specielt havde henvendt sig for at faae nogle af de amerikanske Træarter overførte hertil. I det hele taget har han ikke forsømt noget Middel, der stod til hans Raadighed, for at faae indført i Haven saamange Arter af Træer og Buske som muligt, deels for at faae Havens Samling forøget, deels for, saavidt muligt, at undersøge de forskjellige Arters geographiske Udbredelse mod Nord, samt deres Evne til at vore og sætte Fre under en saa hoi nordlig Breddegrad, sammenlignet med en mere eller mindre sydlig.

J Vaartiden bleve flere Tusinde af Conservatoren tidligere saaede Træer udplantede i Træskolen, og i Løbet af Sommeren ere omtrent 2500 Træer af forskjelligt Slags blevne forædlede. Et stort Antal af Forædlingskvistene havde han faaet fra Hr. Mehwald i Breslau. Uden at gaae ind paa Enkelthederne i en saa vidtløftig Sag, vil man her kun nævne, at en Forædlingsmaade, den saakaldte "Grønpodning" (greffe herbacée), der, saavidt bekjendt, aldrig for har været forsøgt her i Landet, dog har vist sig praktikabel i vor korte Sommer baade paa eenaarige Planter og Bartræer.

Fra den ovennævnte Hr. F. Mehwald, der har vist en ualmindelig Interesse for de her anstillede Forsøg, har Conservatoren baade afvigte Aars Vaar og Høst modtaget en meget betydelig Samling af forskjellige Froforter; en lignende har han faaet fra Hr. Eugène Tisserand i Paris. Efter dennes Anmodning har han ogsaa gjennem Universitetets Secretair i afvigte Host tilstillet Docenten i Plantephysik ved Jardin des Plantes, Professor Ville, en stor Samling af forskjellige Frosorter, fornemmelig Kornarter og Bælgværter, hvormed Professoren agtede at anstille Forsøg.

Ogsaa her i Landet har Candidat Schübeler uddeelt en Mængde Prøver af Frø til forskjellige Steder, og Antallet af dem, der ønske saadanne, er med hvert Aar i Tiltagende.

I October forrige Aar har Conservatoren arrangeret den 6te offentlige Udstilling til Havedyrkningens Fremme. Den forøgede Interesse, saavel ved Indsendelsen af Bidrag, som paa anden Maade, der hvert Aar er bleven Udstillingen tildeel, er et uforkasteligt Beviis paa, at Almeenheden har opfattet denne Sag paa den rette Maade. Om Nytten af deslige Udstillinger fan der nu neppe existere deelte Meninger. Ved Conservatorens Medvirkning er en lignende Udstilling iaar bleven foranstaltet i Bergen med et særdeles heldigt og lovende udfald.

For saavidt muligt at fremhjælpe Havedyrkningen ogsaa i Landdistrikterne, skrev Cand. Schübeler i Juli f. A. i Mor

genbladet (No. 191) en Opsats om: "Ved hvilke Midler kan man her i Landet søge at fremme Havedyrkningen?. Blandt de der anbefalede Midler var ogsaa nævnt, at man i de enkelte Bygdelag burde danne Havedyrkningsforeninger. Som en Frugt af denne Opsats har der, som man veed, til Dato dannet sig 2 Foreninger, hvoraf en, i Slidre i Valders, er istandbragt af en Huusmand. Denne har for nogen Tid siden tilskrevet Candidat Schübeler om denne Sag og beretter, at Foreningen nu bestaaer af 12 Medlemmer, der alle ere Bonder, samt udbeder sig endeel Frosorter til Forsøg, hvilke da ogsaa strax bleve ham tilstillede. Dette omtales her for at vise, at man med den fornødne Udholdenhed og et rigtigt Valg af Midler ogsaa kan udrette Noget hos denne Deel af Befolkningen.

Af Candidat Schübelers Regnskab for den af ham bestyrede oeconomiske Deel af den botaniske Have vil det sees, at Arbeidsudgifterne for det forløbne Aar kun have været 18 Spd. 42 ß. Grunden til, at udgifterne, som under almindelige Omstændigheder vilde have udfordret det mangedobbelte Beløb, nu have været saa hoist ubetydelige, er, at Conservatoren, mod at give Veiledning i Havedyrkning i Løbet af Sommeren, har faaet en heel Deel Lærlinge, hvoriblandt specielt kan nævnes samtlige (19) Elever fra Landbrugsskolen paa Abildsø, der efter Tour have arbeidet i Haven deels om Vaaren og deels længere ud paa Sommeren under Oculeringen. Endvidere har han havt 2 Lærlinge fra Akershuus Amt og 1 fra Smaalenene.

