Sidebilder
PDF
ePub

det av overstyret godkjendt gymnasium underkaster sig Iste gymnasieklasses aarsprøve i kemi og fysiologi samt perspektivtegning og uden klasses aarsprøve i fransk paa latinlinjen, tilkommer der eksaminator og censor hver kr. 1.00 pr. eksaminand.

Naar der av undervisningsraadet anordnes prøve i fransk for latineleverne av et eksamensberettiget sproglig. historisk gymnasiums 2den klasse, følges samme regler som for de andre artiumsfag (se B, II, 2).

Om avgift ved avgangsprøverne og tillægsprøver.

a) Middelskoleeksamen. 1. For prøve i religion og naturfag ved utgangen av klasse III erlægges ingen avgift. Ved den endelige eksamen erlægges den hele avgift kr. 20.00, der maa være betalt før den skriftlige prøves begyndelse.

2. For tillægsprøver efter reglementets SS 36, 38 og 40 betales en avgift av kr. 2.00 for hver enkelt skriftlig eller mundtlig prøve. Ved tillægsprøver gjælder ingen fritagelse for avgiften for saadanne, som tidligere har været vedkommende skoles elever, selv om de der har hat friplads. For utsat eller fornyet prøve betales ingen avgift.

b) Artium. 1. Privatister, som i henhold til reglement for aarsprøver av 12 november 1902 § 8 ved et eksamensberettiget eller andet af overstyret godkjendt gymnasium fremstiller sig til iste gymnasieklasses aarsprøve i kemi og fysiologi samt perspektivtegning og til zden gymnasieklasses aarsprøve i fransk paa latinlinjen, erlægger kr. 2.00

2. Ved artium betales en avgift af kr. 40.00, der maa være erlagt før den skriftlige prøves begyndelse. For privatisters vedkommende sker der i den nævnte avgift fradrag

for, hvad der maatte være betalt for de under I nævnte prøver i gymnasiet.

For utsat eller fornyet prøve betales ingen avgift.

3. Kandidater, som fremstiller sig til artium i henhold til lov av 24 mai 1907 om forandringer i loven om høiere almenskoler, efter at ha underkastet sig høiere lærerprøve efter lov av 14 juni 1890 eller 18 januar 1902, erlægger en avgift av kr. 25.00. Regler for beregning av eksaminatorers og censorers skyss

og kostgodtgjørelse.

a) Skyssgodtgjørelse. 1. Naar eksaminator og censor ved middelskoleeksamen eller artium i saadan egenskap maa foreta en reise tillands eller tilvands (herfra undtat reise foranlediget ved, at deres bopæl ligger længere borte fra deres daglige arbeidssted, f. eks. omegnen af en by) av mindst 3 kilometer fra sin bolig eller 6 kilometer frem og tilbake, kan han beregne sig følgende skyssgodtgjørelse:

Med jernbane 6 øre pr. kilometer.
Med dampskib 40 øre pr. sjømil.

Med landskyss 16 øre pr. kilometer fra tilsigelsesstation og 20 øre pr. kilometer fra fast station (lov av 10 juli 1894 SS 2 og 13).

2. Eksaminator og censor har desuten ret til erstatning efter regning for nødvendig utlæg til befordring av paa reisen medført nødvendig bagage samt av fornøden bagage mellem sin bopæl og det sted, hvor skyssbefordringen begynder eller ender. Likeledes tilkommer der ham erstatning for utlæg til soveplads i jernbanevogn, forsaavidt reisen er foregaat om natten, og saadan plads er benyttet (lov af 10 juli 1894 § 9).

3. Skyssgodtgjørelsen skal beregnes efter den vei og den maate, hvorpaa reisen med mindst utgift kan foregaa (lov av 10 juli 1894 $ 14). Godtgjørelsen for befordring

med dampskib beregnes efter den avstand, hvorefter pas. sagerbilletten betales (samme lovs § 15).

b) Kostgodtgjørelse. 1. Hvor eksaminator eller censor efter ovenstaaende regler har krav paa skyssgodtgjørelse, tilkommer der dem ogsaa kostgodtgjørelse efter loven, forsaavidt de ikke ved speciel bestemmelse har ret til en høiere godtgjørelse (nemlig ved fællescensur ved skriftlig middelskoleeksamen). Der utkræves altsaa ogsaa for at erholde kostgodtgjørelse, at der er tilbakelagt en veilængde af mindst 3 kilometer fra den reisendes bopæl eller 6 kilometer tilsammen frem og tilbake (lovens § 21).

2. Den almindelige kostgodtgjørelse utgjør kr. 5.00 pr. døgn. Overensstemmende med lovens § 18 forhøies imidlertid denne godtgjørelse til kr. 6.00 pr. døgn i følgende tilfælde:

a) Paa reiser med dampskib for hvert døgn, i hvilket reisen har varet uavbrudt i mindst 6 timer, regnet fra dampskibets avgangstid;

b) under ophold i by av mindst 12 timer;

c) under sammenhængende ophold paa dampskib og i by eller omvendt i tilsammen mindst 12 timer.

3. Kostgodtgjørelsen regnes fra det klokkeslet, da reisen begyndte (3: da vedkommende forlod sin bopæl), og til hjemkomsten til vedkommendes bopæl. Har reisen varet mindre end 5 timer, utbetales ingen kostgodtgjørelse, medmindre den hele tilbakelagte veilængde (5: frem og tilbake) har utgjort mindst 20 kilometer (lovens § 22). Dele av et døgn paa 5 timer og derover regnes for helt dogn. Har reisen varet i over 24, men under 29 timer, kan der altsaa kun beregnes kostgodtgjørelse for i døgn, hvilket gjælder, selv om den hele paa reisen tilbakelagte veilængde utgjør 20 km. eller derover. For at der skal kunne beregnes kostgodtgjørelse for 2 døgn, maa reisens varighet ha utgjort mindst 29 timer, for 3 døgn mindst 24 + 24 + 5 = 53 timer o. s. v. Til beregning av for. høiet kostgodtgjørelse i mere end i døgn utkræves, forsaavidt dampskib er benyttet, at reisen har varet i mindst 30 timer, og at opholdet paa dampskibet i hvert døgn, for hvilket forhøiet godtgjørelse beregnes, har varet uavbrudt i mindst 6 timer. Et sammenhængende ophold paa dampskib av 6 til 29 timer berettiger kun til forhøielse for i døgn, 30 til 53 timer for 2 døgn o. s. v. For det overskytende døgn beregnes altsaa almindelig kostgodtgjørelse kr. 5.00. Til beregning av mere end i døgns forhøiet kostgodtgjørelse under ophold i by eller sammenhængende ophold paa dampskib og i by (eller omvendt) utkræves, at opholdet har varet over 24 timer. Et ophold paa 12 til 24 timer berettiger altsaa til i døgns forhøiet kostgodt. gjørelse, paa 25-48 timer 2 døgns forhøiet kostgodtgjørelse o. s. v., hvorved altsaa forutsætningen er, at reisen i sin helhet har varet saa længe, at der kan beregnes kostgodtgjørelse for mere end i døgn, altsaa mindst 29 timer.

4. Kostgodtgjørelse kan alene beregnes for den tid, som med nødvendighet medgaar til reise til og fra forretningsstedet ad korteste vei eller paa billigste maate samt til hvervets utførelse overensstemmende med de for beregning av skyssgodtgjørelse gjældende regler (lovens § 23). .

Enhver regning over skyss- og kostgodtgjørelse maa indeholde noiagtig oplysning om dag og klokkeslet (formiddag eller eftermiddag) for reisens begyndelse og slutning samt for de tidsrum, for hvilke der maatte være beregnet forhøiet kostgodtgjørelse.

Saadanne regninger maa derhos forsynes med utstederens attest om, at skyssgodtgjørelsen er beregnet efter den vei og den maate, hvorpaa reisen kan foregaa med mindst utgift for det offentlige, og at kostgodtgjørelsen er beregnet efter den tid, som med nødvendighet er medgaat.

Rundskrivelse av 19. juni 1907 angaaende forandring i S$ 9.2, 12 og 33 i lov om heiere almenskoler av

27 juli 1896. Ved kongelig resolution av 24 mai d. a. er der meddelt sanktion paa stortingets beslutning av 13 næstfør til lov om forandring i $$ 9, 2, 12 og 33 i lov om høiere almenskoler av 27 juli 1896. Beslutningen er saalydende:

Lor om høiere almenskoler af 27 juli 1896 $$ 9,2, 12 og 33 skal herefter lyde 'saaledes:

§ 9. Som maal for undervisningen i de forskjellige fag i gymnasiet fastsættes : - - - - - - - - - - - -

2. I norsk: At eleverne har gjennemgaaet og kan forklare et udvalg af den paa oldnorsk, landsmaalet og det almindelige bogmaal skrevne litteratur, i forbindelse hermed har erhvervet kjendskab til vort sprogs historiske udvikling og kjender litteraturens historie i dens hovedtræk samt paa en med hensyn til indhold og form tilfredsstillende maade skriftlig kan behandle opgaver passende for deres alder og udvikling. Paa den sproglighistoriske linje skal være gjennemgaaet et omtrent dobbelt saa stort udvalg af den oldnorske litteratur som reallinjens samt et udvalg af fremmed litteratur i oversættelse.

Ved artium gives to skriftlige opgaver. Disse kan besvares saavel paa landsmaal som paa almindeligt bogmaal. De eksaminander, som besvarer begge opgaver i samme sprogform, skal underkaste sig en tillægsprøve bestaaende i en let stil af fortællende eller skildrende indhold i den anden sprogform. Ved de fem første eksamener efter denne ordning kan overstyret tillade en skriftlig gjengivelse af et oplæst stykke anvendt som tillægsprøve.

« ForrigeFortsett »