er i flere henseender en ny bok. Forandringen bestaar ikke alene i at »retskrivning og tegnsætning er bragt i overensstemmelse med de gjældende nye regler«, men selve indholdet er for en stor del nyt. »Sprog og literasiger forfatterne >> ikke mindst barneliteraturen

tur<

i de sidste 30 aar har utviklet sig paa en saadan maate, at en læsebok nu, netop naar den fulgte det samme princip som den gamle, maatte bli en ny bok«.

De nye stykker er for en stor del tat av senere for fattere og utvalget er gjort med skjønsomhet. Boken er derfor i sin nuværende skikkelse vel skikket til at brukes ved morsmaalsundervisningen i 1ste middelklasse, om den end liksom den ældre utgave lider under en vis spredthet og uensartethet i stofvalget. Ellers har den et velgjørende lyst og friskt præg og vil sikkert bidrage til at gi de unge læsere kjærlighet til land og folk«.

I overensstemmelse med denne uttalelse har departementet i skrivelse av 13de d. md. godkjendt boken som skikket til bruk ved morsmaalsundervisningen i 1ste middelklasse.

Indhold (7-13): Undervisningsraadets indberetning for skoleaaret 1905-6 (fortsat). Rundskrivelse av 7 mai 1907 til skoledirektørerne angaaende lærerskolernes treaarsberetninger. Rundskrivelse av 24 august 1907 angaaende Muldal og Alnæs' Lærebok i norsk, hefte 4-6. Skrivelse fra Kirke- og Undervisningsdepartementet av 5 september 1907 om hvorvidt offentlige lærerskoler pligter at opta elever fra de private do. uten optagelsesprøve. Rundskrivelse av 19 oktober 1907 angaaende godkjendelse av D. F. Knudsens Utvalg av norsk litteratur for gymnasiet. 1. For 1ste gymnasieklasse. Indberetning fra eksamenskommissionen for lærerskolerne av 13 november 1907 om de i 1907 avholdte prøver ved lærerskolerne, Rundskrivelse av 13 december 1907 angaaende godkjendelse av B. Pauss og A. M. Corneliussens Læsebok i morsmaalet, første bind for middelskolen.

A. W. Brøggers boktrykkeri. Færdig fra trykkeriet 21 januar 1908.

Universitets- og skole-annaler.

Ny række.

Utgit efter foranstaltning av
kirke- og undervisnings-departementet.

Anhang.

22de aargang.

Beretning

1907.

om

det kongelige Frederiks universitets virksomhed. og forfatning i tidsrummet fra 1ste juli 190530te juni 1906.

Første kapitel.

I. Om universitetets embedsmænd og lærere.

Det akademiske kollegium bestod i 2det halvaar 1905 af professor Lyder Brun, dekanus for det teologiske fakultet, professor dr. Bredo Morgenstierne, dekanus for det juridiske fakultet, professor dr. S. Laache, dekanus for det medicinske fakultet, professor dr. Yngvar Nielsen, dekanus for det historisk-filosofiske fakultet og professor dr. N. Wille, dekanus for det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.

Til kollegiets formand var for aaret 1905 valgt professor Morgenstierne.

I 1ste halvaar 1906 bestod kollegiet af professor Lyder Brun, dekanus for det teologiske fakultet, professor dr. A. Taranger, dekanus for det juridiske fakultet, professor dr. S. Laache, dekanus for det medicinske fakultet, Univ.- og skoleann. 1907. Tillæg 1.

1

professor dr. Hj. Falk, dekanus for det historisk filosofiske fakultet og professor dr. N. Wille, dekanus for det matematisk-naturvidenskabelige fakultet.

Til kollegiets formand var for aaret 1906 valgt professor Wille.

Ved kgl. resol. af 27de januar 1906 blev universitetsstipendiat dr. theol. Johannes Ording udnævnt til professor i teologi ved universitetet med særlig forpligtelse til at foredrage den systematiske teologis discipliner.

Ved kgl. resol. af 13de februar 1906 blev professor i teologi dr. theol. Sigurd Vilhelm Odland tilstaaet afsked i naade fra sit embede fra 1ste april s. a.

Ved kgl. resol. af 13de februar 1906 blev docent dr. juris Nicolaus Mathias Gjelsvik udnævnt til ekstraordinær professor i retsvidenskab ved universitetet fra 1ste april s. a. Departementet forudsatte, at spørgsmaalet angaaende hvilke fag det burde paalægges professor Gjelsvik at docere, til enhver tid burde afgjøres efter hensynet til undervisningens tarv og til hans studiers og interessers retning.

