Sidebilder
PDF
ePub
[ocr errors][merged small][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][ocr errors][merged small][merged small][merged small][ocr errors][merged small][ocr errors][merged small][merged small][ocr errors][ocr errors][ocr errors][ocr errors]
[ocr errors]

3. Kristianssand
4. Stord ...
5. Levanger ..|
6. Tromsø ..
7. Kristiania.
8. Elverum .
9. Notodden

1 w

1 Dertil en af de strøkne, som blev

optat paa prøve.
1|| Derav en i II klasse.

[ocr errors]
[blocks in formation]
[ocr errors]

10. Volden

to 11 I

Desuten 3 underofficerer uten

prøve i II klasse.

[ocr errors][merged small]

15

Ved prøvernes avslutning blev 3 aspiranter som hadde bestaat prøven ved Hamar henvist til Holmestrand, og 3 arpiranter fra Stord henvist til Kristianssand.

Fra Voldens lærerskole oplyses at der ved optagelsesprøvens slutning blev optat 4 aspiranter som hadde bestaat prøven ved Stord, men ikke faat plads der. Forøvrig har kommissionen ikke — utenfor hvad foranstaaende tabel viser — modtat nogen meddelelse om optagelse ved de private lærerskoler.

D. Optagelsesprøve til kurset for smaa

skolelærere ved Tromsø lærerskole avholdtes i slutningen av august maaned. Av de meldte 13 aspiranter blev 11 av skoleraadet antat til prøven. Der fremmøtte imidlertid kun 7 (kvinder), der samtlige bestod prøven og blev optat i kurset. 1 hadde faat dispensation fra lovens bestemmelse om optagelsesalder.

Kommissionens medlemmer har som sedvanlig fordelt tilsynet mellem sig og overværet aarets prøver i den utstrækning som omstændigheterne har tillatt.

Under 21/12 1905 tilskrev eksamenskommissionen samtlige lærerskolers rektorer (bestyrere) saaledes:

»Kommissionen er blit opmerksom paa at sygdomsforfaldene blandt eksaminanderne under den mundtlige lærerprøve i de sidste par aar befinder sig i en rask stigning. Under den gamle ordning, da lærerprøven ikke var delt i 2 avdelinger, var der, omstændigheter tilstede som motvirket lysten til at gi efter for det mindste ildebefindende, som altid vil indfinde sig under sterk eksamensspænding, nemlig det endnu sterkere randa

der, it forar

maa

arsti

ønske om snarest mulig at komme i besiddelse av lærervidnesbyrdet, og undgaa reisen tilbake til lærerskolen for at underkaste sig kontinuationsprøve. Anderledes er forholdet blit, efterat lærerprøven er blit delt. Sygdomsforfaldenes antal er nu blit foruroligende stort blandt de eksaminander som ved utgangen av lærerskolens 2. klasse skal underkaste sig lærerprøvens 1ste avdeling. Kommissionen har ikke kunnet forklare sig dette forhold paa anden maate end ved at anta at eleverne altfor let gir sig over, idet de samtidig tænker at de allikevel til høsten skal tilbake til lærerskolen, og ved sygdomsforfald vinder tid til yderligere forberedelse i sommerferien. I denne antagelse er man blit bestyrket ved at gjennemlæse de indsendte lægeattester. En række av disse anfører som forfaldsgrund de rene ubetydeligheter, litt hodepine, en nats søvnløshet, nervøsitet, – som om ikke alle der er oppe til eksamen lider av den slags uvelfornemmelser! I endel attester uttaler lægen selv intet, men refererer kun at eleven » klager over mangel paa søvn og matlyst«; tildels erklærer lægen at »han intet har at indvende imot« at vedkommende faar utsættelse med prøven; i et par tilfælde tilraader lægeattesten »nogle dages utsættelse«, medens vedkommende elev søker om tilladelse til at kontinuere til høsten 0. s. v.

