Sidebilder
PDF

November 1809 K «5 paabudne Jndskrivningspenge maa blive ophoevede for saadanne Disciples Bedkommende, som ved det i samme Forordnings § 107 omhandlede Testimonium godtgjsre, at de forhen have vcrrct Disciple af en offentlig lcerd eller forenet lcrrd og Realssole, har Departe« mentet ved et Cirkulcere af 13de Oktober 1855 indhentet Betoenkning fra de loerde Skvlers Eforater og Rektorer saa« vel om ovenncevnte Forestilling som om hvorvidt der maatte voere Grund til at bevirke Ophcrvelse af Gebühret for det i den omhandlede Forordnings K 107 paabudne Testimonium for Disciple, der gaa over fra en offentlig Skole til en an« den, hvilken Betoenkning man bad ledsaget af en Opgave over hvor störe Skolekasfens Zndtcegter af den noevnte Slags )ndssrivningspenge samt Gebyhrer for Testimonier havde voe» ret i de sidste 5 Aar.

I denne Anledning have Bedkommende i hoslagte Betoenkninger erkloeret sig for OpKoevelsen af de omspurgte Jnd» ffrivningspenge og Testimoniegebyhr, hvis Belsb efter det der» om Oplyste kan anflaaes til, for allcSkolekassertilsammentagne, at udgjsre en aarlig Indt^gt af omtrent 7« Spd. Kun Eforatet i Bergen antager, at Bestemmelferne angaaende Te» stimoniegebyhr ftemdeles bsr beholdes, hvorimod denderv«« rende Rektors og enkelte andre Erkloeringcr endogsaa tilraade Ophoevelsen af alle ved Skoleforordningen fastsatte Jndskrir» ningspenge og Testimoniegebyhr, uden at indskroenke sig til de i Cirkulceret omhandlede. Forresten antydesder i enkelte Erkloerin« ger, at man snsker Ophoevelse af dcn i Forordningen as 7de November 1809 § IU8 indeholdte Bcstemmelse om, at Privatdimitterede skulle erloegge 8 Spd. til noermeste fuldstoendige loerde Skole i Anledning af deres Dimission til Emmen artium.

Departcmentet gaar med vedkommcnde Autoriteter ud fra, at Jndskrivningsvenge og Testimoniegebyhr kun bsr beta» les eengang afen og samme Discipel. Det mindre Billige i en gjentagende Betaling af det her omhandlede Slags, der som oftest er en Fslge af Tilfoeldigheder, har ofte gjort det nsd» vendigt at erhverve naadigst Resolution for Eftergivelse af Summer, som i og for sig have vcrret Heist uberydelige, og da derhos det hele Belsb, som herved tilflyder de ossentlige lcerde Skoler, som ovenanssrt er meget ubetydeligt. antager Departementes at Erlcrggelse af Jndflrivningspenge for Fremtiden ganske bsr bortfalde for de Disciples Vedkommende, der allcrede eengang have betalt bisse Afgifter til en af de offentlige lcrrde Skoler, og at Testimonium bsr meddeles gratis til deDisciple. der gaa over fra en af de offentlige lcrrde Skoler til en anden., Til ganste at afskaffc Indskrivningspenge ogTestiinoviegebyhr, saaledcssom foreslaaet i cnkclteErklce» ringer, finder Departementet ikke. at der er tilstrcrkkclig Opfordring. DisfeJndtcrgter ere desudm ikke uberydelige. ) Femaaret 1851—1855 hi«e de i det Hele udgjort omtrent I1VU Spd. aarlig, hvoraf den stsrstc Deel er oppebaaret afde ubemidlede Skoler, som man paa en eller anden Maade maatte skaffe Erstatning for Tabet af dette Slags JndtcrHter, dersom de for Fremtiden stullc afflaffes.

