Sidebilder
PDF
ePub

parten af stykkets indhold (om Ant. og Skyl., om de forskjellige frieres skjæbne, om Gratiano og Nerissa, og til slut en kort oversigt over stykkets udgang).

Hertil kommer, dels indledningsvis, dels midt inde i fortællingen, uvedkommende literaturhistoriske betragtninger over stykket og dets forfatter. I sproglig henseende vidner besvarelsen vistnok om adskillige kundskaber i engelsk, men ogsaa om stor usikkerhed, saavel i grammatik som i fraseologi.

Arbeidet kan hverken i almindelig modenhed eller i sproglig dygtighed siges at naa op til gjennemsnitsstandpunktet.

340

7.

Anlæg og komposition er korrekt, og fortællingen Ng. tf. baade grei og fyldig. Hvad der imidlertid bestemt be tegner arbeidet som kun Ng. tf. er sprogbehandlingen, der ved siden af ikke ringe glosekundskab viser saa talrige og grove forsyndelser mod grammatikens tildels elementæreste regler og en saadan usikkerhed i selv almindelige ords ortografi, at den ikke kan godtages som normal.

306

8.

Arbeidet kan ikke siges at være en besvarelse af Mdl. opgaven. Naar hensees til at brevet fra Antonio angives først at ankomme efterat B. og P. havde "lived happily for a while", og at forfatteren saaledes fra sit standpunkt ikke skulde ha taget det med, samt at den forholdsvis udfør lige omtale af pengelaanet af samme grund blir uvedkommende er det temmelig nøiagtig 1/4 af besvarelsen der vedkommer opgaven. Og dette afsnit er da ogsaa yderst mangelfuldt; begivenhederne fra B.'s ankomst til Belmont og til valgets lykkelige udfald affeies paa 21/2 linie. Forfatteren har tydeligvis ikke kunnet noget herom og

fortæller saa hvad han i det hele taget husker af stykket, idet han noksaa naivt søger at forsvare sig ved efter retssagens lykkelige udfald at erklære om B., at “he had now won her wholly". Fra indholdets side kan besvarelsen neppe tænkes synderlig slettere. Sprogbehand lingen viser en lang række meget grove feil, men dog paa den anden side saapas kundskaber, at den ikke ligefrem kan betegnes som Ik. tf., og da den sproglige side af besvarelsen maa veie tyngst, vil » Maadelig« være den rette karakter.

9.

Dette arbeide er helt igjennem umodent. Forfatteren 334 kjender visnok de væsentlige momenter, men viser stor ube- Mdl. hjælpelighed naar han skal bygge op en sammenhængende fortælling. Det hele ligner mest en række løsrevne notater. Sproget er fra først tilsidst yderst tarveligt. Der er ikke mange sætninger som ikke viser feil mod ortografi, fraseologi eller grammatik, eller i bedste fald en høi grad af klodsethed. Besvarelsen ligger efter hele sit præg tydelig et trin under hvad der kan betegnes som antageligt ved artium.

Rundskrivelse fra kirke- og undervisningsdepartementet til skoledirektørerne af 7 mai 1907 angaaende lærerskolernes treaarsberetninger.

For de offentlige lærerskoler er for budgetterminen 1907-08 bevilget midler til trykning av lærerskolernes aarsberetninger for skoleaaret 1906-07. Som anført ved St. prp. nr. 2, 1904-05, avd. B., side 6. er det forutsætningen, at disse beretninger ogsaa skal omfatte kortere meddelelser for de 2 foregaaende skoleaar.

Departementet skal herved meddele for den offentlige lærerskoles rektor, at lærerskolens treaarsberetning i det væsentlige bør være ordnet overensstemmende med de i rundskrivelse av 14 juli 1896 givne bestemmelser (kfr. Universitets- og skoleannaler for s. a., side 383 flg.), dog med den i skrivelse af 18 august 1900 nævnte ændring.

Oplysningerne om lærerskolens virksomhed i treaarsperioden bør fyldigst meddeles for det sidste skoleaar (1906-07), mens de to foregaaende aar væsentlig alene medtages i statistiske tabeller og kun omtales nærmere, forsaavidt der er indtruffet noget av større interesse. Man forudsætter, at rektoren paaser, at treaarsberetningens omfang ved en skjønsmæssig begrænsning av stoffet ikke herved overskrider nogenlunde det samme sidetal, som den senest trykte aarsberetning for lærerskolen omfattet.

Opgaverne over de i treaarsperioden uteksaminerte elever bør meddeles for samtlige tre aar.