Kommissionen er paa det rene med at der straks maa tages stilling mot denne utvikling, før uvæsenet faar tid til at brede sig videre. I den anledning skal man anmode hr. rektoren (bestyreren) om at meddele eleverne at de ved indtrædende sygdom under prøven har at henvende sig til lærerskolens læge, som alene kan utstede denne slags attester. Hvor lærerskolen ingen egen læge har, træffer bestyreren avtale med én paa stedet boende læge, til hvem eleverne i tilfælde kan henvises. Efter kommissionens mening vil det ogsaa

[merged small][ocr errors][ocr errors]

sterk

være ønskelig at bestyreren forhandler med lægen angaaende denne sak, for om muligt at faa vedtat en viss bestemt form for disse attester, eller paa anden maate faa tilveiebragt sikkerhet for at en avbrytelse av prøven kun finder sted paa grund av virkelig reel sygdom.«

Skjønt man ikke tviler om at der fra lærerskolens side er gjort hvad gjøres kan for at rette paa det omtalte misforhold, og skjønt antallet av dem som har søkt om kontinuation i 1ste avdeling har været noget mindre i de to sidste aar end i 1905, har det dog fremdeles været større end rimelig, saaledes iaar 37 personer med ialt 77 eksaminationer. Skulde det i de nærmest følgende par aar vise sig umuligt at faa antallet bragt ned til en rimelig størrelse, vil det bli tat under overveielse om ikke de som har været hindret fra at fuldende 1ste avdeling av prøven bør henvises til at underkaste sig prøve i de resterende 1ste avdelings-fag samtidig med 2. av. deling, paa samme maate som privatisterne. — Saa meget større grund vil det være til at ta dette under overvejelse som det, efter det omfang kontinuationen i det hele har tat, maa anses paakrævet at der tilkaldes censorer ogsaa for saadan prøve, mens bedømmelsen hittil i regelen har været utført »ved de forhaandenværende lærerkræfter«.

Under 79 1907 sendte eksamenskommissionen alle eksamensberettigede lærerskoler en skrivelse saalydende:

» Opgaverne i norsk skriftlig for dem som ved lærerprøven har skrevet begge stiler i én og samme sprogform, har som bekjendt hittil stadig været avfattet i overensstemmelse med lovens lste alternativ: gjengivelse av et oplæst stykke. Kommissionen finder av flere grunde for prøven i 1908 at burde avfatte de nævnte opgaver overensstemmende med lovens 2det alternativ: let stil av fortællende indhold.

Idet kommissionen herved varsler om denne forandring – selvfølgelig uten at binde sig for al fremtid til den ene eller den anden opgaveart —, utbeder den sig lærerskolens uttalelse om hvilket av efterfølgende alternativer – eller mulig andre – man anser for tjenligst.

I. Stilopgaven forutsættes besvaret paa grundlag av eksaminandens egen oplevelse og iagttagelse eller ved opdigtet fortælling.

II. Opgaven er hentet fra lærerskolens historiske lærestof (bibel-, kirke-, verdens-, Norges- eller pædagogikkens historie), utelukkende fra de letteste avsnit og uten krav paa resonnement.

III. En let fortælling oplæses én gang i den sprog. form som eksaminanden har brukt i begge stiler, og gjengives i den anden sprogform (d. e. den hvori prøven nu skal avlægges). Indholdet er altsaa git, men fremstillingsformen overlatt eksaminanden.«

Fra samtlige lærerskoler paa en nær er indløpet svar. De foretrækker alle alternativ I. Man forutsätter at forslagene til eksamensopgaver i sin tid vil bli avfattet i overensstemmelse dermed.

Rundskrivelse av 13 december 1907 angaaende godkjendelse av B. Pauss' og A. M. Corneliussens ,,Læsebok i

morsmaalet“, første bind for middelskolen.

Paa foranledning av Kirkedepartementet har Undervisningsraadets medlemmer rektor Nygaard og dr. Otto Anderssen avgit følgende uttalelse om den paa Steenske bogtrykkeri og forlag utkomne bok » Læsebok i morsmaalet« ved B. Pauss og A. M. Corneliussen, første bind for middelskolen:

» Denne læsebok er utarbeidet paa grundlag av » Læsebog i modersmaalet, ved B. Pauss og H. Lassen«, men

« ForrigeFortsett »