Sidebilder
PDF
ePub

overensstemmende med norsk uttale. Dette vil, især hvor det gjelder ord, som er almindelig brukt, være en betydelig lettelse for alle, som er mindre fortrolig med fremmede sprog, og det kan neppe volde betænkelighet, naar saavel retskrivningsregler som ordlister uttrykkelig bemerker, at fremmedord ogsaa kan skrives som i grundsproget eller paa en maate, som ligger grundsprogets form nærmere. Man vil saaledes nævne:

byraa, nivaa, plataa, tablaa; —

meny, revy, gravyre, kalkyle, kostyme, kutyme; balkong, ballong, buljong, fasong, flakong, kartong, kupong, perrong, pelotong, salong, sæsong, medaljong, føljetong, paviljong;

terræng;

bassæng;
losji;

marsj, marsjere, plysj, dusj, tusj, punsj.

I ordlister kunde da opføres f. eks.:

byraa (bureau); meny (menu); buljong (bouillon); salong (salon); terræng (terræn); bassæng (bassin); losji (logis) o. s. v.

s for e bør inde i ordet (foruten i konsert, porselæn) ogsaa skrives i eksersere, eksersis, vaksinere; fremdeles bør det være tilladt overalt at skrive -isere, altsaa ikke blot moralisere, magnetisere, civilisere o. s. v., men ogsaa kritisere, elektrisere, gymnastisere, musisere, rubrisere, ratifisere o. s. v. De sidste kunde da i ordlister opføres som f. eks. kritisere (-cere); ratifisere (cere) o. s. v.

Endelserne -ance og -ence volder megen uleilighet; der bør ved siden av disse overalt ogsaa kunne skrives -anse; altsaa anbefales, at ved de forskjellige ord i listen sættes -anse (-ance) eller anse (-ence); -age i ord af germansk oprindelse bør ogsaa kunne skrives -asje; f. eks. slitage (-asje).

Man er enig i, at der ogsaa i fremmede ord skrives ks for x; dog findes det rigtig at beholde x foran c; f. eks. excellent; excentrisk.

Det ansees rigtig, at som foreslaat lang konsonant skrives dobbelt i fremmede ord som i norske foran den bestemte artikel og flertalsendelsen. For tydelighets skyld bør da i ordlisten sættes f. eks.

budget (-tet);
buffet (-en).

Skrivemaaten galocher og sergent bør strykes; der bør skrives paralel, men paralelogram (ikke paralellogram).

I bruken av stor forbokstav foreslaaes av dhr. Aars og Hofgaard følgende ændringer:

a) § 39, 2. I de ældre retskrivningsregler skreves: >> Hr. kaptein H.; Fru statsraadinde R.«, i de nye betegnes som tilladelig: Hr. Kaptein H.; Fru Statsraadinde R. Denne ændring ansees ikke for paakrævet.

b) § 39, 3. I boktitler o. 1. med to eller flere ord foreslaaes, mere i overensstemmelse med hvad der er almindelig i andre sprog, at skrive ikke blot (som før) første ord, men ogsaa adjektiver og substantiver i titelen med stor bokstav; f. eks. Moes I Brønden og i Tjernet; briggen Den Gode Hensigt (naar da ikke titelen anføres i anførselstegn; § 39 anm.).

Man er enig heri, men forat undgaa formange store bokstaver burde man maaske ikke skrive adjektiver med stort, medmindre der ligger særlig eftertryk paa dem; f. eks. Den Vestlandske Tidende; men Den gode Hensigt. Naar Bibelen skrives med stor bokstav, bør vel ogsaa Skriften (= Bibelen) skrives saa.

c) § 39, 4. I geografiske navne o. 1. foreslaaes, overensstemmende med bruken i andre sprog, at skrive: de Forenede Stater; det Hellige Land (altsaa som i boktitler,

men her helst ikke første ord med stor bokstav, naar det er den bestemte artikel).

Denne ændring synes at være heldig.

d) § 39, 4 anm. skrives sørlandet, vestlandet, østlandet: men man mener, at disse ord som norske stedsbetegnelser bør skrives med stor bokstav. Med stor forbokstav bør man ogsaa skrive ord som Orienten, Levanten.

navn

Likeledes bør man helst skrive med stor forbokstav

paa institutioner, særlig de som er enestaaende i sin art: Høiesteret, Stortinget, Universitetet, Skogselskapet m. fl.