Departementet gaar ut fra, at den nye retskrivning blir at benytte i beretningerne.

Rundskrivelse av 24 august 1907 angaaende Muldal og Alnæs's Lærebok i norsk, hefte 4-6.

Paa foranledning av Kirke- og Undervisningsdepartementet har Undervisningsraadets medlemmer rektor Nygaard og skolebestyrer Hofgaard avgit følgende uttalelse, som er tiltraadt av raadet, om den paa H. Aschehoug & Co.s forlag utkomne: »Lærebok i norsk«, hefte 4—6 av Muldal og Alnæs:

» Muldal og Alnæs's » Lærebok i norsk« er udkommet i 6 hefter og er nærmest bestemt for folkeskolen, de 3 første hefter for de klasser, som ogsaa forbereder for mid

delskolen; de 3 sidste for de høiere klasser.

Det er disse

3 sidste hefter, som nu søges godkjendt til brug i mid

delskolen.

I lærebogen omhandles paa alle trin: I. Retskrivning. II. Grammatik. III. Stil. Under grammatik behandles I. Orddannelse. II. Ord- og sætningsdele, og i de to sidste hefter kommer tillige »Tegnsætning << til. I 6te hefte er tilføiet en »Retskrivningsordliste«.

Lærebogens anlæg og udførelse vidner om grundig indsigt, megen lærererfaring og evne til at lægge stoffet greit og praktisk tilrette i en fremadskridende fremstilling. Det er utvilsomt, at de elever, som i folkeskolen har gjennemgaaet de 3 første hefter af denne lærebog og tilegnet sig det kundskabsstof, som der er fremstillet, fuldt ud vil tilfredsstille de krav, som er stillet for optagelse i middelskolen.

De følgende 3 hefter vil kunne anvendes med godt udbytte ogsaa i middelskolen; dog vil det vistnok, forsaavidt man kan dømme derom paa forhaand, kræves, at man maa kunne give sig god tid, om de skal kunne udnyttes fuldt ud. En fordel byder de, som har sin betydning i denne overgangstid, idet i dem den nye retskrivning er gjennemført. At dette er gjort saaledes, at skridtet er taget længst mulig i norsk retning, er overensstemmende med Kirkedepartementets skrivelse af 23 mars d. a.; i ordlisterne derimod bør der jo være anledning til at se, i hvilke tilfælde den kgl. resolution af 19 februar tilsteder valgfrihed.

I henhold til det, som ovenfor er fremholdt, vil man anbefale, at Muldal og Alnæs's » Lærebok i norsk«, 4de, 5te og 6te hefte, tillades anvendt ved undervisningen i den høiere skole«.

Departementet har i henhold til denne uttalelse godkjendt boken som skikket til bruk ved undervisningen i den høiere skole.

Skrivelse fra Kirke- og Undervisningsdepartementet av 5 september 1907 om, hvorvidt offentlige lærerskoler pligter at opta elever fra de private do. uten optagelsesprøver.

Foranlediget ved en forespørsel fra en offentlig lærerskoles rektor om, hvorvidt de offentlige lærerskoler ansees forpligtet til at opta elever fra de private lærerskoler uten optagelsesprøve, har departementet uttalt, at det med eksamenskommissionen er enig i, at bestaat optagelsesprøve ved en eksamensberettiget lærerskole bør tages for god ved en hvilkensomhelst anden. Da derhos undervisningen ved den ene skole maa forutsættes i det væsent lige at føre like saa langt frem som ved en anden i den samme del av skoleaaret, er der ingen grund til at negte overflytning fra en skole til en anden offentlig eller privat, dersom det ikke ved den forhandling mellem skolerne, som forutsættes at ville finde sted, maatte vise sig, at ønsket om overflytning har uberettiget eller utilbørlig grund.

Rundskrivelse av 19 oktober 1907 angaaende godkjendelse av D. F. Knudsens Utvalg av norsk litteratur for gymnasiet. I. For Iste gymnasieklasse.

Paa foranledning av kirkedepartementet har undervisningsraadets medlemmer rektor Nygaard, dr. Otto Anderssen og skolebestyrer Hofgaard avgit følgende uttalelse om den paa J. W. Cappelens forlag utkomne bok: >> Utvalg av norsk litteratur for gymnasiet. I. For første gymnasieklasse. 1ste avdeling: Riksmaal. 2den avdeling: Landsmaal« av D. F. Knudsen:

»Der er i undervisningsplanen for gymnasiet av 5te december 1899 stillet i utsigt et forslag til utvalg av

« ForrigeFortsett »