Sidebilder
PDF
ePub

forhold imidlertid ikke netop at faa sit adækvate udtryk i besvarelsen og karakteren; om end den direkte iagttagelse og personlige erfaring sikkerlig gjør forstaaelsen langt inderligere og dybere, er der dog intet iveien for, at en, som har lagt et ihærdigt arbeide paa lærebogen, vil kunne levere en tro gjengivelse af denne og derved opnaa en god karakter, selv om den dybere forstaaelse og indtrængen i stoffet ikke er tilstede. Det kan kanske siges at være en mangel ved prøven, at den ikke i tilbørlig grad kan give udtryk for en saa vigtig side af den fysikalske uddannelse, som den eksperimentelle fysik betinger. Saalænge gymnasiet imidlertid ikke har kunnet optage selvstændige laboratorieøvelser og elevforsøg i sit kursus - og dette forbyder allerede det knappe timetal (4 t. + 4 t.) vil man heller ikke godt kunne arrangere prøven anderledes, end den nu er.

[ocr errors]

Hvad der er sagt om eksperimentets og demonstrationens nødvendighed som led i undervisningen i fysik, gjælder selvfølgelig ogsaa kemien og biologien i gymnasiet. Da privatisterne nu udgjør ca. 1/3 af de til artium anmeldte kandidater (paa reallinjen) bliver det saaledes en betragtelig del, som har sin tilegnelse af disse fag bygget paa et ufuldstændigt grundlag. Dermed er ikke udtalt, at alle eksamensberettigede skoler lægger det samme arbeide paa eksperimentet og demonstrationerne; der gives vel de skoler, hvis undervisning i denne henseende ikke staar i synderlig sterk kontrast til privatisternes. Idetheletaget maa man dog vistnok kunne udtale, at dette modsætningsforhold som regel er tilstede, om der end ikke arbeides lige godt ved alle disse skoler. Det skal indrømmes, at det ikke overalt er saa let at skaffe eksperimentet den fremtrædende plads, det bør indtage; der kan være mange vanskeligheder at overvinde, knapt tilmaalt annuum til samlingerne, utilstrækkeligt udstyr af laboratoriet, det knappe timetal for fysikundervisningen; hertil kommer det ringe hensyn, som den tidligere læreruddannelse tog til skolens specielle behov. Betydelig fremUniv.- og skoleann. 1907. No. 8.

gang er dog sikkert at spore i skolernes arbeide, og det er at haabe, at den voksende forstaaelse af selvsynets og den direkte iagttagelses betydning i naturfagundervisningen, vil føre denne ind i sikrere og bedre spor; men da vil ogsaa kløften mellem privatisternes tilegnelse af naturfagene og det maal, de eksamensberettigede skoler stiller sig, yderligere uddybes.

Raadet har efter opfordring fra overstyret afgivet erklæring om følgende lærebøger og undervisningsmidler.

Cand. mag. Larsens: Norsk grammatik for middel

skolen.

Schjøth og Lange: Lærebog i Verdenshistorie for gymnasiet.

Mørland: Norsk grammatik for middelskolen og gym

nasiet.

Isaachsens fysik, 2den omarbeidede udgave.
Refsdals kartverk.

M. Ø. Ores plancher i fysik.

Taranger: Norsk samfundslære til skolebrug.
Knudtzon og Waage: Hølzelske billeder med tekst.
A. Alexander: Matematisk geografi for gymnasiet.
E. Diesen: Kirkehistorie for middelskolen.

Af andre sager, hvorom raadet har afgivet erklæring, skal nævnes:

Forslag til instruks for raadets kasserer.

Frøken Rolls skoles eksamensret.

Gymnastikinspektørens forslag til „Regler at iagt

tage ved undervisningen i gymnastik.“

Vestheim skoles eksamensret.

Skydeøvelser i skolerne.

Eksamenspartiernes størrelse ved artium.

Om hvorvidt det oplagte pensum i norsk og oldnorsk ved artium er overensstemmende med reglementet.

Om godtgjørelse for inspektion ved artium.

Tillæg.

1. Udvalg af tyske artiumsbesvarelser til opgaven ,,Aus Goethes Kindheit".

Skrivelse fra adjunkterne Kristiansen og Mellbye til undervisningsraadet.