Hvad angaaer de af Forsøgsdyrkningen udvundne Resultater med Hensyn til deres reent praktiske Anvendelse, da ville de, ligesom hidtil er skeet, Tid efter anden blive bekjendtgjorte, eftersom brugbare Erfaringer, der i en eller anden Retning kunne være af Interesse for et større Publicum, maatte vindes.

Men foruden denne reent praktiske Deel af Candidat Schübelers Virksomhed, der efter Instruyen henhører under hans Ressort, bør det ogsaa bemærkes, at han har benyttet Leiligheden til at anstille forskjellige Jagttagelser af ren videnskabelig Natur og saaledes gjort sine Dyrkningsforsøg saa instructive som muligt ogsaa med Hensyn til Plantegeographie, Physiologie og de forskjellige meteorologiske Momenters Indflydelse paa Vegetationen. Deels af denne Grund, deels ogsaa for at faae de fornødne Specimina til den ovenfor omtalte Samling for den anvendte Botanik, har han dyrket forskjellige Planter, hvorom der ellers aldrig havde kunnet være

nogen Tale ved en almindelig, paa reent praktiske Resultater baseret Forsøgsmark. Efter hvad der i den her antydede Retning fra andre Lande er Hr. Schübeler bekjendt, troer han at være kommen til Resultater, der deels i og for sig ere nye, deels i høi Grad paafaldende under den 60de Breddegrad. Dette har han behandlet i et eget Skrift, som om nogen Tid sandsynligvis vil blive forelagt Videnskabernes Selskab til Bedømmelse. I ethvert Fald ville disse Resultater senere blive publicerede i et fremmed Sprog.

Efterat den botaniske Gartner Siebke, der siden Universi tetets Oprettelse havde været ansat ved Haven, under 14de August 1857 ved Døden var afgaaen, blev det indtil videre overdraget til Gartner N. Moe og Cand. med. Schübeler under Vacancen at bestyre hver sin Afdeling af den botaniske Have under den botaniste Professors Overtilsyn.

10. Det anatomiske Museum

bestod ved udgangen af 1856 af 1118 Nummere. I 1857 ere 6 nye Præparater blevne forfærdigede. Museet eiede solgelig ved Aarets Ende 1124 No. J Virkeligheden ere imidlertid langt flere Præparater komne til, men disse ere optagne under allerede eristerende No. Ved den flittige Brug, som de Studerende gjøre af Museets normale Præparater, ødelægges nemlig en ikke ringe Deel af disse, i hvis Sted nye forfærdiges, men som ikke katalogiseres.

Museet er aabent alle Søgnedage.

11. Det pathologiske Museum

indeholdt ved Udgangen af 1856 917 Nummere. I 1857 ere 48 Nummere erhvervede, saa at Museet nu i det hele besidder 965 Nummere.

12. Samlingen af pharmakologiske Specimina, som ved udgangen af 1856 ansloges til at indeholde 1900 Nummere, er i afvigte Aar bleven forøget med 80, deriblandt henved Halvdelen pressede, og kunde saaledes ved Aarets Udgang ansættes til omtrent 2000 No., af hvilke dog mange ere Doubletter og Varieteter. Tilværten bestaaer fornemmelig i Specimina, som Bestyreren erholdt paa en Reise i Sommerferierne ved Kjøb eller som Gaver i chemiske Fabrikker, Drogueriehandlinger og pharmakologiske Museer i Udlandet. To Bærker ere i Marets Lob anskaffede for Samlingen.

13. Samlingen af chirurgiske Instrumenter og

Apparater,

der ved udgangen af Aaret 1856 bestod af 1006 No., er for øget med 10 No. og bestod saaledes ved Aarets Udgang af 1016 No. Samlingen, der er aaben een Time om ugen, har i det forløbne Aar ofte været besøgt.

14. Samlingen af obstetriciske Instrumenter og

Bandager,

som ved udgangen af 1856 bestod af 164 No. foruden nogle Bøger og ef Kobberværk, er i 1857 forøget med 4 nye No. og bestod saaledes ved Aarets Udgang af 168 No. Desuden er et nyt Phantom til at gjøre Vending paa i Sedeleie --- fra Jena og 2 nye Pupper anskaffede.