Ved kgl. resol. af 21de mars 1906 blev professor dr. philos. Fridtjof Nansen udnævnt til overordentlig udsending og befuldmægtiget minister (envoyé extraordinaire et ministre plénipotentiaire) i London fra 1ste april s. a., hvorhos det blev bestemt, at den af ham indehavte stilling som professor holdtes ham aaben indtil videre.

Ved kgl. resol. af 24de april 1906 blev dr. med. Kristian Kornelius Hagemann Brandt udnævnt til professor i medicin ved universitetet med særlig forpligtelse til at foredrage fødselsvidenskab og kvindesygdomme, at fungere som overlæge ved fødselsstiftelsen og lærer ved den med samme forenede jormorskole, at meddele saavel medicinske studerende som jormorlærlinge klinisk undervisning samt

til at fungere som medicinalstyrelsens konsulent i spørgsmaal inden sin fagkreds, specielt saadanne, som angaar jormorvæsenet og jormødrenes undervisning.

Ved kgl. resol. af s. d. blev konst. kvæstor Morten Haakon Berner og konst. sekretær Christian August Orland udnævnte henholdsvis til kvæstor og sekretær ved universitetet.

Ved kgl. resol. af 23de juni 1906 blev dr. theol. Christian Ihlen udnævnt til professor i teologi ved universitetet med særlig forpligtelse til at foredrage den systematiske teologis discipliner, herunder ogsaa dogmehistorie og symbolik.

Ved regjeringens resol. af 30te juni 1906 blev cand. min. Andreas Holmsen beskikket til i 2det semester 1906 og 1ste semester 1907 at afholde forelæsninger i geografi ved universitetet og til at udføre eksaminationen i faget.

II. Konkurrence om et ledigt professorembede i teologi. (Jfr. de 3 foregaaende aarsberetninger.)

De af fakultetet begjærte sagkyndig-erklæringer indkom i løbet af høstsemestret 1905, hvorefter fakultetets indstilling afgaves 15de december. Overensstemmende med fakultetets flertals og kollegiets indstilling blev universitetsstipendiat Ording, som anført side 2, udnævnt til professor ved kgl. resol. af 27de januar 1906. Det til grund for resolutionen liggende foredrag er trykt i »Departements-Tidende« 1906, s. 581 flg.

Ved kgl. resol. af 13de februar 1906 blev professor dr. Sigurd Vilhelm Odland tilstaaet afsked i naade fra sit embede fra 1ste april s. a.

Under 8de juni 1906 fattede stortinget følgende beslutning, taget tilfølge ved kgl. resol. af 11te s. md.:

>>1. Stortinget samtykker i, at det ledige professorembede i teologi ved universitetet besættes som et bevæ geligt professorembede med særlig forpligtelse for inde haveren til at foredrage den systematiske teologis discipliner, herunder ogsaa dogmehistorie og symbolik.

2. Som gage for et docentur i teologi med forplig telse til at foredrage nytestamentlig eksegese bevilges under hovedpost IV, kap. 2, tit. 1 for tiden 1ste juli 1906 til 31te mars 1907 kr. 1875,00.«

Forudsætningen for denne beslutning var, at det ledige professorembede blev at besætte med dr. theol. Christian Udnævnelsen fandt sted ved kgl. resol. af 23de

Ihlen. juni 1906.

III. Konkurrence om et ledigt professorembede i medicin.

Til det efter professor Schønberg ledige embede meldte sig følgende ansøgere: Dr. med. Justus Barth, dr. med. Kr. Brandt, universitetsstipendiat dr. med. Oscar Semb, cand. med. N. A. Quisling og cand. med. Harald Natvig.

I møde den 12te december 1905 besluttede det medicinske fakultet at indhente udtalelser om ansøgernes kvalifikationer fra professorerne G. Heinricius, Helsingfors, L. Meyer, Kjøbenhavn, F. Westermark, Stockholm, samt J. Nicolaysen og Hagb. Strøm, Kristiania. Fakultetet forbeholdt sig adgang til saavel at afgive endelig indstilling som til senere at afgjøre, hvorvidt yderligere prøver, specielt i praktisk-klinisk retning, skulde blive at afholde.