Sidebilder
PDF
ePub

3. Eks. at taale -- jeg taaler, jeg taalte, jeg har taalt (lang vokal i alle former).

Saaledes almindelig stammer med lang vokal paa -1, -N, -7, -s, f. eks. tale, skaane, ane, svare, lære, spare, laase, spise.

Fremdeles :

at tape — jeg taper - jeg tapte – jeg har tapt (lang vokal i infinitiv og præsens, kort vokal i imperfektum og participium).

Saaledes almindelig stammer paa -k, P-t, f. eks. dræpe, bruke, lete lette lett; gjæte gjætte gjætt; (som kaste: at mate, fete, sprute, tute).

Endvidere:

at sende — jeg sender — jeg sendte jeg har sendt, (kort vokal i alle former).

Saaledes mange stammer paa — ng, ld ll, nd = nn: at hænge, kalde, kjende. Flere bøies dog som kaste: fange, stænge, forlænge; falde (et lommetørklæde), formilde, forvilde ; blende, blande, lande, strande o. fl. Som sende bøies ogsaa en del verber paa dobbeltkonsonant, f. eks. skjønne, drømme, stelle, stille (ogsaa som kaste), skille; desuten nævne, og i imperfektum ofte vokse, stevne.

Og endelig :

at strække jeg strækker, jeg strakte, jeg har strakt (med vokalforandring).

Saaledes: kvæle, fortælle, vælge, række, bringe (bragte, bragt). Verberne tælle, vænne .og især flække og tække bøies ogsaa som kaste; vække i egentlig betydning som kaste : han blev vækket tidlig, i overført betydning som strække : det har vakt opsigt.

Fremdeles : træde (traadte, traadt), sælge (solgte, solgt), dølge (dulgte, dulgt), følge (fulgte, fulgt), smøre (smurte smurt), spørge (spurgte, spurgt).*)

*) Ogsaa spørre – spør – spurte – spurt.

Særskilt merkes : gjøre gjør gjorde gjort ; sige siger (udt. sier) sa eller sagde, sagt; lægge lægger la eller lagde lagt.

d. Andre verbalformer. Følgende former, som allerede før er godkjendt: fortids part. faat, slaat, gaat, staat, set; (altsaa ikke faaet osv.);

passivformede verbers fortidsparticip (hvort falder bort foran s): det har lykkes ham; det hadde han mindes mangen gang; jeg har undres paa; de hadde kappes om det; de hadde slaas.

Det kan ogsaa fastslaaes som almindelig sprogbruk, at i sammensatte tidsformer brukes altid intetkjønsformen av participiet: boken er fundet; brevet er fundet; bøkerne er fundet eller er blit fundet; husene er bygget; bøkerne blev. læst.

e. Adjektiver. Adjektiver paa -ig (udt. i) og -lig (udt. li) bør i intetkj. ikke faa tilføiet t; et oprigtig svar; et ærlig menneske.

Anmerkning. Som det fremgaar av ovenstaaende tekst, bør der

skrives av, ikke af.

Rundskrivelse av 25de april 1907 angaaende godkjendelse av Ole Johannesens Geometri for gymnasiet.

Paa foranledning av kirkedepartementet har undervisningsraadets medlemmer rektor Horn og adjunkt Eliassen avgit følgende uttalelse om den hos firmaet H. Aschehoug & Co. utkomne bok „Geometri for gymnasiet“ av Ole Johannesen: 1

„Efter undervisningsplanen skal det teoretiske kursus i plangeometri i gymnasiet omhandle: Rumstørrelsers forhold, Polygoners fladeindhold, Ligedannede polygoner, Regulære polygoners beregning og cirkelberegning. Hertil kommer konstruktions- og beregningsopgaver.

Af disse emner har forfatteren – fra pag. 24 af – givet en samlet systematisk fremstilling, omfattende ogsaa det, som middelskolens lærebøger indeholder om samme. Da det sidstnævnte stof fornuftigvis bør repeteres i sammenhæng med den videregaaende behandling, er det forsaavidt heldigt at have alt samlet i gymnasiets lærebog.

Fremstillingen er i det hele præget af den samme dyg. tighed som forfatterens øvrige lærebøger: en grei og let forstaaelig fremstilling baade fra tankens og sprogformens side

Vor væsentligste anke mod den er, at den overlader for lidet til eleverne. Den gir alt selv, fuldt færdig behandlet, tilrettelagt med forfatterens erfaring og dygtighed, helt bestemt til at læres. En matematisk lærebog i gym: nasiet bør med forstandig afpasning stille eleverne overfor vanskeligheder, som de selv har at klare. Paa mange punkter i fremstillingen bør hovedtrækkene være tilstrækkelige. Og flere problemer og opgaver, som slutter sig nær til en sætning eller et afsnit, bør helt overlades til eleverne. Ved at give løsningen af saadanne fuldt udarbeidet har forfatteren unddraget en hel del værdifuldt stof fra elevernes selvvirksomhed. Vi skal nævne: No. 34, 40, 43, 73 slutn. og 78. Til gjengjæld findes der dog ogsaa adskilligt uløst øvelsesstof, særlig beregningsopgaver, som vil gjøre god nytte.