6te Capitel.

Om Universitetets Stipendier og Legater.

Den af Hans Majestet Kongen skjænkede Sum af 300 Spd. aarlig til Stipendier for værdige og trængende Studerende fordeeltes som sædvanlig i October Maaned i 7 Portioner, 4 paa 48 Spd. og 3 paa 36 Spd.

Af det af Hans Kongelige Høihed Kronprindsen stjænkede Stipendium af 150 Spd. aarlig deels til Understøttelse for værdige og trængende Studerende, deels til Priismedaillers Udsættelse, er i Aarets Lob i det første Diemed anvendt 120 Spd., hvilken Sum fordeeltes i 8 Portioner à 15 Spd. til hver. Ingen Priismedaille blev i 1857 tilkjendt. Af Besvarelser af Priisopgaver indkom kun een, nemlig af den theologiske Opgave.

Legatet "Prinds Gustavs Minde. Overeensstemmende med Bestemmelserne i dette Legats Fundats af 5te Marts 1853 bleve Renterne under 18de Juni tildeelte Cand. philos. Otto Winther Hjelm for Aaret 1ste Juli 1857 til 1ste Juli 1858 med 60 Spd.

Skjelderups Legat er overeensstemmende med dets Fundats bleven uddeelt som Stipendium, da der i Aarets Løb ikke blev tilkjendt nogen Priismedaille.

Universitetets almindelige Stipendier og Legater uddeeltes i 1857 som sædvanligt til værdige og trængende Studerende. Beløbet af disse Stipendier udgjorde 762

Spd. 55 B og blev i 2de halvaarlige Terminer, April og October, fordeelt paa 30 Studerende.

Af den til videnskabelige Reiser i Fædrelandet bevilgede Sum tildeeltes ifølge Kongelig Resolution af 11te Mai 1857:

1. Til extraordinair Professor Dr. Sars 400 Spd. for i omtrent 3 Maaneder at undersøge Havfaunaen langs den nordlandske og finmarkske Kyst.

2. Cand. philos. Sophus Bugge 100 Spd. for under et 2 Maaneders Ophold i Thelemarken og Sætersdalen at fortsætte sine Undersøgelser af de der bevarede gamle Folkeviser.

3. Universitetets Stipendiat, Cand. min. Th. Kierulf 200 Spd. for i omtrent 2 Maaneder at fortsætte sine Undersøgelser over det sydlige Norges geologiske Bygning.

4. Overlæge Danielsen 100 Spd. som Tillæg til det ham ved Kongelig Resolution af 2den Mai 1856 tilstaaede, men hidtil i Medhold af høieste Resolution af 5te Juli næstefter ikke benyttede Stipendium af 200 Spd., for at foretage en zoologisk Reise til Nordland og Finmarken.

Til videnskabelige Reiser i udlandet er ifølge Kongelig Resolution af 11te April 1857 af en opsparet Rentebeholdning af det Universitetet tilhørende Schytteske Legat naadigst tilstaaet:

1. Cand. med. Emanuel Winge et Beløb af 50 Spd. som Tilskud til et ham ved Kongelig Resolution af 2den Mai 1855 tilstaaet Stipendium af 300 Spd., for i et Aar i Udlandet at fortsætte sine medicinske Studier, navnlig i Pathologie og Therapie, Fødselsvidenskab, Børne- og Fruentimmersygdommene.

2. Universitetsstipendiat, Cand. theol. Anton Christian Frederik Severin Johnson et Beløb af 200 Spd. for under et Aars Ophold ved tydske Universiteter at fortsætte sine theologiske Studier, navnlig i den theologiske Eregese. Han opholdt sig i udlandet den sidste halvdeel af 1857.

3. Cand. med. Herman Frederik Amberg Gjør et Beløb af 200 Spd. for under et Ophold ved udenlandske Universiteter at fortsætte sit Studium i Chirurgie og Hudsyg

domme.

Af de i Overeensstemmelse med Universitetsfundatsens § 48 til Stipendier til yngre Videnskabsmænds fortsatte Ophold ved Universitetet af Storthinget bevilgede Midler er for Aaret 1857 tilstaaet: