Sidebilder
PDF
ePub

fremstillingen. Bogen er derhos skrevet i et klart og naturligt norsk sprog og vil saaledes ikke kunne berede eleverne de vanskeligheder i opfatningen, som ikke sjelden knytter sig til en udpræget litterær stil. Som et fortrin kan fremhæves forfatterens fremstilling af vort sprogs udvikling og tilstand i de forskjellige litteraturperioder.

Den norrøne litteratur og tildels fælleslitteraturen er behandlet med større vidtløftighed, end skolens tarv kræver, ligesom bogen i det hele er meget stofrig og tager mange enkeltheder med. Den bliver derigjennem ligesaameget en haandbog som en lærebog, noget som forsaavidt kan være et fortrin, som det vil afvinde eleverne en større interesse under læsningen. For at lette lærerne og eleverne arbeidet med at skjelne mellem det stof, som skal læres og det som kun behøver at gjennemlæses, har forfatteren ordnet det i paragrafer og anmerkninger med hver sit typografiske udstyr.

Idet vi efter dette varmt maa anbefale, at hr. Hofgaards litteraturhistorie tillades benyttet ved gymnasiets morsmaalsundervisning, maa vi samtidig fremholde, at bogen maa bruges med omtanke. Som forfatteren i fortalen gjør opmerksom paa, har det ikke været hans mening, at hans bog skulde give nogen norm for, hvad der bør kræves ved eksamen; ved denne maa jo hovedvegten lægges paa, at eleven har erhvervet sig en moden oversigt, ikke paa detaljkundskaber. Der kan ogsaa være forskjellige meninger om, hvormeget der bør tages med af det almindelige historiske grundlag, og der maa indrømmes den enkelte lærer den fornødne frihed indenfor planens anvisninger. Det er derfor nødvendigt, at læreren paa forhaand omhyggelig overveier, hvorledes han vil bruge bogen, hvad han vil fordre lært, og hvad han vil gjennemgaa med eleverne paa skolen eller vil overlade til deres læsning bjemme.

Som man vil se og som vi allerede har gjort opmerksom paa, findes der i Hofgaards litteraturhistorie adskillige almenhistoriske udredninger, som ogsaa behandles i de hi

Univ.- og skoleann. 1907. No. 3.

storiske lærebøger. Omvendt findes der i de historiske lærebøger meget stof, som nærmest hører litteraturhistorien til. Da fremstillingen i de forskjellige bøger ikke altid er konform, skulde vi anse det for ønskeligt, at man under udarbeidelsen af lærebøger i sprog og historie var opmerksom paa, hvorledes de emper, som til en vis grad er fælles, behandles i de forskjellige bøger, og at man saavidt muligt henviste til hinanden for at undgaa overflødige gjentagelser. I ethvert fald bør lærerne i undervisningen søge at undgaa en tidsspildende gjentagelse af stof, som er behandlet i den bog, hvor det naturligst hører hjemme“.

I henhold til denne uttalelse, der er tiltraadt av undervisningsraadet, har departementet godkjendt boken som skikket til bruk ved norskundervisning i gymnasiet.

Rundskrivelse av 28 mai 1907 angaaende godkjen

delse av M. Grans „Engelsk begynderbog“.

Paa foranledning av kirkedepartementet har undervisningsraadets medlem skolebestyrer dr. Otto Anderssen avgit følgende uttalelse om den hos firmaet H. Aschehoug & Co. utkomne bok „Engelsk begynderbog" av cand. mag. M. Gran:

„Forfatteren nævner i forordet, at han i denne bog har forsøgt at komme anskuelsesmetoden saa nær som muligt uden at give slip paa oversættelsesmetoden“. Han har med andre ord søgt at knytte øvelserne til saadanne konkrete emner, som ligger lige ved baanden, skolen, klassen, undervisningen, legen, gjenstande, som lærere og elever eier, smaa oplevelser fra barnelivet o. 1. I det store og hele taget har forfatteren været heldig med at bygge naturlige samtaler over dette stof og finde smaa underholdende og karakteristiske anekdoter, breve og digte, som i tanke

gang og sprog passer ind i anlægget. Skolen optager dog en vel bred plads i samtalerne og enkelte af de smaa historier er for vel kjendt for eleverne fra andre kanter og burde været erstattet af nye. Til læsestykkerne slutter sig en oversigt over grammatikken og et glossar med udtalebetegnelse, hvilke begge giver, hvad der paa dette trin er nød. vendigt,

Det er aabenbart, at forfatteren har lagt meget arbeide i sin bog og at han har et godt pædagogisk greb paa at vælge og tilrettelægge stoffet for det alderstrin, for hvilket den er beregnet. Skjønt skolen i rektor Brekkes begynderbog allerede har et udmerket hjælpemiddel for den første undervisning i engelsk, og et nyt læremiddel forsaavidt ikke er paakrævet, finder jeg dog at hr. Grans arbeide bør nyde den paaskjønnelse, som ligger i, at undervisningsraadet anbefaler, at den godkjendes som skikket til at bruges i middelskolen“.

