vens form søgt at henvise dem hertil. De allerfleste er dog blevet staaende ved det kjendskab, som de har til emnet fra sin lærebog i Algebra, og besvarelserne er derfor gjennemgaaende blevet mere og mindre ufuldkomne. Men saagodt som alle har været forberedt i emnet, og hvad der er præsteret, er som regel ikke ringere for denne opgaves vedkommende end for de øvriges. (Vi vil i denne sammenhæng udtale ønskeligheden af, at ligningteorien maa faa en anden og mere indgaaende behandling i vore lærebøger og saaledes, at det syn paa ligningerne, som den analytiske geometri (bortseet fra det geometriske) giver, medbringes allerede fra Algebraen). En flerhed af besvarelserne af opgave II (Skjæringspunktet mellem normalen til et punkt x1, y1 paa en parabel og perpendikulæren fra brændpunktet paa normalen) er mislyktes, fordi bestemmelsen af skjæringspunktet er foretaget uden benyttelse af betingelsen, at x1, y1 ligger paa parabelen. Af dem, som har fundet de rigtige udtryk for punktets koordinater (x = x1 + P, Y = yl 2 er der paafaldende faa, som har kunnet angive den geometriske betydning heraf, hvad opgaven forlanger. Bestemmelsen af det geometriske sted for skjæringspunktet var jo en let tillægsopgave for dem, som havde de rigtige udtryk for dets koordinater. Mange har dog istedetfor at benytte disse gjort sig arbeidet besværligt ved at gaa helt tilbage til ligningerne for normalen og perpendikulæren. 1ste del af opgave III (volumet af den indskrevne rette kegle) er currant og rigtig løst af de fleste. 2den del (keglens mindste værdi) har oversteget de flestes kræfter. Af dem, som har klaret den, er der kun nogle faa, som bemerker, at den fundne mindste værdi (3) netop er det dobbelte af kuglen. (Øvelsen i at tyde fundne resultater er i det hele for liden). Opgaven i projektionstegning er i det hele bra løst og har ogsaa iaar været til redning for adskillige tvivlsomme besvarelser. Med hensyn til fremstillingen i besvarelserne synes der at være fremgang. Besvarelserne uden antydning af tankegang og sammenhæng er ialfald blevet en sjeldenhed. Fysik skriftlig ved artium. Censorernes indberetning. Til den skriftlige prøve i fysik var anmeldt 217 kandidater, hvoraf imidlertid kun 206 fremstillede sig til eksamen. Af disse fik: 11 kandidater gik saaledes reject i fysik. Specificeret for 1) elever anmeldt fra skolerne og 2) privatister stiller resultatet sig saaledes: differerer Me Som heraf sees og som venteligt er resultaterne for de to klasser artianere særdeles meget. dens saaledes 83.6 % af „elever" har opnaaet de 3 første karaktergrader, kommer der paa privatister kun 42.4 % af disse grader, og af 11 strygere er de 10 privatister. De feil og mangler ved besvarelserne, som censorerne finder at burde hefte sig ved i sin omtale af aarets besvarelser, kommer følgelig for en væsentlig del paa privatisternes konto. Den teoretiske opgave er hentet fra et centralt afsnit af fysikken, og besvarelsen viser, at der idetheletaget er lagt meget og godt arbeide paa tilegnelsen deraf; for „elevernes“ vedkommende er opgaven gjennemgaaende udtømmende og tilfredsstillende besvaret. Der redegjøres godt for de sædvanlige elektrolytiske fænomener; de kemiske reaktioner, som ledsager elektrolysen forklares saaledes vandets spaltning som et sekundært resultat; Faradays love kjendes af de fleste og fremstilles i en korrekt form; den elektrolytiske bestemmelse af strømstyrken behandles. Paa forskjellige punkter kommer dog endel uklarhed i tilegnelsen for dagen. Saaledes skorter det undertiden paa fuld forstaaelse af Faradays 2den lov, idet begreberne „kemisk ækvivalent" og „elektrokemisk ækvivalent" er misopfattet, eller endog forvekslet; den sidste figurerer ret ofte som en ubenævnt størrelse. At metallet udskilles ved den positive pol ser man ogsaa blandt de feil, som forekommer; ligesaa en navneforveksling af anode og