlig. - Nu maa man til Svel» ferne og til Prsverne laane en Deel Bsrn, som oftest af Waisenhusets, men disfe ere ofte dcels flet ikke, deels ikkun med stor Vanflelighed at erholde; da Kandidaterne den sv» rige Tid Intet har eller kan have med bisse Bsm at gjsre, gjcelder om denne Prove det Samme som om Prcedikenen i fremmed Kirke , den unge Katechet fsler, at han ikke staaer i noget Forhold til dem, og de blive Hain derfor ligegyldige han mangler den saa vigtige indre Spore til med Jver og Kjcrrlighed at behandle dem; det bliver blot en Prove uden Katechisationens Gemytlighed og Varme.

Af alle bisse Grunde maa saaledes Bestyrelsen fremde»

« ForrigeFortsett »