Paa enkelte punkter af grundlæggende betydning – udredningen af forholdet mellem to incommensurable størrelser, fladers ligestorbed, ligedannethedsbegrebet, cirkellinjens længde – er derimod fremstillingen i knappeste laget og trænger udfyldning.

Af mindre heldige enkeltheder skal nævnes:

I no. 32 mangler proportionaliteten mellem de overskaarne sider og delene mellem parallelerne og mellem delene indbyrdes. Denne sidste kommer i no. 42. Ved denne unaturlige adskillelse er erkjendelsen af disse proportionaliteters gjensidige afhængighed af hverandre blevet udelukket.

I no. 33 er betingelsen uklar. Den sidste betingelse AB: AB' = BC: B'C' behøver ikke at have satsen tilfølge.

No. 72. Hvorfor ikke føre beviset for 10-delingen syntetisk i lighed med begrundelsen af 4. og 6-delingen? En konstruktion udført paa grundlag af en analyse kræver jo bevis (cfr. pag. 14).

De 23 første sider i lærebogen indeholder en fuldstændig fremstilling af enkelte emner fra plangeometriens to første bøger samt af fladers ligestorhed. Desuden et afsnit om konstruktionsopgavers løsning med øvelsesopgaver.

Med undtagelse af det sidstnævnte afsnit ligger dette udenfor lovens og undervisningsplanens ramme.

Det tør dog være almindelig erkjendt, at en kort repetition ogsaa af de to første bøger af middelskolens pensum er paakrævet for at betrygge grundlaget og sammenarbeide eleverne, ligesom at der kræves nogen udfyldning ogsaa af denne del af pensumet.

Men dette arbeide bør da i fremtrædende grad være elevernes eget. Repetitionen bør følge middelskolens lærebog, hvis fremstilling i alt væsentligt er fyldestgjørende. Og suppleringen bør ske i form af øvelesesopgaver for eleverne. Derved kan denne indledning af geometriundervisningen i gymnasiet blive grundlæggende for elevernes evne til at udfinde, begrunde og fremstille paa egen haand.

Naar derfor 0. Johannesen gjenoptager til fuldstændig behandling emner som rette linjers stilling til en cirkel, cirklers gjensidige stilling, cirkel gjennem 3 punkter og cirkler som berører 3 rette linjer, da finder vi dette overflødigt; og naar han giver eleverne sætningerne om et punkts afstand fra en cirkel og om den ind- og omskrevne firkant

og en flerhed af sætningerne om fladers ligestorhed i fuldt bearbeidet form, anser vi dette uheldigt.

Der findes dog ogsaa her en del øvelsessætninger, som overlades eleverne. • Trods de anker, vi ovenfor har anført mod bogen, erkjender vi, at den er skikket til at bibringe eleverne klar forstaaelse og sikker kundskab i det geometriske pensum.

Vi vil derfor anbefale, at den godkjendes som lærebog for gymnasiet.

I henhold til denne uttalelse, der er tiltraadt av raadet, har departementet godkjendt boken som lærebok for gymnasiet.

Rundskrivelse av 14de mai 1907 angaaende godkjendelse av S. W. Hofgaards Norsk litteraturhistorie for

skoler. Paa foranledning av kirkedepartementet har undervisningsraadets medlemmer rektor Nygaard og skolebestyrer dr. Otto Anderssen avgit følgende uttalelse om den hos firmaet H. Aschehoug & Co. utkomne bok „Norsk litteraturhistorie for skoler“ av S. W. Hofgaard:

„Bogen er større end undervisningsplanen forudsætter, men følger forøvrigt de i denne givne anvisninger, og den vil efter vor opfatning blive en god hjælp ved undervisningen i litteraturhistorie i gymnasiet. Den er et omhyggeligt og grundigt arbeide, bygget paa et fortroligt kjendskab til den litteratur, som behandler vort aandslivs vekst fra de ældste tider til vore dage. Litteraturens udvikling belyses i sammenhæng med folkets historiske liv og tider, aandsstrømninger, personer og verker karakteriseres paa en tiltalende maade, ofte gjennem kortere eller længere anførsler fra de forfattere, hvis arbeider særlig er lagt til grund for

« ForrigeFortsett »