Undervisningsraadets øvrige medlemmer har sluttet sig til denne uttalelse, hvorhos departementet i overensstemmelse hermed i skrivelse av 23de d. m. har godkjendt boken som skikket til bruk ved engelskundervisningen i middelskolen.

Rundskrivelse av 5 juni 1907 angaaende godtgjørelse til censorer ved lærerskolerne for bedømmelse av sangstemme, øre for musik og færdighet i bruken av et musikinstrument samt færdighet i legemsøvelser.

Foranlediget ved en forespørsel fra en lærerskoles rektor om, hvorledes det bør forholdes med hensyn til godtgjørelse for censor ved den til lærerprøven hørende bedømmelse av sangstemme, øre for musik og færdighet i bruken av et musikinstrument samt færdighet i legemsøvelser skal departementet overensstemmende med erklæring fra eksamenskommissionen for lærerskolerne uttale:

Idet man anser det som givet, at en tilkaldt censor deltar i den nævnte bedømmelse, og at censorerne i musikteori og gymnastik (instruktion) i regelen ogsaa gjør tjeneste ved de underordnede prøver, hver paa sit fagomraade, skal man minde om, at disse censorer nu har

- uten øket godtgjørelse -- at delta i prøven av 2 eksamenspartier om dagen, og at der paa en saaledes anvendt dag ikke maa tillægges dem nogen yderligere tjeneste uten særskilt godtgjørelse. Naar der imidlertid er ulike antal eksamenspartier, maa det kunne kræves, at disse censorer i rimelig utstrækning anvender den derved ledigblevne halvdag til den foran nævnte bedømmelse. Forsaavidt bedømmelsen maa foregaa paa særskilt dag beregnes godtgjørelsen i overensstemmelse med regulativet av 8de og 17de mai 1893.

Departementet bestemmer derfor: Naar der ved lærerprøven er ulike antal eksamenspartier, benyttes den halvdag som censorerne i musikteori og gymnastik (instruktion) derved faar ledig i rimelig utstrækning til bedømmelse av sangstemme, øre for musik og færdighet i bruken av et musikinstrument samt færdighet i legemsøvelser. Forsaavidt derimot denne bedømmelse – helt eller delvis – maa foregaa paa særskilt dag, beregnes godtgjørelsen til censur som for almindelig censur, dersom arbeidet kræver en tid som med rimelighet kan regnes for »fuld dag«, og ogsaa ellers, hvis censor ikke er bosat paa stedet – i andet fald efter kr. 2.00 pr. anvendt time.

Rundskrivelse av 15 juni 1907 angaaende de gjeldende regler for eksaminatorers, censorers, inspekterers, sekretærers og kassereres godtgjerelse ved avgangsprøverne, samt om eksamensavgifter og skyss

og kostgodtgjerelse. Da de gjældende regler om eksaminatorers og censorers godtgjørelse ved avgangsprøverne hittil har været spredt paa mange forskjellige steder, dels i Annalerne, dels i rundskrivelser, og som følge herav været litet oversigtlige, har departementet fundet det hensigtsmæssig at samle dem under et. Efter forhandling med undervisningsraadet har man derfor utarbeidet en sammenhængende og ordnet fremstilling av de herhenhørende bestemmelser, som vil findes trykt nedenfor, og som for den væsentligste del er en gjentagelse av tidligere fastsatte regler. Ved siden av bestemmelserne om eksaminatorers og censorers godtgjørelse for eksamination og censur har man derhos medtat de gjældende bestemmelser om de avgifter, som skal erlægges ved avgangsprøverne og ved tillægsprøver samt de fastsatte regler om beregningen av eksaminatorers og censorers skyss- og kostgodtgjørelse. Foranlediget ved revi. sionsdepartementets antegnelser til undervisningsraadets regnskap for terminen 1905—6 skal man be de av skolens lærere, der fungerer som eksaminatorer og censorer, og som i saadan egenskap har krav paa kostgodtgjørelse, gjort opmerksom paa de nedenfor opstillede regler for denne godtgjørelse, likesom man skal henstille til vedkommende skolers rektorer eller bestyrere noiagtig at kontrollere ved. kommendes regninger, forinden de anvises til utbetaling.

Bestemmelser angaaende censorers, eksaminatorers,inspektørers, kassereres og sekretærers godtgjørelse ved avgangsprøverne.

A. Middelskoleeksamen.
1. Skriftlig prøve, skrivning og tegning.

1. Hver censor (indenbys som utenbys) erholder for hver enkelt censureret besvarelse:

« ForrigeFortsett »