Herved tillader vi os at meddele det ærede raad resultatet af de undersøgelser, som vi efter opfordring har foretaget blandt de skriftlige besvarelser i tysk ved 1906-aarets artium for at faa fremlagt til trykning typiske prøver paa de forskjellige karaktergrader. Vi foreslaar, at følgende nummere trykkes:

[blocks in formation]

Vi har saavidt gjørligt holdt os til saadanne besvarelser, som hver enkelt censor i gruppen fra første færd af har anseet som utvilsomme i sin grad, og hvorom ved fællescensuren ingen meningsforskjel har hersket, idet vi i den anledning har konfereret med de udenbys censorer. Efter paa denne maade at have konstateret, hvilke besvarelser der ved enstemmig censur har erholdt en utvilsom karakter, har vi undertegnede, ved personligt samarbeide, blandt disse igjen saavidt muligt søgt at finde de mest karakteristiske, saaledes at de to for hver karaktergrad foreslaaede besvarelser mest muligt repræsenterer forskjellige typer med hensyn

til indhold, form og behandlingsmaade. Under bestræbelserne for at opnaa denne forskjelligartethed, har det ikke kunnet undgaaes, at vi for enkelte af de foreslaaedes vedkommende har maattet gaa udenfor dem, hvorom der har hersket fuldkommen samstemmighed blandt gruppens censorer, og har maattet vælge andre, hvorom vi blot har kunnet konstatere fuldstændig enighed mellem to af gruppens censorer samt mellem os indbyrdes; der findes altsaa blandt de foreslaaede ingen, som ikke mindst tre censorer har været fuldkommen enige om.

1.

Goethe erhielt, zusammen mit seiner um ein Jahr jüngeren Schwester, von dem Vater seinen ersten Unterricht. Später wurde er von Privatlehrern unterrichtet, da die Pedanterie der öffentlichen Schulen den Eltern gar nicht gefiel.

Früher als bei Kindern gewöhnlich empfing der leicht fassende Knabe von dem Leben bedeutungsvolle Eindrucke. Es fanden in seiner ersten Jugend mehrere Begebenheiten Statt, die auf seine Entwickelung einen entscheidenden Einfluss ausübten. Die erste war, nach seiner eigenen Beschreibung, das Erdbeben von Lissabon im Jahre 1755, das eine reiche, blühende Handelsstadt im eine Wüste verwandelte, und bei nach den zwar bedeutlich übertreibenden An

welchen
schlägen der Zeit

60 Tausend Menschen den Tod fanden. Es darf nicht Wunder nehmen, dass dieses schreckliche Ereignis auf den Knaben einen tiefen Eindruck machte.

Im Jahre 1756 brach der siebenjährige Krieg aus. In der Reichsstadt Frankfurt beurteilte man den Krieg auf sehr verschiedene Weisen. Die Konservativen hielten es zu den Østerreichern; klarere Köpfe aber sahen in dem Kampfe den Sonnenaufgang einer neuen Zeit und grüssten die Siege des genialen Heerführers, Friedrichs des Grossen, mit Begeisterung. In der Stadt, die früher die Wohnung des

Friedens gewesen war, standen die Parteien wie Feinde auf dem Schlachtfelde einander gegenüber.

Auch im Goetheschen Hause loderte die Flamme auf, und der Familienverkehr früherer Tage wurde nun zum Teil zerstört. Der junge Wolfgang gab bei jeder Gelegenheit seinem Interesse für Friederich den Grossen Ausdruck. Die gehässige Art aber, in welcher viele, die er geliebt und bewundert hatte, seinen Helden angriffen, machte ihn zweifelnd und unklar.

Frankfurt wurde im Jahre 1759 von den Franzosen überrumpelt und blieb mehrere Jahre lang von dem Feinde besetzt. Die Familie Goethe erhielt als Kriegsgast einen französischen Grafen, einen feinen und höflichen Mann. Der Vater war darüber gereizt, einen Feind in dem Hause zu haben; die Kinder aber freuten sich über die neuen Zustände, die nun eintraten. Das strenge und langweilige Leben, das früher in dem Hause geherrscht hatte, verschwand, und Freude und Heiterkeit kamen zu Ehren.

An dem Franzosen fanden die Kinder einen guten Freund; es war bei ihm viel Gutes zu bekommen, viel Interessantes zu hören und viel Schönes zu schauen.

2.

Stf.

Der junge Goethe und seine um ein Jahr jüngere Schwester erhielten den ersten Unterricht vom Vater, da man die öffentlichen Schulen wegen der Pedanterie an den Lehrern scheute. Später wurden Privatlehrer zu Hilfe genommen. Ausserordentlich früh übte das Leben selbst einen starken Einfluss auf den begabten Knaben aus. In seiner frühsten Kindheit fanden viele Begebenheiten stat, die tiefe Spuren in seiner Entwicklung hinterliessen. Zuerst erwähnte er das schreckliche Erdbeben in Lissabon im Jahre 1755.

In wenigen Minuten wurde eine reiche Handelsstadt ganz vernichtet, und nach unsicheren Gerüchten wurden

« ForrigeFortsett »