søke (forsøke; forsøk, besøke, ansøgning (eller ansøkning)

ut; ute; (utse; utstaa o.s.v.) udmerket, udelukkende uten (utenfor; utenlands;

utenad)

I følgende tilfælde, hvor uttalen er vaklende, eller der er en bestemt forskjel i uttalen i de forskjellige landsdele, kan der indtil videre skrives baade haard og bløt konsonant.

I følgende ord bør, overensstemmende med den almindelige uttale i det dannede bymaal, skrives bløt konsonant, uagtet de i det gamle sprog og i landsmaalet har

haard:

helvede

knuge

lader (gebærder)
legeme

Bløt konsonant bør ogsaa skrives i:

præp. ad; broget; grube; rage frem, op (fremragende); sprog; ruge; vaag smal bugt); vaag ( (= løftestang); bevaagen (t. bewogen); vag (fr. vague).

IV.

I ordrækkerne I-II er der ikke tat hensyn til saadanne særnorske ord som for tiden aldrig eller kun ganske undtagelsesvis skrives med bløt konsonant; f. eks.:

B. Konsonantfordobling.

Dobbeltkonsonant skrives i utlyd efter kort vokal: 1. Alm. i norske egennavn.

a.

Stedsnavn: Besseggen; Folgefonn; Kinn; Moss; Voss;
Vassaas; Veggli; o. s. v.

b. Personnavn (gamle og folkelige): Finn; Hall; Kjell;
Koll; Odd o. s. v.

2. For at forebygge tvetydighet eller feillæsning:

a. i en del hjemlige ord, især saadanne som er særlig