Sidebilder
PDF
ePub

vinn (i udtr. lægge vinn visste (har visst), bepaa)

visst, bevissthet viss (intetkj. visst), for- vott

vissning

Fremdeles i fortids particip av svake verber som i infinitiv ender paa stammevokalen, f. eks. bo bodd, naa – naadd, sy - sydd, te tedd.

(Se nedenfor D, C, 2). b. i enkelte fremmede ord, f. eks. et ball, dress, floss,

moll, stoll. 3. I en del bøiningsformer; saaledes;

i intetkjøn av adjektiver som i grundformen ender paa t med forangaaende lang vokal; f. eks. fett; hett; hvitt ; litt; vaatt; søtt ;

i fortids particip av sterke og svake verber hvis stamme ender paa t ; f. eks. brutt (av bryte); skutt (av skyte); flytt (av flyte); støtt (av støte); latt (av late eller la); forlatt (av forlate).

C. Forkortede former. 1. Substantiver. Der bør skrives:

fjær; et for; en glo (fl. glør); kule; pryl; præken ; pæl; skevand; en smie; spar (i kort); ikke fjæder, foder, kugle, smedje 0. s. v.

I en del ord er ved siden av den ældre, fuldere form ogsaa en kortere form brukelig; saaledes broder og bror

k læder – klær (et forklæ, fader – far

et aaklæ; og et forklæde, hoved — hode (i over et aaklæde)

ført betydning siges læder – lær

og skrives hoved); moder — mor kjedel — kjel (østlandsk sadel — sal (østlandsk og.. ogsaa kjele)

saa sale)

2. Verber. Istedenfor blive, bliver, blevet drage give,

giver, givet have, havde, havt late (se A, I) tage, tager, taget kan ogsaa skrives: bli, blir, blit dra gi, gir, git ha, hadde, hat ta, tar, tat; istedenfor lagde og sagde la og sa.

[Som substantivet pryl verbet pryle; som en præken at præke; som en sadel eller sal at sadle eller sale.] Om forkortede former i andre verber se nedenfor.

Præsens passiv av de forkortede verber dannes av de gamle, fulde former, altsaa tages, drages, 0. s. v. Ogsaa imperfektum passiv, som med virkelig passiv-betydning er en rent litterær form, dannes av de fulde former (toges, droges, lagdes, sagdes), men bør helst ikke brukes.

[ocr errors]

D. Bøiningsformer.

a. Substantivernes ubestemte flertal. I. Fælleskjønsord har i flertal regelmæssig -er, f. eks. gut - gutter, li — lier, allé alléer, eller -p naar de ender paa en ubetonet -e, f. eks. konge konger, kone – koner. Merk med omlyd og -er: and – ænder, mark mærker, rand – rænder 0. s. v. Med omlyd og -r: glo - glør, klo klør, ko kjør, raa — rær, taa tær.

Flertal paa -e har ord som ender paa -er, f. eks. borger borgere, aker akre (eller akrer), søster — søstre, og med omlyd far, fader fædre; mor, moder — mødre; bror, broder brødre; datter døtre. Fremdeles nogen faa ord paa -el: himmel himle; engel engle (eller engler). Og endelig en del andre ord som: domme, grunde, dampe, kampe, egne, sole, sjæle; flere gjenstande, avstande, tilstande.

Flertal paa -e ved siden av det regelmæssige paa -er brukes tildels i adskillige ord, som hat hatter, hatte; stok -stokker, stokke; struds — strudser, strudse; hest — hester, heste; gris — griser, grise; slegtning slegtninger, slegtninge; og flere. Men man bør ved saadanne ord helst bruke -er, som det gjennemgaaende heter i norsk tale.

Flertal uten endetillæg har: alen, feil, meter, liter, krebs, østers, lus, mus, lyd, myg, sild, ski, sko, spiker, ting, tvil. Med omlyd: mand — moend; gaas gjes. . II. Intetkjønsord har regelmæssig flertal som ental, uten endetillæg og uten omlyd, f. eks. ett aar – flere aar; flere brød, dyr, bad, sund, trold, forhold, ark, bilag, par, vers. Med omlyd barn — børn (i talen dog nu i almindelighet flere barn). Men intetkjønsord som ender paa -e, faar i flertal -r, f. eks. et eple (æble) – epler (æbler); hjerter, mennesker, jorder, merker. Merk: øie — øine, øre — øren eller ører, ett tilfælde – flere tilfælde.

Flertal paa -e har flere ord paa -er, f. eks. bæger — bregere; teater teatre (men helst: flere nummer, hylster). Fremdeles mange enkelte ord, f. eks. blade, digte, skjolde, ure 0. l.