Lærerindeforeningens forslag.

a) Om rips, makt, nekte o. s. v. er ovenfor talt. b) Med hensyn til endelsen -ene i ord som guttene o. 1. bør man indtil videre bli staaende ved, hvad der er vedtat i den kongelige resolution.

c) Naar der uttales ønske om, at der for verbernes vedkommende gives en mere utførlig veiledning om, i hvilke tilfælde særlig norske eller forkortede former er tillatt, kan derom henvises til »Eksempler til stykker av bøiningslæren«, der er føiet som tillæg til Aars' ordlister. Lignende anvisninger vil selvfølgelig indtages i de utgaver av norske grammatikker, som utkommer herefter.

Hvad det spørsmaal angaar, hvilke av tillatte dobbeltformer der bør foretrækkes, er der formentlig ikke adgang til for tiden at fastslaa noget. Den ved den kongelige resolution etablerte valgfrihet maa respekteres; man bor i dette punkt vise forsigtighet og vogte sig for at være doktrinær. Det vil da efterhaanden vise sig, hvilke former der vinder almindelig anerkjendelse.

Saaledes bør i fortids particip av verberne blive (bli) drage (dra) - give (gi) tage (ta) o. 1. flertalsformen og den bestemte form rigtigst dannes av de fulde

former; f. eks. tiloversblevne (ikke tiloversblitte); inddragne (ikke inddradde); utgivne (ikke utgitte); vedtagne (ikke vedtatte) o. s. v.

Der bør likeledes indtil videre helst skrives indgaaede, anseede, anslaaede, avstaaede o. 1., uagtet det i ental heter gaat, set, slaat, staat (dog som adjektiv ansette, velsette). Skoletidendens forespørsel om tegnsætningen.

Reglerne i Aars og Hofgaards bok om bruken av komma er i det hele meget gode, og det vil være at anbefale, at de gjennemføres i lærebøker. Men de er for fine og vanskelige for børn og mindre litterært dannede folk. Til skolebruk maa de simplifiseres; her kan kun det groveste medtages. Det ansees derfor for rigtig, at skolerne fremdeles har tilladelse til at bruke de gamle regler. Men det er ønskelig, at disse ændres noget; derved kunde forskjellen mellem de to systemer praktisk talt i det væsentlige hæves.

Man vil foreslaa følgende tilføielser til de gamle kommaregler :

a) Foran en bisætning (substantivisk, adjektivisk og adverbiel) kan komma utelates, naar der ikke blir nogen stans, fordi nemlig bisætningen er nødvendig (d. e. den kan ikke undværes, uten at meningen blir forstyrret).

b) Efter et længere adverbielt led kan sættes komma, naar der naturlig blir en stans efter det; (det adverbielle led har da samme betydning som en forsætning).

c) Et længere adverbielt led kan sættes mellem to kommaer, naar der naturlig blir en stans baade foran og efter; (det adverbielle led har da samme betydning som en indskudt bisætning).

For at tydeliggjøre, hvilke ændringer der maatte bli at gjøre i henhold til ovenstaaende bemerkninger, ved

lægges et eksemplar af Aars' retskrivningsregler, hvori de nødvendige rettelser er indført.

Forresten er komiteen enig med departementet i, at det offentlige vanskelig kan paata sig at gjennemgaa og korrigere de ordlister, som er utarbeidet, eller som senere maatte foreligge. Dette kan heller ikke være nødvendig. Naar departementet har godkjendt retskrivningsreglerne, vil forfatterne av ordlister deri og i den kongelige resolution av 19 februar 1907 ha fornøden veiledning. Det er da tilstrækkelig, at der paa titelbladet oplyses, at listerne er utarbeidet i overensstemmelse med kongelig resolution av 19 februar 1907 og de av kirkedepartementet godkjendte retskrivningsregler.

[blocks in formation]

Tiltrædes undtagen avsnittet om tegnsætningen, i hvis behandling jeg ikke har havt del.

Nils Vogt.

Rundskrivelse av 29 juni 1907 angaaende tillæg til reglement for examen artium indeholdende bestemmelser om artium for kandidater med lærerprøve.

Under henvisning til departementets rundskrivelse av 19 d. m. meddeles, at der ved kongelig resolution av 17 næstfør er utfærdiget et tillæg til det gjældende reglement for artium av 12 november 1902, indeholdende bestemmelser om artium for kandidater med lærerprøve. Det nævnte tillæg er saalydende:

« ForrigeFortsett »