Sidebilder
PDF
ePub

sprudle

sprute
spøk, spøke (spøkelse, spøke-

lig, spøkeri) stake stek; steke strek; streke stripe strupe stryke (strykeri 0. s. v.) strøk (anstrøk) stut et støp at støpe (støperi 0. s. v.) støt; at støte; anstøt; frem- anstødelig (eller anstøtelig)

støt svepe

»Guds svøbe« syk; syke; sykelig

sygdom; sygne sæte (aasæte) søke (forsøke; forsøk, besøke, ansøgning (eller ansøkning) besøk; hjemsøke; ansøke

0. S. v.) søt; søtlig

sødelig; sødme et tak tap; tape (fortape sig) fortabelse tok imperf. av tage, som anta(ge); iagtta(ge); antagel

almindelig udtales ta, og se; iagttagelse; undtagelse ogsaa kan skrives saa; se 0. s. v.

nedenfor C, 2) tut tute umak eller umake uke ut; ute; (utse; utstaa o.s.v.) udmerket, udelukkende uten (utenfor; utenlands;

utenad)

[merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][ocr errors][ocr errors][ocr errors][merged small]

I følgende tilfælde, hvor uttalen er vaklende, eller der er en bestemt forskjel i uttalen i de forskjellige landsdele, kan der indtil videre skrives baade haard og bløt konsonant. aak eller aag

bod paa; gjøre bod, bodaarsak – aarsag

færdig; bodsfængsel eller bok – bog (fl. bøker)

botsfængsel; ubodelig eller bot — bod (fl. bøter); helse- ubotelig

bot, sælebot; men raade bræke - bræge

[ocr errors][merged small]

. I følgende ord bør, overensstemmende med den almindelige uttale i det dannede bymaal, skrives bløt konsonant, uagtet de i det gamle sprog og i landsmaalet har haard : helvede

lader (= gebærder) knuge

legeme

læbe

sogn en læge

spid (sml. spet), spidde.. at læge

spyd læg (adj.)

stræde lægmand

sved (subst.), (svedt, adj.) rode (= distrikt; avdeling) at svede skagle

søgnedag skarlagen

vaaben skib

væbne skidden

veirlig skjøge

vibe skjød (= fang)

vidne skjæbne

Bløt konsonant bør ogsaa skrives i:

præp. ad; broget; grube ; rage frem, op (fremragende); sprog; ruge; vaag (= smal bugt); vaag (= løftestang); bevaagen (t. bewogen); vag (fr. vague).

[merged small][ocr errors]

I ordrækkerne 1-II er der ikke tat hensyn til saadanne særnorske ord som for tiden aldrig eller kun ganske undtagelsesvis skrives med bløt konsonant; f. eks. :

aat; aate blote braak; braake braate · buskap

floke gaupe gjæte grop klype knote

[ocr errors]
[ocr errors][merged small][merged small]

Dobbeltkonsonant skrives i utlyd efter kort vokal: 1. Alm. i norske egennavn. a. Stedsnavn: Besseggen; Folgefonn; Kinn; Moss ; Voss;

Vassaas ; Veggli; 0. s. v. b. Personnavn (gamle og folkelige): Finn; Hall; Kjell ;

Koll; Odd 0. s. v. 2. For at forebygge tvetydighet eller feillæsning: a. i en del hjemlige ord, især saadanne som er særlig

norske; f. eks.

[ocr errors][ocr errors][merged small]

en ball
en breda
en bukk
en, et egg
ett (som talord)
fett (subst.)
fonn
gløgg (intetkj. gløgt)
grann
hjell
et hugg
kall
kjærr
koss (iskoss)

[ocr errors]

legg

« ForrigeFortsett »