Sidebilder
PDF
ePub

§ 12. Middelskolens og gymnasiets undervisning afsluttes med afgangsprøver, ved hvilke eleverne skal godtgjøre, at de har naaet den modenhed og tilegnet sig de kundskaber og færdigheder, som er maalet for undervisningen. I religion afholdes ingen prøve i gym

nasiet.

Den, som har bestaaet den høiere lærerprøve i henhold til lov om seminarier og prøver for lærere og lærerinder i folkeskolen af 14 juni 1890 eller lærerprøven i henhold til lov om lærerskoler og prøver for lærere og lærerinder i folkeskolen af 18 januar 1902, behøver for at erholde vidnesbyrd om bestaaet middelskoleeksamen alene at underkaste sig dennes skriftlige og mundtlige prøver i tysk, engelsk og matematik (uden praktisk regning) eller for at erholde vidnesbyrd om bestaaet middelskoleeksamen med indskrænket fagkreds at underkaste sig prøverne i matematik (uden praktisk regning) og et af de fremmede sprog eller kun prøverne i et af sprogene.

Den, som har bestaaet den høiere lærerprøve i henhold til lov om seminarier og prøver for lærere og lærerinder i folkeskolen af 14 juni 1890 eller lærerprøven i henhold til lov om lærerskoler og prøver for lærere og lærerinder i folkeskolen af 18 januar 1902, og har erholdt vidnesbyrd om bestaaet middelskoleeksamen, behøver for at erholde vidnesbyrd om bestaaet artium alene at underkaste sig dennes skriftlige og mundtlige prøver i fremmede sprog, matematik, biologi og fysik. Dog maa vedkommende kandidat ved afgangseksamen fra lærerskolen for de skriftlige besvarelser og de mundtlige fag religionskundskab, norsk, historie, geografi, naturfag og pædagogik gjennemsnitlig ikke have ringere karakter end »godt<.

Ved udgangen af 1ste gymnasieklasse afholdes en aarsprøve for de elever, som fra denne klasse træder ud af skolen.

I hvilken udstrækning der iøvrigt bliver at afholde aarsprøver, bestemmes af overstyret.

§ 33. De faste lærere udnævnes af kongen.

Ingen kan udnævnes til adjunkt, før han i to aar har været konstitueret som saadan, og efter den tids forløb skal han enten have endelig ansættelse eller fratræde stillingen.

Enhver, der herefter udnævnes til fast lærer ved den offentlige høiere almenskole, er, naar det forlanges af overstyret, forpligtet til at gaa over til tjeneste i tilsvarende stilling og paa uforandrede lønningsvilkaar ved en anden offentlig eller kommunal skole end den, ved hvilken han tidligere tjenstgjorde, saafremt denne skole besluttes nedlagt eller omorganiseret.

Ligeledes skal enhver, som herefter udnævnes til fast lærer ved den høiere almenskole, være forpligtet til ved det fyldte 65de aar at afgaa fra sin stilling med den pension, han har optjent gjennem indskud i pensionskassen for statens tjenestemænd, medmindre han af overstyret opfordres til indtil videre at forblive i stillingen.

II.

Den nye bestemmelse i § 9, 2 træder i kraft ved undervisningen i 1ste gymnasieklasse i skoleaaret 1909 -1910 og anvendes første gang ved artium i 1912. De øvrige bestemmelser træder straks i kraft.

Idet herved foranstaaende bringes til skolernes kundskap, meddeles, at departementet med det første vil indgaa med foredrag om det tillæg til artiumsreglementet, som foranlediges ved det foretagne tillæg til lovens § 12. Gebyret for kandidater, som fremstiller sig til artium Univ.- og skoleann. 1907. No. 4.

efter denne bestemmelse, vil bli fastsat til kr. 25.00. Skema for vidnesbyrd om bestaat artium for kandidater med høiere lærerprøve vil bli utfærdiget med det første og vil om nogen tid kunne erholdes hos firmaet Halvorsen & Larsen, Kristiania. Det bemerkes, at der ikke skal tildeles disse kandidater hovedkarakter, men kun vidnesbyrd om bestaat eksamen.

Forandringen i lovens § 33 om nedsættelse av konstitutionstiden for adjunkter til to aar gjælder selvfølgelig ogsaa adjunkter ved de statsunderstøttede kommunale skoler, uagtet der ikke udtrykkelig er foretat nogen forandring i den tilsvarende bestemmelse i lovens § 71.

Indberetning fra den av kirkedepartementet til gjennemgaaelse av retskrivningsreglerne nedsatte komite.