kathode. I enkelte tilfælde røber behandlingen af de kemiske reaktioner i elektrolyten væsent lige mangler ved kandidatens kemiske kundskaber. I privatisternes besvarelser optræder de ovennævnte feil og mangler langt almindeligere. Til de grovere misforstaaelser hører forveksling af elektrolytisk celle og galvanisk element. Den svageste side ved privatisternes besvarelser er gjennemgaaende behandlingen af elektrolysens anvendelse i industriens tjeneste. Vigtige anvendelser som galvanisering, galvanoplastik er ofte helt forbigaaet, i andre tilfælde affeiet med nogle overfladiske bemerkninger, som hyppig tydelig røber, at kandidaten aldrig har faaet disse anvendelser demonstreret paa et laboratorium. Den 1ste regneopgave er væsentlig en enkel anvendelse af Mariottes lov. Den er idetheletaget løst paa en tilfredsstillende maade. Anstødsstenen i opgaven har været trykkenes indførelse; at det ene tryk er givet i gram paa en vis flade, det andet i cm kviksølv har besværet mange. De mange misforstaaelser paa dette punkt synes at tyde paa, at dette forhold saa enkelt det end er kunde tiltrænge indøvelse gjennem simple regneøvelser i større udstrækning, end der almindeligvis praktiseres. Den 2den beregningsopgave er mindre godt besvaret. For de kandidater som har faaet modstandsbestemmelsen ved Wheate stones bro demonstreret paa laboratoriet, har opgaven vistnok faldt overmaade let. Naar imidlertid endog mange ,,elever" mangler tilstrækkeligt kjendskab til denne vigtige bestemmelse af elektriske ledningers modstand, synes dette at tyde paa, at ikke alle skoler har opført den paa sit program for fysikalske demonstrationer. Flere har lagt opgaven helt blank, andre har ikke havt bedre tag i den, end at de har regner produkterne af de hosliggende modstande lige. store, eller endog maattet indskrænke løsningen til udregning af modstanden i den ene traad, hvis dimensioner og spc.modstand var kjendt. Privatisternes besvarelse af denne opgave er end mindre tilfredsstillende. V. Andre bemerkninger. Af censorernes indberetning om udfaldet af artium i fysik skriftlig fremgaar, at dette stiller sig langt ugunstigere for privatisterne end for de af skolen anmeldte elever. Af strygerne er saaledes 90 % privatister, og de bedre karakterer falder temmelig sparsomt paa deres konto. I og for sig er dette forhold intet særlig bemerkelsesværdigt, det finder tilstrækkelig begrundelse allerede i privatisternes kortvarige forberedelse for artium. En mindre del af dem har rigtignok gjennemgaaet gymnasiets regulære kursus helt eller delvis - men har imidlertid ikke opnaaet skolens anerkjendelse af at være i besiddelse af den modenhed og dygtighed, denne sætter som sit maal; de vil saaledes ikke kunne bidrage til at hæve niveauet blandt privatisterne. At der under disse omstændigheder vil blive en fremtrædende forskjel mellem resultaterne for de 2 grupper artianere, er som sagt ikke andet, end hvad der kan ventes. Her skal imidlertid peges paa den forskjel i kundskabstilegnelsens gehalt, som betinges af de forskjellige veie, ad hvilke gymnasiets elever og flerheden af privatister formentlig har hentet sin kundskab i fysik. For fysikkens (som for den øvrige naturkundskabs) vedkommende gjælder kanske i høiere grad end i noget andet fag i skolen, at det er maaden, hvorpaa kundskaben meddeles, som bliver det afgjørende for dets værd som udviklende og opdragende middel. Den fysikundervisning, som helt renoncerer paa selvsyn og personlig iagttagelse og dette særtegner vistnok ofte privatisternes undervisning - mangler en væsentlig betingelse for at kunne opfylde sin bestemmelse. Kvalitativt bliver den tilegnelse, som hentes udelukkende gjennem lærebogen denne være saa udmerket, den være vil derfor langt ringere end den, som er gjort levende ved og grundlagt paa eksperimentet. Saaledes som prøven i fysik nu er anlagt, behøver dette |