[graphic]

Endeiig skal Departcmentct ined Hensyn til den Privat« dimittender i Anlcdning af deres Dimission til Eramen artium ved Forordningen af 7de November 1809 tz 1U8 paa» budne Afgift af 8 Spd. til ncrrmeste fuldstcendige lcrrde Skoles Kasse bemerke, at den Jndtcegt, som paa denne Maade tilflyder det offentlige lcerde Skolevcrsen, efter Regnssaberne for Aarene 1854,1855 og 1856 gjenncmsuitlig kan anflaaes til 500 » «00 Spd. aarlig, hvilket Belob saagodtsom udclukkende oppebcrres af Christiania lcrrde Skole. Da imidlertid Venne Skole ikke antages at tiltrcrnge et saadant tilfceldigt Tilskud udcnfvr dcns ordinäre JndKrgter, og da der hyppig indkommer Ansogninger om Eftergivelsc as denne Afgift, som ogsaa indvilges, naar Vcdkommcndes Trang og Modenhed for den akadcmissc Underviisning godtgjsres, samt da derhos de Privatdimittendcr, som tidligere have frekventerct en offcntliglcerd Skole, selv om den her bersrte Welse bortfalder, man betale 8 Spd. i Testimonicgebyhr til Skolen, inedcns de Privatdimittender, som ikke have nydt Underviisning i en offentlig lcrrd Skole, ikke synes at bürde svare nogen Afgift til en Jndretning, hvoraf dt itte hcwe hostet nogen Nntte, finder Departementet det rettest at foreflaa den omhandlede Bestemmelse ophcevet. —

[graphic]

Udkaft til Lov,

indeholdende Forandringcr i de for Ezamen artiuin og 'de loerde Skoler gjoeldende Beftemmelser, overeensstemmende med den kgl. Proposition af lste Juli 1857.

§ I. Det engelske Sprog optages som almindeligt Underviisningssag i de offentlige icerde Skoler og som almindeligt Eramensfag ved Examen artium.

§ 2. Den latinste Stil bortfalder soni Eramensgjenstand ved Eramen artium.

§ 3. Det i Forordningen af 7de November I8U9 § tv4 bestemte Strafansvar for mislig Dimission til Eramen artium ophoeves for Bestyrerne af de offentlige loerde Skolers Bedkommendc,

tz 4. Ved Optagelse i en offentlig l«rd eller lcerd og Realstole betales itte Jndssrivningspenge for dem, der forhen have vocret Elever af en saadan Skole.

K 5. Testimonium meddeles gratis til Elever, der gaa over fta en til en anden af de i forrige § ncrvnte Skoler.

§ 6. Den Privatdimittender i Anledning af deres Dimission til Eramen artium paalagte Afgist til noermeste fnldstcendige lcerdc Skoles Kasfe ophoeves.

§ 7. Denne Lov trreder i Kraft fra Iste Januar 1858; dog bliver den almindelige Prove i det engelste Sprog fsrst at aflcrgge ved Eramen artium 186t).

Kirke-Kommitteens Jndftilling angaaende den kongelige Proposition til Lov, indeholdende Forandringer i de for exsmeu artium og de lcerde Skoler gjlrldmde Äeftnnmelser.

Til Odelsthinget! Allerede siden Aarct 1852 har der, som af Kirkedepartementets til Grund for den ovenncevnte kongelige Proposition iiggende Foredrag sces, imellem vedkommende Autoriteter vcrret forhandlet o>n forskjellige Forandringer i de gjcrldende Bestemmelser angaaende de lcrrde Skoler og examen srllum. Endeel af bisse Forandringer ere Gjenstand for noervcrrende Lovforflag.

De vcesentligste af de foreflaaede Forandringer indeholdes i Lovforsiagets 3 forste Paragrafer, af hvilke tz I og

2 angaa det engelsse Sprogs Optagelse og den latinffe Stiils Afskaffelse som Eramensfag ved examen artium, hvoraf Hunt Sprogs Optagelse som fast Underviisningsgjenstand i de loerde Skoler vilde voere en Folge. Paragraf >

3 tilsigter Ophoevelsen af den Bestemmelse i Forordningen af 7de November 1809 § 1»4, hvorefter Strafansvar for uheldig Dimission paahviler Bestyrerne af de offentlige lande Skoler. De svrige §er gaa ud paa at afssaffe Visse Afgifter, som til de loerde Skoler udredes deels af Visses egne Elever deels af Privatdimittender.

Kommitteen skal efter denne Oversigt over LovforslagetS Jndhold gaa over til at omhandle dets enkelte Paragrafer.

§ l. For Onstelighedcn af det engelfle Sprogs Optagelse blandt de lcrrde Skolers Underviisningsfag have bisse paa et Par noer udtalt sig mere cller mindre afgjort. Om den Stilling, dette Fag ffulde indtage i Skolen og ved exkmen artium ere derimod Mcningerne forffjellige.

Lignende Meningsforskjel har gjort sig gjcrldende blandt Universitetets Vedkommende. En af det akademiske Kollegium til at behandle de vcikte Spsrgsmaal nedsat Kommittee kom til det Resultat, at det engelske Sprog ikke bor optages som fast Underviisningsfag. Kollegiets Pluralitet kom derimod til det modfatte Resultat, medens bog en Minoritet af 2 Medlemmer indskroenkede sig til at tilraade, at der aabnes Eleverne i de lcrrde Skoler Abgang til at loere Sproget, üben at det gjsres til tvunget Underviisningsfag

Dcpartementet for Kirke- og Underviisningsvcrsenet flut» ter sig til Kollegiets Pluralitet, og i Overeensstemmelse med denne Anskuelse er den kongelige Propositions K 1 affattet.

Det sees saaledes, at Autoriteterne her staa mod hverandre. De som have erkläret sig for Jndfsrelsen af Engelsk som fast Underviisningsfag Hove begründet denne deresMenmg i dette Sprogs störe praktiffe Betydning og Vigtighed ogsaa for den almindelige Dannelse. Med al Ancvkjendelse af denne Grunds Vcrgt har Kommitteen bog ikke vovet at tiltroede den kongeligc Proposition. Skolernes Elever synes allerede mere bebyrdcde end snfleligt, deres Opmcrrksomhed spredt ovcr saa mange Gjenstande, at den snffclige Grundighed allerede nu af Mange beftygtes staa i Fare. Navnlig optager Svrogunderviisningen allerede fsr en saa stor Deel af Elevernes Tid, at det synes aldeles utilraadeligt at . gas. lcengere i den Retning. Da imidlertid Elevernes Evner ere forssjellige, og fslgelig den Ene kan have ret god Tid, medens den Anden har nok at bestille, og desuden sceregne Grunde eller sceregen Lyst kan gjsre det snfleligt for Nogle at lcrre Engelss, saa vil Kommitteen i Overeensstemmelse med enkelte af de Autoriteter, som have erkloeret sig over Sagen, foreslaa Odelsthinget at fatte Beslutning om, at der ved alle offentlige loerde Skoler ssal gives Anledning til Underviisning i dette Sprog. At scrtte Engels? valgfrit ved Tiden af Franst, som af Nogle tilraadet, har man ikke vovct, da Kund« ssab i dette Sprog fremdeles maa ansees som en sornsden Bestanddeel af den hsiere almindelige Dannelse og derhos er vansseligerc at tilegne sig paa egen Haand, hvorimod Kundstab i Engels? er let at erhverve for den, der har lcrrt Satin og Fransk.

§ 2. For Afskaffelsen af den latinfle Stiilprsve ved examen srtiurn have 5 Skoler erkloeret sig, medens een yttrer sig ubestemt. Otte af Skolerne, det akademifle Kollegiums Kommittee' saavelsom Kollegiet selv have erkloeret sig imod Afskaffelsen. Af denne Fleerhed, som holder paa den latinfle Stiilprsve, have dog enkelte udtalt sig for nogen Jndflrcrnkning i den Vcrgt, som for Tiden tillcrgges den vcd Eramen.

Kirkedcpartementet sinder imidlertid ikke at kunne tillcrgge de Betoenkelighcder, som ere anfsrte mod Ophcrvelsen, overseiende Vcegt.

« ForrigeFortsett »