Den av departementet nedsatte retskrivningskomite, som herved har den ære at avgi indberetning, har faat oversendt til betænkning:

a) ved departementsskrivelse av 18 mai d. a.:

Norske Retskrivningsregler av Aars og Hofgaard (med bilag);

Norske Retskrivningsordlister av Western; skrivelse fra Norsk Skoletidendes redaktion av 10 mai;

skrivelse fra Kristiania høiere Skolers Lærerindeforening av 13de mai;

b) ved departementsskrivelse av 24 mai:

J. Klevelands Alfabetisk norsk Ordliste (med bilag); c) ved departementsskrivelse av 27 mai:

Aars' Ordliste til norsk Retskrivning (med bilag).

I skrivelse av 28 mai til komiteens formand uttaler departementet, at efterat der er indsendt flere utgaver av ordlister med anmodning om bedømmelse, og da man i tilfælde maa være forberedt paa, at der i fremtiden vil bli indsendt nye lister med lignende anmodning, er man kommet i tvil om, hvorvidt departementet i sin almindelighet bør befatte sig med gjennemgaaelse av saadanne lister og avgivelse av uttalelser om dem. Departementet vilde derfor overlate til komiteens egen avgjørelse, om den vil underkaste de forskjellige ordlister nogen nærmere granskning end den, som staar i forbindelse med retskrivningsreglerne.

I henhold hertil besluttet komiteen i sit første møte den 6 juni først at behandle Aars og Hofgaards retskrivningsregler samt skrivelserne fra Norsk Skoletidende og fra lærerindeforeningen. Derefter vilde man saa overveie, hvad man fandt at burde gjøre med de forskjellige ordlister.

Hvad angaar Aars og Hofgaards Retskrivningsreglers forhold til de departementet tidligere approberte Aars' Retskrivningsregler, er disse ændret i overensstemmelse med de ved kongelig resolution av 19 februar 1907 vedtagne bestemmelser; fremdeles er der foreslaat endel forandringer i skrivemaaten av fremmede ord og i bruken av stor forbokstav. I følgeskrivelse til kirkedepartementet av 15 mai har forfatterne desuten henledet opmerksomheten paa, om det nu skulde være betimelig ogsaa at revidere reglerne om e og æ, kt og gt, bs, ds.

Lærerindeforeningen uttaler sig for

a) skrivemaaten rips, makt, nekte o. s. v.

b) at endelsen -ene godkjendes i bestemt form ogsaa i de substantiver, som ikke kan ha anden endelse end -er i flertal; f. eks. guttene; (dog hænderne, tærne o. 1.);

c) at der for verbernes, særlig de sterkes, vedkommende gives en mere utførlig veiledning om, i hvilke

tilfælde særlig norske eller forkortede former er tilladt og at foretrække; f. eks. lovet? lofte? glidd? gledet? flyr? flyver? Norsk Skoletidende ønsker oplyst, om der i forbindelse med den vedtagne retskrivningsreform vil bli truffet bestemmelser angaaende tegnsætningen, særlig om den logiske eller den grammatiske vil bli anbefalet.

Komiteen gaar ut fra, at de ved den kongelige resolution av 19 febr d. a. vedtagne bestemmelser ved denne leilighet ikke er gjenstand for diskussion.

Man er videre enig om, at de gjældende regler om é og æ i mange stykker er litet heldige. Men man mener, at der for tiden ikke kan gjøres nogen gjennemgripende reform i dette punkt, og enkelte mindre ændringer vil ikke bidra til at fjerne den usikkerhet, som raader her.

Skrivemaaten kt for gt vilde falde sterkt i øinene og vække anstøt. Den har ingen betydning for uttalen eller sprogets fornorskning, staar altsaa ikke i forbindelse med, hvad den vedtagne reform egentlig tilsigter, og kunde volde vanskeligheter ved reformens gjennemførelse. Den vilde heller ikke forebygge feilskrivninger (cfr. trygt, stygt, lagt o. s. v.) og er ikke mere paakrævet end forskjellige andre ændringer (cfr. ld; nd; hg o. 1.). Man lægger ogsaa vegt paa, at den foreslaaede anvendelse av kt tildels vilde foraarsake en unødig forskjel mellem skrivemaaten i riksmaal og landsmaal.

Skrivemaaten fraatse, krets, morats, trots, smuts o. s. v. er tildels i strid med den almindelige uttale. Det er for uttalens skyld ikke nødvendig at forandre krebs, ribs, labskaus til kreps, rips o. s. v.

Komiteen finder av disse grunde ikke at kunne anbefale d'hrr. Aars og Hofgaards forslag i følgeskrivelsen av 15 mai.

Med hensyn til fremmede ord (Retskrivningsreglerne § 36-37) antar man, at det gaar an i noget større utstrækning end foreslaat at tillate, at saadanne skrives

« ForrigeFortsett »