Flertal paa - er har ord paa -el og -en, f. eks. fængsler, midler, kjøkkener, voesener, (derimot regelmæssig flere vaaben). Saaledes ogsaa flere fremmede ord, f. eks. amter, baller, punkter, dokumenter, papirer. Og ord paa -as, -eri og -skap (skab), f. eks. stillaser, bryggerier, redskaper. Fremdeles mange enkelte ord: lemmer, lodder, skjørter, steder, syner, verker; flere boer, tøier, begreber eller begreper, (men: flere angrep, misgrep).

Flertal paa -r har følgende ord: knæ knær; træ - trær; derhos merkes: klæde klær eller klæder; forklæ eller forklæde – forklær; aaklæ eller aaklæde – aaklær.

Ved flere ord er bruken vaklende mellem flertalsform uten endetillæg og former med -e eller — er, f. eks. flere fjeld eller fjelde, flere land eller lande, flere hus eller huse eller huser. Naar man ved saadanne ord er i tvil, bør man vælge den regelmæssige form, flertal uten forandring

[ocr errors][merged small]

Ved flertal uten endetillæg tilføies i bestemt form -ene, f. eks. mænd – mondene, dyr dyrene, vaaben — vaabnene.

Ved flertal dannet med endelse tilføies -ne, f. eks. byer byerne; ænder – ænderne; aftener aftnerne; hjerter hjerterne; digte digtene; men med utstøtt endelse: borgere borgerne, bægere bægerne.

Ord som i flertal har -er ved siden av -e, skulde efter denne regel i bestemt flertal faa endelsen -erne ved siden av -ene. Men i de fleste av disse ord høres i talen saagodtsom aldrig .erne, og man bør derfor skrive ene: hattene, stokkene, strudsene, hestene, grisene, slegtningene.

Ogsaa i ord som i ubestemt flertal ikke kan ha andet end -er eller -r, brukes i talen i bestemt flertal ofte endelsen - ene (for -erne): guttene, liene, gjærdene. Om bestemte flertalsformer som hattene, stokkene 0. s. v. trækker efter sig ogsaa i skrift former som guttene, liene, gjærdene, bør det ikke regnes som feil; til mennesker heter bestemt flertal ogsaa i skrift altid menneskene, til sauer tildels sauene.

c. Svake verber. Idet der forresten henvises til Hofgaards Norsk skolegrammatik som i det væsentlige ogsaa er fulgt ovenfor i avsnittene om substantivernes ubestemte og bestemte flertal, gives følgende regler:

1. Eks. at kaste, jeg kaster, jeg kastet, *) jeg har kastet.

Saaledes bøies almindelig stammer paa -b, .d, .g: klæbe, bade, klage, og stammer paa dobbeltkonsonant: skuffe, tygge, sukke, trille, krumme, forskjønne, slappe, narre, passe, lytte. Fremdeles stammer paa to eller flere konsonanter: flagre, hente, huske, foste, revne, herske, elske, fængsle.

*) Passiv kastedes; men se anmerkningen til C, 2.

Endvidere verber som i infinitiv har -e efter en vokal eller diftong: kue, skue, true; sjaue, huie, og verber paa -ige (udt. -ie) som billige, hellige, berigtige.

2. Eks. at naa, jeg naar, jeg naadde, jeg har naadd.

Saaledes bøies regelmæssig verber med stammen lik infinitiv (uten endelsen -e): saa, fri, tro, bry, strø, o. 1.

Paa denne maate bøies, især i imperfektum, i talen ogsaa et par verber med infinitiv paa – e efter en vokal: at bie, jeg bidde, jeg har biet eller bidd; at smie, jeg smier smidde. smidd; tie tidde tiet eller tidd; skrue skrudde skruet eller skrudd. Saaledes ogsaa en del verber med diftong i stammen, f. eks. pløie, pløide pløiet eller pløid; eie eide eiet eller eid, og nogen verber med lang stammevokal foran v, f. eks. leve levde levet eller levd, kløve kløvde kløvet eller kløvd, prøve prøvde - prøvet eller prøvd. Saadanne imperfektsformer (bidde, smidde, tidde, skrudde, pløide, eide, levde, kløvde) stemmer mere med almindelig norsk tale end formerne paa -et, som biet, tiet (taug), skruet, osv. (I perfektum particip er talens former paa -d (bidd, eid, osv.) hittil mindre brukt i skrift).

Verber som at lade (et fartøi), skade, brede, sprede, betyde skrives almindeligst med disse fulde former, men lyder i talen gjerne la, ska, bre, spre, bety, og de bøies av disse forkortede stammer som at naa:

lade (utt. la), lader (utt. lar), ladde, har ladd;
betyde (utt. bety), betyder (utt. betyr), betydde, har betydd.
Fremdeles merkes med avvigende former:

klæde (utt. klo), klæder (utt. klær), klædde eller klædte, klædd eller klædt;

fø eller føde (= opføde), før eller føder (utt. før), fødde, fødd
(ellers føde – fødte – født);
nøde = tvinge, nøder, nødte, nødt;

men eller nøde (en gjest), nør ell. nøder (utt. nør), nødde, nødd.

« ForrigeFortsett »